At sikre frie luftveje med luftpassage gennem trachealkanylen eller gennem larygealkanyle.

Undgå skade på trachea ved ukorrekt udførelse af proceduren.

Målgruppe – modtagelse

Patienter med trachalekanyle eller laryngealkanyle.

Definition af begreber

Tracheotomi

En tracheotomi er et invasivt kirurgisk indgreb, der åbner ind til trachea gennem huden fortil på halsen, hvorved der dannes en kunstig luftvej (1).

Tracheostomi

En tracheostomi er en kirurgisk formet åbning indtil trachea (2).

Trachealkanyle

Kanyle der sørger for at holde den kunstige luftvej åben (3).

Trachealsugning

Trachealsugning foregår ved at indføre et sugekateter igennem trachealkanylen ned til trachea og trække kateteret tilbage under negativt tryk, hvorved sekret og evt. skorper fjernes (4).

Laryngealkanyle

Kanyle der sørger for at holde den kunstige luftvej åben og hjælper med at forhindre skrumpning af larygealstoma. Anvendes hos patienter, der har fået foretaget laryngektomi.

Laryngektomi

En laryngektomi er et kirurgisk indgreb, der fjerner larynx og åbner ind til trachea gennem huden fortil på halsen, hvorved der dannes en kunstig luftvej. Laryngektomi medfører tab af normal stemme.

Patientperspektiv i relation til sugning i trachealkanyle

Patienters oplevelse af at have en tracheostomi er kompleks og relaterer sig både til fysiske og psykosociale aspekter; som ændring af kroppen, ændrede relationer til andre mennesker, stigmatisering og angst (5)(6)(7).

At have tracheostomi medfører, at luften ikke længere fugtes og opvarmes i de øvre luftveje, idet vejrtrækningen foregår direkte gennem stoma. Dette kan medføre, at indåndingsluften bliver tør og der er øget risiko for sejt sekret, skorpedannelse og i værste fald blokering af trachea (8). For at holde på fugten må patienten anvende filtre til trachealkanylen eller gazeforklæde (9).

At have sekret i trachea og blive suget kan være både ubehageligt, smertefuldt og angstprovokerende for patienten (7)(9)(10). Trachealsugningen kan give patienten fornemmelse af at blive kvalt, da sugekateteret fylder i kanylelumen og patienten kan opleve lufthunger ved sugningen. Desuden er der risiko for komplikationer i form af tilstoppet trachealkanyle, som medfører nedsat eller manglende lufttilførsel til patienten (11).

Patienten skal tilegne sig nye færdigheder for at kunne varetage plejen af tracheostomien, f.eks. suge egen trachealkanyle, soignere og rense inderkanylen og handle korrekt i tilfælde af tilstoppet inderkanyle (8)(9).

Indikation for sugning i trachealkanyle

For at sikre frie luftveje suges trachealkanylen ren for sekret og skorper, inderkanylen renses og sekret- og skorpedannelse forebygges ved at indåndingsluften fugtes (12) (13).

Sugning er potentielt en risikofyldt procedure, der i værste fald kan give anledning til traumer på tracheas slimhinde, hypoxi, hjertearytmi og pneumoni (4).

Indikationen for sugning bedømmes ud fra den enkelte patients behov og udføres kun, hvis patienten ikke selv kan hoste effektivt og herved skabe fri luftveje.

Patientens sikkerhed i relation til tracheostomien er væsentlig, da komplikationer, som f.eks. en blokeret trachealkanyle, kan være fatale (14).

Varighed af sugning:

• •  At sugevarigheden er kortets mulig

Indikation for sugning:

• • At der ikke suges, hvis det er tilstrækkeligt at rense inderkanylen

• • At der suges, når der ses eller høres sekret i trachealkanylen, hvis patienten ikke selv kan hoste sekretet op

• • At der suges, hvis der mistænkes obstruktion af trachealkanylen

• • At der kun suges ved behov

Sugedybde:

• • At der ikke suges længere ned end trachealkanylens længde. Kun i nødstilfælde suges neden for kanylen, som ved skorpedannelse, sekret eller blødning.

Sugeteknik:

• • At der inden for hver sugeseance*, kun udføres det antal sugninger, der er nødvendig

*Sugeseance = en sugeseance består af flere sugninger i forlængelse af hinanden

• • At der er pause mellem hver sugning i en sugeseance

• • At et-øjede sugekatetre roteres i forbindelse med sugning

Ilt-tilskud i forbindelse med sugning

• • At patientens hudfarve vurderes efter hver sugning

• • At respirationen efter sugningen vurderes ud fra et fagligt skøn

Hygiejne i forbindelse med sugning:

• • At der bruges rene handsker i forbindelse med hver sugning

• • At der benyttes non-touch principper i op til en uge efter anlæggelse af tracheostomien

• • At der bruges sterile sugekatetre ved hver sugeseance

• • At sugeslangen skylles med postevand efter hver sugeseance

Se i øvrigt fra infektionshygiejnen: Håndtering af udstyr til respirationsterapi (5.10)

Sugekater:

Der anvendes oftest sugekatere, som er max fylder ½ af lumen på inderkanylen

(tubestørrelse x 2)-2 = str på sugekateter).

Evidensniveauet i anbefalinger er: IV, D (Mindre serier, oversigtsartikel, ekspertvurdering, ledende artikel)

Remedier på stuen

• • Hansker

• • Værnemidler jvf Håndtering af udstyr til respirationsterapi (5.10)

• • Stærkt sug

• • Ilt

• • Sugekater

• • beholder med poste vand

• • skriveblok og blyant/tusch eller patientens mobiltelefon til kommunikation

• • Evt. Saturationsmåler.

Udskrivelse af patient med sug.

Se: Tracheostomi: Udskrivelsesplanlægning for patient, som er ny-tracheostomeret.

Referencer

Klinisk retningslinje for trachealsugning og - fugtning af ikke-respiratorkrævende, voksne patienter med tracheostomi i hospitalsregi

Håndtering af udstyr til respirationsterapi (5.10)

Håndhygiejne (2.1)

Statens serum Institut. National Infektionshygiejniske retningslinjer for håndtering af udstyr til respirationsterapi [Internet]. 2015 [cited 2016 Dec 13]. Available from: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for håndtering af udstyr til respirationsterapi

Desuden:

1. 1. Ovesen T, Buchwald C, editors. Lærebog i øre-næse-hals-sygdomme og hoved-hals-kirurgi. 1. udgave. Munksgaard, Danmark; 2011.

1. 2. Myatt R. Nursing care of patients with a temporary tracheostomy. Nurs Stand. 2015;29(26).

1. 3. De Leyn P, Bedert L, Delcroix M, Depuydt P, Lauwers G, Sokolov Y, et al. Tracheotomy: clinical review and guide-lines. Eur J Cardio-thoracic Surg. 2007;32(3):412–21.

1. 4. AARC Clinical Practice Guidelines. Endotracheal Suctioning of Mechanically Ventilated Patients With Artificial Airways. Respir Care. 2010;55(6):758–64.

1. 5. Dall-Hansen D, Regner S. At leve med en trakealkanyle. Sygeplejersken. 2004;31.

1. 6. Møller Jensen T. Stammen - også et kommunikationshandicap. Ny Stemme. 2003;41(3).

1. 7. Sherlock Z. Tracheostomy in the acute setting: Patient experience and information needs. J Crit Care. 2009;24(4).

1. 8. Barnett M. Adapting to living with a tracheotomy. J Community Nurs. 2006;20(1):4.

1. 9. Langkilde P, Bloch Jensen T. Sygepleleje til den trakeostomerede patient. In: Kamp Nielsen B, editor. Sygeple-jebogen 4. 4th ed. Gads Forlag; 2014.

1. 10. . Arroyo-Novoa CM, Figueroa-Ramos MI, Puntillo KA, Stanik-Hutt J, Thompson CL, White C, et al. Pain related to tracheal suctioning in awake acutely and critically ill adults: a descriptive study. Intensive Crit Care Nurs [Internet]. 2008 Feb [cited 2016 Jun 1];24(1):20–7. Available from: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0964339707000535

1. 11. McGrath BA, Thomas AN. Patient safety incidents associated with tracheostomies occurring in hospital wards: a review of reports to the UK National Patient Safety Agency. Postgrad Med J [Internet]. 2010 Sep 1 [cited 2016 Jun 1];86(1019):522–5. Available from: http://pmj.bmj.com.ep.fjernadgang.kb.dk/content/86/1019/522

1. 12. Mitchell RB, Hussey HM, Setzen G, Jacobs IN, Nussenbaum B, Dawson C, et al. Clinical Consensus Statement: Tracheostomy Care. Otolaryngol -- Head Neck Surg [Internet]. 2013;148(1):6–20. Available from: http://oto.sagepub.com/lookup/doi/10.1177/0194599812460376

1. 13. Best Practice Statement: Caring for the patient with a tracheostomy. 2007.

1. 14. McGrath BA, Bates L, Atkinson D, Moore JA. Multidisciplinary guidelines for the management of tracheostomy and laryngectomy airway emergencies. Anaesthesia [Internet]. 2012 Sep [cited 2016 May 16];67(9):1025–41. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22731935