Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Vejledning i håndtering af mammakirurgiske patienter i vagttiden

Langt de fleste af de indlagte patienter på mammakirurgisk afdeling er opereret for mammacancer.

Medianalderen for mammacancer i Danmark er godt 60 år. Mammacancer er ikke at betragte som en livstilssygdom. Der er således ingen specifik co-morbiditet, men givetvis vil der i vagttiden opstå medicinske problemer, som på enhver anden sygehusafdeling, og som en forvagt i almindelighed vil kunne løse evt. i samarbejde med for eksempel en medicinsk læge.

Indlagte patienter

I relation til det kirurgiske indgreb er det alt overvejende specifikke problem, der kan blive tale om at tage stilling til, om der foreligger en kirurgisk efterblødning, og hvorvidt der er indikation for re-operation. Holdningen hos os er, at der skal re-opereres, hvis der er åbenlys ansamling af blod postoperativt. Kompressionsforbinding tjener mere til at skjule blødningen end at forhindre yderligere blødning.

Ambulante patienter

Der vil også komme ambulante mammakirurgiske patienter i vagten. Det almindeligste postoperative problem her vil være seromdannelse i den postoperative kavitet med behov for punktur og udtømning. Dette vil afdelingens sygeplejersker normalt tage sig af. Derudover kan der som ved anden kirurgi være sårproblemer med infektion eller manglende heling, eventuelt ruptur.

Ved mistanke om infektion noterer man rødme og eventuel pusdannelse i selve såret. Hvis der er samtidigt serom, noterer man dettes udseende, om det er serøst, grumset eller direkte pus, desuden graden af blodtilblanding.

Hvis der er synligt pus, sikrer man sig materiale til dyrkning, eventuelt fra puslignende seromvæske.

Er mistanken om infektion tilstrækkelig stærk indsættes antibiotika, normalt i form af penicillinase-stabilt pc. Eksempelvis Dicillin 1 g x 3.

Ved samtidigt serom skal dette tømmes. Hvis væsken er purulent skal man overveje ultralydsvejledt genanlagt drænage via røntgenafdelingen. Ved pus bør skylles via drænet til klart tilbageløb 2-3 gange daglig. Der vil meget sjældent være indikation for at spalte såret. Efter mammaoperationer er der ofte en stor underliggende kavitet, og sekundær opheling vil være en langsom proces.

 

Mammaabscesser

Et andet patientklientel, som somme tider præsenterer sig i vagten er patienter med spontant opstået infektion i brystet.

Ved infektioner i brystvævet skelner vi mellem de som opstår i puerperiet og de non-puerperale.

De puerperale infektioner håndteres i Ålborg via gynækologisk afdeling. Her er indgangsport for infektionen papillen i forbindelse med amning. Ætiologisk agens er her næsten altid stafylokokker og behandlingen er tømning af brystet ved udmalkning og penicillinaseresistent penicillin. Hvis der er en egentlig absces, udtømmes pus via ultralyd. I de tilfælde, hvor en sådan patient er henvist til mammakirug, viderehenvises hun til gynækologisk afdeling

De non-puerperale infektioner i brystet håndteres af mammakirurg. Disse infektioner er oftest relateret til duktektasisyndromet, som igen er kraftigt associeret til tobaksrygning. Lokalisationen er som regel sub-areolært eller para-areolært. Bakteriefloran er her ofte mere kompleks med islæt af såvel aërobe som an-aërobe bakterier.

 

Det kan være vanskeligt i et ømt spændt bryst at vurdere om der er fluktuation. Vi anbefaler derfor at disse patienter undersøges med ultralyd. Ved fund af abscess kan denne dræneres ultralydsvejledt. Radiologen vurderer da om, der kan skylles på nål, eller om der skal anlægges dræn. Patienten ordineres, hvis der ikke er overfølsomhed, eksemplevis T. Dicillin 1 g x 3 i 10 dage og sættes til kontrol i mammakirurgisk ambulatorium inden for et par dage. Ved recidiver eller hvor der allerede har været givet en penicillinpræparat i en periode uden ønsket effekt, kan man overveje tillæg af T. Metronidazol 0,5 g x 3 i 10 dage.

Incision udføres sjældent, men kan komme på tale, hvis huden over abscessen er åbentlyst avital eller perforation er sket.

Det er en fordel at ultralydspunktionen foretages af radiologer, som er vant til mammaradiologi. Derfor kan man ved upåvirket, afebril patient, som ses i vagten, overveje indsættelse af antibiotika og tid til vurdering i mammakirurgisk ambulatorium næstkommende hverdag. Hvis man i vagten skønner, at der er behov for akut drænage, må dette foretages via ultralyd af radiologisk afdelings vagthavende, og patienten sættes til kontrol i mammakirurgisk ambulatorium næstkommmende hverdag.

I sjældne tilfælde kan det være indiceret at indlægge en patient med septiske symptomer i forbindelse med mammainfektion til intravenøs antibiotikabehandling.

Givetvis forekommer også infektioner i huden over mamma, såvel som andre steder i huden. Undertiden henvises sådanne til os, hvis det er vanskeligt, at vurdere hvor dybt infektionen er beliggende. Behandlingen er her som ved andre hudinfektioner, altså oftest incision.