• • Placer ikke ODM over leveren

• • Der er ikke ODM på HRCT, lungeembolier, traumer, ECLS, biopsier og børn

• • Brug gerne ODM på mænds mammae

• • Thyreoidea sidder ca. midt på halsen

• • Det er tilladt at fjerne ODM, hvis planlægningen forsinker en meget akut undersøgelse, eller placeringen af ODM på anden måde generer undersøgelsens udførelse.

ASIR er en støjreducerende *iterativ rekonstruktion, der i mere eller mindre grad, kan fjerne støj fra konventionelle CT-billeder, der fremstilles ved filteret tilbageprojektion (FBP). ASIR vælges i steps af 10% fra 0 – 100, hvor du bestemmer graden af FBP ift. iterativ rekonstruktion. ASIR kan bruges på to måder:

1. 1. Der kan reduceres i stråledosis svarende til hvor meget ASIR der anvendes. Dermed vil billedkvaliteten svare til en skanning uden ASIR. Sådan er de fleste af vores protokoller sat op.

2. 2. Man kan vælge at bibeholde stråledosis selv om der anvendes ASIR, derved opnår man en bedre billedkvalitet, idet billederne bliver mindre støjfulde. Dette anvendes ved skanning med high resolution fordi skan teknikken giver øget støj i billederne.

De tidlige versioner af ASIR ændrede billedudtrykket en hel del, så de fremstod meget ”smooth” og dermed ikke særlig godt egnet til at vise små, fine detaljer. I dag er der ASIR på stort set alle CT-protokoller.

*iterativ = gentagen. Der laves gentagne beregninger.

ASIRv reducerer støj, som beskrevet ovenover, men er en kombination af ASIR og VEO. Dvs. der anvendes ikke fuld VEO-teknik.

Stråledosis kan reduceres uden at gå på kompromis med billedernes udtryk eller spatielle opløsning. Med ASIRv kan stråledosis reduceres yderligere ift. stue 10, 14 og Rum C.

Kombinationen af ASIR og VEO-teknik, gør også at rekonstruktionstiden ikke er bemærkelsesværdig lang sammenlignet med VEO rekonstruktioner.

VEO er meget kraftig iterativ rekonstruktion, der tager højde for flere parametre end almindelig iterativ rekonstruktion, som ASIR. Der tages fx højde for at fokusspot har en størrelse, at strålebundtet er divergerende osv. VEO kaldes også modelbaseret iterativ rekonstruktion (MBIR).

Det meget tidskrævende at fremstille VEO serier – ca.45 min. For en serie. VEO-serier kan fjerne ekstremt meget støj og samtidig bevare små fine detaljer i billedet. VEO kan ikke vælges gradvist ligesom ASIR, det er on/off. VEO kan derfor heller ikke kombineres med FBP eller ASIR. Vi bruger VEO til adipøse patienter, for at holde stråledosis nede. VEO anvendes også på børneskanninger og ved skanning af unge personer under 40 år, hvis det er tid til at vente på rekonstruktionerne.

Skanningen med høj opløsning, hvor der laves op ca. 2500 dataopsamlinger pr rotation. Normalt laves knapt 1000 dataopsamlinger. Dette kan lade sig gøre fordi skanner har en type detektor, der består af ædelsten (gemstone). Denne ædelsten har meget kort efterglød og kan derfor afgive signal lynhurtigt, og lige så hurtigt er detektoren klar til at opfange nye fotoner. Skanning med High Resolution giver ikke øget stråledosis, ift. almindelig spiral skanning, der er bare flere dataopsamlinger. Af samme grund, tager det også længere tid inden billederne er færdigberegnet, og kommer op på skærmen. Vi anvender HR på alle knogleprotokoller, og bruger i de tilfælde ASIR for at kompensere for den øgede mængde støj, der kommer i billederne.

Illustration af forskel i dataopsamlinger ved almindelig spiralteknik (1000) og spiral med High Resolution (2500).

GSI er synonymt med Dual Energy, DE. Gemstone = ædelsten. Skanneren har en ny type detektor som består af ædelsten, der lynhurtigt aflader og er klar til at modtage nye fotoner. Detektorens afladning/efterglød, er på 0,03 µsek Dette gør, at der kan laves serier med 80 kV og 140 kV, hvor røntgenrøret nærmest står i samme position ved eksponering med de to energier.

Ved at skanne med to energier, 80 kVp og 140 kVp, får man to sæt projektioner af samme anatomi med forskellige attenuationer, altså forskellig svækkelse af røntgenstrålingen. F.eks. vil lavenergetiske fotoner blive svækket mere af jod, end fotoner med en højere energi:

• • Jod skannet med 80 kV, 296 HU

• • Jod skannet med 140 kV, 144 HU

Da attenuationskoefficienterne for de enkelte stoffer er kendte værdier, f.eks. for vand og jod, kan man regne ud hvor meget af disse stoffer der er til stede i billedet.

Der vises altid materiale dekomponerede (MD) billeder i basispar, vand – jod, jod - kalcium. På de materiale dekomponerde billeder kan man ikke måle HU, men mg/cc (milligram/cubic centimeter)

Ud fra MD, materiale dekompositionsbillederne, der viser mængden af vand og jod, kan man regne tilbage og vise billederne som de ville se ud, hvis alle fotoner havde samme energi, altså var monokromatiske. (Kaldes også spektral billeder.) Vi ved, at røntgenstråling i realiteten, består af fotoner med forskellig energi. Når vi vælger 80 kV, betyder det, at dette er fotonernes maksimale energi = kilovolt peak, kVp. De monoenergiske billeder vises i keV = kilo elektron volt. Vi kan f.eks. få billederne vist ved 70 keV. Der er 101 keV niveauer tilgængelige.

Monokromatiske billeder kan reducere beam hardening artefakt i fossa posterior signifikant. Beam hardening er et fænomen der opstår når der skannes med fotoner med forskellig energi, hvor monokromatiske billeder er fremstillet af de materiale dekomponerede billeder, MD. Ren matematik!

Materiale dekomponerede, MD, serier fylder 5x det antal billeder der vises, derfor skrives der ofte M (mega) ved disse serier: MMONO

En algoritme der kan sættes på Dual Energy, DE serier eller Gemstone Spectral Imaging, GSI-serier for at reducere metalartefakter. Algoritmen korrigerer for ekstrem Beam Hardening artefakt, altså dårligt signal omkring metal, fordi der mangler fotoner. Idet metalartefakt reduktionsalgoritmen (MARs) fjerner information, artefakterne, i billederne, skal der altid laves serier uden metalartefakt reduktions algoritme, MARs.

MARs serier fylder 5x det antal billeder der vises, derfor skrives der ofte M (mega) ved disse serier: MMARs

Enhed for røntgenstråling der alle fotoner har af samme energi.