Nethinden/retina - Glaslegeme blødning / Hæmoragia corporis vitreii / corpusblødning
 

Definition

Blødning i corpus vitreum

Beskrivelse af patientforløb

Visitation og planlægning

Henvises som hovedregel akut/subakut fra praktiserende øjenlæge/praktiserende læge/ambulatorium/anden øjenafdeling.

Anamnese

Beskrivelse

Starttidspunkt for symptomdebut, relevante symptomer, muligt traume, evt. myopi, diabetes, arteriel hypertension, tidligere øjensygdomme og operationer, aldersrelateret macula degeneration.

Hyppige årsager til glaslegemeblødning:

1. 1. Retinal ruptur (oftest spontant forekommende ved glaslegemeløsning (PVD, posterior vitreous detachment) men ses undertiden også traumatisk udløst)

2. 2. Proliferativ diabetisk retinopati (i denne situation er der oftest også forandringer i det modsidige øje)

3. 3. Subretinal blødning ved AMD med gennembrud til corpusrummet. Disse patienter har oftest tydelig subretinal blod i macula som ses ved ultralydsscanning og AMD forandringer på den anden side

4. 4. Blødning fra retinale proliferationer sekundært til tidligere vasculær occlusion. Oftest er der et anamnestisk holdepunkt i form af et tidligere vasculært event, og/eller objektive fund som f.eks. irisrubeose

5. 5. Andre årsager end punkt 1-4 er sjældent forekommende og behandles ikke yderligere i denne instruks

Objektive fund

Objektive fund, råd om journaloptagelse

Angiv: Synsstyrkebestemmelse med optimal refraktion, egen korrektion, spaltelampeundersøgelse med angivelse af katarakt/pseudophaki. Angivelse af evt. celler/pigmentstøv/blod i den forreste del af corpus vitreum. Pupilreaktion, synsfelt for hånd. Oftalmoskopi + trespejlsundersøgelse i det omfang det er muligt.

Hvis oftalmoskopi ikke er muligt skal der foretages ultralydsskanning.

Patientinformation

Patienten orienteres af undersøgende læge om tilstanden og den/de sandsynlige bagvedliggende årsager og forventet forløb. Brug gerne en anatomisk tegning, det fremmer patientens forståelse. 

Alle patienter instrueres i amotio symptomer.

Pjece - Nethindeløsning

Tænkeboks

Problemet med en glaslegemeblødning er, at det ofte ikke er muligt med sikkerhed at afgøre, hvilken bagvedliggende patologi som er årsag til blødningen. Derfor er øjenlægens indsats i første omgang at udelukke bagvedliggende nethindeløsning (se instruks) og derefter vurdere, hvorledes tilfældet skal følges op alt efter hvilken udløsende årsag som synes mest sandsynlig.

Overordnet set skal alle tilfælde af glaslegeme blødning behandles som udløst af en retinal ruptur med mindre andre forhold taler for anden udløsende årsag.

Undersøg altid begge øjne. Oftest findes den sandsynligste årsag til glaslegemeblødningen ved også at undersøge det modsidige øje.

Overvej bagvedliggende systemisk sygdom, diabetes, arteriel hypertension, koagulationsforstyrrelse, dysreguleret AK-behandling med flere.

Indirekte oftalmoskopi med 20D linse er den undersøgelsesmetode som er bedst til at ”se” gennem et uklart glaslegeme med.

Behandling

Glaslegemeblødning giver i første omgang kun anledning til observation af spontanforløbet. Hvis blødningen ikke forsvinder af sig selv inden for 1 måned kan vitrektomi overvejes. Hvis det modsidige øje ikke er seende kan tidligere vitrektomi overvejes.

Patienter uden kendt/sandsynlig blødningsårsag og patienter, hvor årsagen forventes at være en retinal ruptur undersøges ugentligt med ultralydsscanning, indtil det er muligt at se fundus ved oftalmoskopi. I alle andre tilfælde kan sjældnere kontroller f.eks. efter 3-4 uger være passende.

Overvej om der er behov for anden faglig ekspertise og/eller parakliniske undersøgelser ved mistanke om systemisk sygdom og/eller koagulationsforstyrrelse.
 

Registrering