Vejledning i håndtering af mammakirurgiske patienter i vagttiden

Beskrivelse

Langt de fleste af de indlagte mammakirurgiske patienter på Plastik- Mammakirurgisk afdeling er opereret for mammacancer.

Medianalderen for mammacancer i Danmark er godt 60 år og mange patienter er uden co-morbiditet. Givetvis vil der i vagttiden opstå medicinske problemer, som på enhver anden sygehusafdeling, og som en forvagt i almindelighed vil kunne løse evt. i samarbejde med for eksempel en medicinsk læge.

Målgruppe

Læger i forvagtsfunktion eller personale med visitationsopgaver.

Indlagte patienter

I relation til det kirurgiske indgreb er det alt overvejende specifikke problem, der kan blive tale om at tage stilling til, om der foreligger en kirurgisk efterblødning, og hvorvidt der er indikation for re-operation. Holdningen hos os er, at der skal re-opereres, hvis der er åbenlys ansamling af blod postoperativt. Kompressionsforbinding tjener mere til at skjule blødningen end at forhindre yderligere blødning.

Ambulante patienter

Der vil også komme ambulante mammakirurgiske patienter i vagten. Det almindeligste postoperative problem her vil være seromdannelse i den postoperative kavitet med behov for punktur og udtømning. Dette vil afdelingens sygeplejersker normalt tage sig af. Derudover kan der som ved anden kirurgi være sårproblemer med infektion eller manglende heling, eventuelt ruptur.

Ved mistanke om infektion noterer man rødme og eventuel pusdannelse i selve såret. Hvis der er samtidigt serom, noterer man dettes udseende, om det er serøst, grumset eller direkte pus, desuden graden af blodtilblanding.

Hvis der er synligt pus, sikrer man sig materiale til dyrkning, eventuelt fra puslignende seromvæske.

Er mistanken om infektion tilstrækkelig stærk indsættes antibiotika, normalt i form af penicillinase-stabilt pc. Eksempelvis Dicillin 1 g x 3.

Ved samtidigt serom skal dette tømmes. Hvis væsken er purulent skal man overveje ultralydsvejledt anlæggelse af dræn via røntgenafdelingen. Ved pus bør skylles via drænet til klart tilbageløb 2-3 gange daglig. Der vil meget sjældent være indikation for at spalte såret. Efter mammaoperationer er der ofte en stor underliggende kavitet, og sekundær opheling vil være en langsom proces.

Mammaabscesser

Et andet patientklientel, som somme tider præsenterer sig i vagten er patienter med spontant opstået infektion i brystet.

Ved infektioner i brystvævet skelner vi mellem de som opstår i puerperiet og de non-puerperale.

De puerperale infektioner håndteres i Ålborg via gynækologisk afdeling. Her er indgangsport for infektionen papillen i forbindelse med amning. Ætiologisk agens er her næsten altid stafylokokker og behandlingen er tømning af brystet ved udmalkning og penicillinaseresistent penicillin. Hvis der er en egentlig absces, udtømmes pus via ultralyd. I de tilfælde, hvor en sådan patient er henvist til mammakirug, viderehenvises hun til gynækologisk afdeling

De non-puerperale infektioner i brystet henvises til akut/subakut ultrasonisk vurdering/behandling på Billeddiagnostisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, afsnit Nord. Hovedprincippet er drænage, som varetages af Billeddiagnostisk afdeling. Ved kompliceret forløb henvises til de mammakirurgiske læger på Plastik- Mammakirurgisk afdeling. Henvisende læge kan med fordel opstarte antibiotisk behandlingfx. Dicillin 1 gr. X 3 i 10 dage.

For yderligere informationer læs venligst https://pri.rn.dk/Sider/32456.aspx