Bagvægsprolaps - rectocele og enterocele
Formål
Ensartet behandling af patienter med rectocele.
Definition af begreber
Rectocele defineres som en udposning af vaginas bagvæg ind i vaginalrøret.
Rectocele opstår som følge af en defekt i den rectovaginale fascie.
Enterocele defineres som en udbuling af bughinden med evt. indhold igennem en defekt i den rectovaginale fascie.
Kompartments:
Midterste kompartment defekt:descensus uteri, collumelongation, enterocele og
vaginaltopsprolaps.
Bageste kompartment defekt:rectocele, enterocele og perinealdefekter.
Prolapsgrad (undersøgelse med maximal bugpresse)
Grad 0: Ingen descensus.
Grad I: Descensus/-cele maks til 1 cm ovenfor hymenalplan.
Grad II: Descensus/-cele til et sted i mellem 1 cm ovenfor hymenalplan og 1 cm nedenfor
hymenalplan - det vil i praksis sige introitus.
Grad III: Prolapsen når mere end 1 cm nedenfor hymenalplan, dog maksimalt "vaginas samlede
længde minus 2 cm" nedenfor hymen.
Grad IV: Total prolaps i et givent kompartment eller total eversion af vagina.
Beskrivelse
Symptomer:
• Mekaniske symptomer:
Tyngde, pressen og en bule i eller neden for introitus.
• Symptomer fra tarmsystemet:
Tømningsbesvær
• Seksuelle symptomer:
Mekaniske gener.
Undersøgelse:
Behandling:
Behandlingen relaterer sig først og fremmest til patientens symptomer.
Ved udpræget obstipation bør patienten orienteres om kostregulering, HUSK og evt. laksantia.
Ved overvægt tilbydes diætisthjælp til vægtreduktion.
Pessar/ringbehandling er sjældent muligt.
Hvis der findes recidiv af rectocele, og patienten ønsker reoperation, henvises hun til bedømmelse på Aalborg, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Urogyn Team.
Operation:
Der informeres om risiko for operation: bedøvelsesrisiko. Kirurgiske risici: blødning, infektion og skade på andet organ. Urinretention og dyspareuni
Rectocelet behandles med kolporrhaphia posterior, hvor defekterne i den rectovaginale fascie lukkes.
Et evt. samtidigt enterocele repareres i forbindelse med bagvægsplastikken.
Operatio pro enterocle. Enterocelesækken åbnes, fridissekeres fra rectum og lukkes med intern McCall-sutur eller tobakspose vicryl 2-0. Overskydende peritoneum ekscideres.
Operatøren sørger for at DUGA-basen udfyldes.
Pausering med medicin:
Pause med ASA-holdig medicin og Plavix i 10 dage og anden NSAID i 2-3 dage præoperativt. Pause med AK-behandling ifølge instruks
Opfølgning:
Der opereres som rutine i lokalanæstesi og Ultiva-rus. Hvis der i forbindelse med operationen er oplagt meche, fjernes denne 2-3 timer efter operationen.
Patienten udskrives, når der er fri vandladning og residualurin < 100 ml.
Ved residualurin 100-400 ml: Afvente – ny måling efter en time.
Ved residualurin > 400 ml: RIK.
Patienten tilrådes genoptagelse af lokal østrogenbehandling fra 4 uger efter operationen.
Telefoninterview ved sygeplejerske dagen efter operationen samt efter 3 måneder – DUGA-basen afsluttes ved normalt forløb.
Hvis patienten oplever problemer – kontrol ved operatøren.
Diagnosekoder:
N817 Rectocele
N816 Enterocele
Procedurekoder
LEF 03 Kolporrhaphia posterior
LEF 40 operatio pro enterocele vaginalis
Referencer
Ingen.