Struma – Endokrinologi, RHN
Beskrivelse
Diagnose
Anamnese
Disposition, subjektive gener, symptomer og varighed.
Objektiv undersøgelse
Inspektion, palpation - regelmæssig, uensartede, hårde områder, halsglandler m.m.
Paraklinisk
Tyreoideaskintigrafi mhp. diffus eller nodøs struma, kolde områder (Klinisk Fysiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital).
Ultralyd mhp. størrelse, cyster, adenomer, evt. finnålsaspiration fra suspekte områder, evt. cysteaspiration.
Lab. undersøgelser
TSH, T3, T4 mhp. stofskiftesygdom.
Behandling
Ud fra ovenstående klassificeres strumaen som diffus eller nodøs, toksisk eller atoksisk.
Desuden må man vurdere, om der er risiko for malignitet. Afhængig heraf og af patientens gener, må videre behandling planlægges: enten observation, operation, medikamentel behandling eller radiojodbehandling.
Er der behandlingsindikation, og mistænker man ikke malignitet, skal patienten oftest radiojodbehandles.
Ved solitære kolde adenomer er risikoen for malignitet i Danmark ca. 2-5%. Som hovedregel bør disse derfor fjernes kirurgisk og derfor henvises til ØNH-afdeling, Aalborg Universitetshospital. Det samme gælder solitære cyster.
Referencer
PLI, 12. årgang nr. 11, 1995.
