Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Apopleksi - Omsorgssamtale med børn af forældre med hjerneskade

Formål

Formålet med at tilbyde samtaler til børn af indlagte patienter med diagnosen Apopleksi er, at børnene ikke bliver efterladt i et tomrum med manglende information og forståelse for den situation, som hele familien er ramt af.

 

Baggrund:

Børn af apopleksipatienter beskriver ofte en følelse af at være ensomme og at blive holdt udenfor, når en af deres forældre bliver indlagt med apopleksi. Den raske forælder er ofte krisepræget og har vanskeligt ved at honorere barnets/børnenes behov, og ofte er forældrene usikre på, hvor meget man kan fortælle barnet/børnene. Mange vil gerne skåne deres børn og af misforstået hensyn bliver barnet/børnene ikke informeret om, hvad der sker.

 

Den nyere forskning inden for psykologien ser på, hvordan vi mestrer traumatiske begivenheder. Enkelte traumatiske begivenheder ses ikke som årsag til patologisk udvikling, men ophobning af stress, konflikter og negative påvirkninger, der forbliver uforløst, kan påvirke barnets udvikling negativt og derved give varige men. Pointen er, at man ikke gør skade på barnet/børnene i situationen, som familien står i, men man risikerer i stedet, at barnet tager mere skade ved, at ingen inddrager det i forløbet.

En dansk rapport om hjerneskaderehabilitering konkluderer, at der er et behov for, at det sundhedsfaglige personale er aktiv i forhold til at afdække evt. problemer hos børn af hjerneskadede forældre. Og studier anbefaler, at der bør være særlig bevågenhed på børn af hjerneskadet forældre, når denne forælder har nedsat energi, depression, humørskift, kraftige følelsesudbrud, øget irritabilitet og vrede samt tendens til social isolation.

 

Som konsekvens af det er det besluttet at afsætte ressourcer til en omsorgssamtale med børn af indlagte forældre med diagnosen Apopleksi. Samtalen skal tage udgangspunkt i barnets/børnenes reaktioner og tage hensyn til børnenes alder. Målgruppen for omsorgssamtalerne er børn i alderen ca. 6 år til ca. 18 år. Tilbuddet gælder dog også ældre hjemmeboende børn.

Ved samtalen skal der være fokus på, at indlæggelsen på Aalborg Universitetshospital er et fase 1 tilbud, så vi vil møde børnene i det akutte forløb.

 

Instruks:

1. Familieformular:

Ved indlæggelse af patient med børn under 18 år udfylder plejepersonalet handleplanark: familieformular. Denne findes i mappen: Omsorgssamtaler til børn. Der tilbydes samtale med barnet, hvis forælderen får diagnosen Apopleksi. Ofte er forælderen kun indlagt kortvarigt hos os, det kan derfor være svært at nå samtalen inden udskrivelse eller overflytning. Vi kan tilbyde samtale i dagene umiddelbart efter indlæggelse. Labels med navn og telefonnummer gives til afsnitsledende sygeplejerske eller klinisk afsnitskoordinator, som herefter aftaler tidspunkt med forældre og en sygeplejerske fra Omsorgsgruppen.

Se bilag 1

 

2. Sociale forhold:

Ved enhver indlæggelse af patienter med hjemmeboende børn under 18 år skal det vurderes, om børnene lever under ordnede forhold under patientens indlæggelse. Især skal der være opmærksomhed på børn af enlige forsørgere. Hvis oplysningerne indikerer, at børnene lever under forhold under forælderens indlæggelse, der truer dets sundhed eller udvikling, er der skærpet underretningspligt til kommunen, jf. Servicelovens § 153. I sådanne tilfælde kontaktes afdelingens socialrådgiver.

 

3. Samtalen:

Samtalerne afholdes af en sygeplejerske. Afdelingens socialrådgiver / neuropsykolog kan kontaktes med henblik på at aftale tid til samtalen med børnene, hvis familien ønsker det eller hvis sygeplejersken vurderer, at der er behov for dette.

Sygeplejersken sørger for lokale i afdelingen til samtalen. Den raske forælder eller andre nære pårørende tilbydes at deltage i samtalen som støtte for børnene. Hvis patienten kan – og ønsker at deltage i samtalen -, er det ok, men fokus skal være på børnene og ikke på patienten. I nogle tilfælde kan samtalen ske med børnene først og bagefter medinddrage patienten. Det vurderes i den konkrete situation.

 

Samtalen starter med, at sygeplejersken orienterer børnene om den sygdom, der har ramt patienten. Herefter skal børnene have mulighed for at stille spørgsmål.

Tanker og følelser børnene kan have, som er meget almindelige:

  • • Bange og chokeret

  • • Kan savne far/mor, som de var, før sygdommen indtrådte

  • • Kan føle skyld

  • • Kan føle sig hjælpeløs og tænke, at man burde gøre noget

  • • Kan være frustreret over situationen

 

Det er vigtigt dels at give børnene information svarende til deres alderstrin og dels at være åben overfor deres eventuelle spørgsmål.

Der kan udleveres bogen: ”Så aer jeg mor på kinden” af Lisbeth Støvring Andersen. (Bogen findes kun hos os – på DAPOkontoret). Den er til aldersgruppen 6 – 12 år og er tænkt til børn, hvis forældre har svære symptomer efter apopleksien. Derudover kan der udleveres pjecerne fra Hjernesagen: ”Når far eller mor bliver hjerneskadet” (børnepjece) samt ”Omsorg for barnet, der har en hjerneskadet far eller mor” (voksenpjece).

 

Derudover kan der anbefales app’en Hjernehjælper (iPhone) HjerneHjælper App on the App Store (apple.com)

 

Samtalen dokumenteres i den elektroniske patientjournal. Der oprettes et problem, der hedder mindreårige børn eller hjemmeboende børn. Dette knyttes til den sygeplejestatus, hvori man skriver et kort referat af samtalen under hensyntagen til tavshedspligt i forhold til barnet/den unge.

 

Referencer

www.hjerneskadeforeningen.dk :

”Børn og unge i hjerneskaderamte familier”. https://docplayer.dk/544038-Boern-og-unge-i-hjerneskaderamte.html

 

Sundhedsstyrelsen: Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering

http://www.sst.dk/publ/publ2011/MTV/Hjerneskaderehabilitering/Hjerneskaderehabilitering.pdf

 

”Når verden vælter” 2004 af Jensen, J, Schmidt, D og Nielsen, BK.

 

Rikke Kieffer-Kristensen, Thomas W. Teasdale, Niels Bilenberg: Post-traumatic stress symptoms and psychological functioning in children of parents with acquired brain injury 2011, Vol. 25, No. 7-8, Pages 752-760

http://informahealthcare.com/doi/abs/10.3109/02699052.2011.579933

 

Rohleder P, Lambie J, Hale E: A qualitative study of the emotional coping and support needs of children living with a parent with a brain injury. Brain Injury 2017, VOL. 31, NO 2, 199-2017.

 

Bekendtgørelse af lov om social service:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1114

§ 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,

 

1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte,

 

2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold,

 

3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller

 

4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

 

Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Børne- og socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.

Definition af begreber

Hjerneskadede forældre betyder i denne sammenhæng forældre med apopleksi.

Omsorgsgruppen består af sygeplejersker med stor erfaring med apopleksi og med interesse for og viden om samtaler med børn.