Multipel sclerose og graviditet
Definition
Dissemineret sclerose er det samme som multipel sclerose, forkortes MS.
Autoimmun sygdom. Myelinskederne i hele CNS angribes. Derfor kan der komme symptomer fra hele nervesystemet som følge af manglende eller forkerte nervesignaler.
Forekomst
Incidens 5/100.000. Ca 6500 har MS i Danmark.
I løbet af de sidste 30 år har der været en stigning i forekomst. 30% flere har sygdommen. Blandt kvinder i alderen 25-29 år er det samlede antal steget med 50% i samme periode. Kvinderne får sygdommen dobbelt så hyppigt som mænd.
Symptomer
Typiske symptomer er lammelser, føleforstyrrelser, synsnervebetændelse, dobbeltsyn, styringsbesvær, svimmelhed, træthed og vandladningssymptomer.
Patienter med MS beskriver ofte den udtalte træthed som det mest belastende symptom.
Temperaturforhøjelse forværrer symptomer ved MS. Panodil som temperaturnedsættende præparat kan anvendes.
Sygdommen kommer ofte i attakker, dvs. pludselig opblussen af sygdommen, hvor symptomerne forværres over timer til dage og langsomt bedres spontant over uger til måneder. Nogle af symptomerne bliver hos nogle permanente.
Hos ca 60% bliver sygdommen efter en årrække progressiv, sekundær progressiv MS.
Hos ca 15% er sygdommen progressiv fra start, primær progressiv MS.
Sygdommen kan hverken forudses, forebygges eller helbredes.
Forløb ved graviditet
MS er ikke hindring for graviditet.
Risiko for attakker reduceres under graviditet, især i 3. trimester. Risiko for tilbagefald øges i de første 3-6 måneder post partum.
Graviditet, fødsel og barsel ser ikke ud til at påvirke sygdommen på længere sigt.
Før graviditet
1. | I samråd med neurolog aftales, hvornår immunmodulerende terapi skal seponeres. Helst 1 måned før forsøg på at opnå graviditet. Ved fertilitetsbehandling med evt. lang ventetid til konception individuel vurdering. |
2. | På neurologisk afdeling tilbydes genetisk vejledning og information om graviditetens, fødslens og barselperiodens indflydelse på MS. |
3. | Sikre, at al anden medicinering ikke er kontraindiceret under graviditet. |
4. | Kontrollere, at evt. eksperimentelle diætplaner, som mange MS patienter anvender, ikke er imod almindelige retningslinjer for kost til gravide. Der kan være tale om store mængder rovfisk og fedtopløselige vitaminer. |
5. | Evt. afvente 1 års sygdom hos nydiagnosticerede for at se, om forløbet er aggressivt. |
Graviditet
1. | Kontrol i graviditeten hos neurolog efter behov. |
2. | Prænatal diagnostik på sædvanlig indikation. |
3. | Kontrol i Obstetrisk Ambulatorium 12 eller 19 uger og i uge 30 og 35 med henblik på tilvækst og planlægning af forløbet. |
4. | Gravide, der er fysisk handicappede, tilbydes samtale med socialrådgiver med henblik på optimering af hjælpeforanstaltninger i hjemmet. |
5. | Ved behov for indlæggelse af neurologiske årsager indlægges kvinden på Neurologisk Afdeling med obstetrisk tilsyn med mindre graviditeten er kompliceret i en grad, der gør indlæggelse i obstetrisk regi mest formålstjenligt. |
Fødsel
1. | Ingen særlige forholdsregler. Vaginal fødsel anbefales. Sectio på vanlig indikation. |
2. | Fødeepidural og fødespinal på vanlig indikation. Regional anæstesi ved sectio foretrækkes.
Teoretisk kan lokalanæstetika give mere udbredte blokader. Det ses dog ikke ved de doser lokalanæstesi, der anvendes i epidural. |
Puerperium
1. | Det aftales mellem neurologisk afdeling og kvinden, hvornår immunmodulerende behandling skal genoptages, afvejet op imod kvindens indstilling til amning. |
2. | Ved neurologiske symptomer neurologisk tilsyn. Har lokalanæstesi været anvendt, da også anæstesiologisk tilsyn. |
