Nyresygdom – Sociale Ydelser

Indledning

At blive nyresyg indebærer store omvæltninger, ikke blot fysisk og psykisk, men også socialt. Af den grund har afdelingen en socialrådgiver, som kan afdække sociale behov, formidle kontakter til myndigheder o.l. Det kan dog være hensigtsmæssigt for det lægelige arbejde at kende til de muligheder og rettigheder, kronisk nyresyge har. Disse forhold gennemgås i dette kapitel.

Nyremedicinsk Afdelings socialrådgiver

Afdelingen har egen socialrådgiver med har særlig erfaring i rådgivning af nyresyge:

Socialformidler Anne-Marie Buus Nielsen

Kontor: Søndre Skovvej 5, 2.

Tlf. 97 66 26 80/21482607

E-mail: ambn@rn.dk

Socialrådgiveren kontaktes enten via en henvisning, brev, mail eller telefonopringning, helst på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet.

Socialrådgiverens hovedfunktioner på Nyremedicinsk Afd.

Afdelingen deler socialrådgiveren med andre afdelinger. Socialrådgiveren vigtigste funktioner er:

• At udrede socialmedicinske/psykosociale problemstillinger og rådgive patienter og pårørende, både direkte og gennem udarbejdelse af informationsmateriale. Den direkte patientkontakt tilbydes primært dialysepatienter, nyretransplanterede eller nyresyge, hvor sygdommen på et tidspunkt forventes at lede til kronisk nyresvigt. Særlig relevant er rådgivningen, når problemstillingerne omfatter arbejde/sygemelding/fleksjob/pension m.v. Desuden rådgives patienter med andre medicinske sygdomme.
• At koordinere eksternt i forhold til kommuner, regioner og andre samarbejdspartnere, og kan herigennem bl.a. medvirke til at forkorte/forhindre indlæggelser.
• At undervise andre faggrupper (især nyansatte), samarbejdspartnere og patienter/pårørende på ”Nyreskolen”.
• At fungere som konsulent for plejepersonalet og lægerne.
• At påpege specifikke socialfaglige problemstillinger for afdelingsledelsen og fungere som fortaler for vanskeligt stillede patientgrupper.

Sygedagpenge

Hvordan patienten er stillet økonomisk ved sygemelding afhænger af ansættelsesforholdet. Nogle får fuld løn under sygdom, og mærker derfor ikke umiddelbart en ændring, mens andre overgår til sygedagpenge. Arbejdsgiveren skal udbetale sygedagpenge til lønmodtageren hvis vedkommende har været ansat hos den samme arbejdsgiver mindst 74 timer i de sidste sammenhængende 8 uger før sygemelding. Retten til sygedagpenge eller ydet refusion til arbejdsgiver ophører efter 22 ugers sygemelding inden for 9 kalendermåneder. Der er dog mulighed for forlængelse af sygedagpengeperioden.

Så længe der udbetales sygedagpenge, har kommunen pligt til mindst hver 8. uge at vurdere situationen. Kommunen skal i samarbejde med patienten udarbejde en rehabiliteringsplan for på den måde at vurdere, hvordan pt. fastholdes på arbejdsmarkedet. Der kan være behov for arbejdsprøvning, omskoling, revalidering eller fleksjob for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Endelig kan tidlig pension, seniorpension eller førtidspension blive en nødvendig løsning.

Overgangen fra lønindtægt til sygedagpenge medfører oftest en mindsket indtægt. Denne indtægtsnedgang kan være så stor, at der kan søges økonomisk supplement i henhold til Aktivloven

Patienten kan med fordel henvises til at blive delvis raskmeldt f.eks. efter en længere sygeperiode. Det er en betingelse at den delvise uarbejdsdygtighed medfører et ugentligt fravær på mindst 4 timer.

Ved øget sygefravær på minimum 10 dage årligt kan der indgås en aftale efter § 56-58 mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Pr. 5.3.2012 gælder reglerne også for selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke har tegnet forsikring efter sygepengelovens § 45. Denne aftale godkendes af kommunen, typisk for 2 år ad gangen. Det betyder, at både private og offentlige arbejdsgivere fritages for at betale sygedagpenge fra første sygedag, når sygemeldingen skyldes den langvarige/kroniske lidelse. Ordningen kan også anvendes i forbindelse med ambulant behandling.

Fleksjob

Hvis patienten ikke kan få eller fastholde beskæftigelse på almindelige vilkår på arbejdsmarkedet, og revalidering eller omskoling ikke er realistisk, kan det blive aktuelt med et fleksjob.

• Fleksjob er for patienter, som ikke er i stand til at klare fuldtidsjob, men kan arbejde nogle timer ugl.
• Fleksjob etableres i samarbejde mellem patienten, kommunen og arbejdsgiveren. Der kan også bevilges tilskud til selvstændige med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne
• Efter de nye regler udbetaler arbejdsgiver løn for de timer pgl. arbejder og kommunen udbetaler et tilskud udregnet efter timetal og løn. Pt. ansat efter gl. regler får fuld løn og så får arbejdsgiver tilskud fra kommunen
• Der er ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag.
• Retten til arbejdsløshedsdagpenge og senere efterløn mistes. I stedet er der indført lignende ordninger for fleksjob-området, nemlig ledighedsydelse og fleksydelse.
• I langt de fleste tilfælde er det muligt at bevare invaliditetsydelsen ved overgang til fleksjob.

Pension

Hvis helbredet er så dårligt, at tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umulig, kan der rejses en pensionssag ved kommunen. Kommunen skal, inden pensionssagen rejses, vurdere arbejdsevnen og udarbejde rehabiliteringsplan i samarbejde med patienten. Rehabiliteringsplanens forberedende del beskriver job/uddannelse, sociale forhold, helbred, ydelser og tilbud og CV. Den forberedte sag forelægges Rehabiliteringsudvalget, hvor den sygemeldte selv deltager gerne med bisidder.

Der kan søges seniorpension hvis ansøger har mindre end 6 år til folkepensionsalderen og hvis tilknytningen til arbejdsmarkedet har været mindst 25 år på fuld tid og endelig skal den aktuelle arbejdsevne være nedsat til højst 15 timer ugl. i forhold til seneste job.

Tidlig pension(Arne-pension) kan være en mulighed hvis der er 3 år eller mindre fra pensionsalderen og at der er optjent anciennitet (min 42 år) på arbejdsmarkedet mellem det fyldte 16. år og det tidspunkt, hvor ansøger er 6 år fra at opnå folkepensionsalder.

Førtidspensionen for en enlig svarer til max. sygedagpenge og udgør 231.972 kr. år. For gifte og samlevende svarer pensionen til 85 % af sygedagpengene og udgør kr. 197.184 år (2021-takster)

Der vil ske aftrapning for egen indkomst og ægtefælles/samlevers indkomst.

Pensionister, der har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse før 01.01.03 behandles efter

de gamle regler. Det betyder, at en førtidspensionist, der af helbredsmæssige årsager søger forhøjelse af sin førtidspension eller en borger på invaliditetsydelse, der skal på førtidspension vil blive behandlet efter “de gamle regler”.

Merudgifter på grund af sygdom

Hvis der er mange merudgifter på grund af sygdom, kan patienten søge dem dækket efter Servicelovens § 100. Ved merudgifter forstås udgifter, patienten ikke ville have haft, hvis han/hun ikke var syg. Som udgangspunkt skal de samlede merudgifter overstige kr. 6.804 årligt (2021).

Merudgiftsydelsen er skattefri og indkomstuafhængig og kan søges af nye førtidspensionister og andre med nedsat funktionsevne.

For børn og unge under 18 år gælder specielle regler for tilskud til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste for forældre. Nyreforeningen har udgivet en pjece: Nyresyge børn

Tilskud til medicin, diæt og tandlæge

Medicintilskud

Der ydes sygesikringstilskud til receptpligtig medicin, hvis den i løbet af et år er på over 1.010 kr.(2021-tal). Tilskuddet udgør herefter følgende til personer over 18 år:

50 % af den del, som overstiger kr. 1010, men ikke kr. 1.685

75 % af den del, som overstiger kr. 1.685, men ikke kr. 3.660

85 % af den del, som overstiger kr. 3.660

Er der et stort, varigt og veldokumenteret behov for lægemidler, som overstiger egenbetalingen på kr. 4.270 pr år, ydes der 100 % tilskud til den del af egenbetalingen, der er udover kr. 4.270 årligt (kronikertilskud)

Kronikertilskud og andre tilskud

Kronikertilskud pr. 010116 går automatisk (tidligere skulle egen læge søge Lægemiddelstyrelsen)

Pensionister, der ikke har formue af betydning eller særlige indtægter, kan ansøge kommunen om medicintilskud efter reglerne om helbredstillæg og personligt tillæg.

Personer med små indtægter og stram økonomi, f.eks. studerende og efterlønsmodtagere, kan søge hjælp til deres medicinudgifter iht. Aktivlovens § 82

Medicin som udleveres gratis fra Nyremedicinsk Afdeling

Der henvises til nedenstående PRI-dokument

Udlevering af medicin til nyremedicinske patienter

Diættilskud

Der er ikke faste regler for tilskud til diæt til nyresyge, og mange nyresyge behøver heller ikke at følge en diæt. Hvis patienten sættes på en dyr diæt, kan der søges tilskud til merudgiften, enten som personligt tillæg (pensioneret før 1.1.2003) eller merudgift efter Servicelovens § 100 eller over Aktivlovens § 82, hvis økonomien er stram.

Tandbehandling

Nyresyge er ikke omfattet af Sundhedslovens regler for særlig økonomisk hjælp til tandbehandling som f.eks. kræftpatienter efter strålebehandling

Nyresyge kan, hvis de er pensionister, søge helbredstillæg/personligt tillæg. Ikke-pensionister kan søge støtte efter Servicelovens § 100 som merudgift eller efter Aktivlovens § 82.

Nyresyge, der for at blive skrevet på transplantationslisten skal have ordnet sine tænder, har mulighed for at få tilskud til tandlægeudgiften, som en sygehusudgift (henvisning til Kæbekirurgisk Afd.). Kæbekirurgerne foretager en vurdering og evt. udtrækning af tænder, hvorefter resten overlades til pt.s sædvanlige tandlæge. Hvis fokussaneringen medfører et behov for protese laver Kæbekirurgisk afd. et protetikerbrev til patienten, hvori der er anført hvad hospitalet kan betale – brevet skal afleveres til patientens tandlæge.

Udlandsrejser

Dialysepatienter er ved ferierejser i Europa dækket af det blå EU-sundhedskort. Alle, der får brug for behandling i udlandet medbringe det blå kort. Kortet giver mulighed for at få dækket udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår, som borgerne i det pågældende land.

Udgifter til hjemtransport dækkes ikke af det blå EU-sundhedskort.

Ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring betyder også som udgangspunkt at der udelukkende dækkes udgifter for behandling på offentlige sygehuse, klinikker og lignende. Dialysebehandling på privat sygehus eller klinik dækkes derfor som udgangspunkt ikke.

Det anbefales, at nyresyge tegner en forsikring hvis de bliver syge uden for Danmark og har brug for evt. sygebehandling og hjemtransport. Det er vigtigt at kontakte/undersøge sin private rejseforsikring inden afrejse både indenfor og specielt udenfor EU.

Dialysepatienter skal altid medbringe det blå sundhedskort, der anvendes som betaling for dialysebehandling på de fleste sygehuse/klinikker i EU-lande.

Der henvises til PRI-dokument: Retningslinjer for refusion af udgifter til dialysebehandling under dansk sygesikrede patienters ophold uden for bopælsregionen og ved ophold i udlandet. https://pri.rn.dk/Sider/22522.aspx

Tilskud til bil, befordring og lignende

Invalidebil

Nyresyge kan sommetider opnå støtte til invalidebil efter ansøgning. Forudsætningerne er:

• Patienten har et kørselsbehov
• Funktionsevnen er varigt nedsat, således at patienten kun med betydelig vanskelighed kan fungere i dagligdagen uden bil.
• Kørselsbehovet skal være i forbindelse med arbejde eller uddannelse.

Pensionister med et meget højt aktivitetsniveau kan søge støtte til en såkaldt “trivselsbil”. Invalidebil søges hos kommunen, og hvis bilen bevilges ydes et lån på kr. 199.000 (2021)

Parkeringskort

Til p-pladser afmærket med kørestolssymbol skal der søges parkeringskort. Målgruppen er personer med nedsat gangfunktion og det søges igennem DH (Danske Handicaporganisationer). Det er personligt og følger ejeren, ikke bilen. Desuden er det gyldigt i hele EU og det meste af verden. Se: www.handicap.dk

Andre befordringsordninger

I Region Nordjylland er der NT’s handicapkørsel(flexhandicap) for svært bevægelseshæmmede, der bruger kørestol, krykker, gangstativ eller lign og er ude af stand til at benytte offentlige transportmidler. Transport for personer med handicap søges på borger.dk

Kørselsfradrag for kronisk syge og handicappede

Handicappede og kronisk syge har mulighed for at få kørselsfradrag på selvangivelsen for de faktiske udgifter til kørsel mellem hjem og arbejde, også hvis der er under 12 km til arbejdet. Kontakt skat.

Pensionsordninger

Mange lønmodtagere har pensionsordning via deres arbejde og kan have ret til at få udbetalt en skattefri engangssum (sum ved kritisk sygdom), hvis de bliver alvorligt syge f.eks. får nyresvigt. Lønmodtagere og selvstændige kan også selv have tegnet private pensionsordninger – de kan selv se oversigten på www.pensionsinfo.dk. Terminalt nyresyge og nyresyg godkendt til transplantation og nyretransplanterede er i de fleste forsikringsaftaler omfattet af ordningen. Det er en god idé at den syge kontakter sin pensionskasse ved nyresygdom og få afdækket hvilke støttemuligheder, der er i ordningen her og nu og fremadrettet.

Psykologhjælp

Mange kronisk syge kan have brug for psykologhjælp, f.eks. ved forestående dialysebehandling, transplantation, afstødning, amputation og ægteskab i opløsning. Egen læge udfærdiger henvisning hvis patienten hrer ind under én af 11 grupper – se sundhed.dk, hvorefter sygesikringen yder 60 % af honoraret pr. konsultation indtil 12 konsultationer. Egenbetalingen kan søges dækket gennem helbredstillæg (pensionister) eller efter Aktivlovens § 82 (ikke-pensionister). For medlemmer kan egenbetalingen også søges i Nyreforeningen via socialrådgiveren.

Legater

Der er forskellige muligheder for at søge legater, f.eks. til feriedialyse i udlandet. Oplysninger kan hentes i Nyreforeningen. Se Nyreforeningens hjemmeside: www.Nyreforeningen.dk

// <![CDATA[ _spBodyOnLoadFunctionNames.push("setupPageDescriptionCallout"); // ]]>