Uro og konfusion hos ældre og demente
Beskrivelse
Indledning
Symptomer
Udredning
Behandling af delir
Behandling af adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer ved demens
Reference
Beskrivelse
Indledning
Der bør skelnes mellem delir og adfærdsforstyrrelse i forbindelse med demens idet behandlingsstrategien ved de to tilstande varierer.
Delir er pr. definition en forbigående tilstand, hjernens reaktion på somatisk overbelastning ved:
Somatisk sygdom: f.eks. cystit, obstipation, pneumoni, KOL, hypotension.
Lægemiddelbivirkning: f.eks. steroid, morfika, NSAID, parkinsonmidler
Abstinens: f.eks. alkohol eller benzodiazepin
Adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer i forbindelse med demens er af mere kronisk karakter uden anden somatisk årsag end demens
Symptomer
Forstyrret døgnrytme, bevidsthedssvækkelse, desorientering, motorisk uro, mistolkning, hallucinationer, angst, irritabilitet.
Udredning
Da de to tilstande ikke kan skelnes klinisk, især hvis adfærdssymptomerne ved demens opstår akut, bør der altid udredes somatisk:
• Anamnese + Obj.Us.
• Urinstix
• Blodprøver – Hb, Na, K, kreatinin, glucose, CRP, leukocytter
• Afhængigt af situationen evt rtg af thorax og ekg
Behandling af delir
• Behandling af udløsende årsag samt optimal pleje med væske, ro, lys
• Sanering af alt ikke livsnødvendigt medicin
• Tabl. Risperidon 0,75-1,75mg dagl. i få dage. Alternativt tabl./inj haloperidol 1-3 mg dagl .i få dage.
Behandling af adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer ved demens
Undlad medicinsk behandling ved rastløshed, råbeadfærd og symptomer, der kan relateres til sociale og plejefaglige problemer. Undlad endvidere ældre neuroleptika f.eks. nozinan, og benzodiazepiner.
• Sanering af alt ikke livsnødvendigt medicin.
• Ved tristhed, depression og angst: Tabl. cipramil 10 mg dagl., øges til 20 mg v mangel. på effekt efter 2 uger.
• Ved psykose, aggressivitet: Tabl. Risperdon 0,25-0,5 mg dagl.. - effekt først efter dage til uger. Husk seponering efter uger til få måneder.
Reference
Nils Christian Gulmann, Rationel farmakoterapi nr. 1 2006.