Paceelektroder efter hjerteoperation
Paceelektroder anlægges under operation, 2 på atrierne (blå) og 2 på ventriklerne (hvid).
Indikation
• Paceelektroderne bruges ved rytmeforstyrrelser, hvor der er behov for tilkobling af ekstern pacemaker
• Paceelektroderne bruges ved optagelse af atrieafledt EKG
Observation af paceelektroder og indstikssted
Inspektion af indstikssted x 1 dagligt.
Remedier
• Usterile handsker
• 1 sterilt plaster
• Spritswaps 2 stk
Patienten informeres om proceduren
Praktisk fremgangsmåde
• Sygeplejersken udfører håndhygiejne og ifører sig usterile handsker
• Plaster over indstiksstedet fjernes
• Afspritning af indstikssted x 2
• Skiftning af sterilt plaster
• Paceelektrode-ledninger, der ikke er i brug, fikseres på patientens abdomen, evt. med 2 kompressere rundt om oprullede ledninger og OPSITE over. Denne forbinding skiftes ikke dagligt, men ved synlig snavs og når den ikke er fikseret tilfredsstillende
• Dato for skiftning af forbinding dokumenteres i Clinical Suite
Seponering af paceelektoder
Paceelektroder seponeres tidligst på 3. dagen efter operation efter lægeordination
Kontraindikation
Komplikationer
Remedier
• Usterile handsker
• Skiftesæt
• 1 sterilt plaster
• Spritswaps 2 stk
Patienten informeres om proceduren ved seponering af paceelektroderne og om, at patienten kan opleve en mærkelig fornemmelse eller smerte inde i brystkassen.
Praktisk fremgangsmåde
• Proceduren udføres med afsprittede/nyvaskede hænder og rene handsker
• Patienten skal ligge i sengen med armene ned langs siden
• Plastret over paceelektroderne og indstiksstedet fjernes
• Sygeplejersken sikrer sig, hvilke elektroder, der går ind i brystkassen og skal trækkes ud
• Indstiksstederne og det stykke af elektroderne, der skal trækkes igennem huden, sprittes af med spritswaps x 2
• Paceelektroderne, der går ind i brystkassen, trækkes ud i et jævnt træk. Er der stor modstand kan elektroderne trækkes ud en efter en – der er 4 stk. Når paceelektroderne, der går ind i brystkassen, er ude af huden, må de klippes af og resten af elektroderne trækkes ud
• Herefter sættes sterilt plaster på. Dette kan fjernes efter 24 timer
• Patienten må igen mobiliseres
• Dato for seponering dokumenteres i Clinical Suite
Patienten overvåges med telemetri og observeres i 4 timer efter seponering af paceelektroder (hjertetamponade, arytmier). Patienten må ikke forlade afdelingen i de 4 timer.