Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Faktorer af betydning for smittespredning (3.1)

Formål

At forebygge smittespredning og afbryde smitteveje, ved at kunne identificere risikosituationer.

Målgruppe

Retningslinjen gælder for personale i alle kliniske afdelinger, laboratorier, service- og tekniske afdelinger, depoter samt apoteker, der har direkte/indirekte patientkontakt i undersøgelses-, behandlings- og plejesituationer og/eller udfører rene/urene procedurer.

Generelt

Ved indlæggelse på et hospital forøges risikoen for smitte, da der er mange patienter med infektioner, patienter med svækket immunforsvar samt der udføres mange procedurer i forbindelse med undersøgelse og behandling.

En hospitalsinfektion, også kaldet nosokomiel infektion, defineres som en infektion, der erhverves under indlæggelse, og som ikke var i inkubationsfase på indlæggelsestidspunktet.

Hospitalsinfektioner forsinker ofte helbredelse og udskrivelse og belaster derfor såvel patienter som hospitalets effektivitet. Mange hospitalsinfektioner kan forebygges ved at følge de generelle smitteforebyggende retningslinjer (3.2).

Smittespredning

Der er flere faktorer, der skal være til stede for at erhverve en infektion

  • • Mikroorganismer

  • • Reservoir (smittekilde/vært)

  • • Smitteudgang

  • • Smittevej

  • • Smitteindtag

  • • Smittemodtager.

Smittekæden

For at identificere disse faktorer anvendes smittekæden, se figur 1. Den beskriver de faktorer, der har betydning, når det gælder overførsel af sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra en person til en anden. Hvert led i smittekæden kan brydes og dermed forebygge infektion.

Billede 1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 1.

 

 

Forklaring til de enkelte faktorer i smittekæden

Mikroorganismer

De hyppigst forekommende mikroorganismer, der forårsager hospitalsinfektioner er bakterier og virus. En smitte kan forekomme som en endogen eller eksogen smitte

  • • Endogen smitte skyldes mikroorganismer fra patientens normale bakterieflora, f.eks. hud, luftveje eller tarm, som f.eks. i forbindelse med invasive indgreb føres til sterile områder, hvor de udvikler infektion

  • • Eksogen smitte skyldes mikroorganismer, der ikke stammer fra patientens normale bakterieflora, men er udefrakommende.

Det er ikke altid muligt at afgøre, om smitte skyldes endogen eller eksogen smitte.

Reservoir (smittekilde/vært)

Smittefremkaldende mikroorganismer kan komme fra

  • • Inficerede personer

  • • Raske smittebærere, som er bærere af patogene mikroorganismer uden selv at være syge

  • • Personer, der er i inkubationsfasen

  • • Organisk materiale, snavs, støv, væsker eller fødevarer.

Smitteudgang

Smitteudgangen er der, hvor mikroorganismerne forlader deres reservoir eller vært. Det kan f.eks. være fra hud, slimhinder, ekskreter, sekreter eller blod.

Smitteveje

Smitteveje er betegnelsen for, hvordan mikroorganismer kommer fra smittekilde til smittemodtager.

Smitteveje opdeles på følgende måde

Kontaktsmitte

  • • Direkte kontaktsmitte

Ved direkte kontaktsmitte forudsættes, at der er fysisk kontakt mellem smittekilde og smittemodtager (f.eks. stafylokokker, streptokokker og salmonella)

  • • Indirekte kontaktsmitte

Ved indirekte kontaktsmitte overføres mikroorganismer fra smittekilde via et mellemled som f.eks. personalets hænder eller forurenede genstande.

På hospitalerne er den indirekte kontaktsmitte formentlig langt hyppigere end direkte kontaktsmitte (f.eks. stafylokokker, streptokokker og salmonella).

Dråbesmitte

  • • Under hoste, nys, opkast eller tale udslynges dråber, der kan indeholde patogene mikroorganismer. Smitte kan overføres, hvis dråberne umiddelbart rammer smittemodtagerens slimhinde i øjne, næse eller mund.

Dråber, der sætter sig på overflader, kan overføres via kontaktsmitte. Store dråber (100 µ) falder til jorden tæt ved smittekilden. Risikoen for dråbesmitte eksisterer i praksis kun, hvis smittemodtageren befinder sig mindre end en arms længde fra smittekilden. Derfor isoleres patienter på enestue og ikke slusestue.

Der kan dannes smittebærende aerosoler ved forskellige procedurer i forbindelse med undersøgelse, behandling og rengøring (f.eks. meningokokker, mykobakterier og RS-virus).

Luftbåren smitte

  • • Dråbekernesmitte

Dråbekerner er de mikroskopiske rester af fordampede dråber (3-10 µm).

Det er kun viruspartikler, der transporteres med dråbekerner. Dråbekerner kan holde sig svævende i timevis og sprede sig over betragtelige afstande. Det betyder, at der er en smitterisiko, ikke alene hvis man er i samme rum som smittekilden, men også hvis man er i samme hus. Dråbekerner er så små, at de kan trænge forbi det almindelige forsvarssystem i modtagerens luftveje og ned i alveolerne (f.eks. morbilli-, rubella og varicellavirus).

  • • Støvbåren smitte

Støvbåren smitte kan forekomme, da nogle mikroorganismer kan overleve i længere tid uden for værtsorganismen, og kan derfor spredes med støv. Bakterieforurenet støv findes overalt og udgør en smitterisiko, når det hvirvles op og indåndes eller kontaminerer beskadiget hud. Ved fugtproblemer og ombygning kan der forekomme smitte med skimmelsvampe, f.eks. Aspergillus.

Inhalationssmitte forårsaget af bakteriebærende støv er dog sjældent forekommende.

Risikoen er størst hos immunsupprimerede patienter og patienter, der nyligt har været i anæstesi (f.eks. stafylokokker, enterokokker, tuberkulosebakterier og clostridier).

Vehikelbåren smitte

Ved vehikelbåren smitte forstås spredning af infektion gennem kontamineret blod, vand, fødemidler, drikkevarer, medicamina eller sågar desinfektionsmidler, hvori mikroorganismer under uheldige omstændigheder kan overleve og formere sig. Vehikelbåren smitte kan omfatte flere smittemåder

  • • Inokulationssmitte/blodbåren smitte

Ved inokulationssmitte/blodbåren smitte kan mikroorganismer overføres direkte ind i blodbanen gennem slimhinder eller gennem læsioner i væv. I visse tilfælde overføres smitten ved vævstransplantationer, blodtransfusion samt ved anvendelse af kontamineret hætteglas, sprøjter m.v. (f.eks. Hepatitis B, C og HIV)

  • • Alimentær smitte

Sker gennem indtagelse af kontaminerede føde- og drikkevarer (f.eks. salmonella, norovirus og hepatitis A).

  • • Vandbåren smitte med Legionella spp. Kan give infektion hos patienter med nedsat immunforsvar eller kompromitteret hosterefleks

  • • Fækal-oral smitte

Mikroorganismer findes i fæces (f.eks. norovirus og clostridier), som føres til munden via fækalt forurenede hænder, levnedsmidler eller genstande og kontaktpunkter som f.eks. håndtag

  • • Insektbåren smitte

Insektbåren smitte opstår ved overførsel af mikroorganismer eller parasitter fra insekter, lopper, skovflåter til mennesker (f.eks. malaria, pest, gul feber og borreliose).

Smitteindgang

Smitteindgangen er det sted, hvor mikroorganismer kommer ind i den næste vært, f.eks. brudt hud eller brudt slimhinde er indgangsport for mikroorganismer.

Smittemodtager

En smittemodtager er en person, hvis immunforsvar ikke er i stand til at modstå mikroorganismer og dermed tillader, at infektion kan opstå. På hospitalerne er der mange patienter med et svækket immunforsvar.

Nogle grupper af patienter er særligt smittemodtagelige

  • • Alder>65 år eller <1 år

  • • Overvægt/undervægt

  • • Større forbrug af alkohol

  • • Rygning

  • • Stress

  • • Nyopererede

  • • Patienter med svækket immunforsvar

  • • Patienter med fremmedlegemer som katetre, dræn og tuber.

Referencer

Statens Serum Institut – Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren. 1. udgave 2017.

Tilgængelig på https://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-%20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Generelle.ashx

Hentet 2018-04-20.

 

Statens Serum Institut - Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. 5. udgave 2016.

Tilgængelig på https://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-%20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Supplerende.ashx

Hentet 2018-04-20.