Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Nyresygdom – Sociale Ydelser

 

Indledning1

Nyremedicinsk Afdelings socialrådgiver1

Socialrådgiverens hovedfunktioner på Nyremedicinsk Afd.1

Sygedagpenge2

Fleksjob2

Pension3

Merudgifter på grund af sygdom3

Tilskud til medicin, diæt og tandlæge3

Udlandsrejser4

Tilskud til bil, befordring og lignende4

Forsikringsordninger5

Psykologhjælp5

Legater5

 

Indledning

At blive nyresyg indebærer store omvæltninger, ikke blot fysisk og psykisk, men også socialt. Af den grund har afdelingen en socialrådgiver, som kan afdække sociale behov, formidle kontakter til myndigheder o.l. Det kan dog være hensigtsmæssigt for det lægelige arbejde at kende til de muligheder og rettigheder, kronisk nyresyge har. Disse forhold gennemgås i dette kapitel.

Nyremedicinsk Afdelings socialrådgiver

Afdelingen har egen socialrådgiver med har særlig erfaring i rådgivning af nyresyge:

Socialformidler Anne-Marie Buus Nielsen

Kontor: Søndre Skovvej 5, 2.

Tlf. 97 66 26 80

E-mail: ambn@rn.dk

Socialrådgiveren kontaktes enten via en henvisning, brev, mail eller telefonopringning, helst på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet.

Socialrådgiverens hovedfunktioner på Nyremedicinsk Afd.

 

Afdelingen deler socialrådgiveren med andre afdelinger. Socialrådgiveren vigtigste funktioner er:

  • • At udrede socialmedicinske/psykosociale problemstillinger og rådgive patienter og pårørende, både direkte og gennem udarbejdelse af informationsmateriale. Den direkte patientkontakt tilbydes primært dialysepatienter, nyretransplanterede eller nyresyge, hvor sygdommen på et tidspunkt forventes at lede til kronisk nyresvigt. Særlig relevant er rådgivningen, når problemstillingerne omfatter arbejde/sygemelding/fleksjob/pension m.v. Desuden rådgives patienter med andre medicinske sygdomme.

  • • At koordinere eksternt i forhold til kommuner, regioner og andre samarbejdspartnere, og kan herigennem bl.a. medvirke til at forkorte/forhindre indlæggelser.

  • • At undervise andre faggrupper (især nyansatte), samarbejdspartnere og patienter/pårørende på ”Nyreskolen”.

  • • At fungere som konsulent for plejepersonalet og lægerne.

  • • At påpege specifikke socialfaglige problemstillinger for afdelingsledelsen og fungere som fortaler for vanskeligt stillede patientgrupper.

 

Sygedagpenge

Hvordan patienten er stillet økonomisk ved sygemelding afhænger af ansættelsesforholdet. Nogle får fuld løn under sygdom, og mærker derfor ikke umiddelbart en ændring, mens andre overgår til sygedagpenge. Arbejdsgiveren skal udbetale sygedagpenge til lønmodtageren hvis vedkommende har været ansat hos den samme arbejdsgiver mindst 74 timer i de sidste sammenhængende 8 uger før sygemelding. Retten til sygedagpenge eller ydet refusion til arbejdsgiver ophører efter 22 ugers sygemelding inden for 9 kalendermåneder. Der er dog mulighed for forlængelse af sygedagpengeperioden.

Så længe der udbetales sygedagpenge, har kommunen pligt til mindst hver 8. uge at vurdere situationen. Kommunen skal i samarbejde med patienten udarbejde en rehabiliteringsplan for på den måde at vurdere, hvordan pt. fastholdes på arbejdsmarkedet. Der kan være behov for arbejdsprøvning, omskoling, revalidering eller fleksjob for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Endelig kan førtidspension blive en nødvendig løsning.

Overgangen fra lønindtægt til sygedagpenge medfører oftest en mindsket indtægt. Denne indtægtsnedgang kan være så stor, at der kan søges økonomisk supplement i henhold til Aktivloven

Patienten kan med fordel henvises til at blive delvis raskmeldt f.eks. efter en længere sygeperiode. Det er en betingelse at den delvise uarbejdsdygtighed medfører et ugentligt fravær på mindst 4 timer.

Ved øget sygefravær på minimum 10 dage årligt kan der indgås en aftale efter § 56-58 mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Pr. 5.3.2012 gælder reglerne også for selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke har tegnet forsikring efter sygepengelovens § 45. Denne aftale godkendes af kommunen, typisk for 2 år ad gangen. Det betyder, at både private og offentlige arbejdsgivere fritages for at betale sygedagpenge fra første sygedag, når sygemeldingen skyldes den langvarige/kroniske lidelse. Ordningen kan også anvendes i forbindelse med ambulant behandling.

 

Fleksjob

Hvis patienten ikke kan få eller fastholde beskæftigelse på almindelige vilkår på arbejdsmarkedet, og revalidering eller omskoling ikke er realistisk, kan det blive aktuelt med et fleksjob.

  • • Fleksjob er for patienter, som ikke er i stand til at klare fuldtidsjob, men kan arbejde nogle timer ugl.

  • • Fleksjob etableres i samarbejde mellem patienten, kommunen og arbejdsgiveren. Der kan også etableres fleksjoblignende ordning som selvstændig.

  • • Efter de nye regler udbetaler arbejdsgiver løn for de timer pgl. arbejder og kommunen udbetaler et tilskud udregnet efter timetal og løn. Pt. ansat efter gl. regler får fuld løn og så får arbejdsgiver tilskud fra kommunen

  • • Der er ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag.

  • • Retten til arbejdsløshedsdagpenge og senere efterløn mistes. I stedet er der indført lignende ordninger for fleksjob-området, nemlig ledighedsydelse og fleksydelse.

  • • I langt de fleste tilfælde er det muligt at bevare invaliditetsydelsen ved overgang til fleksjob.

 

Pension

Hvis helbredet er så dårligt, at tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umulig, kan der rejses en pensionssag ved kommunen. Kommunen skal, inden pensionssagen rejses, vurdere arbejdsevnen og udarbejde rehabiliteringsplan i samarbejde med patienten. Rehabiliteringsplanens forberedende del beskriver job/uddannelse, sociale forhold, helbred, ydelser og tilbud og CV. Den forberedte sag forelægges Rehabiliteringsudvalget, hvor den sygemeldte selv deltager gerne med bisidder.

Førtidspensionen for en enlig svarer til max. sygedagpenge og udgør 220.944 kr. år. For gifte og samlevende svarer pensionen til 85 % af sygedagpengene og udgør kr. 187.800 år (2017-takster)

Der vil ske aftrapning for egen indkomst og ægtefælles/samlevers indkomst.

Pensionister, der har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse før 01.01.03 behandles efter

de gamle regler. Det betyder, at en førtidspensionist, der af helbredsmæssige årsager søger forhøjelse af sin førtidspension eller en borger på invaliditetsydelse, der skal på førtidspension vil blive behandlet efter “de gamle regler”.

 

Merudgifter på grund af sygdom

Hvis der er mange merudgifter på grund af sygdom, kan patienten søge dem dækket efter Servicelovens § 100. Ved merudgifter forstås udgifter, patienten ikke ville have haft, hvis han/hun ikke var syg. Som udgangspunkt skal de samlede merudgifter overstige kr. 6.408 årligt (2017).

Merudgiftsydelsen er skattefri og indkomstuafhængig og kan søges af nye førtidspensionister og andre med nedsat funktionsevne.

For børn og unge under 18 år gælder specielle regler for tilskud til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste for forældre. Nyreforeningen har udgivet en pjece: Nyresyge børn

 

Tilskud til medicin, diæt og tandlæge

Medicintilskud

Der ydes sygesikringstilskud til receptpligtig medicin, hvis den i løbet af et år er på over 950 kr.(2017-tal). Tilskuddet udgør herefter følgende til personer over 18 år:

50 % af den del, som overstiger kr. 950, men ikke kr. 1.565

75 % af den del, som overstiger kr. 1.565, men ikke kr. 3.390

85 % af den del, som overstiger kr. 3.390

Er der et stort, varigt og veldokumenteret behov for lægemidler, som overstiger egenbetalingen på kr. 4.586 pr år, ydes der 100 % tilskud til den del af egenbetalingen, der er udover kr. 4.586 årligt

Kronikertilskud og andre tilskud

Kronikertilskud vurderes og søges af lægen på specielt skema. Pr. 010116 går det automatisk.

Pensionister, der ikke har formue af betydning eller særlige indtægter, kan ansøge kommunen om medicintilskud efter reglerne om personligt tillæg eller helbredstillæg.

Personer med små indtægter og stram økonomi, f.eks. studerende og efterlønsmodtagere, kan søge hjælp til deres medicinudgifter iht. Aktivlovens § 82

 

Medicin som udleveres gratis fra Nyremedicinsk Afdeling

Nyretransplanterede får udleveret al immunosuppressiv medicin fra Nyremed. Amb. Der udleveres også midler til behandling af opportune virusinfektioner (herpes zoster, CMV).

Patienter med nyresvigt får udleveret medicin til kontrol af kalkbalance. Det gælder nu også prædialysepatienter, hvor vi i en årrække ellers har ansøgt om enkelttilskud.

 

Diættilskud

Der er ikke faste regler for tilskud til diæt til nyresyge, og mange nyresyge behøver heller ikke at følge en diæt. Hvis patienten sættes på en dyr diæt, kan der søges tilskud til merudgiften, enten som personligt tillæg (pensioneret før 1.1.2003) eller merudgift efter Servicelovens § 100 eller over Aktivlovens § 82, hvis økonomien er stram.

Tandbehandling

Nyresyge er ikke omfattet af Sundhedslovens regler for særlig økonomisk hjælp til tandbehandling som f.eks. kræftpatienter efter strålebehandling

Nyresyge kan, hvis de er pensionister, søge helbredstillæg/personligt tillæg. Ikke-pensionister kan søge støtte efter Servicelovens § 100 som merudgift eller efter Aktivlovens § 82.

Nyresyge, der for at blive skrevet på transplantationslisten skal have ordnet sine tænder, har mulighed for at få dækket tandlægeudgiften, som en sygehusudgift (henvisning til Kæbekirurgisk Afd.). I hvert fald kan kæbekirurgerne foretage en vurdering, hvorefter resten overlades til pt.s sædvanlige tandlæge.

 

Udlandsrejser

Dialysepatienter er ved ferierejser i Europa dækket af det nye blå EU-sundhedskort(010814). Indtil da har kortet kun været benyttet af kronisk syge, men fremover skal alle, der får brug for behandling i udlandet medbringe det blå kort. Kortet giver mulighed for at få dækket udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår, som borgerne i det pågældende land.

Udgifter til hjemtransport dækkes ikke af det blå EU-sundhedskort.

Ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring betyder også som udgangspunkt at der udelukkende dækkes udgifter for behandling på offentlige sygehuse, klinikker og lignende. Dialysebehandling på privat sygehus eller klinik dækkes derfor som udgangspunkt ikke.

Bortfaldet af det gule sundhedskort gør, at de fleste vælger at tegne en forsikring hvis de bliver syge uden for Danmark og har brug for evt. sygebehandling og hjemtransport. Det er vigtigt at kontakte/undersøge sin private rejseforsikring inden afrejse både indenfor og specielt udenfor EU.

Dialysepatienter skal altid medbringe det blå sundhedskort, der anvendes som betaling for dialysebehandling på de fleste sygehuse/klinikker i EU-lande.

Der henvises til PRI-dokument: Retningslinjer for refusion af udgifter til dialysebehandling under dansk sygesikrede patienters ophold uden for bopælsregionen og ved ophold i udlandet. https://pri.rn.dk/Sider/22522.aspx

 

Tilskud til bil, befordring og lignende

Invalidebil

Nyresyge kan sommetider opnå støtte til invalidebil efter ansøgning. Forudsætningerne er:

  • • Patienten har et kørselsbehov

  • • Funktionsevnen er varigt nedsat, således at patienten kun med betydelig vanskelighed kan fungere i dagligdagen uden bil.

  • • Kørselsbehovet skal være i forbindelse med arbejde eller uddannelse.

Pensionister med et meget højt aktivitetsniveau kan søge støtte til en såkaldt “trivselsbil”. Invalidebil søges hos kommunen, og hvis bilen bevilges ydes et lån på kr. 183.000 (2017)

Invalideskilt/parkeringskort

”Invalideskilt” bruges ikke længere. Nu kan der søges om et såkaldt parkeringskort. Det er personligt og følger ejeren, ikke bilen. Desuden er det gyldigt i hele EU. Se: www.handicap.dk

 

Andre befordringsordninger

I Region Nordjylland er der NT’s handicapkørsel(flexhandicap) for svært bevægelseshæmmede, der bruger kørestol, krykker, gangstativ eller lign og er ude af stand til at benytte offentlige transportmidler. Ansøgningsskema rekvireres i kommunen eller på nettet.

Kørselsfradrag for kronisk syge og handicappede

Handicappede og kronisk syge har mulighed for at få kørselsfradrag på selvangivelsen for de faktiske udgifter til kørsel mellem hjem og arbejde, også hvis der er under 12 km til arbejdet. Kontakt skat.

 

Forsikringsordninger

Mange lønmodtagere har via deres overenskomst ret til at få udbetalt en skattefri engangssum(sum ved kritisk sygdom), hvis de bliver alvorligt syge, også selvom de fortsat er i arbejde. Terminalt nyresyge og nyresyg godkendt til transplantation og nyretransplanterede er i de fleste forsikringsaftaler omfattet af ordningen. Ikke-terminalt nyresyge kan i nogle tilfælde være omfattet.

 

Psykologhjælp

Mange kronisk syge kan have brug for psykologhjælp, f.eks. ved forestående dialysebehandling, transplantation, afstødning, amputation og ægteskab i opløsning. Egen læge udfærdiger henvisning, hvorefter sygesikringen yder 60 % af honoraret pr. konsultation indtil 12 konsultationer. Egenbetalingen kan søges dækket gennem helbredstillæg (pensionister) eller efter Aktivlovens § 82 (ikke-pensionister). For medlemmer kan egenbetalingen også søges i Nyreforeningen via socialrådgiveren.

 

Legater

Der er forskellige muligheder for at søge legater, f.eks. til feriedialyse i udlandet. Oplysninger kan hentes i Nyreforeningen. Se Nyreforeningens hjemmeside: www.Nyreforeningen.dk