Arteria pulmonalis-kateter – Swan-ganz-kateter

Formål med pulmonalt arterie-kateter2

Indikation2

Kontraindikationer2

Absolutte kontraindikationer2

Relative kontraindikationer3

Relative kontraindikationer3

Ansvarsområder3

Lægens3

Sygeplejerskens:3

Beskrivelse3

Arteria pulmonalis-kateter3

Anlæggelse4

Anlæggelse (sygeplejerske)4

Fremstilling4

Forberedelse5

Hygiejniske forholdsregler5

Sygeplejerskens opgave under anlæggelse5

Anlæggelse (læge)5

Udseende af arteria pulmonalis-kurve6

Afstande7

Efter anlæggelsen7

Arteria-pulmonalis-kateterets funktion7

Cardiac output (CO)8

Vigilancemonitoren8

Blandet venøs iltmætning (SVO₂)8

SvO₂ setup8

Observationer9

Formål med observationer9

Ændring af pulmonalkurve9

Pleje og observation af indstikssted9

Ved transport af patienten9

Komplikationer10

Seponering10

Generelt10

Fremgangsmåde10

Observationer og eventuelle komplikationer ved seponering11

Normale hæmodynamiske parameter11

Reference13

Formål med pulmonalt arterie-kateter

At kunne udføre udvidet hæmodynamiske målinger hos patienten, så som:

• • Pulmonaltrykket/pulmonary artery pressure (PAP).

• • Mean pulmonary artery pressure (mPAP).

• • Systolic pulmonary artery pressure (sPAP).

• • Diastolic pulmonary artery pressure (dPAP).

• • Mixed venous oxygen saturation (SvO₂).

• • Cardiac index (CI) (CO/m²).

• • Pulmonary capillary wedge pressure (PCWP) (indkilingstryk).

• • Udregne patientens systemic vascular resistance (SVR), pulmonal vascular resistance (PVR) samt ilttilbud (DO₂) og iltforbrug (VO₂) - et lægefagligt redskab

Indikation

• • Monitorering af hjertekirurgiske patienter til åben hjertekirurgi.

• • Monitorering af patienter med nedsat EF (<30 %) til elektiv og akut major kirurgi (med forventning om øget væskeomsætning).

• • Monitorering af patienter med kredsløbschok, som ikke reagerer på volumen og lav dosis inotropika.

• • Intensive patienter med behov for mere end 0,2 µg/kg/min noradrenalin og Dobutrex >10 µg/kg/min eller milrinone/levosimedan terapi.

Definition på kredsløbschok er en akut indsættende, livstruende tilstand med svigtende kredsløb (systolisk blodtryk <80 mmHg) og utilstrækkelig vævsgennemblødning, typisk med udvikling af takykardi, acidose, laktatophobning og oliguri trods sufficient volumenterapi.

Indsættelse af et arteria pulmonalis-kateter kan medføre alvorlige komplikationer. Indikationen skal derfor stilles af speciallæge i anæstesiologi eller i fællesskab med en sådan.

Kontraindikationer

Absolutte kontraindikationer

• • Trikuspid eller pulmonal stenose.

• • Udfyldning/tumor i højre arterie eller højre ventrikel.

• • Tetralogy of Fallot "o.a. komplekse kongenitte hjertefejl"

Relative kontraindikationer

• • Svær arytmi.

• • Koagulopati.

• • For nyeligt indsatte pacemakerledninger.

• • Lungeemboli.

Relative kontraindikationer

Se instruks vedrørende CVK.

Ansvarsområder

Lægens

• • Anlæggelse af arteria pulmonalis-kateter.

• • Tilkoble Vigilancemonitor til arteria pulmonalis-kateter.

• • Kalibrere Vigilancemonitor for SvO₂ (mindst en gang daglig).

• • Måle indkilingstryk.

• • Hvis arteria pulmonalis-kateter indkiler, trækkes kateteret tilbage.

• • Daglig vurdering af om arterie-pulmonalis-kateter skal seponeres.

Sygeplejerskens:

• • Assistere lægen med anlæggelse af arteria pulmonalis-kateter.

• • Indstiksstedet plejes og observeres som et CVK.

• • Nulstiller PAP-værdierne i hver vagt.

• • Hvis arteria pulmonalis-kateter indkiler (PAP-kurven afflades), tilkaldes lægen øjeblikkeligt til retraktion.

Beskrivelse

Arteria pulmonalis-kateter

Arteria pulmonalis-kateteret eller Swan-Ganz-kateteret er et 110 cm langt, blødt røntgenfast polyvinylkloridkateter med lumina (CCOmbo catheter, Edwards Lifesciences, Irvine, CA, USA).

Den ene lumen (rød line) fører til en lille latex-ballon placeret 1 mm fra kateterspidsen. Latex-ballonen er konstrueret således, at når den fyldes med 1,2 ml luft, skal den bule ud over kateterspidsen uden at dække hullet i kateterspidsen. ”Bristningsvolumet” af latex-ballonen er ca. 3 ml.

Denandet lumen (blå line) ender i en åbning ca. 30 cm fra kateterspidsen. Når kateterspidsen er placeret i arteria pulmonalis, vil denne åbning være placeret svarende til vena cava superior eller i højre atrium. Benyttes til centralvenøse tryk (CVP).

Den tredje lumen (gul line) forløber i hele kateterets længde til dets spids. Anvendes til monitorering af trykket i arteria pulmonalis samt til udtagning af prøver af blandet venøst blod.

Anlæggelse

Anlæggelse (sygeplejerske)

Fremstilling

• • Arteria pulmonalis-kateter

• • Sheat - introducer (hvor i Baxter Shield 80 cm (beskyttelsespose))

• • Transducersæt (1-løb eller 3–løb)

• • ½ l NaCl

• • Trykpose

• • CVK-pakke

• • Lidokain 10 % eller 20 %

• • Sutur Monosof 3-0

• • Evt. sprøjter og kanyler

• • Klorhexidinsprit 0,5 %, farvet

• • Hue, mundbind og briller x 2 (til læge og assisterende sygeplejerske)

• • Steril kittel

• • Sterile handsker

• • Stykke til at lægge under patienten

• • Steril NaCl 50 ml

• • Tegaderm^® i.v. fiksering

• • VueLink samt kabel

• • Edwards Lifesciences Vigilance II

• • Evt. UL-apparat

Forberedelse

• • Patienten informeres om det forestående

• • Sengen trækkes ud fra væggen, og hovedgærdet fjernes

• • Hovedpuden fjernes, og der lægges et stykke under patientens hoved for at beskytte underlaget

• • Patienten lejres i let Trendelenburg – med armene ned langs siderne

• • Patientens hoved drejes til den modsatte side af indstiksstedet

Hygiejniske forholdsregler

• • Håndhygiejne

• • Læge og sygeplejerske bærer hue og mundbind samt evt. briller

• • Lægen bærer sterile handsker og steril kittel

• • Det færdigpakkede sæt til anlæggelse af CVK åbnes sterilt på et rullebord. De øvrige utensilier rækkes af sygeplejerske til lægen på en måde, der opretholder sterilitet

• • Huddesinfektion to gange med klorhexidinsprit 0,5 %, som tørrer efter hver påføring

• • Steril afdækning med helkropsafdækning

Sygeplejerskens opgave under anlæggelse

• • Assisterer lægen under anlæggelse

• • Observerer og støtter patienten

• • Giver smertestillende eller sedativa efter ordination og behov

• • Være opmærksom på arytmier på overvågning. Da anlæggelse af arteria pulmonalis-kateter kan give arytmier, når kateteret flyder med blodstrømmen gennem hjertet, især igennem højre ventrikel

• • Assisterer til afdækninh af indstikssted med steril forbinding

• • Lægen foretager en kontroloptælling af anvendt materiale, herunder kontrol af om dette er intakt

Anlæggelse (læge)

Anlægges på ovenstående indikationer.

Udpakning og sikring af arteria pulmonalis-kateteret foretages under sterile forhold. Inden kateteret indføres, gennemskylles kateteret grundigt, så det er fri for luft. Det kontrolleres, at ballonen er intakt, og at den i opblæst tilstand dækker kateterspidsen, herefter trækkes en tyndvægget beskyttelseshætte over kateteret for at holde det sterilt.

Sheaten anlægges via perkutan teknik (ad modum Seldinger) i enten vena jugularis interna eller vena subclavia. Det er også muligt at anlægge kateteret gennem vena femoralis, men indkilingsposition opnås vanskeligt herfra. Kateterindføringen skal foregå under konstant monitorering af tryk målt fra kateterspidsen (gul line) samt monitorering af ekg.

Venepunktur foretages evt. ultralydsvejledt med tilhørende kanyle. Gennem kanylen indføres en guidewire, hvorefter kanylen fjernes. Guidewiren anvendes som leder, og sheathkateteret (betående af et ydre tyndvægget kateter og en indre stilette (blå)) indføres over den. Den blå stilette skal være helt inde i sheathkateteret, da sheathkateteret ellers vil krølle. I huden anlægges en lille incision svarende til guidewiren, så sheathkateteret kan indføres. Herefter fjernes guidewiren samt den blå stilette. Aflukningsmembranen i sheathkateteret forhindrer blødning ved fjernelse.

Arteria pulmonalis-kateteret kan nu indføres gennem sheathkateter. Den proksimale del af beskyttelseshætten sættes på sheathkateter og er korrekt placeret, når der lyder et ”klik”.

Når arterie pulmonaliskateteret er placeret i venen, føres det centralt, til det ligger i vena cava superior eller i højre atrium. Derefter fyldes latex-ballonen med ca. 1.0 ml luft, hvorved kateteret gribes af blodstrømmen og flyder under den videre fremføring ned i højre ventrikel og videre til arteriapulmonalis. Under denne procedure kan man ved hjælp af trykmåling bedømme, hvor kateterspidsen befinder sig.

Ved passagen fra højre atrium og ned i højre ventrikel vil arteria pulmonalis trykkurven afløses af høje, slanke trykkurver med dikrot hævning. Ved passagen ud i arteria pulmoalis stiger det diastoliske tryk, og trykkurven antager en noget bredere form, som udtryk for middel pulmonale blodtryk (mPAP).

Ved måling af lungeindkilingstryk (PAWP = pulmonary artery wedge pressure) føres ballonen videre, indtil den er indkilet i en middelstor arteria pulmonalis-gren, arteria pulmonalis trykkurve afflades, og der måles nu et noget lavere tryk, PAWP. Det er et udtryk for venstre atriums tryk. Tømmes ballonen, vil den udæmpede arteria pulmonalis trykkurve igen komme til syne på skærmen som tegn på, at kateteret ikke længere ligger i indkilingsposition. Ballonen skal altid tømmes efter anlæggelse, så arteria pulmonalis-trykkurve er synlig.

Udseende af arteria pulmonalis-kurve

Afstande

• • vena jugularis interna dxtra 40 cm og til PAWP 45 cm

• • vena jugularis interna sinistra. 45 cm og til PAWP 50 cm

• • vena subclavia 35 cm og til PAWP 40 cm

Såfremt det ikke sikkert kan afgøres, om kateteret ligger i arteria pulmonalis, tømmes ballonen (passivt). Kateteret trækkes herefter tilbage til vena cava superior, og proceduren gentages.

Efter anlæggelsen

• • Røntgenkontrol (efter hjertekirurgi tages kun røntgenkontrol på lægens foranledning)

• • Soignering og lejring af patienten

• • Observer patienten for hæmatom, subktant emfysem og ekg-forandringer

• • Tilslutte kateteret til Vigilancemonitor samt koble Vigilance til Phillips overvågning via VueLink

• • Trække blandet venøs prøve ud fra det gule ben på kateteret til kalibrering af Vigilance

• • Lægen kalibrerer Vigilance

• • Observere patienten m.h.t. arytmier, blødning og pulmona-kurven

• • Måling af indkilingstryk foretages altid af en læge. Ved katetrets fremføring skal ballonen altid være fyldt, men ved retraktion skal ballonen altid være tom. Ballonen må kun pustes op med en tilkoblet sprøjte med maks. 1,2 ml luft. Ballonen skal ellers altid være tømt

• • For kraftig oppustning af ballonen kan medføre ruptur af en større gren af pulmunalarterien

Arteria-pulmonalis-kateterets funktion

Med kateterspidsen i artera pulmonalis kan der måles:

1. Middeltryk i arteria pulmonalis, et estimat af højre ventrikels after-load

2. Lungeindkilingstryk (PAWP), et estimat af venstre ventrikels pre-load

3. Centrale venetryk (CVP), et estimat af højre ventrikels pre-load

4. Hjertets minutvolumen (CO), cardiac index (CI) (CO/m²)

5. Kontinuerlig iltmætning i blandet venøst blod (SvO₂)

6. Aspirere blandet venøst blod

Det diastoliske tryk i arteria pulmonalis (DPAP) er hyppigt næsten identisk med PAWP. Dette skyldes, at det normale pulmonale venekredsløb har en meget lille modstand og en stor kapacitet. Det er endvidere ikke udsat for større udspilende kræfter i form af høje trykforhold. Cor pulmonale, embolia arteria pulmonalis, lungefibrose og andre lungelidelser ændrer imidlertid sammenhængen mellem PAWP og DPAP, således at DPAP øges i forhold til PAWP. Når forskellen overstiger 7-8 mmHg, må man have mistanke om en signifikant forøgelse af den pulmonale modstand, og det vil under sådanne omstændigheder kunne lede til alvorlige fejltagelser udelukkende at anvende DPAP som indikator for PAWP.

Ved normal venstre ventrikel opnås den bedste performance ved et PAWP omkring 15-18 mmHg. En øgning af trykket over denne værdi vil almindeligvis ikke resultere i yderligere øgning i slagvolumen.

Cardiac output (CO)

Arteria pulmonalis kateteret kan anvendes til (semi-)kontinuerlig måling af cardiac output. Det kontinuerlige monitoreringssystem er baseret på et modificeret arteria pulmonalis-kateter med et 10 cm langt metalfilament snoet omkring kateteret og en monitor (Vigilance). Ved korrekt placering ligger filamentet i højre ventrikel. Filamentet opvarmer det omliggende blod og derved dannes en termodilutionsudvaskningskurve. Ud fra denne kan hjertets minutvolumen beregnes.

Vigilancemonitoren

Vigilancemonitoren kan måle cardiac output og blandet venøs iltmætning kontinuerligt, samt beregne hæmodynamiske parametre.

Til højre på dataskærmen findes funktionstaster (oppefra og ned):

ON/OFF, START CCO/STOP CCO, PATIENT DATA og ALARMS.

Ved hjælp af funktionstasterne får man adgang til alternative skærmbilleder.

Højde og vægt indtastes i PATIENT DATA.

Vigilance-monitoren forbindes via to ben på arterie pulmonaliskateret. Tryk på START CCO-tasten. Dette markeres på skærmen, ved at der står ”opsamler CCO-data” under CCO og ved følgende melding: Collecting CCO data.

Efter 3-6 minutter fremkommer CCO-værdien i venstre side af skærmen. CCO vises som trendkurve. En blinkende firkant markerer den sidst målte CCO-værdi (opdateres hvert 30-60 sek.).

Ved store svingninger i temperaturen i arterie pulmonalis, kan det tage monitoren >6 minutter at måle CCO. På skærmen ses: ALERT CCO: Signal Adapting – Continuing. Efter 9 minutter ses følgende melding på skærmen: ALERT CCO: Unstable Blood Temp. – Continuing

I begge tilfælde vil monitoren fortsætte med at fungere. Når CCO-målingen genoptages, forsvinder ”alert” meldingen og CCO-værdien vises. I tilfælde, hvor CO-målingen tager mere end 30 min. ses følgende melding: FAULT CCO: Thermal Signal Loss

CCO-målingen stopper. Kontroller kateterets position samt patientens tilstand og genoptages målingerne ved at trykke på CCO-tasten.

Monitoren lagrer trenddata i 24 timer. Fortsættes målingerne ud over 24 timer slettes de ældste værdier. Vigilance-monitoren skal altid være tilsluttet strøm (Ingen batteribackup). Er monitoren uden strøm (>60 sekunder) går data tabt i forhold til den forløbne tid. Monitoren gemmer valgte grafer, brugerindtastede patientdata etc.

Blandet venøs iltmætning (SVO₂)

SvO₂ setup

Arteria pulmonalis-kateteret placeres. Tryk på SvO2. Vælg kalibreringsmåde:

• • IN VITRO: Udføres inden kateteret lægges ved hjælp af kalibreringsenheden i kateterpakken

• • IN VIVO: Udføres efter at kateteret er lagt. Der kalibreres a.m. vivo rutinemæssigt

• • Tryk IN VIVO CALIBRATION

• • På skærmen ses: IN VIVO BASELINE IN PROGRESS

• • Følgende meldinger kan ses under kalibreringen – UNSTABLE SIGNAL, WALL ARTIFACT ELLER WEDGE – lav fejlsøgning og tryk IN VIVO CALIBRATION igen

• • Tryk DRAW. Træk en blodprøve fra det distale ben (gule ben) på arterie pulmonalis kateteret. Blodprøven analyseres. Herefter indtastes SvO₂ og hæmotokrit værdien. Indtastning af enten hæmoglobin eller hæmatokrit medfører en automatisk beregning af den ikke indtastede værdi. Indtastes begge værdier, anvender systemet den sidst indtastede værdi

• • Start SvO2-målingen ved at trykke på CAL. På skærmen ses følgende melding: OPICAL MODULE UPDATE IN PROGRES. Hvorefter SvO₂ fremkommer på skærmen

SQI (signal kvalitet indikator) afspejler signalkvaliteten baseret på arteria pulmonalis-kateterets tilstand og placering i karret.

Niveau 1 (grønt): Normalt (alle aspekter af signalet er optimale)

Niveau 2 (grønt): Middel (angiver et moderat kompromitterende signal)

Niveau 3 (gult): Dårlig (angiver dårlig signalkvalitet)

Niveau 4 (rødt): Uacceptabel (angiver alvorlige problem med signalkvalitet)

Det anbefales kun at fortage kalibreringer, hvis SQI er på niveau 1-2. SQI ≥ 3 så bør der foretage fejlfinding af signalet. Kateteret skal kalibreres mindst en gang i døgnet samt, hvis der er større udsving i hæmoglobin koncentrationen.

Observationer

• • Kontinuerlig observation af mean pulmonary artery pressure (mPAP), SvO₂ og CI. Parametrene noteres på observationsskemaet hver time

• • Ændres parametrene noteres de oftere (eksempelvis hvert 15. minut)

• • Idealværdierne er individuelle og vil fremgå af patientens statusskema

Formål med observationer

• • Som sygeplejerske skal man kende normalområdet for MPAP, SvO₂, CI og være i stand til at reflektere over værdier, der afviger herfra samt handle derefter

• • Som sygeplejerske skal man kende pulmonalkurvens udseende og være i stand til at reflektere over afvigelser, samt handle derefter

Ændring af pulmonalkurve

Hvis kurvens amplitude flader ud kan det skyldes:

1. 1. Indkiling af kateteret

2. 2. At der sidder et koagel på spidsen af kateteret

3. 3. Manglende tryk i skylningspose

Sygeplejersken skal i den forbindelse sikre sig, at “ballonsprøjtens” stempel er trukket tilbage. Derefter skal man flushe på kateteret. Hvis dette ikke hjælper tilkaldes vagthavende anæstesilæge.

Hvis kurven ændres til RV-kurve, er spidsen gledet op i RV (right ventricular/højre ventrikel), hvilket kan give arytmier, og lægen skal tilkaldes.

Pleje og observation af indstikssted

Se instruks vedrørende CVK.

Ved transport af patienten

Skal patienten transporteres, kan patientdata (højde, vægt, BSA) og system-kalibreringen overføres via det optiske modul og således overflødiggøre en ny kalibrering.

Vigilancemonitoren slukkes. Det optiske modul og kateteret frakobles. Når transporten er overstået, tilkobles det optiske modul til Vigilancemonitoren samt til arteria pulmonalis-kateteret. Vigilancemonitoren tændes. Trykkes på SvO2. Vælg HENT OM-data. Dette medfører, at kalibreringsdata fra det optiske modul bliver brugt under den fortsatte SvO2-monitorering.

Komplikationer

Ved anvendelse af arteria pulmonalis-kateter er der risiko for komplikationer som beskrevet ved anvendelse af centralt vene kateter (instruks vedrørende CVK), dertil kommer komplikationer, der specielt er relateret til arteria pulmonalis-kateteret. Cirka 0.1-0.5 % af patienter monitoreret med arteria pulmonalis-kateteret får komplikationer.

Den hyppigste komplikation ved anlæggelses er arytmier, typiske ventrikulære ekstraslag (ca. 30 % får arytmier). Patienter med venstresidigt grenblok har større risiko for at udvikle komplet AV blok ved anlæggelse af arteria pulmonalis-kateter. Dette formodentligt pga. elektrisk irritation fra kateterspidsen, hvilket resulterer i fremkaldelse af højresidig grenblok. I dette tilfælde anvendes pacing med ekstern patch eller interne paceledninger afhængigt af den kliniske situation.

Endobronkial blødning efter anlæggelse af arteria pulmonalis-kateteret fremkommer i 0.06-0.20 %. Komplikation er alvorlig med høj mortalitet. Behandlingsplan udformes i samarbejde med thoraxkirurger.

Pulmonal infarkt er en sjælden komplikation, men det er vigtig at ballonen er desufferet hele tiden samt at pulmonalkurven monitoreres. Læsioner af klapper (tricuspidalklap og pulmonalklap) forekommer ved tilbagetrækning af arteria pulmonalis-kateteret, hvor ballonen ikke er deflateret.

Knudedannelse på kateter er ligeledes sjældne.

Trombedannelse på arteria pulmonalis-kateteret er nedsat de første 72 timer pga. heparin, bundet til overfladen af kateteret. Ved mistanke om dannelse af trombe på arteria pulmonalis-kateteret anvendes TEE til bekræftelse/udelukkelse.

Forkert placering af arteria pulmonalis-kateteret kan forekomme, derfor er det vigtig at observere tryk-kurven (pulmonal) under placeringen af arteria pulmonalis-kateteret.

Ballonruptur mistænkes ved manglende luft aspiration efter inflation af ballonen. Arteria pulmonalis-kateteret udskiftes.

Fastsyning under mitralkirurgi skal kontrolleres inden sternumlukning.

Seponering

Nedenstående vejledning gælder for afsnittets anvendte CCO Edwards pulmonale arteriekatetre. Hvis patienten er monitoreret med en anden type kateter end CCO Edwards, skal anæstesilæge kontaktes forud for seponering.

Generelt

Seponering af pulmonalt arteriekateteter foretages af anæstesilæge eller sygeplejerske der har gennemlæst og modtaget klinisk undervisning om pulmonalt arteriekateter, når seponering er ordineret af anæstesilæge. Ved modstand under fjernelsen skal anæstesilægen tilkaldes.

Cave: Har patienten en transvenøs pacemaker (kronisk pacemakerpatient) må pulmonal arterie-kateter kun fjernes af anæstesilæge (risiko for myokardieskade).

Fremgangsmåde

1. 1. Forbered patienten på proceduren herunder, at proceduren er smertefri for patienten.

2. 2. Tjek om eventuel intravenøs infusion skal kobles til anden intravenøs adgang og husk at flytte eventuel intravenøs medicin, der måtte løbe på det almindelige arteria pulmonaliskateters ekstra ben over på CVK/sheath/perifer venflon inden seponeringen.

3. 3. Patienten lejres med let eleveret hovedgærde og hovedet drejes væk fra indstiksstedet.

4. 4. Kontroller, at ballonen er tømt. Dette sikres ved at:

• • De to røde streger på låsen er på linie

• • Når dette er sikret, afmonteres sprøjten, herved sikres, at ballonen er tømt

• • Beskyttelsespose løsnes ved at dreje låsen mod uret og dernæst skubbes beskyttelseshylsteret ned til låsen mellem arterie pulmonalis kateter og sheath, dette gøres i forhold til at fjerne kateteret som det næste.

1. 5. Under samtidig observation af ekg fjernes arteria pulmonalis-kateter med en lang, konstant og rolig bevægelse.

2. 6. Hvis der er modstand stoppes seponering af arteria pulmonalis-kateter og vagthavende anæstesilæge kontaktes.

3. 7. Når arteria pulmonalis-kateter er helt ude, fjernes kateter og beskyttelsespose på følgende måde:

• • Hold på sheath’en og træk den hvide hætte af med en skruende bevægelse væk fra sheath’en.

1. 8. Tjek altid, at arteria pulmonalis-kateter er helt, inden det bortkastes.

2. 9. Sheat seponeres efter stuegang – samme fremgangsmåde som ved seponering af CVK.

Observationer og eventuelle komplikationer ved seponering

1. 10. Supraventrikulære ekstrasystoler, supraventrikulære takyarytmier

   1. 1. Opstår disse fortsæt med at trække kateteret ud. Svinder normalt når kateteret er helt ude, hvis ikke, kontaktes vagthavende anæstesilæge

2. 11. Ventrikulære arytmier

   1. 1. Opstår disse fortsæt med at trække kateteret ud. Svinder normalt når kateteret er ude, hvis ikke, kontaktes vagthavende anæstesilæge

3. 12. Skader på myokardie eller hjerteklap

   1. 1. Forebygges ved stop af seponering, hvis der er modstand, samt ved at tømme ballonen inden seponeringen

Normale hæmodynamiske parameter

Reference

Essentials of Cardiac Anesthesia: A Volume in Essentials of Anesthesia and Critical Care - Paperback (15 Aug 2008) by Joel A. Kaplan MD

Miller's Anesthesia: Expert Consult Premium Edition - Enhanced Online Features and Print, 1-2-Volume Set - Hardcover (24 Jun 2009) by Ronald D. Miller MD, Lars I. Eriksson, Lee A. Fleisher MD Dr., Jeanine P. Wiener-Kronish MD, et al.

Pinsky, MR. Practical issues of hemodynamic monitoring at the bedside. Surg Clin N Am 86 (2006) 1431-1456.

www.edwards.com

”Forståelse af hæmodynamiske målinger foretaget med Swan-Ganz kateter.” Baxter.

Intensiv sygepleje - Viden og praksis, Adam, Sheila K, Osborne, Sue, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk 1997

Region Nordjylland:

Centralt venekateter (CVK), Anæstesi- og intensivspecialet