Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Amputation af underekstremitet og ergoterapi

Beskrivelse

Generelt

Der er forskel på de patienter, der efter et længere sygdomsforløb ender med at blive benamputeret og de akutte traumatiske amputerede patienter. 

Hovedparten af de patienter, der bliver benamputeret, er ældre patienter, der gennem længere tid har haft et sygdomsforløb med utilstrækkelig blodforsyning til underekstremiteter og/ eller en infektion. Denne tilstand resulterer ofte i smerter - især hvilesmerter samt eventuelt i sår og gangræn. Det vil sige, at de ofte har haft mange smerter gennem længere tid, og at de ofte er i en dårlig almen tilstand. Ydermere er patienterne ofte præget af andre lidelser som for eksempel generel arteriosklerose eller diabetes med komplikationer fra hjerte, nyre og hjerne.

Akutte traumatiske amputerede patienter er ofte yngre patienter med en bedre almen tilstand og dermed funktionsniveau. De har typisk været ude for trafikulykker eller arbejdsulykker.

Det post-operative forløb er meget afhængigt af patienters alder og årsagen til amputationen. En yngre patient kan have et mere accelereret forløb end en ældre patient. Ligeledes påvirkes forløbet af patienters almene tilstand samt eventuelle øvrige lidelser. 

Behandlingen på ortopædkirurgisk afdeling

I EPJ orienterer ergoterapeuten sig i relevante oplysninger, for eksempel omkring patientens funktionsniveau før amputation, patientens almene tilstand, ernæring, konkurrerende lidelser, operation, eventuelle restriktioner, mobilitet, boligforhold m.m. Oplysningerne kan være nyttige at vide, før den videre intervention påbegyndes. Ofte står der også, om patienten er kandidat til protese eller ej. Ergoterapeuten kan også orientere sig i TSM.

Der udveksles løbende erfaringer med plejepersonale og fysioterapeut - især på de tværfaglige daglige tavlemøder.

Patientens forventning og mål inddrages og indgår så vidt muligt i behandlingen, og der indhentes informeret samtykke til behandlingen.

Kørestol

Benamputerede patienter er afhængige af deres kørestol, så den skal findes og tilpasses hurtigst muligt. Mobilisering til kørestol kan foregå dagen efter operationen, hvis patientens tilstand tillader det. Som udgangspunkt skal lægen vurdere hvornår, hvor mange gange dagligt, og i hvor lang tid patienten må side i kørestolen. Det er typisk ½ time 3 gange dagligt. Hvis sårtilsynet tillader det, må patienten gradvist øge tiden i stolen. Det kan være hensigtsmæssigt og motiverende at udføre den første mobilisering i forbindelse med morgenhygiejne, eller når patienten skal spise frokost.

Kørestolen er ofte mere hensigtsmæssigt at sidde i end en lænestol, da amputationsstumpen kan understøttes på amputationsbenstøtten på kørestolen. Amputationsbenstøtten bør være længere end benstumpen, da patienterne ofte er bange for, at benstumpen støder på noget. Hvis patienten er crusamputeret, instrueres patienten i at sørge for, at knæet kan strækkes, da det er en forudsætning for at kunne bruge protese. Amputationspatienter har en ulige vægtfordeling i kørestolen, hvorfor der skal tages højde for det ved indstilling af stolen. Stolen skal være monteret med anti-tip.

Tryksårsforebyggende pude

Da benamputerede patienter er meget bundet til seng og stol, bør ergoterapeuten altid overveje tryksårsforebyggende pude til kørestolen. Plejepersonalet har ansvar for at tryksårsscreene og sørge for relevant madras. Ergoterapeuten orienterer sig altid i den tryksårsscreening, der er foretaget ved indlæggelsen, og som revurderes hver dag. Da patienten kun må sidde i en begrænset tid om dagen indtil sårtilsyn på 5. dag, vil screeningen være præget af dette.

Mobilisering til kørestol

Ergoterapeuten mobiliserer aldrig alene første gang, patienten skal i kørestol. Inden forflytningen vurderes det, om den skal foregå som en lav forflytning, eventuelt med et glidebræt eller som en høj forflytning, hvor patienten kommer til stående ved hjælp af et hjælpemiddel og tvister rundt til kørestolen på ikke-amputerede ben. Amputationspatienter må ikke ”hoppe” på det ikke-amputerede ben så længe, der ikke har været sårtilsyn. Mobiliseringen beskrives i EPJ således, at plejepersonalet kan udføre de næste mobiliseringer.

ADL-træning

Da patienten kun må være mobiliseret til siddende ½ time ad gangen, kan der oftest ikke udføres ADL til bad før efter sårtilsyn.

Når det er relevant, udføres ADL-træning for at identificere patientens færdighedsniveau og træningspotentiale. Dette med henblik på at afklare, hvor meget patienten kan selvstændigt, og hvad patienten skal have hjælp til. Det er relevant at udføre en ADL træning, hvis patienten inden indlæggelse har været selvhjulpen. Plejepersonalet kan også i deres arbejde omkring patienten identificere områder i aktivitetsudførelsen, hvor der kunne være behov for ADL.

ADL træning retter sig hovedsageligt mod primær ADL-aktiviteter som at komme til kørestol eller bækkenstol, komme til badeværelset og klare toiletbesøg, bad og påklædning. Her instrueres i brug af hjælpemidler, hvis det vurderes, at patienten får brug for dette.

Udskrivelse

Allerede ved planlægning af indlæggelsen, tænker man udskrivelse ind.

Kan patienten udskrives til egen bolig, og er der behov for boligændringer, adviseres kommunen. Endvidere er det en god ide at inddrage pårørende tidligt i forløbet og oplyse dem om opsætning af håndtag, ommøblering i hjemmet m.m.

Kan patienten ikke udskrives til hjemmet, vurderes det, hvilke hjælpemidler, patienten får brug for på en gæsteplads, genoptræningsplads eller anden bolig. Plejepersonalet på sygehuset adviserer kommunens hjælpemiddeldepot om hjælpemidler i forhold til de kommunale ansattes arbejdsmiljø, for eksempel seng, madras og lift.

Kommunen skal også udlevere alle øvrige hjælpemidler og skal være adviseret dagen inden udskrivelse kl. 12.00.

Genoptræningsplan

Ergoterapeuten og fysioterapeuten udarbejder i samarbejde en GOP. Hvis GOP udarbejdes i forbindelse med udskrivelsen, skal genoptræningen ofte rettes imod forflytning og ADL.

Dokumentation

Følgende koder skal benyttes mindst én gang under indlæggelsen:

ZZ5049: Ergoterapeutisk undersøgelse og

BTP: Færdighedstræning i forbindelse med daglig livsførelse

Derudover kan følgende SKS-koder anvendes:

BTNB: Kompenserende behandling med hjælpemidler, redskaber og boligændringer

BLNR: Aktivitetstræning af fysisk funktion

BVA: Kommunikation

BVD: Generelle pædagogiske interventioner

ZZ0175X: Udarbejdelse af genoptræningsplan, almindelig genoptræning (den der sender GOP, skriver koden, den anden terapeut registrerer BVA). 

Tillægskode:
APFB: Fysioterapeut

Formål

At sikre, at alle patienter får en ensartet og kvalitetssikret ergoterapeutisk intervention.

At sikre, at alle patienter får de instruktioner og hjælpemidler, som er relevante i forbindelse med at blive amputeret på underekstremitet.

At sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet og opnår højst mulig funktionsevne i forhold til at mestre sædvanlige aktiviteter og deltagelse i hverdagen.

Definition af begreber

ADL-træning: Activities of Daily Living. Genoptræning af almindelige daglige færdigheder relateret til primær-ADL.

Primær-ADL: ADL aktiviteter rettet mod primære funktioner som for eksempel spisning, toiletbesøg, badning og påklædning.

UE: underekstremitet.

Amputation: kan være femuramputation, knæexarticulation, crusamputation, og metatarsamputation.

GOP: genoptræningsplan.

EPJ: Elektronisk patientjournal.

TSM: Tværsektorielle meddelelser.