Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Peakflow-måling - brugsvejledning

 

Beskrivelse


Forberedelse og peakflow-måling

Peakflow-meter findes frem

 

Måling

  • • Patienten skal helst stå op

  • • Før pilen tilbage til 0

  • • Tag mundstykket i munden, helt ind bag tænderne. Hold fast med læberne, så der ikke kommer luft ved siden af mundstykket.

  • • Der skal blæses hurtigt og kraftigt, som når et stearinlys skal pustes ud (ikke hoste).

  • • Aflæs det tal, der står ud for pilen.

  • • Før pilen tilbage til 0 og gentag målingen 2 gange mere.

 

Resultat

Hvis de 3 pusteresultater varierer med mere end 10%, tyder det på forkert pusteteknik eller fejl ved peakflow-meteret.

Hvis patienten selv måler peakflow udleveres peakflow-diagram, hvor han/hun selv kan skrive resultatet på. Det bedste resultat noteres på skemaet (se bilag).

Hvis der skal pustes før og efter (fx Ventoline), markeres pusteværdien før medicin med et x og pusteværdien 15 min. efter medicin med 0.


Dokumentation

Målinger dokumenteres på peakflow-diagrammet.

Når patienten udskrives fra afdelingen eller afsluttes i ambulatoriet, scannes skemaet ind under kategorien: Skemaer/tests/kurver.


Rengøring

Er patientbundet – aftørres med hårdt opvredet klud efter brug, se vejledning i pakken for jævnlig rengøring.

Må sendes med patienten hjem.

Køb af peakflow-meter

Peakflow-meter kan købes på Apoteker (der gives ikke tilskud).

 

 

Definition af begreber

Peakflow-meter:

Bruges til at måle den maksimale forcerede udånding og er især velegnet til at registrere ændringer i lungefunktionen.
 

Peakflow-diagram:

Skema til registrering af lungefunktionen

Formål

At peakflowmåling foregår på en sådan måde, at patienten får den rigtige vejledning og optimalt udbytte af behandlingen.

 

 

Referencer

Rengøring og desinfektion af udstyr til understøttende respirationsterapi (8.10) (rn.dk)