Lejring af patient i bugleje
Formål
At sikre optimal operationsadgang.
At undgå tryk på nerver, kar og hud.
• Ved bugleje er der størst tryk på plexus brachialis, n. ulnaris, ansigtet – specielt øjnene, thorax, v. cava, abdominal aorta, mammae, crista iliaca, n. femoralis, genitalier, patellae og n. peronæus.
At undgå træk på nerver og led.
At sikre patienten fri respiration.
At imødegå påvirkningen af cirkulationen.
At patienten opretholder normal legemstemperatur.
At respektere patientens blufærdighed.
At give kirurg, anæstesi- og operationspersonale bedst mulige arbejdsstillinger.
Definition af begreber
Beskrivelse
Fremstilling/ forberedelse til procedure Fladt leje med Tempurmadras + hoved-, thorax, hoftepude og benpuder. Specielt buglejrings udstyr findes i skab- vaskerum ved stue C. Engangshovedpude med spejl findes i OKOs depotrum 8 | • Det er en fælles opgave for anæstesi- og operationspersonale at gøre operationslejet klar. • Det er et samarbejde mellem anæstesi, portører og operationspersonale at lejre hoved, hals, nakke, arme og krop • Lejet gøres klar med tilhørende puder uden stof over/ under puderne samt engangshovedpude med spejl. Obs. at de røde puder ligger nederst, da de ikke er trykaflastende. De to armborde vinkles fremad. (Se billede) • Patienten afprøver evt. lejet inden anæstesi. • Patienten bedøves fra starten i sengen, der står på venstre side af lejet.

|
Fremgangsmåde | • 2 portører kaldes til hjælp med forflytning og lejring. • Alle ledninger og slanger frigøres, så de kan nå over lejet. • Pt. trækkes ud til kanten af sengen. • Ansigtspuden kan evt. lægges på patientens ansigt inden vending. Anæstesipersonale holder på tuben. • pt. højre arm lægges ned langs siden. • venstre ben lægges over højre ben. • Når alle er klar, tæller anæstesipersonalet til 3, og patienten vendes over egen akse. • Obs. at ansigtet er støttet uden tryk på næse og øjne, og at hovedet hviler plant uden at bøje i nakken. • Armene lejres let sænkede i forhold til lejet, så overstræk af patientens skulderled undgås. • Armene skal være let bøjede, så albuen ikke overstrækkes. Obs at N. Ulnaris ikke udsættes for tryk.

• Patientens arme må samtidig ikke strækkes fremad, da det øger risikoen for tryk på plexus brachialis (Jo længere bagud, des bedre). • Tjek at øverste pude ikke trykker på halsen, og at mammae ikke bliver klemt. • Tjek at symfysen hviler på den nederste grå pude. Denne placering vil forhindre for stort lændesvaj. • Kontrollér af de mandlige kønsorganer ikke bliver klemt

• Flade sorte + evt. røde puder under knæ og ben og sort buet pude ved fodled, således de er let bøjede. • Pt. dækkes til med tæppe på overkroppen og et tæppe over underekstremiteterne. • Velcrorem lægges over underekstremiteterne.
|
Generelle principper | • At der ikke er hudkontakt til metal • At lår-rem og andet nødvendigt lejringstilbehør anvendes, for at sikre patienten på lejet. • At være opmærksom på at der ikke laves tryk på patienten fra f.eks. assistancebord, eller personale. • Ved langvarig og belastende lejring, være opmærksom på evt. lejringsskift. • Ved operationens afslutning omlejres patienten hurtigst muligt, for at minimere belastende lejring.
|
Sikkerhed/ hygiejniske forholdsregler | • I NordEPJ dokumenteres lejringen i ”Perioperativ dokumentation” – under indgrebet. • Der tages altid individuelle hensyn til patienten og evt. afvigelser fra gældende procedurebeskrivelse noteres i NordEPJ i ”Perioperativ dokumentation” – under indgrebet. • Ved forflytning fra leje til seng observeres for evt. trykmærker. Hvis der er trykmærke dokumenteres det i NordEPJ under: Efter indgrebet – i afsnittet ”Medicinsk ordination/observation” under ”Andet” • Efter operationen køres patientens seng ind på ve. side af lejet, og patienten vendes tilbage ved hjælp af 2 portører. Patienten ekstuberes.
|
Note
Maksimal vægt på leje og undervogne.
Maquet leje stue C og B og G: 200 kg og undervogn 135kg
Ekstra billedmateriale i lejringsmappe.
Referencer
E.doc Århus kommune Hospital, Århus Sygehus, Kirurgisk afd. P
Standarder fra afd. AKO
Jørn Fryd ”huskeseddel”
Tempur lejringsmateriale