Positiv Coombs’ test hos gravide

Formål

Alle gravide får ved 1. lægebesøg i svangerskabet bestemt blodtype og bliver undersøgt for forekomst af antistoffer. IgG-blodtype antistoffer kan passere placenta og forårsage erytroblastose hos fosteret. IgM-antistoffer er uden betydning. Potentielt farlige antistoffer er anti-D, anti-C, anti-E, anti-c, anti-e, anti-K, anti-k, anti-Fya, anti-Fyb, anti-Jka og anti-Jkb.

Finder man ved den tidlige graviditetskontrol antistoffer, kan man være sikker på, at de har været til stede allerede før svangerskabet (immunisering i tidligere svangerskab eller tidligere uforligelig blodtransfusion). Hvis screentesten er negativ ved 1. undersøgelse, kontrolleres de Rhesus-negative kvinder igen for antistoffer ved 35. ugers undersøgelsen. Hvis den tidlige screentest er positiv, foretages titer-bestemmelse med indirekte Coombs test. (Hedder ERYUDV i LABKA.) Husk at skrive, at pt. er gravid under bemærkninger).

Definition af begreber

At undersøge, om der er bundet blodtypeantistoffer på overfladen af patientens erytrocytter.

Bredspektret Coombs' serum med anti-IgG og anti-C3d.

Blodprøve eller navlesnorsblod i citratglas eller EDTA-glas.

Rutineundersøgelse eller akut ved mistanke om hæmolytisk krise. Udføres altid akut ved mulighed for erytroblastose og hæmolytisk transfusionsreaktoin.

Beskrivelse

Se PRI-dokumentet om immunisering. Indirekte Coombs test er det redskab man anvender primært for at undersøge om det forekommer immunisering. Ved immunisering skal PRI-dokumentet angående immunisering følges.
 

Diagnosekoder:

MV04 Diagnostica.

Referencer

Schwartz RS. Autoimmune and intravascular hemolytic anemias. In: Goldman L, Ausiello D, eds. Cecil Medicine. 23rd ed. Philadelphia, Pa: Saunders Elsevier; 2007:chap 164.

Rakel P, ed. Conn's Current Therapy 2005. 57th ed. Philadelphia, Pa: WB Saunders; 2005: 471-473.