Antifosfolipid syndrom og graviditet

Diagnostiske kriterier

Diagnosen antifosfolipid syndrom kræver at både kliniske OG serologiske kriterier er opfyldt:

Kliniske kriterier

• • Idiopatisk trombose (venøs eller arteriel).

• • 3 eller flere konsekutive spontane aborter.

• • Intrauterin fosterdød.

• • Svær IUGR.

• • Præeklampsi før uge 34.

Serologiske kriterier

• • Permanent forekomst af antifosfolipid antistoffer: Lupus antikoagulans, kardiolipin antistoffer og/eller β2GP1 antistoffer.

Forekomst
Hyppigheden af antifosfolipid syndrom er under 1 ‰ i befolkningen. 2-5 % af gravide har antifosfolipid antistoffer uden at have kliniske symptomer.

Obstetriske komplikationer

Kvinder med antifosfolipidsyndrom har en betydelig øget risiko for følgende komplikationer, og skal derfor følges tæt i graviditeten:

• • Arteriel og venøs tromboembolisk sygdom.

• • Forværring af tilstedeværende trombocytopeni.

• • Abort.

• • Intrauterin fosterdød (IUD).

• • Præeklampsi.

• • IUGR.

• • Abruptio placentae.

Obstetrisk kontrol

Når graviditeten erkendes

Kvinden vil ofte være i AK-behandling prægestationelt. Når graviditeten erkendes, skiftes til LMWH-behandling. Dosis må bero på en individuel vurdering efter konference med Trombosecenter Aalborg. Se instruks ”Trombose/emboli”.

Ved 1. trimester skanningen

Der måles flow i arteria uterina.

Pt. skal have profylaktisk Magnyl 150 mg til natten indtil GA 37+0.

Kontrol program i resten af graviditeten

Risiko for IUGR: Kontrol i Obstetrisk Ambulatorium med tilvækst og flow, som minimum hver 4.  uge  

Risiko for præeklampsi: Kontrol af BT og u-stix hver 14. dag. Dette kan evt. foregå via e.l.
P. p. med.:  Senest i GA 40+0 pga. risiko for placentarelatede komplikationer i graviditeten.

Fødsel og puerperium

For planlægning af AK-behandling under p. p. med, fødsel og puerperium se instruks ”Trombose/emboli”.