Sygepleje til patienter ved trombendarterektomi af arteria carotis

Formål

At sikre høj faglig kvalitet, omsorg samt patientsikkerhed i sygeplejen til patienter, der får foretaget carotiskirurgi.

Definition af begreber

Trombendarterektomi = TEA

Carotis stenose skyldes arteriosklerotisk plaques, fortrinsvis lokaliseret i a. carotis interna tæt ved delingsstedet fra a. carotis communis.

Typiske symptomer:

• • Hemiparese

• • Taleforstyrrelser (afasi, dysarthri)

• • Paræstesier og sensoriske symptomer

• • Bevidsthedstab

• • Amaurosis fugax (forbigående blindhed ofte med ”rullegardinsymptomer”).

• • Dobbeltsyn

• • Tågesyn

• • Blivende nedsat syn eller blindhed pga. emboli.

Hvis ovenstående symptomer er forbigående og med fuld remission inden 24 timer, taler man om TIA (Transitorisk Iskæmisk Attack) eller TCI (Transitorisk Cerebral Ischæmi).

Er der længerevarende eller blivende symptomer, taler man om minor stroke.

Udredning:

Diagnosen stilles ved farvedopplerundersøgelse over delingsstedet af arteria carotis, evt. suppleret med CT eller MR angiografi.

Undersøgelsen er indiceret, hvis der har været neurologiske udfaldssymptomer af forbigående eller blivende karakter. Man overvejer operation, hvis der er en tæt stenose, som har medført symptomer. Hvis stenosen kun er moderat behandles medicinsk. Er der derimod tale om total okklusion tilbydes ikke operation, idet risikoen for løsrivelse af plaques hermed er elimineret.

Patienten opereres med thrombendarterektomi evt. med anvendelse af patch. Det har vist sig, at patienter med symptomatiske carotisstenoser, har størst gavn af operationen, hvis den udføres indenfor 2-3 uger efter det neurologiske udfald.

Patienten henvises fra Neurologisk afdeling eller Øjenafdelingen og er inden indlæggelse diskuteret ved den ugentlige tværfaglige konference.

Neurologi:

Patienterne observeres for neurologiske udfaldssymptomer i henhold til standardplejeplan for carotis operation. Ved observation for neurologisk skade menes nedenstående observationer.

Central neurologisk skade:

Forud bestående neurologiske deficit vil være uændret tilstede postoperativt. Grov neurologisk undersøgelse foretages ved at vurdere bevidsthedsniveauet, og ved at bede patienten om at:

• • hæve øjenbrynene

• • rynke panden

• • smile symmetrisk

• • spidse mund

• • række tungen lige ud

• • trykke i hånd

• • løfte benene egalt

Perifer neurologisk skade:

• • Obs. hæshed. Kan skyldes læsion af eller tryk på nervus laryngeus recurrens.

• • Obs. samtidig tungedeviation. Kan skyldes læsion af eller tryk på nervus hypoglossus.

Beskrivelse

Præoperativ sygepleje:

Patienten indlægges dagen før operation til optagelse af sygepleje-/lægejournal, blodprøve-tagning, EKG, anæstesitilsyn, information og præoperative forberedelser.

Information/undervisning og medinddragelse:

• • Se instruks for indlæggelsessamtale

• • Patientens kontaktperson er primærsygeplejersken. Se instruks for kontaktpersonsordning.

• • Se instruks for anvendelse af sygeplejejournal.

• • Der noteres telefonnumre på 2 af patientens pårørende.

Observation/overvågning:

Indlagte patienter har fået taget blodprøver på Neurologisk Afd. ellers har sekretæren ved klargøring af journal bestilt blodprøver fra profilen: ”patienter til operation, der har blodtype” eller ”patienter til operation, der mangler blodtype”, hvis en sådan ikke haves, hvilket kan undersøges i Prosang. Se instruks for blodprøver ved operationer og undersøgelser.

Urinen stixes af sygeplejerske for albumin, blod og sukker.

Patienten TOKS scores, inklusiv blodtryksmåling i begge arme, og der måles evt. blodsukker hos patienter med diabetes.

Der foretages KRAM screening med mindre der foreligger screening indenfor det seneste år. OBS for intervention.

Grundlæggende sygepleje:

Patienten tager/hjælpes til brusebad på operationsdagen, og der skiftes sengetøj, hvis patienten har været indlagt i over et døgn, hvis patienten har sår eller hvis det er synligt snavset. Der lægges endvidere et løftestykke i sengen og en ringpude ved behov.

Hud/væv:

Dagen inden operationen foretages rasering. Se instruks for rasering

Operatøren foretager identifikation og markering med egne initialer på den side, hvor der skal foretages operation.

Der foretages tryksårsscreening og evt. intervention i henhold til lokal instruks.

Respiration

Hvis patienten præmedicineres, skal der gives 2 liter O₂.

Lægemiddeladministration:

Sygeplejersken indhenter oplysninger om patientens habituelle medicin, journalskrivende læge lægger medicinen ind i CSC. På operationsdagen administreres den af narkoselægen ordinerede præmedicin kl. 7 om morgenen med undtagelse af Dormicum, som administreres, når der gives melding af OP til de næste patienter. I forbindelse med præmedicinering opfordres patienten til vandladning.

Inj. Fragmin 2500 IE gives dagen inden operationen senest kl. 20.00, og fortsætter til patienten udskrives. Se instruks for rammeordinationer på medicin, der må administreres af sygeplejersker.

Smerter:

Smertebehandlingen tager udgangspunkt i målene for smertebehandling i Karkirurgisk Afdeling V. Vi tilstræber, at patienten er smertefri i hvile, får en god nattesøvn og er smertedækket i en sådan grad, at patienten kan mobiliseres og er hostesufficient. Desuden er målet for smertebehandlingen, at patienten er informeret om, at man er medansvarlig i forhold til smertebehandlingen, fx at det er vigtigt at sige til ved smerter, og gerne før smerten topper.

Patienten introduceres til VAS score, og scores i henhold til instruks for VAS score. Patienten informeres om, at det som udgangspunkt er acceptabelt med smerte-VAS-score under 3 i hvile og score fra 3-5 ved mobilisering.

Afdelingen anvender tabl. Paracetamol 1 gr. X 4 til denne patientgruppe. Der suppleres med tabl./inj. Morfin 5 – 10 mg PN. Se retningslinje for smertebehandling i Karkirurgisk Afdeling V.

Ernæring:

Ernæringsscreening og ernæringsplan foretages. Der informeres om proteindrik og tilbydes prøvesmagning, dette for at finde frem til den variant, som falder bedst i patientens smag.

Se instruks for ernæring.

Hos patienter med diabetes opsættes GIK-drop senest kl. 7 på OP-dagen.

Viden/Udvikling:

Sikre at patienten føler sig informeret og at alle spørgsmål er besvaret. Desuden skal man sikre sig, at pårørende føler sig informeret og medinddraget i forhold til den forestående operation. Der informeres desuden om det uhensigtsmæssige i, at patienten modtager alt for mange, lange besøg i operationsdøgnet, da det kan belaste patienten.

Psyko/socialt:

En høj grad af information om operationen, og hvad der kan forventes i efterforløbet, er en vigtig del af, at patienten og pårørende skal føle sig tryg ved behandlingen.

Øvrige forberedelser iht. standardplejeplan for carotisoperation.

Postoperativ sygepleje:

Patienten observeres postoperativt på opvågningsafdelingen i minimum 6 timer. Såfremt der ikke har været komplikationer kan patienten komme på afdelingen efter de 6 timer.

Observation/overvågning:

Patienten tilses umiddelbart efter ankomst til afdelingen. Almen fysisk/psykisk tilstand, BT måles i den arm, hvor der præoperativt har været højest. Desuden måles puls og SAT, forbinding, neurologisk udfaldssymptomer, blødning, udvikling af hæmatom og i. v. adgang vurderes og kontrolleres.

Der udføres fuld TOKS til natten.

Respiration/cirkulation:

TOKS score x 1 daglig inden stuegang.

Der vil fra lægelig side være ordineret en maksimal værdi for det systoliske blodtryk, og der oprettes observationsskema, idet der foretages måling af BT, puls, SAT samt observeres for neurologiske udfaldssymptomer, blødning og udvikling af hæmatom 1 gang i timen de første 3 timer efter ankomst til afdelingen. Hvis der gives medicin til stabilisering af BT, fortsættes med måling, indtil BT har været stabilt i 3 timer efter sidste indgift. Hvis der ikke har været behov medicin til stabilisering af blodtrykket efter kl. 21, kontrolleres kl. 24 + kl. 6.

Herefter efter sygeplejefagligt skøn.

Patienten skal gerne have 2L ilt tilskud om natten og ved sengeleje det første døgn.

Lægemiddeladministration:

Hvis det systoliske BT overskrider den angivne grænse gives inj. Trandate 10mg i.v. Hvis det er nødvendigt at give p.n. mere end to gange skal der konfereres med vagthavende læge.

Maksimum effekt af Trandate opnås efter 5 minutter.

Højt BT postoperativt giver risiko for hyperperfusions-syndrom (hjerneødem p.g.a. reduceret cerebral autoregulation). Symptomer herpå er: tiltagende hovedpine evt. stigende til cerebral sløring og neurologiske udfald.

Smerter:

Smerter og effekt af smertebehandlingen observeres og vurderes sammen med patienten i hver vagt. Dokumenteres i CSC under VAS score.

Ernæring:

Patienten må tilbydes fuldkost ved retur fra Opvågningen, såfremt operationsforløbet har været ukompliceret og såfremt patienten har normal synkefunktion. Hvis synkefunktionen er påvirket må patienten kun få vandigt flydende.

Aktivitet:

Patienten må mobiliseres til stol om aftenen på operationsdagen samt til toilet. Første gang til toilet med følge. Fra 1. postoperative dag skal patienten mobiliseres fuldt ud.

Hud/væv:

Cikatricen er syet intracutant, og der er påsat steristrips eller limet i hudniveau. De første 24 timer skal cikatricen være tildækket af forbinding, og er den derefter tør, er der ikke behov for forbinding.

Koordinering:

Sygeplejejournal ajourføres.

Der gives kort resume af relevante data fra Operations- og Opvågningsafdelingen.

Observationer dokumenteres i sygeplejejournal i CSC.

Psykosocialt:

Samtale med patienten om forløbet, og sikre sig at patienten og evt. pårørende føler sig velinformeret og medinddraget.

Udskrivelse:

Patienten udskrives typisk dagen efter operationen.

Der foretages udskrivningssamtale med følgende indhold:

• • Ambulant kontrol efter ca. 1 måned, hvorefter neurologerne overtager.

• • Informeres om at fortsætte den energirige kost i 1 måned post operativt, hvorefter der overgås til ”middelhavskost”.

• • Hvis patienten stadig får Paracetamol ved udskrivelsen informeres om, at dette bør udtrappes, så snart der ikke længere er smerter.

• • Samtale om symptomer på sårinfektion: rødme, smerte, varme, hævelse og sekretion. Ved symptomer af denne art, anbefales patienten at henvende sig til egen læge eventuelt forudgående af temperaturmåling.

Desuden informeres om at cikatricen bør beskyttes mod sollys i 1 år.

Udskrivelsesplanlægning

Allerede ved indlæggelsessamtalen startes udskrivningsplanlægningen, idet patientens habituelle kontakt med primærsektor afklares.

• • Er patienten kendt af primærsektor, skal der senest 24 timer efter indlæggelsen sendes plejeforløbsplan via TSM til primærsektor mhp. forventet udskrivelsestidspunkt.

• • Er patienten ikke tidligere kendt af primærsektoren, skal der hurtigst muligt sendes plejeforløbsplan via TSM, hvis patienten fremover har brug for hjælp.

Undervejs i forløbet rettes evt. udskrivelsestidspunkt, og plejeforløbsplanen sendes igen.

Inden udskrivelsen sendes udskrivelsesrapporten via TSM til primærsektor. Denne kan sendes samme dag som udskrivelsen. Udskrivelsesrapporten fungerer som sygeplejebrev.

I hele forløbet medinddrages patienten og evt. pårørende i planlægningen.

Referencer

DDKM standard 3.12.1 Udarbejdelse og anvendelse af retningslinjer vedrørende behandling af konkrete patientgrupper.

Hans O. Myhre: Nordisk lærebok i Karkirurgi 1997, s. 95-100.

Nyt Nordisk forlag Arnold Busk, Kbh. 2005, Kirurgi – sygdomslære og sygepleje, s. 161-165.

www.medicin.dk

Standardplejeplan for patienter til carotis operation

SYGEPLEJEFAGLIG CHECKLISTE OG STANDARDPLEJEPLAN FOR PATIENTER, DER SKAL HAVE FORETAGET CAROTIS OPERATION.

Mål:    At sikre høj faglig kvalitet, omsorg samt patientsikkerhed i

sygeplejen til patient, der skal have foretaget carotis

operation.

Sign. = plan fulgt  A= afvigelse * = se statusarkSep. = afsluttet behandling