Sygepleje til kræftpatienter med kvalme og opkastning
Indledning
Kvalme og opkastning er et stort problem hos mange kræftpatienter, idet mere end 50% af patienter med avanceret cancer lider af kvalme og opkastning i forløbet af deres sygdom.
De fysiske tegn og symptomer på kvalme og opkastning er: Forhøjet puls, hjertebanken, bleghed, klamsvedende, madlede og øget spytsekretion. De psykiske symptomer på kvalme og opkastninger er: Isolering, angst, bekymringer og kan på længere sigt føre til nedsat livskvalitet.
Kvalme er en subjektiv oplevelse, der er svær at beskrive og måle. Patienterne bruger ofte udtryk som f.eks.: At føle sig utilpas, rumlen i maven, det kører i maven, tomhedsfornemmelse i maven, madlede og appetitløshed.
Opkastning er en kraftig tømning af mavens indhold gennem munden.
Derfor er kvalme og opkastning to forskellige symptomer. Kvalme kulminerer ikke nødvendigvis med opkastning og omvendt kan opkastning somme tider være pludselig og uden varsel i form af kvalme, selvom der oftest er en forudgående periode med kvalme.
Kvalme er for mange patienter det mest ubehagelige symptom, da det kan være mere vedvarende og vanskeligere at kontrollere end opkastning.
Som følge af de mulige konsekvenser ved længerevarende kvalme og opkastning, kan patientens lyst og overskud til at deltage i daglige aktiviteter påvirkes. Mobiliteten indskrænkes og der kan være risiko for vægttab.
Vedvarende kvalme og opkastninger kan således påvirke patientens livskvalitet både fysisk, psykisk og socialt.
Årsager til kvalme og opkastning hos kræftpatienter
Årsagerne kan være mange; bla. bivirkninger til medicinsk kræftbehandling, strålebehandling, sygdommens placering og/eller udbredelse.
Kvalme og opkastning ved medicinsk kræftbehandling
Inddeles i 3 former:
• Akut kvalme og opkast (0-24 timer efter medicinsk kræftbehandling)
• Senkvalme og opkast (24 – 120 timer efter medicinsk kræftbehandling. Svær akut kvalme og opkastning disponerer til sen kvalme og opkastning. Det er vigtigt at patienten får en god profylaktisk antiemetisk behandling og ikke stopper for tidligt).
• Forventningskvalme og opkast (optræder inden medicinsk kræftbehandling. Det er en betinget reaktion, hvor syn, lugte eller lyde i forbindelse med medicinsk kræftbehandling kan fremprovokere kvalme og opkastning. Vanlig antiemetika er som regel virkningsløse ved forventningskvalme, hvorimod benzodiazepiner har en vis effekt).
Kvalme og opkastning i forbindelse med strålebehandling
Kvalme og opkastning i forbindelse med strålebehandling er afhængig af antal behandlinger (fraktioner), dosis (Gray) og feltlokalisation. Jo større strålefelt og jo større dosis, desto større risiko for kvalme og opkastning.
Strålefelter på abdomen (gastrointestinal system), hjerne (CNS-tumorer), TBI (Total Body Irradiation) og HBI (Half Body Irradiation) disponerer til kvalme og opkastning. De er moderat til høj emetiske områder.
Nederste thoraxregion, kraniet (metastase til kraniet), bryst og ekstremiteter kaldes for lav og minimal emetiske områder.
Andre årsager
• Tarmobstruktion: Ileus, subileus, obstipation
• Gener fra mundhulen: Stomatitis, svamp, tørhed, sekret
• Forhøjet intrakranielt tryk
• Væske- og elektrolytforstyrrelser
• Uræmi
• Smerter
• Medikamenter: Bla. morfika
• Gastrointestinale gener: Gastritis, gastroparese, mavesyre
• Kirurgi
• Patientens psyke
• Sondeernæring, parenteral ernæring
Kvalmeanamnese
Det er vigtigt at udføre en kvalmeanamnese for at afdække en lang række individuelle faktorer som disponerer til kvalme og opkastning. Det kan både være relevant, når der modtages en akut dårlig patient i sengeafsnittet eller før en medicinsk kræftbehandling, som har emetisk potentiale.
Faktorer, som i den forbindelse er vigtige at være opmærksom på er:
• Køn (kvinder får lettere kvalme end mænd)
• Alder (yngre får mere kvalme og opkastning end ældre)
• Spiritusmisbrug (misbrugere får mindre kvalme)
• Patientens psyke – opfattelse af sygdom og behandling
• Compliance og netværk
• Tidligere erfaring (køresyge, graviditet, tidligere behandlingskvalme, forventningskvalme og medicin som f.eks. morfika)
Mulige sygeplejehandlinger til kræftpatienter med kvalme og opkastning
Nedenfor listes mulige sygeplejehandlinger, der kan være relevante til kræftpatienter med kvalme og opkastning. Det skal overvejes hvornår i forløbet de forskellige handlinger anvendes, i forhold til patientens behov.
Medinddragelse | I samarbejde med patienten: udføre en grundig kvalmeanamnese. Medinddrage patient og pårørende i forhold til patientens ernæring (mad, drikke, livretter). Medinddrage pårørende i forbindelse med lejring, mobilisering, støttende omgivelser. Medinddrage pårørende i metoder til distraktion (se også info/undervisning). |
Instrumentel sygepleje | Iværksætte behandling efter lægens ordination. Der kan fx være tale om elektrolytforstyrrelser, der skal korrigeres og evt. er det nødvendigt at anlægge IV-adgang Det kan også blive nødvendigt at anlægge ventrikelsonde https://pri.rn.dk/Sider/30056.aspx, hvis der er tale om ileus/subileus. |
Koordinering | Evt. samarbejde med biokemisk- eller røntgenafdeling med henblik på at iværksætte lægeordinerede undersøgelser. Afhængig af årsagen til kvalmen eventuelt ved udskrivelse; arrangere kontakt til hjemmesygeplejerske og/eller Team for Lindrende Behandling med henblik på støtte og vejledning. Oprette samarbejde med diætist. |
Miljø | Sikre at patienten er i omgivelser, hvor han ikke bliver generet af lyde og lugte der kan fremprovokere eller øge kvalmen/opkastning (madlugt, parfume, røg etc.) |
Træning | Hjælpe patienten til mestring ved hjælp af afslapning, visualisering m.m. |
Grundlæggende og avanceret sygepleje | Hjælpe patienten i forbindelse med kvalme og opkastning. F.eks. en våd klud på panden, fjernelse af kapsler og opkastningsposer, samt nye inden for rækkevidde. Sørge for frisk luft på stuen. Tilbyde patienten hjælp til mundhygiejne og personlig hygiejne, såfremt han/hun ikke selv magter det. Gode råd i den forbindelse kan være; skylle munden ofte, evt. med danskvand, bruge en blød tandbørste og evt. skylle munden i kamillete. Tilbyde patienten friske drikkevarer og små, lette, energirige måltider efter ønske. Finde inspiration i køkkenet og tilbyde fx ingefær is, sorbetter og evt. bestille ønskekost. Der kan også tilbydes isterninger og cola. Andre patienter kan have gavn af grødmad, som skaber ro i maven. |
Observation/overvågning | Observation af patientens symptomer på kvalme og opkastning Observation af opkastning i forhold til hyppighed, mængde og udseende. Notere tidspunkt for symptomdebut. Varighed og intensitet (evt. brug en skala fra 0-10). Notere højeste antal af opkastninger i en 24-timers periode. Føre kvalmedagbog. Kan bla. bruges som redskab til at forebygge fremtidige problemer med kvalme og opkastning. Observation af afføringsmønster. Støtte til og evt. iværksætte laksantisk behandling. Observation af vandladning (farve, mængde, lugt) Observation af patientens væskebalance. Observere tegn på dehydrering. Evt. føre væskeskema. Observation af patientens vægt. Observation og vurdering af den iværksatte behandlingseffekt. Notere hvilke antiemetika der blev indtaget og hvornår. Overvej bivirkninger til antiemetika. |
Information/undervisning | Patient og evt. pårørende informeres om sammenhæng mellem kvalme og opkastning, årsager, konsekvenser og behandling. Patient og evt. pårørende informeres og vejledes i hvad patienten selv kan gøre; • rigeligt væskeindtag • spise små hyppige måltider • klæde sig i løsthængende, bekvemt tøj • mundhygiejne • motion • brug af adspredelse som bøger, tv og musik • understøttende kvalmebehandling som afslapning, visualisering, akupunktur/akupressur
Udlevering af relevante pjecer om fx antiemetika og kostråd. |
Støtte | Lytte til, hvad det betyder for patienten at være generet af kvalme og opkastning. Praktisk støtte til de handlinger, som patienten ikke selv magter som følge af kvalme og opkastning. Have fokus på, at kræftpatienter nogle gange ikke fortæller, at de har kvalme, da de ser det som et vilkår som en del af at være kræftsyg og evt. modtage behandling. |
Lægemiddelhåndtering | Administration af de ordinerede lægemidler/væsker som f.eks. IV-væske, elektrolytter, antiemetika og laksantia. Kendskab til afdelingens anvendelse af faste standardpakker af antiemetika i forbindelse med medicinsk kræftbehandling. Det er vigtigt, at den antiemetiske behandling gives jf. givningsinstruks, for at opnå den bedste forebyggende effekt og hvis en patient evt. indlægges og en medicinsk kræftbehandling udsættes, skal der være fokus på at der udleveres ny forebyggende antiemetisk behandling. Evt. orientere sig i nedenstående PRI-dokumenter: https://pri.rn.dk/Sider/31776.aspx - Behandling af kvalme og opkastning ved medicinsk kræftbehandling. https://pri.rn.dk/Sider/25747.aspx - Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter. |
Definitioner af begreber
Medicinsk kræftbehandling: Kemoterapi, targeteret behandling med biologiske stoffer og antistoffer, immunterapi
Emesis: Bruges for begreberne kvalme og opkastning.
Referencer og externe links
• Andersen, Steen m.fl.: ”Symptomkontrol i palliativ medicin”. Janssen-Cilas A/S maj 2004.
• Hawthorn, Jan og Espersen, Birgitte T: ”Når patienten har kvalme og kaster op”. Munksgaard 2001.
• Hjemmeside ”SIG Emesis” under DSR – Faglig sammenslutning – Speciel Interesse Gruppe med fokus på kvalme og opkastning hos kræftpatienter
• Jastrup Susanne og Rasmussen Dorte: Klinik. Grundbog i sygepleje. Munksgaard, 2. udgave 2018.
• Perugia, marts 2004
• www.mascc.org – Antiemetic guidelines 2010
• www.skaccd.org
• https://pri.rn.dk/Sider/30056.aspx - Ventrikelsonde anlæggelse.
• https://pri.rn.dk/Sider/31776.aspx - Behandling af kvalme og opkastning ved medicinsk kræftbehandling.
• https://pri.rn.dk/Sider/25747.aspx - Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter.
