Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Udarbejdelse af kliniske instrukser i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

 

Formål1

Kriterier for prioritering af udarbejdelse af kliniske instrukser1

Udarbejdelse og godkendelse af kliniske instrukser2

Fysio- og Ergoterapiafdelingens beslutninger vedrørende udarbejdelse af kliniske instrukser2

Anvendelse af godkendte kliniske instrukser3

Litteratursøgning og beskrivelse af evidens3

Retningslinjer for referencer i instrukser4

Skabelon for udarbejdelsen af en klinisk instruks5

Metadata til klinisk instruks8

Referencer10

Formål

Formålet med instruksen er at

  • • Sundhedsstyrelsens vejledning om udfærdigelse af instrukser efterleves

  • • tydeliggøre de beslutninger der er truffet i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital vedrørende udarbejdelse af kliniske instrukser

  • • sikre ensartethed og kvalitet i de kliniske instrukser

 

Kriterier for prioritering af udarbejdelse af kliniske instrukser

I Fysio- og Ergoterapiafdelingen prioriteres udarbejdelse af kliniske instrukser ud fra følgende kriterier:

  • • De hyppigst forekommende diagnose-/patientgrupper

  • • Diagnose-/patientgrupper med komplicerede udrednings-, behandlings-, genoptrænings-, pleje- eller rehabiliteringsudfordringer

Den ledende terapeut (LT) udvælger i samarbejde med områdets udviklingsansvarlige (UA) rækkefølge for udarbejdelse af kliniske instrukser i området. Kliniske instrukser udarbejdes på diagnose-/patientgrupper og ikke på behandlingsmetoder.

 

Udarbejdelse og godkendelse af kliniske instrukser

C:\Users\il92\Desktop\Dok1.jpg

 

 

Faglig ressourceperson eller kompetent(e) praktiker(e) udarbejder sammen med områdets UA eller anden EBP-kyndig disposition til den kliniske instruks. På baggrund heraf gennemfører UA sammen med 1-2 EBP-kyndige litteratursøgning og kritisk læsning samt beskriver evidensgrundlaget for undersøgelse og behandling til diagnose-/patientgruppen.

Instruksen udarbejdes herefter af faglig ressourceperson eller kompetent(e) praktiker(e) med den udviklingsansvarlige som tovholder.

Områdets UA redigerer instruksen ud fra gældende regler. Når UA vurderer, at instruksen er færdigredigeret, kvalitetssikres instruksen yderligere af udviklingsterapeut i FU.
Når forfattere, UA og udviklingsterapeut i FU vurderer, at instruksen er gennemarbejdet, sendes den til endelig godkendelse hos områdets LT.

Fysio- og Ergoterapiafdelingens PRI redaktører læser korrektur på instrukserne (stavning, opsætning mv.) og lægger den godkendte instruks i PRI.

UA og den faglige ressourceperson eller kompetente praktiker er i samarbejde med LT ansvarlig for den nødvendige revidering af områdets eksisterende kliniske instrukser.

 

Fysio- og Ergoterapiafdelingens beslutninger vedrørende udarbejdelse af kliniske instrukser

Så vidt muligt formuleres kliniske instrukser i tråd med ICF’s begrebsramme.

Kliniske instrukser skal fremstå handlingsanvisende, og det skal være tydeligt, hvad fysio- eller ergoterapeuten skal gøre. Derfor anvendes et aktivt sprog. Aktivt sprog fortæller hvem, hvad og hvordan, eksempelvis fysioterapeuten udleverer pjecen ”Træning til patienter efter artroskopi af knæled” frem for ”pjece udleveres”.

Der bruges som hovedregel ikke forkortelser i kliniske instrukser. Lange diagnoser eller lange ord, der efterfølgende bruges mange gange i instruksen, kan forkortes. Det gøres ved første gang at skrive ordet helt ud efterfulgt af forkortelse i parentes eksempelvis kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) eller underekstremiteter (UE). Herefter kan forkortelsen bruges.

Undersøgelses- og behandlingsmetoder beskrives ikke, idet det forudsættes som almen fysio- eller ergoterapeutisk viden inden for specialet. Undlad at lægge teorier og lærebogsstof ind i en klinisk instruks.

Der kan bruges punktopstilling, hvor det giver bedre overblik over en tekst, men vær kritisk med hvornår punktopstilling anvendes.

Overskrifter følger anvisning i dokument ”Overskrifter i PRI, Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital”. Dokumentet findes på K-drevet i mappen ”PRI” (se bilag).

 

Anvendelse af godkendte kliniske instrukser

Godkendte kliniske instrukser skal følges, med mindre det ud fra en faglig vurdering skønnes relevant at fravige den kliniske instruks. Afvigelser dokumenteres og begrundes. Områdets LT og UA sikrer, i samarbejde med det team instruksen vedrører, implementering af nye instrukser. I forbindelse med implementering af en ny instruks i et team anbefales det, at teamet gennemgår instruksen såvel teoretisk som praktisk, eventuelt med fokus på særlige dele af instruksen.

 

Litteratursøgning og beskrivelse af evidens

Nedenstående afsnit og trin i litteratursøgningsprocessen er inspireret af ”Metodehåndbog for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer 2017-2020” fra Sundhedsstyrelsen (3).

Ud fra et fokuseret spørgsmål og en systematisk søgning, selekteres og vurderes den relevante litteratur i forhold til behandling af målgruppen. Som hovedregel foretages der søgning i op til 3 databaser. Der søges altid i PubMed. Hvilke andre databaser, der er relevante, afhænger af emne og fagspeciale. PEDro, OTseeker, EMBASE eller Cinahl kan ofte være relevante. Findes der nyere evidensbaserede kliniske retningslinjer nationalt eller internationalt fra lande, som vi er sammenligne med, anvendes denne/disse som evidensgrundlag i den kliniske instruks. Er dette ikke tilfældet, søges efter systematiske reviews, som suppleres med de nyeste RCT, hvis reviewet ikke er helt nyt. Næste trin er nye og større RCT og sidst kohorte- eller interventionsstudier. Til vurdering af de enkelte studiers kvalitet anvendes tjeklister ud fra studiedesign. De hyppigst anvendte tjeklister fremgår af boks 1.

Boks 1

Studiedesign

Tjekliste

Reference

Evidensbaserede kliniske retningslinjer

AGREE II

http://www.agreetrust.org

Systematiske reviews

AMSTAR

http://amstar.ca/

Randomiserede forsøg

Cochrane Risk of Bias Tool

http://www.bmj.com/content/bmj/343/bmj.d5928.full.pdf

 

Kvalitative studier

VAKS

http://dasys.dk/images/VAKS-danskversion.pdf

 

Ved angivelse af evidensniveau i forhold til den enkelte behandlingsmetode anvendes ”Levels of Evidence” fra Oxford Centre for Evidencebased Medicine, 2011 (4). På centrets hjemmeside findes flere hjælperedskaber, som kan anvendes til vurdering og angivelse af evidensniveau (5).

Ved beskrivelse af evidens for behandlingsmetoder er der fokus på, at evidensgrundlaget er relateret til den praksis, som er indeholdt i instruksen, og i videst mulig omfang fremstår konkret og brugbar.

 

Retningslinjer for referencer i instrukser

Udformning af referencer i instruksen følger Vancouver standarden:

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=reference%20vancouver&source=web&cd=1&cad=rja&sqi=2&ved=0CC4QFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.binko.sdu.dk%2FModul_4%2FInformationskompetence%2520modul%25204_06.htm&ei=-jb5UN-dIobYtAaS_IGgDw&usg=AFQjCNGnmcaCN5FQRP07R9ea5DbQtnNlBA

 

 

Skabelon for udarbejdelsen af en klinisk instruks

 

Titel

Titlen skal kort og præcist angive, hvilken diagnose-/patientgruppe instruksen omfatter, og om der er tale om fysioterapi eller ergoterapi. En kort og præcis titel er med til at afgrænse en instruks og titlen er med til at det i udarbejdelsesfasen fremstår tydeligt for forfatterne, hvad instruksen skal handle om. Endvidere er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem titel og søgeord.

 

1. Formål

Fysio- og Ergoterapiafdelingen har besluttet en standardtekst til formålet, der lyder som følger:

 

Formålet med instruksen er at beskrive den fysio- eller ergoterapeutiske behandling til patienter med xx diagnose med henblik på at

  • • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de fysio- eller ergoterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle fysio- og ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital, med særligt fokus på fysio- og ergoterapeuter i xx team, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for undersøgelse og behandling af patienter med xx diagnose

Standardteksten kan i særlige tilfælde ændres, hvis det giver bedre mening for patientgruppen eksempelvis børn.

 

2. Definition af begreber

Kun reelle begreber defineres. Eksempler på begreber er ”den alment svækkede medicinske patient” og ”den akutte fase”. De begreber der defineres påføres om muligt kilde. Fremmedord og forkortelser forklares ikke.

Begreberne opstilles i alfabetisk orden.

Begrebet behandling defineres som følger: Undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient (1). Begreberne opstilles i alfabetisk orden.

Fremmedord og forkortelser forklares ikke.

 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Beskrivelse af patientgruppe bygges op som følger:

Instruksen retter sig mod patienter med xx diagnose, indlagt på xx Afsnit eller tilknyttet xx Ambulatorium. Patienterne er kendetegnet ved xx/nævn her de væsentligste kendetegn (hvad patienterne oftest bliver ramt af, og hvad de har særligt svært ved), af betydning for den fysio- eller ergoterapibehandling patienterne skal modtage. Undlad lærebogsagtigt stof, men fremhæv det, der er ganske særligt for denne patientgruppe set i et fysio- eller ergoterapeutisk perspektiv. En nyansat i området skal, ud fra beskrivelsen af patientgruppen, have et billede af det mest karakteristiske for denne.

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Fysio- eller ergoterapeuten undersøger patienten med særligt fokus på …(det vigtigste). Herefter iværksætter fysio- eller ergoterapeuten i samarbejde med patienten og eventuelt de pårørende den fysio- eller ergoterapeutiske behandling, herunder … (det vigtigste).

 

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Skriv ikke at journalen læses, at patienten identificeres eller noget en fysio- eller ergoterapeut burde gøre ved en hvilken som helst patient, men fremhæv det, der er rigtig vigtigt, man har afklaret før man møder denne type patient første gang.

3.3.2 Specielle forholdsregler

Skriv hvad det er vigtigt, man overholder ved netop denne diagnose-/patientgruppe eksempelvis regimer eller særlige aftaler indenfor et lægefagligt speciale. Hvis der er særlige hensyn af betydning for fysio- eller ergoterapi til netop denne diagnose-/patientgruppe, eller særlige forhold fysio- eller ergoterapeuten skal være opmærksom på, anføres dette under specielle forholdsregler.

 

3.4 Fysio- eller ergoterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål

Formålet med den fysio- eller ergoterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand, specielt med henblik på … (det vigtigste), vurdere patientens behov for fysio- eller ergoterapi samt sammen med patienten sætte målet for den fysio- eller ergoterapeutiske behandling.

 

3.4.2 Indhold

Indholdet i den ergoterapeutiske undersøgelse tager udgangspunkt i arbejdsprocesmodellen The Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) (7) og bygges op efter strukturen heri. Der kan forekomme undtagelser ved bestemte diagnose-/patientgrupper.

 

Den fysioterapeutiske undersøgelse

Afsnittet indledes med ”Til denne patientgruppe er indholdet i den fysioterapeutiske undersøgelse som følger”

Herefter udvælges og beskrives relevante undersøgelser til instruksen med baggrund i nedenstående

Anamnese

Undersøgelse af funktioner og færdigheder

Lokal inspektion

Palpation

Muskelfunktion

Ledbevægelighed

Balance

Generel udholdenhed alternativt Kondition

Respiration

Muskeltonus

Sensibilitet

I forbindelse med undersøgelsen vurderes patientens motivation og ressourcer.

Der kan forekomme undtagelser fra ovenstående ved bestemte diagnose-/patientgrupper.

 

3.4.3 Konklusion

Der konkluderes på den fysio- og ergoterapeutiske undersøgelse med særligt fokus på dét, der er vigtigst for netop denne patientgruppe.

 

3.5 Fysioterapeutisk og ergoterapeutisk behandling

Før beskrivelse af indhold kan der indsættes et afsnit med overordnet formål med behandlingen, hvis relevant.

 

3.5.1 Indhold

De forskellige behandlingsindsatser benævnes som overskrift eksempelvis ”Aktivitetstræning” eller ”Træning af muskelstyrke”. Overskriften efterfølges af et afsnit, hvor først formålet med indsatsen er beskrevet, dernæst kort hvordan indsatsen er afpasset efter diagnosegruppen efterfulgt af angivelse af ydelsens dosering. Hvert afsnit afsluttes med en kort beskrivelse af evidensgrundlaget for indsatsen.

 

De forskellige behandlingsindsatser skal fremstå i prioriteret rækkefølge, så de mest basale og vigtigste behandlingsindsatser til diagnose-/patientgruppen nævnes først.

 

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Skriv med hvem og hvordan fysio- eller ergoterapeuten samarbejder ved patient med xx diagnose. Fremhæv det, der er særligt i det tværfaglige samarbejde ved netop denne diagnosegruppe.

 

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Beskriv fysio- eller ergoterapeutens rolle i forbindelse med at en patient med xx diagnose udskrives eller overflyttes til anden enhed (sygehus eller institution). Fremhæv det, der er særlig vigtigt, at fysio-eller ergoterapeuten sikrer eksempelvis genoptræningsplan til almen eller specialiseret genoptræning, kontakt til kommunal terapeut eller vederlagsfri fysioterapi.

 

4. Referencer

Indsættelse af referencer skal følge Vancouver standarden.

 

5. Bilag

 

 

 

Metadata til klinisk instruks

 

Navn/titel

Instruksens titel.

 

Dokumentniveau

Klinisk instruks.

 

Udarbejdet af

Forfatterens fornavn, efternavn og stilling. Hvis der er flere forfattere nævnes de i alfabetisk rækkefølge efter fornavn.

 

Faglig ansvarlig

Den ledende terapeut fra området påføres som faglig ansvarlig efter samme princip som ovenfor nævnt (fornavn, efternavn og stilling).

 

Revisionsansvarlig

ergofys.aas@rn.dk

 

Gældende for

Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital samt evt. andre specialer eller klinikker.

 

Udgivet af

Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital.

 

Speciale

Fysioterapi og/eller ergoterapi.

 

Faggruppe

Klinisk personale og/eller administrativt personale.

 

Redaktørkommentarer

Hvis der er ændringer i forhold til den tidligere gældende instruks, beskrives kort hvad ændringerne går ud på.

 

Søgeord

Titlen på instruksen, diagnosen og synonymer for diagnosen, både på fagsprog og så en lægmand kan forstå diagnosen (fx pneumoni og lungebetændelse), ergoterapi eller fysioterapi, Aalborg Universitetshospital, Aalborg Sygehus.

 

Eksterne links

Skriv evt. eksterne links som instruksen henviser til.

 

Erstatter

Der angives titel på den instruks, der erstattes samt dato for erstatningen.

 

Relateret til andre dokumenter i PRI systemet

Angiv titler på andre dokumenter i PRI som denne instruks relaterer sig til.

 

Træder i kraft, dato

Her skrives dato for ikrafttrædelse.

 

Revideres senest, dato

Her skrive dato for revision, senest 3 år efter.

 

 

Referencer

  1. 1. IKAS, Den Danske Kvalitetsmodel, Akkrediteringsstandarder for sygehuse, 2 version, 2012

  2. 2. Sundhedsstyrelsen, ICF – Den danske vejledning og eksempler fra praksis, 2005

  3. 3. Sundhedsstyrelsen. Metodehåndbog for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer 2017-2020

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/~/media/E15A0C5A69F34329B2CB2FCF9F0A8971.ashx

  1. 4. Jeremy Howick, Iain Chalmers, Paul Glasziou, Trish Greenhalgh, Carl Heneghan, Alessandro Liberati, Ivan Moschetti, Bob Phillips and Hazel Thornton. “The 2011 Oxford CEMB Evidence Level of Evidence (introductory Document)”. Oxford Center for Evidence- Based Medicine. http://www.cebm.net/index.aspx?o=5653, lokaliseret den 01.07.2013

  2. 5. http://www.cebm.net/, lokaliseret den 01.07.2013

  3. 6. Region Nordjylland, skabelon for udarbejdelse af instruks, 2007

  4. 7. Fisher Anne G., En model for planlægning og implementering af top til bund, klientcentrerede og aktivitetsbaserede interventioner. 1. udgave, 1. oplag, Munksgaard, 2012 (oversat af Eva E. Wæhrens)