Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Sygepleje til kræftpatienter med kvalme og opkastning

 

Kvalme og opkastning er et stort problem hos mange kræftpatienter, idet mere end 50 % af patienter med avanceret cancer lider af kvalme og opkastning i forløbet af deres sygdom.

 

De fysiske tegn og symptomer på kvalme og opkastning er: forhøjet puls og hjertebanken, bleghed, kold og klamsvedende, tristhed, madlede, isolering og øget spytsekretion.

 

Kvalme er en subjektiv oplevelse, der er svær at definere. Patienterne bruger herom ofte udtryk som f.eks.: At føle sig utilpas, rumlen i maven, det kører i maven, tomhedsfornemmelse i maven og appetitløshed.

Opkastning er en kraftig tømning af mavens indhold.

 

Derfor er kvalme og opkastning to forskellige fænomener. Kvalme kulminerer ikke nødvendigvis med opkastning og omvendt kan opkastning somme tider være pludselig og uden varsel i form af kvalme, selv om der oftest er en forudgående periode med kvalme.

Kvalme er for mange patienter det mest foruroligende problem, da det kan være mere vedvarende og vanskeligere at kontrollere end opkastning.

 

Som følge af de mulige konsekvenser ved længerevarende kvalme og opkastning, kan patientens daglige aktiviteter og mobilitet indskrænkes og deres sociale liv påvirkes.

Kvalmeanamnese
Før en behandling, som har emetisk potentiale opstartes, er det vigtigt med en kvalmeanamnese for at vurdere, om den planlagte antiemetiske behandling er tilstrækkelig.

Faktorer, som i den forbindelse er vigtige at være opmærksom på er:

  • • Køn (kvinder får lettere kvalme end mænd)

  • • Alder (yngre får mere kvalme og opkastning end ældre)

  • • Spiritusmisbrug (misbrugere får mindre kvalme)

  • • Patientens psyke – opfattelse af sygdom og behandling

  • • Familiereaktioner og netværk

  • • Tidligere erfaring (køresyge, graviditet, tidligere behandlingskvalme og medicin som f.eks. morfika)

  • • Sygdommens placering

 

Patientens oplevelse af kvalme og opkastning kan udforskes og beskrives i anamnesen med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • • Hvordan påvirker kvalme og opkastning patientens hverdag?

  • • Hvordan viser kvalme og opkastning sig?

  • • Hvilke faktorer oplever patienten selv forstærker/formindsker kvalme og opkastning?

Kvalme og opkastning ved kemoterapi
Ved kemoterapi findes 3 former for kvalme og opkastning

  • • Akut kvalme og opkastning

  • • Sen kvalme og opkastning

  • • Forventningskvalme og opkastning
     

Akut kvalme og opkastning kan opstå umiddelbart og op til 24 timer efter behandling er givet. Symptomerne varer typisk op til et døgn.
 

Sen kvalme og opkastning opstår først i løbet af de efterfølgende dage, 24-72 timer efter behandlingen er givet og kan vare fra dage til uger. Sen kvalme og opkastning er ikke så voldsom, men kan have store konsekvenser for patientens almentilstand og livskvalitet.

Svær akut kvalme og opkastning disponerer til sen kvalme og opkastning. Det er vigtigt at patienten får en god profylaktisk antiemetisk behandling og ikke stopper for tidligt.

 

Forventningskvalme og opkastning optræder inden behandlingens start. Det er en betinget reaktion, hvor syn, lugte eller lyde i forbindelse med kemoterapi kan fremprovokere kvalme og opkastning. De vigtigste disponerende faktorer er i den forbindelse:

  • • Dårligt behandlet kvalme og opkastning under tidligere kemoterapi (både akut som langvarig sen kvalme og opkastning)

  • • Alder – unge patienter har størst tilbøjelighed til at få forventningskvalme

  • • Ængstelse eller modvilje

  • • Kvinder er mere disponerede end mænd

 

Vanlig antiemetika er som regel virkningsløse ved forventningskvalme, hvorimod benzodiazepiner har en vis effekt.

En række psykologiske interventionsmuligheder – omsorg, berøring, musik, visualisering mm kan evt. også have effekt som en del af den antiemetiske behandling.

Kvalme og opkastning i forbindelse med strålebehandling
Kvalme og opkastning i forbindelse med strålebehandling er afhængig af antal behandlinger (fraktioner), dosis (Gray) og feltlokalisation. Jo større strålefelt og jo større dosis, desto større risiko for kvalme og opkastning.

Strålefelter på abdomen (gastrointestinal system), hjerne (CNS tumorer), TBI (Total Body Irradiation) og HBI (Half Body Irradiation) disponerer til kvalme og opkastning. De er moderat til høj emetiske områder.

Nederste thoraxregion, kraniet (metastase til kraniet), bryst og ekstremiteter kaldes for lav og minimal emetiske områder.

 

Kvalme og opkastning ved tarmobstruktion

Symptomerne af tarmobstruktion er afhængig af hvor i tarmsystemet, der er obstruktion.

 

Duodenum

Ingen smerter, voldsomme alimentære opkastninger, ingen meteorisme, evt. plaskende tarmlyde.

Jejunum, Ileum

Øvre central kolik smerter, moderate, senere alvorlige opkastninger,

moderat meteorisme, livlig klingende tarmlyde.

Colon

Central nedre kolik smerter, Opkastning optræder sent i forløbet, voldsom meteorisme, klingende, metalliske tarmlyde.

 

 

Kvalme og opkastning ved tarmobstruktion ses hos 68 – 100 % af patienterne.
 

Hvis patienten har total tarmobstruktion og der ikke er mulighed for kirurgisk behandling er behandlingen medicinsk med henblik på normalisering eller lindring.

 

Ved medicinsk behandling med henblik på normalisering aflastes tarmen med en ventrikelsonde i et forsøg på at ophæve tarmobstruktionen. Til trods for ventrikelsonde vil mange patienter været generet af kvalme og smerter. Derfor kan kvalmestillende og smertestillende medicin være nødvendig.

 

Ved medicinsk behandling med henblik på lindring kan store mængder aspirat gøre det nødvendigt med en ventrikelsonde. Medicin kan dog nedsætte mængden af aspirat og give mulighed for at seponere ventrikelsonden.

Selv om der uden ventrikelsonde kan forekomme opkastning 1 – 2 gange i døgnet, foretrækker en del alligevel at leve uden sonde med mulighed for at spise og drikke lidt. Der suppleres med smertestillende og kvalmestillende efter behov.

 

 

Sygeplejediagnose

 

Sygeplejemål

 

Problem:

Kvalme og opkastning (emesis)[1]

 

Mulige årsager:

  • • Kemoterapi, strålebehandling, tarmobstruktion

  • • Sekundære årsager som henfald af tumorvæv eller gener fra mundhulen som stomatitis, svamp og sejt sekret i mund og svælg

  • • Selve kræftsygdommen - bl.a. i form af forhøjet intrakranielt tryk

  • • Væske- og elektrolytforstyrrelser samt uræmi.

  • • Ekstreme smerter

  • • Medicamenter

  • • Tarmobstruktion: Ileus, obstipation

  • • Gastritis

  • • Mave-tarm infektion

  • • Kirurgiske indgreb

  • • Træthed, appetitløshed, hungerkvalme og angst

  • • Sondeernæring

 

Mulige konsekvenser:

  • • Fysisk og psykisk træthed/slaphed/udmattelse

  • • Væsketab/dehydrering

  • • Elektrolytforstyrrelser.

  • • Anoreksi/underernæring, vægttab, hungerkvalme.

  • • Forventningskvalme

  • • Faldende selvværd

  • • Depression, ængstelse

  • • Påvirket mestringsevne

  • • Nedsat livskvalitet.

  • • Hospitalisering

  • • Udsættelse/ophør af behandling

 

 

 

Målene afhænger af patientens tilstand, grad af kvalme og opkastning, årsager og konsekvenser og sigter mod at:

  • • Patient og evt. pårørende har en viden om årsager, konsekvenser og behandling af kvalme og opkastning

  • • At patient og evt. pårørende opnår viden om, hvordan patienten fremover kan mestre sin kvalme og opkastning og undgå hospitalisering

  • • At patienten inden udskrivelse er i stand til at drikke mellem 1,5 – 2 liter væske daglig og at patienten er i stand til at indtage små måltider

  • • At patienten undgår vægttab

  • • At patienten har en oplevelse af størst mulig velvære inden udskrivelse

 

 

Søgeord

Planlagte sygeplejehandlinger

Medinddragelse

Medinddrage patient og pårørende i forhold til patientens ernæring (mad, drikke, livretter).

Medinddrage pårørende i forbindelse med lejring, mobilisering, støttende omgivelser.

Medinddrage pårørende i metoder til distraktion (se også info/undervisning).

 

Info/undervisning

Patient og evt. pårørende informeres om sammenhæng mellem kvalme og opkastning, årsager, konsekvenser og behandling.

Patient og evt. pårørende informeres om og opnår forståelse for vigtigheden af at afhjælpe og forebygge kvalme og opkastning.

Patient og evt. pårørende informeres og vejledes i selvhjælpshandlinger, eksempelvis:

  • • at drikke 1,5-2 liter væske daglig

  • • spise små hyppige måltider

  • • klæde sig i løsthængende bekvemt tøj

  • • mundhygiejne

  • • motion

  • • brug af adspredelse som video, bøger, tv og musik

  • • understøttende kvalmebehandling som afslapning, visualisering, akupunktur, terapeutisk touch

Udlevering af relevante pjecer som f.eks. om antiemetika/ kostråd.

Information om medicins bivirkninger med særligt fokus på medicamenters sløvende effekt (obs. bilkørsel).

 

Støtte

Lytte til, hvad det betyder for patienten at være generet af kvalme og opkastning.

Praktisk støtte til de handlinger, som patienten ikke selv magter som følge af kvalme og opkastning.

 

Miljø

Sikre at patienten er i omgivelser, hvor han ikke bliver generet af lyde og lugte der kan fremprovokere eller øge kvalmen/opkastning (madlugt, parfume, røg etc.)

 

Grundlæggende sygepleje

Hjælpe patienten i forbindelse med kvalme og opkastning. F.eks. en våd klud på panden, fjernelse af kapsler og opkastningsposer samt nye inden for rækkevidde.

Sørge for frisk luft på stuen.

Tilbyde patienten hjælp til mundhygiejne og personlig hygiejne, såfremt han/hun ikke selv magter det pga. konsekvenser til kvalme og opkastning.

Tilbyde patienten friske drikkevarer og små lette måltider efter ønske.

 

Træning

Hjælpe patienten til mestring ved hjælp af afslapning, visualisering m.m.

 

Observation og overvågning

Observation af patientens symptomer på kvalme og opkastning

Observation af opkastning i forhold til hyppighed, mængde og udseende.

Føre kvalmedagbog.

Observation af afføringsmønster.

Observation af vandladning (farve, mængde, lugt)

Observation af patientens væskebalance.

Observation af patientens vægt.

Observation og vurdering af den iværksatte behandlings effekt.

 

Speciel sygepleje

Iværksætte behandling efter lægens ordination, som vil være relateret til årsag og konsekvens af kvalme og opkastning. For eksempel anlæggelse af IV-adgang og evt. ventrikelsonde.

 

Lægemiddeladministration

Administration af de ordinerede lægemidler/væsker som f.eks. IV-væske, elektrolytter, antiemetika og laksantia.

Koordinering

 

Evt. samarbejde med biokemisk- eller røntgenafdeling med henblik på at iværksætte lægeordinerede undersøgelser.

Afhængig af årsagen til kvalmen eventuelt ved udskrivelse arrangere kontakt til hjemmesygeplejerske og/eller Det Palliative Team med henblik på støtte og vejledning.

 

 

Litteratur

  • • Andersen, Steen m.fl.: ”Symptomkontrol i palliativ medicin”. Janssen-Cilas A/S maj 2004.

  • • Hawthorn, Jan og Espersen, Birgitte T: ”Når patienten har kvalme og kaster op”. Munksgaard 2001.

  • • Hjemmeside ”SIG Emesis” under DSR – Faglig sammenslutning – Speciel Interesse Gruppe med fokus på kvalme og opkastning hos kræftpatienter

  • • Perugia, marts 2004

  • • www.mascc.org – Antiemetic guidelines 2010

  • • www.skaccd.org

[1] Emesis bruges for begreberne kvalme og opkastning.