Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Medicin til akutte situationer i Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

 

Formål

  • • Sikre, at medicin til anvendelse i akutte situationer er tilgængelig

  • • Sikre, at medicin til anvendelse i akutte situationer lever op til gældende kvalitetskrav angående opbevaring og holdbarhed.

Definition af begreber

Akutpakke til anafylaktisk shock.

Sygehusapotekets akutpakke: ”Hjertestop/anafylaktisk shock” indeholder:

  • • Adrenalin SAD inj. 1mg/ml im,iv,sc - 3 stk. á 1ml

  • • Solu-medrol inj. 125mg im,iv - 2 stk. á 2ml

  • • Tavegyl inj. 1mg/ml im,iv - 2 stk. á 2ml

 

Akutpakke til eklampsi.

  • • Vores egen pakke indeholder:

  • • Magnesiumsulfat 1 infusionsposte 5g = 20 mmol i 100ml NaCl (færdigblandet fra apoteket)

  • • Stesolid rectiole 2 stk. á 10mg

 

Akutpakke til blødning post partum.

Vores egen pakke indeholder:

  • • Syntocinon inj. 10 IE/ml á 1ml (iv, im)5 stk.

  • • Cytotec (misoprostol) tbl. á 0,2mg 4 stk.

  • • Methergin inj. 0,2mg/ml á 1ml 3 stk.

  • • Prostinfenem 0,25mg/ml á 1ml1 stk.

Beskrivelse

Denne instruks omhandler udelukkende lægemidler til behandling af anafylaktisk shock, eklampsi samt blødning post partum.

I Gynækologisk–Obstetrisk afdeling kan der forekomme mange andre akutte situationer, hvor medicinsk behandling er nødvendig. Disse situationer og den medicinske behandling heraf er beskrevet i målrettede lægefaglige instrukser.

Anvendelse

Akutpakke til ”Hjertestop/anafylaktisk shock” anvendes i tilfælde af anafylaktisk shock, se PRI: Anafylaktisk shock

Akutpakke til eklampsi anvendes ved eklampsi, se PRI: Eklampsi

Akutpakke til blødning post partum anvendes ved patologisk blødning efter fødsel, se PRI: Actioncard - post partum blødning

 

 

Fordeling og evt. bestilling

 

Akutpakke til anafylaktisk shock.

Alle sengeafsnit, ambulatorier samt fødegang har akutpakke(r) til anafylaksi, og disse har i

afsnittets medicinrum en fast plads, som alle relevante personer kender.

Da pakken er både til ”Hjertestop og anafylaktisk shock” markeres vores pakker ved at overstrege ”Hjertestop”

 

Bestilling:

  • • Er akutpakken anbrudt, lukkes den med sort nylonstrip og sendes retur til Sygehusapoteket – og der bestilles en ny

  • • Er akutpakken ikke anbrudt, inden holdbarhedsdatoen er nået, sender Sygehusapoteket en ny akutpakke og beder aktuelle afsnit om at returnere den ”gamle” akutpakke med angivelse af lognummer

 

Akutpakke til eklampsi

Sengeafsnit 105 har akutpakke til eklampsi og denne har fast plads i afsnittets medicinrum, som alle relevante personer kender.

  • • Kontrol en gang om måneden ved ansvarlig sygeplejerske for medicinrummet.

  • • Opfyldes efter brug af det sundhedspersonale, som har brugt pakken.

 

Akutpakke til blødning post partum.

Sengeafsnit 105, fødegang og GOO har akutpakke til blødning post partum og denne har fast plads i afsnittets medicinkøleskab, som alle relevante personer kender.

  • • Kontrol en gang om måneden ved ansvarligt sundhedspersonale for medicinrummet.

  • • Opfyldes efter brug af det sundhedspersonale, som har brugt pakken.

 

Referencer

Regional retningslinje Medicinering - lægemidler til akutte situationer

Sygehusapotekets hjemmeside Akutpakker