Forebyggelse og behandling af postoperativ smerte efter ambulant kirurgisk indgreb
Problemstilling
Smerter er en naturlig fysisk reaktion efter et kirurgisk traume.
Ambulant kæbekirurgisk indgreb (operativ fjernelse af tænder, implantatindsættelse, rekonstruktion af processus alveolaris med knogletransplantat, fjernelse af cyster og benigne tumorer, o.a.) medfører postoperativ smerte. Denne retningslinje tager sigte på at patienter oplever det postoperative forløb så smertefrit som muligt.
Målgruppe – modtagelse
Patienter med postoperative smerter efter ambulante kæbekirurgisk indgreb
Formål
Bedst mulige håndtering og behandling af postoperativ smerte
Metode
Præoperative tiltag:
- mundtlig information om operationen, de hyppigst forekommende komplikationer - mundtlig information om det forventede postoperative forløb
- skriftlig information om det præ-, per- og postoperative forløb
- tilbud om sedering, ordineres efter vægt
- smertestillende præmedicinering: tabl. Ibuprofen 400 mg og tabl. Pamol 1 g. Gives 1 time præoperativt.
Peroperative tiltag:
- lokalanalgetika: inj. Carbocain Adrenalin 2 % eller inj. Marcain Adrenalin 0,5 %
Postoperative tiltag:
- mundtlig information om operationens forløb
- mundtlig information om forholdsregler ved komplikationer
- skriftlig information om det postoperative forløb, herunder medikamentel forebyggelse af smerte, mundhygiejne, kostvejledning og forholdsregler ved komplikationer
- analgetikabehandling: tabl. Ibuprofen 400 x 3 dagligt og tabl. Pamol 1 g x 4 dagligt, kan evt. suppleres med tabl. Tramadol 50 mg, 1-2 tabl maks x 4 dagligt.
Referencer
Schou S, Nørholt SE, Hillerup S. Smertekontrol efter oral kirurgi. Tandlægebladet 2010; 4: 306-12.