Selvmordsrisiko: vurdering, intervention og forebyggelse i Psykiatrien i Region Nordjylland
Formål
Retningslinjen skal sikre, at der systematisk og evidensbaseret foretages vurdering af selvmordsrisiko for at forebygge selvmord samt øge sikkerhed og kvalitet.
Målgruppe og patientgruppe
Hvem skal foretage risikovurdering?
Klinisk personale i Psykiatrien i Region Nordjylland.
Hvem skal have foretaget risikovurdering?
Alle patienter i alderen 12 år og derover, der er tilknyttet Psykiatrien i Region Nordjylland, samt patienter under 12 år, hvor dette er relevant.
Vurdering af selvmordsrisiko og forebyggende intervention
Tidspunkter
Der skal altid foretages vurdering af selvmordsrisiko i flg. kliniske situationer:
• Ved journaloptagelse/akut henvendelse/planlagt 1. besøg i ambulatorium
• Ved udarbejdelse og revurdering af behandlingsplan.
• Ved forværring af patientens tilstand
• Ved første udgang/lov under indlæggelse og når aftale om udgang/orlov ændres på grund af forværring af patientens tilstand
• Intern og ekstern overflytning – husk det støttende og ledsagende princip
• Udskrivelse og/eller afslutning af ambulant behandling. I børne- og ungdomspsykiatrien afsluttes ambulante behandlingsforløb kun med selvmordsrisikovurdering, såfremt der i forløbet er gjort kritiske fund.
Vurdering og dokumentation af selvmordsrisiko består overordnet af 7 trin
Trin 1 Vurdering af tidligere og aktuel selvmordsadfærd
Trin 2 Vurdering af patientens suicidale tilstand
Trin 3 Vurdering af risikoforøgende forhold
Trin 4 Vurdering af beskyttende forhold
Trin 5 Fastsættelse af risikoniveau
Trin 6 Anvend forebyggende intervention
Trin 7 Dokumentation af selvmordsrisiko og intervention, herunder kriseplan
Fremgangsmåde
Selvmordsrisikovurdering skal som minimum afdækkes med udgangspunkt i de spørgsmål, der fremgår under Trin 1 og 2. Hvis der er bekræftende svar under ét af disse trin, afdækkes de øvrige risikoforøgende forhold under Trin 3, dernæst de beskyttende faktorer (Trin 4), hvorefter risikoniveau vurderes (Trin 5) og intervention iværksættes (Trin 6) for til sidst at dokumentere selvmordsrisikovurderingen (Trin 7) – Klik her for at se fremgangsmåden.
Oversigt over selvmordsrisikoniveau og forebyggende tiltag
Risiko-niveau | Selvmordsadfærd | Risiko og beskyttende faktorer | Obligatorisk intervention | Mulig intervention |
Ikke øget | Passive dødsønsker, kan være selvmords-tanker, men ingen planer, intention eller handling. | Få, påvirkelige risikofaktorer. Flere beskyttende faktorer. | Har patienten i de aktuelle behandlingsforløb tidligere været vurderet i øget selvmordsrisiko og akut øget selvmords-risiko skal der laves kriseplan eller forebyggelsesplan i forbindelse med udskrivelse/afslutning. Kriseplan / Mestringsplan / Forebyggelsesplan | Inddrag pårørende, afdæk trivsel, løs evt. akutte problemer, iværksæt evt. opfølgning f.eks. henvisning til Enhed for selvmords-forebyggelse, hvis relevant. Udlever kontaktoplysning til hjælp, Kopi af skadeskort/epikrise til egen læge/behandler. Evt. underretning. Udarbejd Kriseplan / Mestringsplan / Forebyggelsesplan |
Øget risiko | Selvmordstanker med konkrete planer, selvskadende adfærd, og / eller tidligere selvmordshandlinger. | Samlet vurdering på baggrund af forholdet mellem risikofaktorer og beskyttende forhold set i lyset af personens sårbarhed. | Der skal udarbejdes plejeplan (ved indl.), krise-/ mestringsplan / Indlæggelse eller bedste form for opfølgning skal overvejes. Skærmningsniveau fastsættes Efter selvmords-forsøg/ selvskadende handling skal pt. tilbydes/anbefales opfølgning | Som ovenstående samt overvej hyppig kontakt eller indlæggelse Indlæggelse kan være nødvendig afhængig af risikofaktorer. Lav Kriseplan / Mestringsplan. Efter selvmordsforsøg/ selvskade skal pt. tilbydes/anbefales opfølgning Lav plan for opfølgning samt inddragelse af netværk. Pårørende skal inddrages om muligt. Skærmningsniveau fastsættes Udlevér kontaktoplysning til hjælp. |
Akut øget risiko | Potentielt livsfarlige selvmordsforsøg eller vedvarende selvmordstanker med stærk intention og konkret plan. Fremstår forpint og sortseende | Flere alvorlige og svært påvirkelige risikofaktorer, fx tab af nærtstående, alvorlig psykisk sygdom, (svær depression, psykose m.v.). Få / ingen beskyttende faktorer. | Der udarbejdes plejeplan, Kriseplan og/eller Mestringsplan. Indlæggelse nødvendig med mindre risiko kan reduceres signifikant. | Indlæggelse eller bedste form for opfølgning skal overvejes. Pårørende skal inddrages om muligt. Skærmningsniveau fastsættes |
Selvmordsforebyggende interventioner i forskellige kliniske situationer
Der er udarbejdet en oversigt over forebyggende interventioner, som de respektive risikoniveauer giver anledning til i forskellige kliniske situationer. Klik her for at hente oversigten.
Ansvar og organisering
• Psykiatriledelsen, klinikledelsen, den ledende overlæge og den faglig ansvarlige for Enhed for selvmordsforebyggelse har det overordnede ansvar for at vejledningen er tilgængelig, opdateret og kendt af det kliniske personale i Psykiatrien.
• Afsnitsledende sygeplejerske og ambulatorieledere skal sikre, at medarbejderens viden på området til stadighed er ajourført.
• Afsnitsledende sygeplejerske og ambulatorieledere skal sikre at vejledningen implementeres og følges.
• Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og følge vejledningen.
Redskaber
Der er udarbejdet en række redskaber, der skal anvendes i det selvmordsforebyggende arbejde: Det drejer sig om Kriseplan, Mestringsplan, Forebyggelsesplan samt CAMS-skemaer. Der er desuden en kort tjekliste, der rummer kort guideline til risikovurdering. For gennemgang og download af disse kan man klikke her.
Definitioner
Der henvises til bilag for begrebsafklaring. Klik her for nærmere uddybning.
Referencer
Berman, A.L. & Silverman, M.M. (2014): Suicide Risk Assessment and Risk Formulation Part II: Suicide Risk Formulation and the Determination of Levels of Risk. Suicide and Life-Threatening Behavior 44 (4) Aug. 2014, DOI: 10.1111/sltb.12067
Chiles, J.A. & Strosahl, K.D (2005): Clinical Manual for Assessment and Treatment of Suicidal Patients. American Psychiatric Publishing, Inc., Washington, DC, 2005
Den Danske Kvalitetsmodel (www.ikas.dk)
Jobes, D.A. (2016): Managing Suicidal Risk. A Collaborative Approach. The Guilford press, New York, 2016, 2nd ed
Pierce, D.W. (1977): Suicidal Intent in Self-injury. British Journal of Psychiatry, 130, 377-385
Pisani, A.R.; Murrie, D.C. & Silverman, M.M. (2016): Reformulating Suicide Risk Formulation: From Prediction to Prevention. Acad Psychiatry, 2016; 40: 623-629.
Posner, K. et al. (2007): Columbia Classification Algorithm of Suicide Assessment (C-CASA): Classification of Suicidal Events in the FDA’s Pediatric Suicidal Risk Analysis of Antidepressants. Am J Psychiatry 2007; 164:1035–1043
Silverman, M.M. & Berman, A.L. (2014): Suicide Risk Assessment and Risk Formulation Part I: A Focus on Suicide Ideation in Assessing Suicide Risk, Suicide and Life-Threatening Behavior 44 (4) Aug. 2014, DOI: 10.1111/sltb.12065
Stanley, B. & Brown, G.K. (2011): Safety planning intervention: A brief intervention to mitigate suicide risk, Cognitive and Behavioral Practice (2011).
Vurdering og visitation af selvmordstruede - Vejledning til sundhedspersonale (SST, 2007).
Selvmordsforebyggelse på Sygehus – Strategi for implementering (Netværk af Forebyggende Sygehuse i Danmark, 2006)
Selvmordsrisiko – vurdering af, hos voksne samt børn/unge over 10 år i Psykiatrien. Region Hovedstadens (2016)
