Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Carpal Tunnel Syndrom

 

Formål

Angiver retningslinjer for diagnostik og behandling af patienter med Carpal Tunnel Syndrom (CTS).

 

Definition af begreber

CTS: Carpal Tunnel Syndrom - Er en kompressionsneuropati, der engagerer nervus medianus på carpal tunnel niveau.

CRPS: Complex Regional Pain Syndrome

 

Beskrivelse

Målgruppe

Alle ansatte i ortopædkirurgien, der deltager i behandling eller vejledning af denne patientgruppe.

 

Ætiologi

Det hydrostatiske tryk i carpal tunnelen er normalt mellem 5 og 15 mm. Hg. Hvis trykket overstiger til 30 mm. Hg, påvirkes den intraneurale mikrocirkulation, hvorved den aksonale transport kompromitteres. Trykket varierer i løbet af døgnet og er højest ved 6-tiden om morgenen.

Iskæmien kompromitterer nerveledningen, men vil kun i svære tilfælde medføre demyelinisering. Tenosynovitis er angivet som en mulig årsag til syndromet, men findes kun frekvent hos patienter med leddegigt. En anatomisk disposition i form af en snæver carpaltunnel er et andet bud på årsagen til idiopatisk påvirkning af nerven. Intrinsic CTS kan skyldes graviditet eller metaboliske lidelser. Patienter med symptomer efter en Colles’ fraktur kan have en forsnævring af carpaltunnelen eller axonalt tab opstået ved selve traumet. Prevalensen af klinisk diagnostiseret CTS er ca. 4 %.

 

Symptomer

De klassiske symptomer er paræstesier i de nervus medianus innerverede fingre. Op til 40 % af patienterne klager dog over gener fra alle fingrene. Symptomerne optræder ofte ved nattetide og giver dermed søvnforstyrrelser. Der kan optræde smerter ved carpal tunnelen. En del oplever, at finmotorikken er kompromitteret, således at de let taber ting ud af hånden.

 

Diagnostik

Ved en klassisk anamnese og forventede objektive fund er der stor sandsynlighed for, at patienten har en CTS. I så fald er en neurofysiologisk udredning ikke obligatorisk. Undersøgelsen bidrager imidlertid til den diagnostiske sikkerhed. En sådan undersøgelse kan desuden bistå med vigtig prognostisk information til patienter, hvor smerter er det dominerende symptom samt hos patienter med diabetes mellitus eller følger efter en Colles’ fraktur.

Der er talrige diagnostiske tests, så som udfyldelse af et hånddiagram, Tinels tegn, Duncans test, Phalens test, registrering af kraftudvikling i abductor pollicis brevis muskulaturen og bedømmelse af sensibiliteten. Såfremt diagnosen alene defineres på kliniske parametre, må man inkludere flere af de nævnte undersøgelsesmomenter.

 

Konservativ behandling

I lettere tilfælde kan en håndledsortose være af værdi, dette gælder ikke mindst for gravide, hvor symptomerne ofte svinder efter partus. Steroidinjektion i carpal tunnelen har ligeledes effekt, og vil dertil have diagnostisk værdi. Hos mange patienter har behandlingen imidlertid ikke permanent effekt og har derfor mest karakter af en forbigående symptomlindring.

Peroral behandling med steroider, diuretica eller vitamin B6 kan ikke tilrådes. Effekten af aktivitetsmodifikation er usikker. 

 

Operativ behandling

Standardproceduren er åben dekompression af nervus medianus med spaltning af det transverselle karpalligament. Operationen udføres i lokal bedøvelse. Der er adskillige variationer hvad angår operationsteknik. En lige incision i håndfladen i linie med den 3. fingerstråle, fra håndleddets bøjefure og ca. 3-4 cm distalt herfor sikrer adækvat overblik over ligamentet. Der kræves speciel hensyntagen til den motoriske tenargren, som kan have et abberant forløb og hermed blive beskadiget ved deling af ligamentum carpi transversum. I dag er endoskopisk teknik desuden et alternativ. Der er dog ikke væsentlig dokumentation for, at denne metode forkorter sygemeldingsperioden eller reducerer antallet af komplikationer. 

 

Postoperativ behandling

Der er dokumentation for at sygemeldingsperioden i høj grad er dikteret af kirurgens anbefaling og ikke af patientens aktuelle status. 2 ugers sygemelding ved ikke manuelt arbejde og 3 ugers sygemelding ved arbejde med belastning af hånden er ofte tilstrækkeligt. 

 

Komplikationer

Infektioner og Complex Regional Pain Syndrome (CRPS) er relativt sjældne komplikationer til dette indgreb, men kan forekomme.

Patienter med diabetisk neuropati eller aksonalt tab efter en Colles’ fraktur kan ikke forvente at blive fuldt restitueret efter indgrebet.

En del patienter rapporterer om ”pilar pain” efter operationen. Det drejer sig om smerter eller en strammende fornemmelse i området omkring cikatricen. Fænomenet ophører som regel spontant i løbet af nogle måneder efter indgrebet.

 

Referencer

Lange, B. Haase, J. (2010). Nerve compression syndromes in the extremities. I Neurosurgery: Springer Verlag 2010 (European Manual of Medicine): 455-466.

Rempel D, Dahlin L, Lundborg G: Pathophysiology of nerve compression syndromes: response of peripheral nerves to loading. J Bone Joint Surg Am 1999;81:1600–1610.

Marshall S, Tardif G, Askwarth N: Local corticosteroid injection for carpal tunnel syndrome. Cochrane Database Syst Rev 2002; CD001554.

 

Giele H: Evidence-based treatment of carpal tunnel syndrome. Current Orthopaedics 2001;15: 249-

255.

Cranford CS, Ho JY, Kalainov DM, Hartigan BJ: Carpal tunnel syndrome. J Am Acad Orthop Surg 2007;15: 537-548.

Keith MW and co.:Treatment of carpal tunnel syndrome. J. Am Acad Orthop Surg. 2009;17:397-

405.