Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Vandladningsproblemer – årsager og behandling

Problemstilling

Ca. 400.000 voksne borgere i Danmark har problemer med urininkontinens, to til tre gange flere kvinder end mænd. Ca. 200.000 mænd i Danmark har potentielt behandlingskrævende vandladningssymptomer. I alle afsnit/alle specialer møder vi patienter med vandladningsproblemer, som kræver intervention og evt. udredning.

Målgruppe

Patienter med vandladningsproblemer.

Formål

At patienter med behov for udredning og behandling af vandladningsproblemer, får dette tilbud og bliver udredt, plejet og behandlet ud fra gældende nationale retningslinier og instrukser – herunder at der ikke forekommer permanent kateter, uden at der foreligger indikation herfor.

Inkontinente kvinder udredes traditionelt i gynækologisk regi.

Inkontinente mænd udredes i urologisk regi.

Metode

Litteratursøgning i fagspecifikt materiale og drøftelse ud fra erfaringsbaseret viden.

Beskrivelse

Sygehus Vendsyssel tilstræber, at patienter tilbydes og oplever samme kvalitet i sygepleje og behandling, uanset hvilke afsnit han/hun er indlagt på.

Retningslinien skal anvendes ved introduktion og oplæring af nyt sundhedspersonale.

Retningslinien og tilhørende instrukser indeholder nationale anbefalinger vedrørende udredning, pleje og behandling af vandladningsproblemer.

Normal vandladning

Under normal vandladning fungerer urinblære og urinrør som en velsynkroniseret enhed. Under fyldningsfasen bibeholdes et relativt konstant lavt tryk i urinblæren.

Vandladningstrang begynder ved en blærefyldning på 200-400 ml. Denne vandladningstrang kan undertrykkes i en tid af viljen, indtil man finder det passende at tømme blæren.

Når vandladningen begynder opretholdes et vedvarende højt tryk i urinblæren og en lav urinrørsmodstand, indtil blæren er tømt. Vandladningen kan afbrydes og genoptages under viljens kontrol.

Ovennævnte funktion forudsætter, at nervekontrollen fra hjernen over rygmarven via nerverødder og perifere nerver til urinblære og urinrørets muskler fungerer på helt normal vis.

Normalværdier

 

 

Diurese pr. døgn

 

 

1000 – 1500 ml. pr. døgn

 

Væskeindtag pr. døgn

 

 

1500 ml. pr. døgn

 

Vandladningsfrekvens

 

 

5 – 6 vandladninger i dagtiden

 

Nykturi

 

 

1 – 2 vandladninger pr. nat

 

Blærens kapacitet

 

 

400 - 600 ml. (mindre med alderen)

 

Normal vandladningsmængde pr. vandladning

 

 

250 – 400 ml. pr. vandladning

 

Vandladningsproblemer

Inkontinens
  • • Stress-inkontinens

  • • Urge-inkontinens

  • • Blandings-inkontinens

  • • Dårlig blæretømning, evt. overløbs-inkontinens

  • • Neurogene årsager til inkontinens

  • • Latter-inkontinens

  • • Efterdryps-inkontinens

  • • Inkontinens i forbindelse med samleje

  • • Iatrogen inkontinens

  • • Funktionel inkontinens

Retention
Nykturi

Inkontinens

Definition: Urininkontinens er klage over en hvilken som helst ufrivillig vandladning.

Skønsmæssigt er hver 10. dansker urin-inkontinent. Tilstanden viser sig hyppigst hos kvinder, men eksisterer også hos både mænd og børn. Problemet tiltager med alderen.

Stress-inkontinens

Ufrivillig urintab i forbindelse med et øget intra-abdominalt tryk som for eksempel ved:

  • • Nys

  • • Hoste

  • • Latter

  • • Hop

  • • Løb

Kan forekomme både hos mænd og kvinder, men er overvejende et problem for kvinder (f.eks. efter graviditet og fødsel).

Problemet er endvidere aldersbetinget (indtræder hyppigt i forbindelse med klimakteriet begrundet i hormonændringer).

Årsager

  • • Svaghed i bækkenbundsmusklerne og musklerne i den urethrale sphincter

  • • Overvægt

  • • Nedsat østrogenproduktion

  • • Kan være bivirkning til visse former for medicin

  • • Kan være følge af tidligere operationer

Behandling

  • • Behandling af årsag

  • • Vægttab, behandling af hoste, rygeophør (hvis aktuelt), behandling af obstipation m.v.

  • • Væske-/vandladningspædagogik

  • • Give information om blærens normalværdier og funktion

  • • Give information om gode vaner omkring væskeindtag og vandladning

  • • Bækkenbundstræning.
    Gerne med instruktion af fysioterapeut

  • • Medicinsk behandling

  • • Lokal østrogen behandling – vagitorier – til kvinder efter overgangsalderen

  • • Medicin der øger muskelkontraktion i urethra (kun til svær stressinkontinens)

  • • Kirurgisk behandling

  • • Operative indgreb er en mulighed, hvis ovennævnte behandlingsmuligheder ikke kan afhjælpe problemet

Hjælpemidler

  • • Bleer

  • • Vaginale hjælpemidler

  • • Uridom

Urge-inkontinens

Ufrivillig urintab i forbindelse med kraftig vandladningstrang.

Viser sig ved kraftig vandladningstrang, der ikke kan undertrykkes - selvom blæren ikke er fyldt. (når man ska´… så ska´ man!!). Fører til små hyppige vandladninger, også ofte om natten.

Årsager

  • • Irritation i blæren (blærebetændelse, blæresten m.v.)

  • • Tryk på blæren (forstørret livmoder, forstørret prostata, tumorer m.v.)

  • • Dysfunktion af støtteapparatet (svag bækkenbund – f.eks. prolaps)

  • • Neurologiske sygdomme:
    - apopleksi
    - multipel sclerose
    - parkinson´s sygdom

  • • Dysreguleret / uopdaget diabetes mellitus

  • • Kan også skyldes dårlige toilet- og drikkevaner

Behandling

  • • Behandling af årsag
    Behandling af urinvejsinfektion, behandling af sygdom m.v.

  • • Væske-/vandladningspædagogik
    Information om blærens normalværdier og funktion
    Information om gode vaner omkring væskeindtag og vandladning

  • • Blæretræning
    Lære at undert
    rykke trangen og udsætte vandladningen.

  • • Bækkenbundstræning
    Gerne med instruktion af fysioterapeut

  • • Medicinsk behandling
    Lokal østrogen behandling – vagitorier – til kvinder efter overgangsalderen
    Medicin, der dæmper blærens signaler om vandladning

Hjælpemidler

  • • Bleer

  • • Uridom

Blandings-inkontinens

Er en tilstand, hvor patienten lider af både stress-inkontinens og urge-inkontinens.

Overløbs-inkontinens - Dårlig blæretømning

Ufrivillig urintab fra en stor overfyldt blære, der ikke kan tømme sig pga. afløbshindring i urinrøret eller svag detrusor.

Årsager – mænd

  • • Forstørret blærehalskirtel

  • • Blærehals-sclerose

  • • Detrusor-blærehalsdyssynergi (overstimulering af alfareceptorerne i blærehalsen)

Årsager - kvinder

  • • Nedsunken livmoder

  • • Svulster i underlivet

  • • Detrusor-sphincter dyskoordination (dårlige vandladningsvaner, som følge af recidiverende cystitis eller knibeøvelser i forbindelse med vandladning)

Årsager – mænd og kvinder

  • • Detrusor-sphincterdyssynergi
    (forårsaget af neurologisk skade eller neurologisk sygdom)

  • • Urethrastrikturer

  • • Obstipation

  • • Myogen decompenseret detrusor pga.:
    - manglende blæretømning
    - dårlige vandladningsvaner

  • • Bivirkning til visse former for medicin

  • • Nerveskade pga. operation

  • • Følge af rygmarvsbedøvelse

  • • Dårlige vandladningsvaner - ”glemmer” at gå på toilettet blæren bliver doven, vænner sig til at være fuld og mister evnen til at trække sig sammen og tømme sig = selskabsblære.

Behandling

  • • Blæretræning

  • • Afslappet vandladning – detrusoren skal gøre arbejdet. Brug af bugpressen bør undlades, da det forværrer en dårlig blæretømning og hos kvinder belaster bækkenbunden.

  • • Faste toilettider.

  • • Dobbelt- evt. triple voiding.

  • • RIK/SIK – Ren/Steril Intermitterende Kateterisation, hvis det ikke lykkes at tømme blæren ved vandladning.

  • • Kirurgisk behandling
    Operation af evt. afløbshindring.

Hjælpemidler

  • • Èngangskatetre

  • • Bleer

  • • Vaginale hjælpe midler

Neurogene årsager til inkontinens

Ufrivillig vandladning begrundet i neurologisk sygdom og/eller neurologiske skader. Årsager opdeles i i skader henholdsvis over og under det sakrale vandladningscenter:

Skade over det sakrale vandladningscenter

  • • Karakteriseret ved manglende cerebral hæmning

  • • Ses ved apopleksi, demens, hjernetumorer, multipel sclerose, parkinson´s sygdom, traumer, discus prolaps, spinale blødninger

  • • Giver Urge-inkontinens, Refleks-inkontinens, evt. blæretømningsbesvær.

Skade under det sakrale vandladningscenter

  • • Karakteriseret ved detrusorhyporeflexi, dvs. dårlig eller manglende blæretømning

  • • Ses ved traumer, spina bifida, tumorer, retroperitoneal blødning, discus prolaps

  • • Giver blæretømningsbesvær, hel eller delvis manglende fornemmelse af blære-fyldning, og detrusoren er ikke i stand til at tømme blæren helt. Blæren bliver over-distanceret og hypotonisk, hvilket fører til Overløbs-inkontinens.

Latter-inkontinens

Ukontrollérbar vandladning forårsaget af latter. Adskiller sig fra almindelig stress-inkontinens fremkaldt af latter.

Latter-inkontinens er en form for urge-inkontinens. Latteren giver en pludselig, kraftig vandladningstrang, der næsten øjeblikkeligt efterfølges af vandladning, som ikke kan standses, før blæren er tom.

Der er ofte familiær disposition med debut omkring 5-6 års-alderen.

Tilstanden har tendens til spontan helbredelse med alderen.

Behandling

Efterdryps-inkontinens

Ufrivillig urintab umiddelbart efter vandladningens afslutning.

Årsager – mænd

  • • Udposning på urethra hvor der samler sig en sø af urin efter vandladning. Denne sø tømmer sig ved stillingskift.

Årsager - kvinder

  • • Urethra-vaginalreflux
    - forårsaget af kraftig vandladning
    - pga. anatomisk abnormalitet

  • • Urethradivertikler
    - opstået efter fødsler eller operation i det lille bækken

Behandling

  • • Bækkenbundstræning
    Gerne med instruktion af fysioterapeut

  • • Ved mænd:
    - søen af urin kan tømmes ud ved at trykke bag skrotum med to fingre

  • • Ved kvinder:
    - reflux kan forebygges/undgås ved at lade vandet uden abdominal pres
    - anatomisk abnormalitet kan evt. korrigeres ved operation

Inkontinens i forbindelse med samleje

Ufrivillig urintab i forbindelse med seksuel aktivitet.

Årsager

  • • Ukendt

  • • Ingen relation til stress- eller urgeinkontinens, urodynamiske diagnoser eller prolaps.

Iatrogen Inkontinens

Ufrivilligt urintab forårsaget af skadelig virkning efter:

  • • Medicinsk behandling

  • • Kirurgisk behandling

  • • Strålebehandling

Funktionel Inkontinens

Ufrivilligt urintab, som skyldes udefra kommende faktorer eller mobilitetsproblemer.

Er ikke relateret til blærefunktion eller lukkefunktion.

Eksempler

  • • Besværlig påklædning (lynlås, livrem …)

  • • Afstand til toilettet

  • • Kan ikke komme ud af sengen (sengehest)

  • • Kan ikke finde toilettet

  • • O. lign.

Referencer

Annette Jaquet, 2005: Urin-inkontinens, Et sygeplejefagligt perspektiv

ICS (International Continence Society)

Udredning og behandling af nedre urinvejsproblemer ved kvinder og mænd. DSAM, 2009

KontinensVejleder. Undervisningsprogram, Coloplast 2009