Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Samarbejdsaftale vedr. anbringelse af nyfødte fra Barselsafsnittet

 

Indholdsfortegnelse

  1. 1. Målgruppe

  2. 2. Formål med samarbejdsaftalen

  3. 3. Samarbejdspartnere

  4. 4. Familiegruppernes opgaver og ansvar i forhold til samarbejdet med Barselsafsnittet

  5. 5. Barselsafsnittets opgaver og ansvar i forhold til samarbejdet med familiegrupperne

  6. 6. Barselsafsnittets opgaver i forbindelse med samarbejdet med forældrene omkring anbringelsen

  7. 7. Ændringer og ophør af samarbejdsaftalen

  8. 8. Bilag

 

1. Målgruppe

Familier hvor der skal ske anbringelse af deres nyfødte barn fra Barselsafsnittet eller, hvor der er tale om bekymring af en sådan karakter, at det forudsætter et tæt samarbejde mellem familiegrupperne og Barselsafsnittet.

 

 

2. Formål med samarbejdsaftalen

Nærværende samarbejdsaftale omfatter opgave- og ansvarsfordelingen mellem Aalborg Kommunes familiegrupper, hvor børn og unge området er organiseret, og Barselsafsnittet i de situationer, hvor familiegrupperne vurderer, at en anbringelse kan komme på tale eller, hvor det konkret vurderes, at der skal ske anbringelse.

Samarbejdsaftalen skal nærmere konkretisere følgende forhold:

  • • Familiegruppens opgaver og ansvar i forbindelse med samarbejdet med Barselsafsnittet

  • • Personalet på Barselsafsnittets opgaver og ansvar i forbindelse med samarbejdet med familiegrupperne

  • • Personalet på Barselsafsnittets opgaver i forbindelse med samarbejdet med forældrene omkring anbringelsen

  • • Ændringer og ophør af samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen skal medvirke til et så smidigt og nænsomt forløb som muligt for forældre og barn. Herudover skal den sikre, at der er klare retningslinjer for, hvilke særlige forhold der gør sig gældende i forbindelse med anbringelse af en nyfødt, samt hvilke oplysninger og observationer der er nødvendige for familiegrupperne.

Samarbejdsaftalen skal ligeledes præcisere de rammer, som Barselsafsnittet forholder deres observationer til.

 

 

3. Samarbejdspartnere

Personalet på Afdeling for Gynækologisk, Graviditet og Fødsel, Aalborg Universitetshospital og familiegrupperne, Aalborg Kommune.

 

 

4. Familiegruppernes opgaver og ansvar i forhold til samarbejdet med Barselsafsnittet

Udgangspunktet er, at familiegruppen skal udarbejde en skriftlig plan for tiden efter fødslen i forhold til barnet og forældrene. Planen skal være kendt for Barselsafsnittet og for forældrene.

Det er meget vigtigt, at familiegruppen orienterer Barselsafsnittet så tidligt som muligt om kommende fødsler, hvor der er bekymring for forælderevne, hvilket kan resultere i en anbringelse.

Den skriftlige plan familiegruppen udarbejder, kan bl.a. indeholde følgende:

  • • Hvem forældremyndighedsindehaveren er

  • • Er det en frivillig anbringelse eller kan tvangsanbringelse komme på tale

  • • Overordnet plan for hvordan kontinuerlig omsorg for barnet sikres

  • • Hvem i kommunen skal afdelingen kontakte og hvornår. Telefonnumre til brug døgnet rundt

  • • Navn og telefonnummer på den plejefamilie/institution, som barnet skal udskrives til

  • • Skal familiegruppen kontaktes, hvis moderen/faderen forlader afdelingen med barnet

  • • Hvilken kontakt kan moderen/faderen/andre have til barnet under indlæggelsen

  • • Skal en eventuel plejemoder/kontaktperson indlægges sammen med barnet og hvornår

  • • Plan for overlevering af barnet i samråd med moderen/faderen og kommunen

  • • Sundhedsplejerske skal inddrages

  • • Plan for moderen/faderen, når de forlader sygehuset, herunder klarhed om, hvornår og hvor ofte moderen/forældrene må besøge barnet og information om, på hvilke betingelser besøg foregår

  • • Afklaring af transport af den fødende til og fra sygehus

  • • Er årsagen til anbringelsen misbrug, tilbydes misbrugsbehandling

  • • Ønskes observationsbeskrivelse af mor-barn relation? Hvis ja skal kvinden give skriftligt samtykke

  • • Stillingtagen til/plan for om det er realistisk/ønskeligt med ammestart/ammestop/fortsat udmalkning efter anbringelse

  • • Plan for hjælp til moderen/forældrene efter udskrivelsen og anbringelsen. Hvis kvinden er tilknyttet Familieambulatoriet, har Familieambulatoriets medarbejdere mulighed for at tilbyde støtte. Hvis kvinden ikke er tilknyttet Familieambulatoriet, er det vigtigt, at anden støtte tilbydes fra familiegrupperne

Familiegruppen sørger for, at få forældrenes samtykke til indhentelse af oplysninger fra Barselsafsnittet. Såfremt samtykke ikke kan opnås, henviser familiegruppen skriftligt til den lovhjemmel, som oplysningerne indhentes i henhold til.

 

Det sker, at familiegruppen ikke kan få kontakt med den gravide/forældrene eller får kontakt meget sent i forløbet. I disse situationer kan der ikke altid foreligge en skriftlig plan. Der kan da være telefon eller mailkontakt mellem familiegruppen og Barselsafsnittet.

 

 

5. Barselsafsnittets opgaver og ansvar i forhold til samarbejdet med familiegrupperne

Til sagsbehandlingen (for behandlingen i Børn og unge-udvalget) har familiegruppen brug for en beskrivelse af forældrenes omsorg for barnet. Barselsafsnittet forholder altid deres observationer til et normalt barselsforløb, og det er vigtigt at være opmærksom på, at Barselsafsnittet har begrænsede ressourcer og ikke kan overvåge.

  • • Familiegruppen/sagsbehandleren skal skriftligt have anmodet Barselsgangen om behovet for observation forud for fødslen.

  • • Familien passes af et personale, der også er tilknyttet andre patienter, hvorfor der ikke er mulighed for, at personalet kan være til stede på stuen hele tiden

  • • Hvis det bliver nødvendigt, at barnet overflyttes til børneafdelingen, har personalet på barselsgangen ikke mulighed for at observere samspillet

  • • Kvinden tilbydes et barselsforløb på lige vilkår med andre mødre. Udgangspunktet er ikke observation, men barselspleje, hvorfor der ydes hjælp, vejledning, guidning og støtte til familien

  • • Det vil ikke forekomme, at der kun observeres, personalet vil altid gribe ind af hensyn til både barn og mor. Det der observeres under forløbet, ift. samspillet, dokumenteres. Det er denne dokumentation der kan tilbydes kopi af, når der foreligger samtykke fra kvinden.

I forhold til observationen gøres der fra Barselsafsnittets side opmærksom på, at et barselsophold ikke afspejler, hvordan familien ville have reageret i eget hjem. På barselsgangen er der personale døgnet rundt, der står til rådighed med praktisk hjælp og vejledning. Der serveres mad og bliver taget hånd om vasketøjet. Disse forhold gør, at de fleste forældre ikke bliver sat i pressede situationer.

Det er yderst vigtigt at Barselsafsnittet foretager konkrete observationer og ikke fortolkninger fx, at en mor/far har ressourcer. Det er hensigtsmæssigt at beskrive, hvad den pågældende mor/far konkret gør, hvordan hun/han gør det, i hvilke situationer hun/han gør det osv. Der er brug for en beskrivelse af, hvad der er godt og modsat hvad der ikke er godt, herunder om der er forhold, der afviger fra det gængse.

Nedennævnte er nogle forslag på forhold, som er vigtige at få observeret/ beskrevet. Der er ikke tale om en udtømmende liste over forslag/forhold, og andre forhold kan derfor blive relevante at beskrive

  • • Hvorledes ammer/pusler mor/forældre det nyfødte barn?

  • • Hvorledes tager mor/forældre sig fysisk af det nyfødte barn. Fx kan mor/forældre fysisk håndtere det nyfødte barn i forhold til at understøtte nakke, skærme barnet osv.?

  • • Hvordan læser/reagerer mor/forældre på barnets signaler – herunder mor/forældres initiativ til kontakt i forhold til barnets behov for enten kontakt eller ro/søvn?

  • • Hvordan ses/høres og opleves mor/forælderens opfattelse af barnet – er forældrene realistiske i deres beskrivelse/opfattelse af barnet?

Kommunen skal have med i vurderingen, at der typisk er tale om korte forløb på fx 4-5 dages indlæggelse, hvilket skal sammenholdes med vægtningen af observationerne.

 

 

6. Barselsafsnittets opgaver i forbindelse med samarbejdet med forældrene omkring anbringelsen

Før fødslen:

Kvinden ses i Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd, og planen fra familiegruppen gennemgås med hende. Specielt med henblik på hvordan der mest optimalt kan tilrettelægges forløb på Barselsafsnittet i respekt for kvinden og hendes ønsker og muligheder på det foreliggende grundlag.

Det skal drøftes, om kvinden ønsker at få barnet lagt til brystet eller ved længere indlæggelse, om hun ønsker at amme.

Det afklares, om barnet under alle omstændigheder skal observeres på Barselsafsnit eller Neonatalafdeling.

Efter fødslen:

Barnet overflyttes fra Fødegangen til Barselsafsnit/Neonatalafdeling.

Det skal være afklaret, hvem der følger barnet fra fødegangen til afdelingen, om det er moderen eller en anden person. Det er ønskeligt at moderen følger med barnet.

Barselsafsnittet bør være opmærksom på ikke at give forældrene det indtryk, at de kan få barnet med hjem, hvis ikke dette er tilfældet. Det er ikke hensigtsmæssigt for forældrene, hvis der bliver skabt forventninger, der ikke stemmer overens med realiteten.

Kvinden tilbydes præventionssamtale enten hos egen læge eller i ambulatoriet.

Kvinden tilbydes Dostinex. (Hæmmer mælkedannelsen).

Såfremt der er indikation på, at det er nødvendigt, aftales opfølgning af Familieambulatoriets psykolog og pædiater.

Hvis der sker anbringelse kort efter fødslen, kan det overvejes at tilbyde moderen hjælp til at stoppe mælkeproduktionen, og det planlægges, hvor opfølgningen på ammestoppet skal foregå. Hvis kvinden fortsat skal malke ud efter anbringelsen, skal der foreligge plan for dette, herunder transport af mælk, leje af malkemaskine m.v.

Hvis der sker en underretning, har forældrene ret til at blive orienteret om dette og se ordlyden heraf, så hurtigt som muligt.

 

7. Ændringer og ophør af samarbejdsaftalen

I tvivltilfælde omkring opgave- og ansvarsfordeling i de konkrete sager, må der afholdes et fællesmøde mellem den/dem, der har ansvaret for familien på Barselsafsnittet samt rådgiver fra familiegruppen med henblik på at sikre klarhed over, hvem der gør hvad i sagen og i forhold til samarbejdsaftalen.

Såfremt der fortsat er usikkerhed i opgave- og ansvarsfordelingen må lederen fra de enkelte familiegrupper samt repræsentant fra Barselsafsnittet deltage i et fællesmøde med henblik på afklaring af opgave- og ansvarsfordeling i sagen.

Nuværende samarbejdsaftale træder i kraft oktober 2013, og er gældende indtil aftalen opsiges, eller der sker ændringer i opgave- og ansvarsfordelingen. Aftalen evalueres ultimo 2014.

 

 

8. Bilag

Baggrund

Anbringelser af nyfødte er altid belastende og traumatiske for forældrene, hvorfor det er væsentligt, at der sikres et så godt forløb som muligt. Samarbejdet er bedst, når Barselsafsnittet er bekendt med familiegruppens plan.

I forhold til samarbejdet mellem familiegrupperne og Barselsafsnittet, er det vigtigt at have respekt for hinandens faglighed og dermed gøre sig klart, hvordan kompetencerne er fordelt.

Socialrådgiveren i familiegruppen er myndighedsperson, og det er dermed familiegruppen, der har myndigheden til at afgøre, om der er tale om en mulig anbringelse.

Sygehuspersonalet har den faglige kompetence inden for graviditet, fødsel og barsel herunder også viden og kunnen om tilknytningsprocesser mellem barn og forældre og mellem barn og en eventuel anden omsorgsperson.

For at kombinere og udnytte den forskellig faglighed bedst muligt, er det væsentligt, at anbringelser planlægges, så barnets behov for omsorg og kontinuitet i omsorgen tilgodeses.

 

1. Lovgrundlag

I familiegrupperne arbejdes der efter Serviceloven, hvilket bl.a. indebærer mulighed for anbringelse efter Serviceloven § 58, stk. 1.: ”er der åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for barnet eller den unge, kan Børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet”. Dvs. det er Børn og unge-udvalget der træffer den endelige afgørelse om en eventuel tvangsanbringelse af den nyfødte, men det er familiegrupperne, der indstiller til udvalget, at de mener der bør ske anbringelse.

I sygehusregi arbejdes efter Sundhedsloven. Personalet møder grundlæggende kvinden som en patient med en patients rettigheder bl.a. i forhold til tavshedspligt. Der arbejdes også efter Serviceloven bl.a. i forhold til underretningspligt.

Servicelovens § 153, fastslår at: ”personer, der udøver offentlig tjeneste skal underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn behøver særlig støtte. Personer, der udøver offentlig tjeneste, skal underrette kommunen, hvis de får kendskab til vordende forældre med problemer, der giver formodning om, at barnet efter fødslen vil få vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser eller i øvrigt vil leve under utilfredsstillende forhold”.

Sygehuspersonalet er på denne baggrund forpligtet til at videregive helbredsoplysninger, når det følger af lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.

Reglerne om tavshedspligt viger for reglerne om underretningspligt. Dvs. at i det tilfælde, hvor personalet skønner, at der er behov for særlig støtte i forhold til en nyfødt, har de pligt til at underrette familiegrupperne på trods af tavshedspligten.

Hvis der sker en underretning, har forældrene ret til at blive orienteret om dette og se ordlyden heraf så hurtig som mulig.

Frivillighed går forud for tvang, hvilket indebærer at familiegrupperne altid forsøger at få forældremyndighedsindehaverens samtykke til en anbringelse, forinden der eventuelt træffes en tvangsmæssig afgørelse. For så vidt angår Barselsafsnittet forsøges også her altid på at opnå et samtykke til samarbejde.

 

2. Definition af frivillig kontra tvangsmæssig anbringelse

Frivillig anbringelse: En frivillig anbringelse af barnet efter fødslen kommer i stand på baggrund af et samarbejde og enighed mellem forældremyndighedsindehaveren og kommunen om, at anbringelse er nødvendig.

Tvangsmæssig anbringelse: En tvangsmæssig afgørelse om anbringelse af barnet efter fødslen træffes af Aalborg Kommunes Børn og unge-udvalg med mulighed for anke til Ankestyrelsen og Retten.

En beslutning om tvangsmæssig anbringelse af et barn kan ikke ske inden barnets fødsel. Vurderes det i graviditeten, at forældrene ikke kan drage omsorg for barnet umiddelbart efter fødslen, sker anbringelsen enten ved en formandsbeslutning kort efter barnets fødsel eller ved en ordinær behandling i Børn og unge-udvalget. En eventuel formandsbeslutning skal forelægges Børn og unge-udvalget inden for 7 dage til godkendelse. Endelig afgørelse skal ske ved ordinært Børn og unge-udvalgsmøde inden for 4 uger.

Det bedste forløb opnås ved en ordinær behandling. Derfor vil familiegrupperne så vidt muligt tilrettelægge det således, at afgørelsen træffes ved et ordinært møde. Dette er dog kun muligt, såfremt tidsperspektivet tillader det i forhold til, indkaldelse af parter, mulighed for at vælge advokat og klargøring af materiale til udvalgsmødet. En ordinær behandling i forhold til en nyfødt vil typisk kun komme på tale i det tilfælde, hvor forældre og barn er indlagt i tilstrækkelig lang tid til, at forløbet kan tilrettelægges.

Er der i stedet tale om en situation, hvor det akut vurderes, at forældrene ikke kan tage vare på barnet efter udskrivelse fra Barselsafsnittet, træffes en formandsbeslutning som sidenhen forelægges udvalget. I denne situation vil rådgiver typisk overbringe forældremyndighedsindehaver et brev, som fastslår, at der er truffet en formandsbeslutning, hvilket indebærer at forældrene ikke må hjemtage barnet.

Herudover kan der være truffet beslutning om overvåget samvær eller afbrydelse af kontakt. Dette vil i så fald også fremgå af brevet, og betyder, at der ikke må være samvær uden tilstedeværelse af en repræsentant fra kommunen eller slet ikke må være samvær. I tilfælde af overvåget samvær, vil det være nødvendigt at samarbejde med Barselsafsnittet forstået på den måde, at samværet skal tilrettelægges således, at det kan foregå et sted, hvor både forældremyndighedsindehaver, barn og overvåger kan være til stede.

Når der træffes en formandsbeslutning vil det typisk foregå således, at den plejefamilie barnet skal anbringes hos vil ankomme til Barselsafsnittet for at være hos barnet og etablere tilknytning. Det vil herefter både være forældre og plejemor/far, Barselsafsnittet skal samarbejde med.

 

3. Effektuering af tvangsmæssig anbringelse

En tvangsanbringelse skal effektueres inden for timer for at være retlig gyldig.

Skal politiet medvirke, et det vigtigt, at Barselsafsnittet ved det, så tidligt som muligt. Det betyder meget for omsorgen for barnet, forældrene og personalet. Det har også praktisk betydning i forhold til valg af en stue, hvor barnet og forældrene har mulighed for at være alene, og hvor forældrene ikke skal gå en hel hospitalsgang igennem sammen med politiet og socialrådgiveren.

Der skal herudover lægges en individuel plan bl.a. med stillingtagen til, hvor mange timer forældrene må have barnet hos sig, samt om der er behov for, at afdelingens personale er kontinuerligt til stede.

Hvis forældrene forlader Barselsafsnittet med barnet, efter at der er truffet en formandsbeslutning, skal barselsgangen straks kontakte kommunen, så kommunen kan tage stilling til, om politiet skal inddrages, eller hvad der alternativt skal gøres. Personalet på barselsafsnittet kan ikke tilbageholde barnet med magt, men kan forsøge at tale med forældrene og forklare, at de ikke må tage barnet med sig.

 

Indhentning af oplysninger

Udgangspunktet er, at der indhentes samtykke fra forældrene inden der indhentes oplysninger. Det kan være oplysninger fra egen læge, psykolog, jobcenter, tidligere kommune med videre. Kan der ikke opnås samtykke, er der mulighed for at indhente relevante oplysninger uden samtykke med hjemmel i Retssikkerhedslovens § 11 c.