Follow-up af pacemaker, ICD, biventrikulær pacemaker/ICD samt loop-recorder
Pacemaker
NordEPJ åbnes på den relevante patient og relevante notater læses igennem. Patientens follow- up skema findes frem.
Impedans på alle ledninger:
Senseværdi på alle ledninger:
• Når der måles sens skal patienten have egenrytme eller egenrytme skal kunne fremkaldes ved f.eks. programmere pacemakeren til fr. 30. Senseværdien er udtryk for hvor godt paceledningen ”ser” egenrytmen). Hvis pacemakeren har automatiske målinger kan disse noteres, hvis man samtidig tjekker, at målingerne har været stabile. Dokumenteres på follow-up skema og værdien sammeholdes med evt. tidligere målte værdier.
Tærskelværdi på alle ledninger:
• Når der måles en tærskelværdi, skal der paces med en hurtigere frekvens end patientens egenrytme. Den laveste strømstyrke, hvor der er capture (= tærskel) noteres. og værdien sammeholdes med evt. tidligere målte værdier. Hvis pacemakeren har automatiske måling kan disse også også, hvis man samtidig tjekker at værdierne har været stabile. Værdierne dokumenteres på follow-up skema,
Procent pacerytme og mode-switch
• Procentværdi dokumenteres, vurderes og sammenholdes med evt. tidligere tal. Ved mode-switch: tjekke varighed (> 6 min. g < 24 timer evt. Artesia eller > 24 timer da AK-behandling). Har patienten pågående atrieflimmer/flagger. Hvis patienten er kendt med atrieflimmer/flagger er der relevant AK- behandling?
Histogrammer:
Episoder:
Batteristatus:
Rapport af kontrol
• Rapport udskrives fra pacemakerprogrammeren og gemmes sammen med follow-up skema. Rapport fra de sidste 2 kontroller gemmes (incl. d.d). Ældre rapporter kan kasseres, med mindre det er skrevet på dem, at de skal gemmes (særlige events, arytmier mv).
Ny kontroltid
Specielt for biventrikulær pacemaker
Hjemmemonitorering udleveres ved næste dags kontrol, hvis det vurderes muligt. Ellers evt. ved 1-3 mdr. kontrol.
• Impedans, senseværdi, tærskelværdi, histogrammer, episoder, batteristatus måles og vurderes som beskrevet ved pacemaker.
Procent pacerytme og herunder procent biventrikulær pace
Ved alle follow-ups:
• Patienten udspørges om hjertemæssigt velbefindende, herunder fysisk formåen, og om patienten synes, at der har været problemer med pacemakeren. Der spørges ikke til andre klager, ubehag, sygdomme mv., der ikke har relation til pacemakerbehandlingen.
• Medbragt medicinliste vurderes, hvor det findes relevant.
Ved 3 mdr. kontrol:
• Cicatricen tilses, og der spørges ind til, hvordan det har været at have fået implanteret pacemaker.
• Pacemakerkort udleveres til patienten, samt evt. visitkort med pacemakerambulatoriets telefonnumre.
• Ved biventrikulære pacemakere, der er anlagt på indikationen hjertesvigt og LBBB bør ses til kombineret pace- og EKKO kontrol mhp. AV og VV optimering.
ICD
NordEPJ åbnes på den relevante patient og relevante notater læses igennem. Patientens kontrolskema findes frem.
Impedance på alle ledninger, incl. high voltage på RV:
Senseværdi på alle ledninger:
• Når der måles sens skal patienten have egenrytme eller egenrytme skal kunne fremkaldes ved f.eks. programmere ICD til fr. 30. Senseværdien er udtryk for hvor godt paceledningen ”ser” egenrytmen). Hvis ICDen har automatiske målinger kan disse noteres, hvis man samtidig tjekker, at målingerne har været stabile. Dokumenteres på follow-up skema og værdien sammeholdes med evt. tidligere målte værdier.
Tærskelværdi på alle ledninger:
• Når der måles en tærskelværdi, skal der paces med en hurtigere frekvens end patientens egenrytme. Den laveste strømstyrke, hvor der er capture (= tærskel) noteres. og værdien sammeholdes med evt. tidligere målte værdier. Hvis pacemakeren har automatiske måling kan disse også også, hvis man samtidig tjekker at værdierne har været stabile. Værdierne dokumenteres på follow-up skema,
Procent pacerytme og mode-switch
• Procentværdi dokumenteres, vurderes og sammenholdes med evt. tidligere tal. Ved mode-switch: tjekke varighed (> 6 min. g < 24 timer evt. Artesia eller > 24 timer da AK-behandling). Har patienten pågående atrieflimmer/flagger. Hvis patienten er kendt med atrieflimmer/flagger er der relevant AK- behandling?
Korte VV-intervaller
Histogrammer:
Episoder:
• De gemte episoder vurderes, analyseres og sammenholdes med evt. tidligere episoder mht. antal. Vurdere om der givet den rigtige terapi. Ud fra episoden vurderes det om ICDen er programmeret med de rigtige alarmgrænser. Endvidere vurderes det om patienten skal tilses af en læge med henblik på optimal medicinering.
• Ved relevant stød fra ICD gives der 3 mdr. kørselsforbud og/ eller synkope ????
Alarmer:
Cordarone og betablokker:
• Registreres på follow-up skema til senere brug i icddatabasen. Ved cordaronebehandling: blodprøver, EKG og evt. røntgen af thorax kontrolleres af læge.(Cordaroneblodprøver kontrolleres hver 6 måned og røntgen af thorax kontrolleres en gang om året.) Husk at bestille blodprøver og evt. røntgen af thorax til næste kontrol. Afkrydses på det grønne skema. Sørge for at patienten har recept på Cordarone
Batteristatus:
Rapport af kontrol
• Rapport udskrives fra pacemakerprogrammeren og gemmes sammen med follow-up skema. Rapport fra de sidste 2 kontroller gemmes. Ældre rapporter kan kasseres, med mindre det er skrevet på dem, at de skal gemmes (særlige events, arytmier mv).
Ny kontroltid
Indtastning i ICDdatabasen
Specielt for biventrikulær ICD
• Impedans, senseværdi, tærskelværdi, histogrammer, episoder, batteristatus, korte VV-intervaller og evt. V-sensede episoder (Medtronic) vurderes og registreres som ovennævnt.
Procent pacerytme og herunder procent biventrikulær pace
• Især den biventrikulære paceprocent vurderes. Værdien skal gerne være så tæt på 100 % som muligt Værdi på ≥ 90 % biventrikulær pace kan dog accepteres, hvis omstændigheder ved patentens rytme umuliggør en højere værdi; såsom f.eks atrieflimmer eller VEer. Tjek også sensede episoder, hvis dette er muligt.
(OBS AV-delays)
Fælles for follow -ups:
Ved næste dags kontrol:
• Hjemmemonitorering udleveres til patienten ved næste dags kontrol.
• Hvis patienten har kørselsforbud skal patienten informeres om at ringe i pacemakerambulatoriet 3 mdr. efter eventet. Denne dato bookes også til hjemmemonitorering.
Ved 1- 3 mdr kontrol:
• Cicatricen tilses, og der spørges ind til patientens oplevelse af at have fået implanteret ICD.
• Udlevere pacemakerkort og evt. visitkort til patienten.
• Sikre sig at patienten har fået informationen om, hvad der skal gøres i tilfælde af stød, besvimelse, infektion og alarm. Tale med patienten om hvilke tilbud sygehuset har, som f.eks. ICD-cafe.
• Ved Ved biventrikulære pacemakere, der er anlagt på indikationen hjertesvigt og LBBB bør ses til kombineret pace- og EKKO kontrol mhp. AV og VV optimering.
Ved alle follow-ups:
• Patienten udspørges om hjertemæssigt velbefindende og udspørges om evt. episoder har givet symptomer.
• Medbragt medicinliste vurderes.
• Indtaste i Dansk Pacemaker Register
Ved follow-up af ICD eller biventrikulær ICD via hjemmemonitorering gøres samme vurderinger og registreringer som ved ovenstående.
______________________________________________________________________________
Loop-recorder
Ved symptomer og/ eller klinisk betydende arytmi tilkaldes en læge
Episoder:
• Loop-recorderen udlæses for autoarkiverede episoder og disse analyseres
• Analysere patientaktiverede episoder
• Ved symptom f.eks. synkope: Analysere om det patientaktiverede eller evt. autoaktiverede EKG kan forklare patientens symptom
Måling af R-wave og batteristatus
Ved første kontrol af Reveal Linq tilbydes patienten hjemmemonitorering, hvis dette vurderes værende muligt.
Ved 1 års og senere kontroller tjekkes det, at der stadig er batteri på aktivatoren.
Hvis patienten har haft flere symptomgivende episoder og EKG ikke giver forklaring på det givne symptom, henvises patienten evt. til andet speciale eller der kan tages stilling til fjernelse af loop-recorder.
