Refluks

Beskrivelse

• Bøvsning og gylpning forekommer hos de fleste spædbørn og skyldes tilbageløb af maveindhold til spiserøret og svælget (såkaldt refluks).
• De fleste spædbørn har dette symptom frem til 7-8 måneders alderen, men de fleste vokser fra symptomerne og bliver ubesværede omkring 12 måneders alderen.
• Det er derfor sjældent at refluks medfører egentlig sygdom.
• Sygdom er der først tale om, hvis der opstår komplikationer eller det går ud over barnets trivsel.
• Kun 1:200 børn har såkaldt refluks sygdom (GERD).

• Ætiologien til patologisk GERD hos børn er grundlæggende den samme som hos voksne.
• De fleste refluksepisoder hos børn optræder under den fase, hvor spiserørets nederste lukkemuskel slapper af (den såkaldte TLESR’s-periode = transient LES relaxation).
• Barnet bliver født med en meget umoden lukkemekanisme mellem mavesæk og spiserør. Den distale oesophagus sphincter åbner sig reflektorisk ved distension af mavesækken, hvilket tillader bøvsning, således at luft ikke fylder maven og forårsager smerter.
• I forhold til mavesækkens størrelse og kropsvægten har små børn behov for flere kalorier og større fødevolumen end voksne, og når mavesækken udvides stiger trykket og inducerer refluks.
• Ventrikeltømningen er relativ langsom hos børn. Spiserøret er ligeledes lille og kort hos spædbørn, hvilket medfører at refluks næsten altid når pharynx.

Tabel 1.

Almindelige og ualmindelige symptomer samt observationer ved refluks hos spædbørn.
Symptomer relateret til måltid	Uro under og efter et måltid Gylp Eksplosive opkastninger Synkevanskeligheder Dårlig vægtøgning
Smerteanfald	Kryber sammen af smerter
Luftveje	Hoste Anfald af dyspnø og hvæsende vejrtrækning Lungebetændelse Apnøepisoder
Hjerte	Anfald af bradykardi

• Refluksproblemet bedres med alderen.
• I løbet af det andet halve år opnås et bedre hviletryk i øsofagus sphincteren hos de fleste, men ikke alle børn.
• Mest udsatte er psykisk og neurologisk hæmmede børn, blandt andet fordi kropsstilling og bevægelse ikke kan bidrage til drænage fra spiserøret.

• Det er meget diskuteret, hvornår og hvordan refluksproblematikken skal udredes.
• Man kan nemt komme til at overudrede fænomenet, som naturligt forsvinder med alderen og dermed ”sygeliggøre” børnene.
• Anamnesen er vigtig og giver mange oplysninger, også af forældrenes observationer og bekymringer. Oftest kan man ud fra anamnesen alene stille en sandsynlighedsdiagnose og afvente bedring, og supplere med enkle retningslinier og evt. medikamentel behandling.
• Klare indikationer for at gå videre er dårlig vægtøgning, vedvarende luftvejssymptomer og smerteanfald.
• Andre alvorlige årsager til symptombilledet må udelukkes, specielt tarmobstruktion, pylorus stenose og fistler til trachea.
• Det kan være nyttigt af verificere patologisk refluksmønster ved 24 timers pH-måling før behandlingstiltag besluttes.

24 timers pH-måling (hvis der er indikation til pH måling, skal pt. henvises til Odense universitet hospitalet, og specialist skal kontaktes først)

• Gastroskopi må udføres i generel anæstesi.
• Indikationerne er generelt snævrere end hos voksne.
• Det er rimeligt at gastroskopere ved mistanke om slimhindeskader (oesophagitis).
• Jo ældre barnet er, jo mere kan barnet udredes og følges op efter voksent mønster.

• Røntgen og ultralyd af oesophagus, ventrikel og duodenum kan give oplysninger om unormale anatomiske forhold såsom malrotation af tyndtarm, pylorus stenose og striktur i oesophagus, men giver ikke pålidelige oplysninger om graden af refluks.
• Røntgen kan heller ikke påvise oesophagitis.
• Ultralyd kan påvise pylorusstenose og evt. give indtryk af refluksmængde.

• Behandlingsindsatsen tager sigte på at lindre symptomerne, mens man afventer spontan bedring, som kommer hos de fleste børn.
• Kun meget sjældent behøver man at tænke på at forebygge og behandle komplikationer som oesophagitis, striktur og luftvejsinfektioner.
• Anbefalinger for at bedre reflukssymptomer hos børn er gengivet i tabel 2.

Tabel 2.

Behandling for at mindske reflukssymptomer hos børn
Måltider	Hyppige, små måltider Øge tykkelsen af modermælk og modermælkserstatninger (f.eks. Johannesbrød-kernemel) Undgå fed kost og chokolade Undgå sure drikke som sodavand og juice
Liggestilling	Ikke lægge barnet ned umiddelbart efter et måltid Børn > 12 mdr. kan lægges i sideleje (venstre sideleje) Børn > 12 mdr. kan forsøgsvis få eleveret hovedgærdet af sengen
Medicinsk behandling	Syreneutraliserende midler, f.eks. Gaviscon Syrehæmmende medikamenter som f.eks. Losec eller Nexium
Operation	Fundusduplikation

• Kun operation hvis symptomerne truer barnets trivsel trods sufficient medicinering.
• Generelt er der dårligt resultat hos udviklingshæmmede børn eller børn med samtidig andre sygdomme.