Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Dokumentation og afdækning af psykosociale faktorer/psykisk mistrivsel

 

Problemstilling

Dokumentation har vist, at barnets perspektiv ikke er tilstrækkeligt synligt i dokumentationen, når der på børneafdelingen indlægges børn med symptomer på psykosocial mistrivsel.

Børn og forældre kan have vanskeligt ved at forholde sig til, at barnets symptomer er en følge af psykisk mistrivsel, og nogle familier har behov for at finde en fysisk årsag/forklaring på barnets symptomer. Det kan være en udfordring for plejepersonalet, via samtale med børn og forældre, at få afdækket, om der er tale om psykisk mistrivsel, og samtidig give familien en forståelse for, at fysiske symptomer kan skyldes psykisk belastning.

Samtalerne med familien er en balance mellem inddragelse af forældres viden og ressourcer, samtidig med, at der er fokus på, at barnet bliver hørt.

 

Målgruppe – modtagelse

Plejepersonale på Børneafdeling 301,302 og 303, Aalborg Universitetshospital.

 

Definition af begreber

 

Funktionelle somatiske symptomer (FFS)/ psykosomatiske symptomer

Er symptomer, som ikke kan tillægges en veldefineret fysisk årsag, og som forårsager betydeligt ubehag, påvirkning af hverdagslivet, skolefravær og behov for hjælp fra systemet. FFS udløses af psykosociale faktorer, og viser sig ved fysiske symptomer som f. eks hovedpine, mavesmerter, afføringsproblemer, træthed, ekstremitetssmerter, spiseforstyrrelser og neurologiske symptomer.

Smerter

Relateret til barnets oplevelse af smerte. Indeholder indikatorer som begrænsninger i dagligdagen og mestringsmuligheder.

Ernæring og udskillelse

Indeholder indikatorer som f.eks. kvalme, opkastning, kostanamnese, og toiletvaner.

 

 

Relationel 

Er relateret til barnets følelser i forhold til andre. Indeholder indikatorer som f.eks. at føle sig udenfor, hjælpeløs, ensom, alene, moppet og ikke accepteret af andre.

 

Skole

Er relateret til følelser og tanker i forhold til skole og lærere. Indeholder indikatorer, defineret som f.eks. pres fra skolearbejde, ked af at gå i skole, skoleforsømmelser og manglende støtte fra lærere.

 

Søvn 

Indeholder indikatorer, defineret som f.eks. urolig søvn, svært ved at sove, træthed, mareridt og indsovningsproblemer.

 

Emotionel

Er relateret til følelser i barnet selv. Indeholder indikatorer, defineret som f.eks. ked af det, gråd, tristhed, irritabel, lav stemmeføring, dårligt humør og nervøs.

 

Formål

At afdække og dokumentere psykisk mistrivsel hos indlagte børn på Børneafdelingen, Aalborg Universitetshospital.

At sikre at barnet bliver hørt.

At afdække og dokumentere psykosociale faktorer og aspekter ud fra barnets perspektiv.

At styrke og kvalitetssikre dokumentationen i forhold til psykosociale faktorer, som en forudsætning for sygeplejen til barnet og barnets familie.

 

Metode

Denne instruks er udarbejdet af plejepersonale i børneafsnit 303A på baggrund af erfaringsbaseret sygeplejefaglig viden, indsamlet gennem en årrække, og et tværfagligt samarbejde. Det teoretiske afsæt og viden er indhentet fra litteratursøgning.

 

Her er valgt:

 

Det kan være en god idé ved første samtale at forklare, at mennesket består af fysik og psyke, og at det hænger uløseligt sammen. Desuden at fysiske symptomer kan skyldes psykisk belastning. Herved spilles der med åbne kort, og barnet og forældrene får mulighed for at forstå, hvorfor man interesserer sig for barnets trivsel og dagligdag.

Det er vigtigt, før man går ind til familien, at have et mål for sin samtale. Hvad er vigtigst for mig, at få afdækket i dag, i forhold til problematikken? Det er ikke sikkert, man ved den første samtale får afdækket alle fokusområder. Det er ofte først efter noget tid og gennem flere samtaler, at man får familiens tillid og fortrolighed.

Ifølge Eide & Eide (3) kan det være svært at få et barns tillid. Det kræver ofte, at man prøver sig frem med forskellige metoder.

Børns opmærksomhed er ofte springende, så det er en god begyndelse at lytte efter, hvor barnets opmærksomhedsfokus er, og derfra starte samtalen. Derefter følger man barnet uden at presse, tilpasser sig barnet, både dets langsomhed og dets naturlige skiftninger. Det er vigtigt at være opmærksom på barnets udviklingstrin, og at mindre børn tænker konkret.

 

At hjælpe barnet til at dele bekymringer kræver således:

 

  • • Et fælles opmærksomhedsområde.

  • • Evt. at anvende hjælpemidler (legeting, billeder el bøger).

  • • Aktiv lytning (verbal/nonverbal).

  • • Følg barnet, og opmuntre og anerkende.

  • • Opdage tegn på bekymringer og vise, at man ser den andens anliggender.

  • • Sæt ord på bekymringer, følelser og erfaringer.

  • • Giv informationer tilpasset barnets udviklingstrin.

  • • Lyt til og anvend barnets respons før man går videre.

  • • Brug enkle ord og udtryk.

 

Beskrivelse

For at afdække psykisk mistrivsel og psykosociale problemstillinger, spørges der under indlæggelsen ind til 6 kategorier: smerter, ernæring/udskillelse, skole, søvn, relationelle og emotionelle symptomer. Dette dokumenteres i Clinical Suite.

Smerter

Forslag til spørgsmål omkring smerter:

 

  • • Hvor sidder smerterne?

  • • Hvor ofte og hvornår har du ondt?

  • • Hvad gør du når du oplever smerter?

Ernæring/udskillelse

Forslag til spørgsmål omkring ernæring/udskillelse:

 

  • • Hvad spiser du morgen, middag, aften og nat?

  • • Hvor meget drikker du?

  • • Spiser du din madpakke?

  • • Har du tabt dig?

  • • Hvor ofte er du på toilet?

  • • Hvordan ser afføringen ud? (anvend gerne Bristolskala)

  • • Skal du sidde længe og trykke, og gør det ondt?

  • • Har der været blod i afføringen?

Relationel

Forslag til spørgsmål omkring det relationelle:

 

  • • Hvem bor i din familie, hvor mange er i?

  • • Bor din far og mor sammen? hvis nej

  • • Hvem bor du hos, og hvor meget ser du den forældre du ikke bor hos?

  • • Hvordan skulle det være, hvis du selv kunne bestemme?

  • • Har du halvsøskende, hvor mange, og hvordan har du det med dem?

  • • Er der nogen i familien, der har været særlig belastet den sidste tid?

  • • Er der nogle i familien der kræver særlige hensyn?

  • • Hvad hedder din bedste ven?

  • • Hvor tit har du kammerater med hjem?

  • • Hvordan har kammeraterne reageret på sygdommen?

Skole

Forslag til spørgsmål omkring skole:

 

  • • Er du glad for at gå i skole?

  • • Hvor presset føler du dig af skolearbejde?

  • • Hvad kan du bedst lide ved skolen?

  • • Hvilke fag er bedst/værst?

  • • Bliver du moppet / drillet?

  • • Er du med til at moppe / drille andre?

  • • Har smerterne/dine symptomer påvirket dig, så du er blevet hjemme fra skole? Hvis ja! Kan du fortælle, hvad der så sker om morgenen, når du vågner med smerter?

  • • Har du det sådan du ikke kan tage af sted- eller tager du af sted, men må tage hjem?

  • • Hvis du ikke kommer af sted hvad laver du så i løbet af dagen?

 

Forslag til spørgsmål om fritidsaktiviteter:

 

  • • Hvad laver du efter skole?

 

Når barnet fortæller om fritidsaktiviteter, kan man spørge ind til hvor tit de går til det, hvor lang tid det tager, og om de synes, det er passende eller om de nogen gange synes det er for meget.

Det er en god idé under indlæggelsen at få samtykke til at indhente en skoleudtalelse fra barnets egen skole, der kan sige noget om, hvordan barnet fungerer i dagligdagen og trives i skolesammenhæng. Se den regionale instruks; Indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger

Søvn

Forslag til spørgsmål omkring søvn:

 

  • • Har du problemer med at sove/falde i søvn? - hvis ja

  • • Når du ikke kan falde i søvn, hvad gør du så?

  • • Kan du ikke falde i søvn pga. smerter - eller er der tanker der kommer igen og igen?

  • • Spørg ind til brug af telefon, fjernsyn og computer om natten?

  • • Sover du i løbet af dagen?

  • • Vågner du om natten?

 

Emotionel

Forslag til spørgsmål omkring det emotionelle:

 

  • • Er der noget du tænker meget på, eller går og spekulerer på?

  • • Er der noget du er ked af?

  • • Føler du dig trist?

  • • Kan du huske hvornår du sidst var glad?

  • • Er der noget, du er bange for?

 

Ud fra ovenstående samtale med uddybende spørgsmål dokumenteres

barnets og forældrenes udtalelser i EPJ under sygeplejestatus. Herefter evalueres barnets/patientens/familiens oplysninger, og der aftales plan og mål for sygeplejen til barnet/familien via tværfagligt team.

 

Referencer

  1. 1. Hostein BE, Damsgaard MT, Henriksen PW, Kjær C, Meilstrup C, Nelausen MK, et al., 2011; Psykisk mistrivsel blandt 11-15 årige: bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed. København: Rapport fra Sundhedsstyrelsen.

 

  1. 2. Kristensen, HN. Masterprojekt, maj, 2012; Bliver barnet hørt? En kvantitativ undersøgelse af den pædiatriske sygeplejerskes dokumentation af psykosociale faktorer hos det 11-15 årige indlagte psykosomatiske barn. Afdeling for sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

 

  1. 3. Eide & Eide, 2011; Kommunikasjon i relasjoner – samhandling, konfliktsøgning, etikk. Gyldendal Norsk Forlag AS 2007, 2. udgave, 5 oplag 2011. Side 357-377.