Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Afcuffning af patienter med cuffet trakealtube

Ansvar / kompetence

Sygeplejepersonale og ergoterapeuter

Beslutning om afcuffning træffes i fællesskab mellem læge, sygeplejerske og ergoterapeut

Baggrund

En cuffet trakealtube anlægges når der er behov for en fuldstændig aflukning af trakea, fx ved behov for respirator eller ved synkeproblemer med aspirationsproblematik.

Fordele ved en cuffet trakelatube er, at den giver en relativ beskyttelse mod aspiration, den sikrer frie luftveje, letter åndedrætsarbejdet samt giver lettere adgang til sugning i de nedre luftveje ved behov for dette.

Ulemper ved en cuffet trakealtube er risiko for komplikationer i form af irritation af og lokale påvirkninger af trakea, infektioner i lunger og nedre luftveje samt tilstopning af tube og deraf risiko for tilstoppede luftveje.

En cuffet trakealtube forstyrrer den naturlige synkeproces og luftstrømmen i mund og svælg, hvormed sensibiliteten nedsættes og reflekserne svækkes.

Derudover kan en cuffet trakealtube påvirke patientens livskvalitet, da den forhindrer tale samt nedsætter evnen til at smage og lugte kraftigt.

Formål

  • • At afcuffning sker efter en struktureret proces, hvor unødige komplikationer og eventuelle tilbageskridt i patientens tilstand forhindres.

  • • At afcuffning sker så hurtigt som muligt, således at ulemperne ved en cuffet trakealtube begrænses.

Mål

At afgøre om patienten kan opstarte afcuffning og fortsætte afvænningsproceduren med henblik på at kunne klare sig permanent uden cuff for således enten at kunne overgå til glat kanyle eller dekanylering.

Definition af begreber

Tracheostomi

Kirurgisk åbning i den foranliggende væg af luftrøret. Hertil fæstnes en trakealtube som er et kort blødt plastikrør. Tuben gør det muligt, at luften kommer direkte ned i luftrør og lunger i stedet for at gå igennem næse, svælg og strubehoved.

Åbningen af den foranliggende væg i luftrøret kan udføres som et åbent kirurgisk indgreb (trakeotomi) eller ved hjælp af perkutan teknik (dilatationstrakeostomi). I begge tilfælde kan patienten udstyres med en cuffet trakealtube (1).

Cuffet trakealtube

En trakealtube med en lille ballon (cuffen), som anvendes når der er behov for fuldstændig lukning af trachea. Når trakealtuben er på plads i trachea, blæses cuffen op med luft, således at luftrummet mellem tracheas inderside og tuben lukkes. Når trakealtuben er cuffet, beskytter den lungerne for store mængder sekret.

Patienten er ikke i stand til at tale når trakealtuben er cuffet (1).

Blue Dye Test

Metode til screening af synkefunktion hos patienter med trakealtube. Testen kan afsløre, hvorvidt patienter med trakealtube fejlsynker mundvand eller væske (2).

Afcuffnig

Afcuffning er en proces, hvor luften lukkes ud af cuffen, hvorved patienten får mulighed for at trække vejret via de øvre luftveje. Patienten skal selvstændigt kunne beskytte sine luftveje.

Indikation

Patienten har en cuffet trakealtube, og kriterierne for at påbegynde afcuffning er opfyldt.

Kriterier for opstart af afcuffning

Baseline-parametre (bør måles hver 4 time over ét døgn) (1)

  • • Respirationsfrekvens < 30 åndedræt pr. minut

  • • Puls < 80 – 100 pulsslag pr. minut

  • • SaO2 > 93 %

Kliniske observationer

  • • Patienten er medicinsk stabil

  • • Patienten har hosterefleks

  • • Patienten har ikke tegn på begyndende pneumoni

  • • Patienten har ikke refluks eller gentagne opkastninger

  • • Patienten har mærkbare og synlige synkebevægelser

  • • Patienten klarer eget sekret

  • • Patienten suges for max 20 ml. sekret over cuffen i Suction Aid pr. døgn[1]

  • • Patienten har minimalt behov for sugning i trakealtuben

  • • Kliniske tegn ? sved, smerter, rolig/urolig, angst

Hvis patienten kandiderer til afcuffning, kan der efter behov udføres Blue Dye Test ved ergoterapeuten. Gennemføres Blue Dye Test uden tegn på fejlsynkning, kan afcuffningsproceduren påbegyndes.

Beskrivelse

Hvis det ud fra de fastsatte kriterier vurderes, at patienten er klar til afcuffning, kan dette opstartes.

Det tilstræbes, at første afcuffning udføres i samarbejde mellem ergoterapeut og sygeplejerske.

Lejring

Ved første forsøg på afcuffning lejres patienten i hensigtsmæssig siddende stilling.

Forberedelse

Mund, svælg og trachea rengøres via grundig mundpleje og sugning, inkl. sugning over cuffen og evt. skyl af inderkanyle.

Afcuffning

Al luft trækkes ud af cuffen med en 5 ml sprøjte, det sikres at den yderste ballon er helt tom for luft.

Der observeres, om patienten hoster og /eller rømmer sig spontant, hvilket er et tegn på en vis sensibilitet (1)

Patientens evne til at trække vejret med afcuffet trakealtube vurderes ud fra:

  • • forbliver respiration rolig og regelmæssig?

  • • falder SAT

  • • kommer der øget svedtendens?

  • • begynder patienten at aktivere sine respiratoriske hjælpemuskler?

  • • stiger puls og blodtryk?

  • • bliver patienten motorisk urolig eller angst?

  • • får patienten rallende vejrtrækning eller begynder at hoste?

  • • bliver patienten cyanotisk?

Første gang afcuffes patienten i en kort periode, dog max 30 minutter, hvorefter der tilcuffes[2] igen og patienten observeres. Klarer patienten dette uden problemer jf. ovenstående parametre, kan patienten afcuffes igen og perioden kan gradvis øges. Ved den enkelte patient tages højde for almen tilstand, tidligere funktionsniveau og længde af tid med cuffet trakealtube, da dette kan have betydning for, hvor hurtigt afcuffningsprocessen kan foregå.

Længden af afcuffningsperioden skal gradvis øges, og patienten skal kunne klare afcuffning i forbindelse med forskellige aktiviteter og i forskellige stillinger. Patienten skal bør være afcuffet i 24 timer, inden det besluttes, om patienten kan overgå til glat kanyle, hvilket er tilfældet ved sugebehov, eller dekanyleres.

Evt. tilcuffning

Hvis patienten ikke kan opnå rolig vejrtrækning eller fortsætter med at hoste, tilcuffes patienten igen og der afventes med yderligere afcuffning.

For yderligere undersøgelse af patientens synkefunktion kan der i specielle tilfælde laves FEES-undersøgelse[3] eller fiberscopi[4]

Indtagelse per os

Per os indtagelse må først opstartes efter skift til glat trakealtube eller dekanylering.

Der skal som minimum gå 24 timer fra skift til glat trakealtube eller dekanylering før per os indtagelse må påbegyndes pga. nedsat sensibilitet og påvirkede reflekser i svælget.

Dokumentation

Ergoterapeut og sygeplejerske dokumenterer afcuffningsprocessen i henholdsvis journal og VIPS.

Referencer

  1. 1. Retningslinie for trakealtuber. Regionshospitalet Hammel neurocenter, 2008

  2. 2. Dikeman KJ, Kazandjian MS. Communication and Swallowing Management and Tracheostomized and Ventilattor Dependent Adults. 2nd edition. England: Singular, 2002

[1] Der suges med en 2 eller 5 ml sprøjte (jo mindre sprøjte, jo bedre undertryk). Sekretmængde som suges over cuffen noteres på observationsskema. Purulent eller lignende udseende sekret noteres i VIPS.

[2] Cufftrykket skal være omkring 28-30 cm vandtryk for at cuffen er tæt uden at lave trykskader. Der mistes 2-3 cm tryk, når cufftrykmåleren fjernes, hvorved det endelige tryk i cuffen er lig med 25-27 cm vandtryk (1).

[3] FEES: Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion.

FEES-undersøgelsens formål er at identificere aspiration samt vurdere, om oral ernæring er muligt. Testen udføres ved mistanke om silent aspiration eller aspiration. Undersøgelsen foretages med et fleksibelt fiberskop gennem det ene næsebor. Herved kan forholdene i svælget, spontane synkebevægelser, mængden af sekret, stemmebåndene samt anatomien generelt vurderes. Patienten gives et testmåltid af forskellig konsistens, og synkebevægelserne vurderes. Aspiration og penetration vurderes ved forskellige konsistenser (1).

[4] Fiberskopi er en kikkertundersøgelse af svælg og strub med et fiberskop, som føres gennem det ene næsebor og ned i svælget.