Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fysioterapi til raske børn med hypermobilitet

 

Beskrivelse

Patientgruppe

Børn med kliniske tegn på hypermobilitet.

 

Hypermobilitet

Hypermobilitet er ikke en sygdom, men en variant af det normale bindevævs fysiske og biokemiske egenskaber. En stærk muskulatur kan i et vist omfang overtage noget af ledbåndenes bremsende funktion, lige som en øget bevidsthed om egne arbejdsstillinger kan afhjælpe problemerne. Mange hypermobile adskiller sig da også tit ved at være meget kropsbevidste og klarer i øvrigt tilværelsen uden problemer.

 

Særligt udsatte hypermobile personer er:

  • • Børn, som gerne vil optræde med ”slangemenneskeagtige” færdigheder for at imponere.

  • • Sportsfolk der dyrker en kontaktsport, eller en idræt, der kræver stor bevægelighed og hurtighed som f.eks. fodbold, håndbold, springgymnastik, kampsport og ballet.

  • • Hypermobile, der ikke er kropsbevidste.

 

Problemstillinger hos det hypermobile barn:

  • • Den motoriske udvikling er ofte forsinket, både fin- og grovmotorisk.

  • • Større hyppighed af medfødt hofteluksation.

  • • Øget tendens til frakturer.

  • • Øget tendens til subluksationer og distorsioner.

  • • Barnet er ofte ikke trygt ved at komme op i højder.

  • • Barnet vælger oftest at sidde i w-stilling.

  • • Barnet har svært ved at hoppe med samlede ben samt at løbe i længere tid.

  • • Barnet har svært ved at følge med på gåture o.l. og angiver træthed i benene.

  • • Der er tit smerter/træthed i benene, knæene eller fødderne, specielt efter fysisk aktivitet.

  • • Dårlig kropsopfattelse.

  • • Postural utryghed.

  • • Balanceproblemer.

  • • Truncusinstabilitet.

  • • Nedsat muskeltonus.

  • • Svage muskler omkring leddene, ofte hals- og mavemuskler samt lårmuskler.

  • • Enkelte har mundmotoriske vanskeligheder.

  • • Platfod

  • • Forværring under vokseperioder

 

Overordnet fremgangsmåde

Hvis lægen fra børneambulatorium finder indikation for fysioterapeutisk intervention, henvises barnet til børnefysioterapeut.

 

Fysioterapeutisk vurdering

Den fysioterapeutiske undersøgelse er afhængig af barnets alder. De forskellige færdigheder og bevægelser vurderes med hensyn til stabilitet, balance og koordination. Der lægges mærke til uhensigtsmæssige stillinger og bevægelsesmønstre.

 

Anamnese

  • • Barnets tidlige motoriske udvikling.

  • • Forekomst i familien med hypermobile led.

  • • Klager barnet over smerter og/eller træthedsfornemmelse?

 

Inspektion

  • • Den siddende stilling beskrives, både på gulvet og på stol.

  • • Den stående stilling beskrives og der lægges mærke til fod-, ankel-, knæ-, hofteled, columnas krumninger og om hovedet er fremskudt.

 

Funktionsundersøgelse

  • • Hvordan kommer barnet fra en stilling til en anden?

  • • Kommer barnet fra siddende til fremliggende ved at lægge overkroppen frem mellem benene og bevæger hofterne i en abnorm bue langs gulvet?

  • • Vælger barnet at blive i den stilling, det er placeret i?

  • • Vælger barnet ofte at sidde i w-stilling?

  • • Ofte vil barnet stå og gå med støtte, før det begynder at kravle.

  • • Kan barnet indtage og holde kravlestilling?

  • • Når barnet er begyndt at gå, vurderes gang, løb og balance.

  • • Kan barnet gå trillebørgang, og hvordan ser kroppens stilling ud under denne bevægelse?

  • • Gang på trappen vurderes med hensyn til balance og sikkerhed, f.eks. uden støtte til gelænder.

  • • Hvordan er fjedringen under hop og hink?

  • • Kan barnet ved boldspil hurtigt og præcist skifte retning og bevæge sig efter bolden uden at falde?

  • • Barnets skrivegreb vurderes.

 

Delundersøgelser

  • • Ledbevægeligheden vurderes.

  • • Muskelstyrke i de store muskelgrupper vurderes. Specielt hals, mave/rygmuskler og lårmuskler.

  • • Muskeltonus vurderes.

  • • Stabilitet vurderes ved at anvende rytmisk stabilisering.

  • • Barnets fodtøj ses efter.

Typiske tegn på hypermobilitet

  • • Beder du barnet strække fingrene så meget det kan, vil barnet typisk hyperekstendere i grundleddet.

  • • Øget håndledsektension og -fleksion.

  • • > 900 lateral rotation i cervikal columna.

  • • > 600 lateral fleksion i cervikal columna.

  • • Passiv rotation I columna >900.

  • • Medial og lateral hofterotation >1500.

  • • Passiv ekstension af storetåen >900.

  • • Elastisk hud.

  • • Dårlig arheling – arret bliver bredt og den nye hud tynd (6).

 

Konklusion på undersøgelsen

På baggrund af undersøgelsens fund og anamnese lægges en plan for den fysioterapeutiske intervention i samråd med forældre og barn.

 
Den fysioterapeutiske intervention

Formål

At forebygge belastningsskader ved hypermobile børn ved at styrke muskulaturen til stabilisering af leddene og øge barnets kropsbevidsthed.

 

Til børn før skolealder

  • • Information om hypermobilitet til forældrene og pædagog/dagplejer.

  • • Der gives råd og vejledning om uhensigtsmæssige stillinger, velegnet fodtøj (gerne lette sko med stiv og trang hælkappe, svangstøtte og bøjelig sål). Bløde sko frarådes.

  • • Der gives gode råd angående motorisk stimulering af barnet. Aktiviteter og lege, hvor balance, koordination og muskelspænding stimuleres foretrækkes f.eks. ”pudekamp” eller ”boksekamp”. Svømning er en god aktivitet, som hele familien kan deltage i.

  • • Udlevering af pjecen om hypermobilitet hos børn.

  • • Kontroltid aftales.

 

Til børn over 6 – 7 år

  • • Fysioterapeuten informerer barnet og dets forældre om hypermobilitet

  • • Udlevering af pjecen om hypermobilitet hos børn.

  • • Der gives råd og vejledning om uhensigtsmæssige stillinger, velegnet fodtøj samt sports- og fritidsaktiviteter.

  • • Vejledning i gode siddestillinger både i hjemmet og i skolen. I rådgivningen tages der hensyn til, hvilke led der er problemer med.

  • • Instruktion af barnet i at bevæge sig og træne uden at komme i yderstillinger, dvs. træne stabilitet og koordination.

  • • Et specielt træningsprogram udarbejdet efter barnets behov bliver udleveret af fysioterapeuten, såfremt der er behov for dette. Fysioterapeuten gennemgår træningsprogrammet sammen med barnet. Det er vigtigt at begrænse sig til maksimum 5 øvelser, som et realistisk antal øvelser barnet kan overskue at lave. Programmet justeres løbende af fysioterapeuten.

  • • Korrektion af fejlstillinger både under hvile, under arbejde og ved sport.

  • • Vejledning i valg af sport-/fritidsaktivitet. Det frarådes at dyrke kontaktsport og sport hvor der er stor fokus på smidighed.

  • • Kontroltid aftales.

 

Tværfagligt samarbejde

Samarbejdspartnere er forældre, evt. plejeforældre, børnelæge, pædagog/dagplejer, klasselærer, gymnastiklærer, relevante idrætsledere og bandagist.

 

Afslutning

Små børn afsluttes efter at forældrene eller andre relevante omsorgspersoner har fået informationer om problematikken ved hypermobilitet og om, hvad de skal være opmærksom på hos barnet.

Ved afslutning af større børn skrives en genoptræningsplan eller en henvisning til en privatpraktiserende fysioterapeut, hvis barnet har behov for behandling. Ellers afsluttes barnet med råd og vejledning.

 

 

Formål

At beskrive den fysioterapeutiske intervention til børn med hypermobilitet med henblik på at:

Sikre at børn og forældre oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i undersøgelses- og opfølgningsforløbet.

Sikre kvaliteten i de fysioterapeutiske ydelser.

Sikre at fysioterapeuter, som arbejder med børn har kendskab til indholdet af, fremgangsmåden og rammerne for fysioterapeutisk undersøgelse og intervention til børn med hypermobilitet.

 

Definition af begreber

Hypermobilitet:

Hypermobilitet er bevægelighed i leddene ud over de fysiologiske grænseværdier. Hypermobilitet er ingen sygdom, men ved manglende erkendelse kan denne tilstand udvikle sig patologisk.

 

 

Referencer

  1. 1. Ergoterapi og fysioterapi til børn. Forebyggelse og Sundhed, Faaborg-Midtfyn kommune, Januar 2008

  2. 2. Jaffe M., Tirosh E., Cohen A., Taub Y. Prognosis of motor development and joint hypermobility. Arch Dis Child 1991; 66:931-933

  3. 3. Beighton PH., Horan FT. Dominant inheritance in familial generalized articular hypermobility. J. Bone Joint Surg (BR) 1970:52: 145-147-.

  4. 4. Beighton PH., Horan FT. Recessiv inheritance of generalized joint hypermobility. Rheumatol Rehabil 1973: 12: 47-49.

  5. 5. Murray K.J. Hypermobility disorders in children and adolescents. Best practice and Research clinical Rheumatology, vol.20, NO.2,pp 329-351.

  6. 6. Keer R. and Grahame R. Hypermobility syndrome: Recognition and management for physiotherapists. Oxford, UK. Buttersworch Heinemann. 2003