Ergoterapi til ambulante patienter med reumatoid artrit

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse2

3.1 Patientgruppe2

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Ergoterapeutisk vurdering og målsætning2

3.3.1 Formål2

3.3.2 Indhold2

3.4 Ergoterapeutisk intervention5

3.4.1 Formål5

3.4.2 Indhold5

3.5 Relevant tværfagligt samarbejde10

3.6 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling11

4. Referencer11

1. Formål

Formålet med denne instruks er at beskrive den ergoterapeutiske vurdering og intervention til patienter med reumatoid arthrit (RA) med henblik på at

• • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

• • sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser

• • sikre, at ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital, med særligt fokus på ergoterapeuter i Team Rehab har eller kan opnå kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for vurdering og intervention til ambulante patienter med RA.

2. Definition af begreber

Reumatoid artrit i moderat grad: I denne instruks betyder RA i moderat grad, at patienten klarer almindelige dagligdagsaktiviteter med få gener, og således er selvhjulpen, eller kun har behov for begrænset hjælp i dagligdagen.

Reumatoid artrit i svær grad: I denne instruks betyder RA i svær grad, at patienten kun klare få almindelige dagligdagsaktiviteter, og således er afhængig af hjælp i større eller mindre grad.

Self-efficacy: Individets egen tro og forventning om at kunne udføre en aktivitet med et godt resultat (1).

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod ambulante patienter med RA. Patientgruppen er kendetegnet ved ledhævelse, ledsmerter, træthed (fatique), morgenstivhed, reduceret muskelstyrke og/eller nedsat ledbevægelighed (2,3). Symptomerne vil typisk medføre vanskeligheder i forhold til at klare dagligdagsaktiviteter samt nedsat deltagelse i sociale og arbejdsmæssige sammenhænge (4).

Patienterne er sædvanligvis fast tilknyttet Reumatologisk Ambulatorium på Aalborg Universitetshospital.

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Patienterne henvises elektronisk til ergoterapi efter gældende henvisningsprocedure (https://pri.rn.dk/Sider/7198.aspx). De indkaldes elektronisk eller per brev efter gældende retningslinje. Denne patientgruppe modtager sædvanligvis ergoterapi én til tre gange, afhængig af det individuelle behov.

Ergoterapeuten vurderer patientens genoptræningsbehov med særlig fokus på

• • vurdering af patientens rapporterede tidligere og nuværende aktivitetsformåen, herunder patientens ønsker og motivation for deltagelse i aktivitet

• • vurdering af patientens aktivitetsudførelse med særlig fokus på primær daglige aktiviteter og/eller ved komplekse aktiviteter afhængig af patientens aktuelle aktivitetsformåen

• • vurdering af behov for aktivitetstræning herunder instruktion i kompenserende strategier samt brug af hjælpemidler

3.3 Ergoterapeutisk vurdering og målsætning

3.3.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse i den akutte fase er via en klientcentreret og aktivitetsbaseret praksis at vurdere patientens genoptræningsbehov og-potentiale. Den ergoterapeutiske vurdering består indledningsvis af et interview og efterfølgende observation og analyse af patientens aktivitetsudførelse. Formålet er en vurdering af patientens aktuelle aktivitetsformåen og funktionsevne med henblik på hurtig iværksættelse af en målrettet ergoterapeutiske intervention samt vurdering af eventuelt behov for videre genoptræning.

3.3.2 Indhold

Den ergoterapeutiske vurdering tager udgangspunkt i arbejdsprocesmodellen The Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) (5) og består af

• • at indsamle indledende oplysninger herunder brug af interviewbasserede undersøgelsesredskaber, brede spørgsmål for at forstå hvem patienten er og hvad det er for en situation de står i, hvilken værdi patienten tillægger sine aktiviteter, hvad patienten ønsker for fremtiden og hvilke aktiviteter patienten ønsker at prioritere i det ergoterapeutiske forløb

• • observation og analyse af patientens aktivitetsudførelse

• • konklusion, herunder afklaring af aktivitetsproblemer samt vurdering af genoptræningsbehov og- potentiale

Hvis det vurderes, at der er behov for yderligere information omkring patientens aktivitetsformåen ud over den information patienten kan frembringe i interviewet, kan ergoterapeuten observere på patientens aktivitetsformåen ved udførelse af en kendt aktivitet.

3.3.2.1 Indsamling af indledende oplysninger

Ergoterapeuten indhenter oplysninger fra patientens journal blandt andet med fokus på

• • indlæggelsesårsag og formål med indlæggelse

• • smerter, ledstatus og gigtaktivitet

• • ordinerede undersøgelser, eksempelvis blodprøver, røntgenundersøgelse, ultralydsscanning samt resultater heraf

• • patientens tidligere funktionsevne, aktivitetsniveau samt omgivelser

• • patientens nuværende mobilitet

• • hvorvidt diagnosen er afklaret og formidlet til patienten

Specielle forholdsregler

Ved aktivitet i gigten med mange hævede og ømme led udelades som hovedregel øvelser med modstand.

Interview

Ergoterapeuten anvender ustruktureret interview med henblik på at indsamle oplysninger og afdække patientens oplevelse af tidligere og nuværende aktivitetsformåen, herunder de situationsspecifikke sammenhænge.

Der indhentes oplysninger om patientens oplevelse af

• • tidligere funktionsevne på aktivitets- og deltagelsesniveau

• • nuværende aktivitetsformåen

• • kroppens funktioner og anatomi

• • omgivelsesmæssige faktorer

Derudover spørger ergoterapeuten ind til patientens oplevelse af, hvad der udføres tilfredsstillende (styrker) og hvad der potentielt vil være problematiske samt om patienten kan udføre aktiviteterne selvstændigt og med eller uden hjælpemidler.

Ved behov kan Canadian Occupation Performance Measure (COPM) (6) eller ADL-Taksonomi (7) anvendes for at klarlægge den klientcentrerede udførelsessammenhæng. De 10 dimensioner kan anvendes som en ramme til at sikre nødvendig viden for at lære patienten at kende (8).

Ergoterapeuten spørger ind til, hvilken værdi patienten tillægger aktiviteterne fx om de udføres af pligt eller lyst, eller ud fra forventninger fra andre samt om patientens håb og drømme for fremtiden. Sammen med patienten, finder ergoterapeuten ud af, hvilke aktiviteter, der skal være udgangspunktet for observation af aktivitetsformåen.

3.3.2.2 Udførelsesanalyse

Ergoterapeuten observerer og analyserer patientens motoriske-, processuelle- og/eller sociale interaktionsfærdigheder via aktivitet, som gradueres til patientens aktuelle aktivitetsformåen inden for:

• • Personlig ADL (P-ADL) (eksempelvis spisning, af- og påklædning af OE)

• • Instrumental ADL (I-ADL) (eksempelvis spisning, af- og påklædning af OE)

Efter observationen indsamler ergoterapeuten patientens perspektiv på aktivitetsformåen i forhold til styrker og udfordringer fx ved brug af spørgsmål som:

• • Hvordan synes du det gik?

• • Var der dele af opgaven, som du ikke synes gik så godt, som du gerne ville have det skulle gå?

• • Var der dele af opgaven, du synes var anstrengende?

• • Var der dele af opgaven, hvor du oplevede at bruge ekstra tid?

• • Var der dele af opgaven, hvor du var sikker eller usikker?

• • Var der dele af opgaven, hvor du havde brug for hjælp?

• • Var der dele af opgaven, hvor du oplevede øget smerter?

Ergoterapeuten analyserer aktivitetsudførelsens kvalitet i forhold til kvalitetsparametrene; anstrengelse, effektivitet, sikkerhed, selvstændighed og hvis relevant socialt hensigtsmæssig adfærd. Derudover vurderes der på patientens grad af tilfredshed samt grad af diskrepans (5).

Vilkår, omstændigheder og patienttilstande kan nødvendiggøre, at ergoterapeuten ud fra en samlet vurdering beslutter hvilke aktiviteter, der potentielt vil være betydningsfuldt eller formålstjenligt for patienten, at der observeres på.

Ergoterapeuten anvender enten standardiserede og validerede undersøgelser som Assesment og Motor and Process Skills (AMPS) (9) eller uformelle ikke-standardiserede observationer af aktivitetsudførelse med beskrivelse af de motoriske-, processuelle og/eller sociale interaktionsfærdigheder (5).

3.3.2.3 Supplerende undersøgelser

Supplerende undersøgelser udføres, hvis interview og observation af patientens aktivitetsudførelse ikke vurderes tilstrækkelig for at vurdere patientens genoptræningsbehov og kan bestå af nedenstående undersøgelser.

• • Patientens oplevelse af og beskrivelse af:

  • - Ledsmerter, optræden, udbredelse og intensitet samt lindrende og provokerende faktorer

  • - Muskelstyrken i hænderne i forbindelse med aktivitetsudførelse

  • - Morgenstivhed, forekomst og varighed

• • Observation af overekstremiteter med henblik på afklaring af ledhævelse og/eller fejlstillins – især i håndled og fingre

• • Undersøgelse af ledbevægeligheden i overekstremiteter

3.3.2.4 Afsluttende vurdering

Ergoterapeuten sammenfatter og afklarer årsagerne til patientens aktivitetsmæssige udfordringer. I den afsluttende vurdering har ergoterapeuten fokus på kvaliteten af patientens aktivitetsudførelse, behovet for hjælpemidler, samt omgivelsernes påvirkning eller begrænsning i forhold til aktivitetsudførelsen. Ydermere tages højde for patientens aktuelle aktivitetsformåen sammen lignet med tidligere aktivitetsformåen samt patientens ressourcer og motivation for genoptræning.

Med baggrund heri planlægges patientens videre genoptræningsforløb og eventuelle ergoterapeutiske intervention i et tæt samarbejde med patient, pårørende og tvær professionelle samarbejdspartnere.

3.4 Ergoterapeutisk intervention

3.4.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske intervention i den akutte fase er at fremme patientens muligheder for deltagelse i aktivitet samt fremme patientens evne til at udføre de daglige aktiviteter vedkommende ønsker eller har behov for at udføre. Ergoterapeuten tilsigter, at interventionen er aktivitetsbaseret, og at patienten inddrages og gøres aktiv i det omfang, det et muligt (5).

Målet er at opnå et aktivitets- og deltagelsesniveau, der forebygger funktionstab, samt fremmer patientens mulighed for at udføre og deltage i aktivitet ved at patienten vejledes i at benytte hensigtsmæssige strategier og teknikker, og hvor patienten kan håndtere smerter, træthed og nedsat aktivitetsformåen bedst muligt (9).
 

3.4.2 Indhold

Den ergoterapeutiske intervention er alt efter patientens behov rettet mod at

• • generhverve udførelsesfærdigheder via aktivitetsbaseret færdighedstræning

• • genopbygge kropsfunktioner og andre klientmæssige elementer

kompenserer for nedsatte udførelsesfærdighede

De tre interventionsmodeller kan udvælges i kombination eller de kan afløse hinanden.

Ofte vil patienten instrueres i og afprøve små dagligdagsaktiviteter i samarbejde med ergoterapeuten, som patienten på egen hånd vil træne videre med mellem sine ambulante tider.

3.4.2.1 Generhvervede model for aktivitetsbaseret færdighedstræning

Formålet med aktivitetsbaseret færdighedstræning er at bedre patientens aktivitetsformåen og selvstændighed i daglige aktiviteter. Og at understøtte patientens motoriske og processuelle færdigheder. Ergoterapeuten vælger denne interventionsfase, hvis der er en forventning om, at patientens medicinske behandling kan have god effekt og patienten efter en kortere periode kan genvinde sit tidligere funktions- og aktivitetsniveau uden at være begrænset af gigtaktivitet eller andre ledgener.

Ergoterapeuten vælger i samarbejde med patienten en aktivitet, som er meningsfuld for patienten. Aktivitetstræningen tager udgangspunkt i patientens tilstand, hvorfor det kan variere fra småaktiviteter hos patienter med RA i svær grad til mere krævende og komplekse aktiviteter inden for I-ADL hos patienter med højere aktivitetsformåen. Træningen kan eksempelvis indebære aktiviteter, der indeholder delopgaver som:

• • Personlige aktiviteter som tandbørstning, klippe negle, knappe knapper, lyne lynlås, spise et måltid

• • Køkkenaktiviteter som at lave kaffe/the, skrælle og skære grøntsager, smøre brød, koge kartofler, åbne konserves

• • Huslige opgaver som at stryge tøj, vride en klud, lægge vasketøj sammen, rede seng/skifte sengelinned, pudse vinduer, støvsuge

• • Andre aktiviteter som at strikke, ordne have, håndtere elektronik, spille bræt/kortspil

Aktiviteten gradueres for at sikre, at patienten træner inden for nærmeste udviklingszone. Dette kan eksempelvis foregå i køkkenaktiviteter, hvor:

• • Patienten gradvist udfører flere delopgaver i tilberedningen af måltidet frem for at spørge om/købe sig til hjælp

• • Patienten instrueres i kompenserende strategier som at indlægge pause undervejs, når der tilberedes et måltid, hælde vandet fra kartoflerne på en alternativ måde, hvor gryden tippes på bordkanten eller hvor aktivitetens sværhedsgrad ændres ved gradvist at udføre mere komplekse opskrifter med flere og flere delprocesser
   

I forbindelse med træning af aktivitet vil ergoterapeuten guide patienten verbalt og/eller fysisk i forhold til patientens aktivitetsformåen. De motoriske færdigheder kan fx trænes ved at skifte sengetøj, hvor patienten blandt andet skal gribe om og manipulere sengetøjets hjørner, løfte dynen for at få sengetøjet på plads uden anstrengelse og ryste den med passende styrke og hastighed. De processuelle færdigheder kan fx trænes ved at tilberede et let måltid, hvor patienten skal håndtere ingredienserne, så de ikke falder på gulvet samt samle og arrangere ingredienserne i et arbejdsfelt.

Ergoterapeuten kan vælge at lade patienten benytte alternative redskaber som eksempelvis en elektrisk tandbørste, fortykket greb på grydeskeen eller anvende en fugtig svamp og en handske på hånden i stedet for at tørre sig med toiletpapir ved afføring.

Ergoterapeuten kan vælge at ændre opgavens sværhedsgrad ved brug af hjælpemidler, som for en periode kan kompensere for nedsat selvstændig aktivitetsformåen.

3.4.2.2 Genopbyggende model for forbedring af kropsfunktioner og andre klientmæssige elementer

Formålet med træning af aktivitet kan også være at forbedre kropsfunktioner og andre klientmæssige elementer. Ergoterapeuten vælger i samarbejde med patienten en aktivitet, som er meningsfuld for patienten. Aktivitetstræningen tager udgangspunkt i patientens tilstand, hvorfor det kan variere fra småaktiviteter hos patienter med svær reumatoid arthrit til mere krævende og komplekse aktiviteter inden for P-ADL og/eller I-ADL hos patienter med højere aktivitetsformåen.

Træning af aktivitet kan eksempelvis indebære træning af funktionen i hænderne ved at bage brød, tørre støv af eller spise et måltid med kniv og gaffel.

Aktiviteten gradueres kontinuerligt for at sikre, at patienten træner inden for nærmest udviklingszone. At spise et måltid med kniv og gaffel kan eksempelvis gradueres ved at der vælges konsistenser, der bliver svære og svære at skære ud.

I forbindelse med træning af aktivitet vil ergoterapeuten efter behov guide patienten verbalt og/eller fysisk alt efter patientens aktivitetsformåen.

Ergoterapeuten kan instruere patienten i kompenserende strategier for mindske forværring af ledsmerter, disse afprøves gennem aktivitet med henblik på at finde den bedst egnede løsning for den enkelte patient eksempelvis:

• • Energibesparende principper fx opdeling af aktiviteter med hvilepause mellem delaktiviteterne eller fordele anstrengende opgaver hen over ugen

• • Graduering af aktiviteten så den matcher patientens funktionsevne eksempelvis at snitte grøntsager siddende på en køkkenstol, hvis patienten får ondt, når vedkommende står i længere tid

• • Udvælgelse, tilpasning og afprøvning af hjælpemidler i aktivitet for at sikre og understøtte at patienten bevarer en så høj grad af selvhjulpenhed som muligt, relevante hjælpemidler er eksempelvis småhjælpemidler til brug i køkkenet eller i forbindelse med personlig pleje

3.4.2.3 Kompensere for nedsatte udførelsesfærdigheder

Formålet med tilpassende aktivitet er at kompensere for patientens nedsatte aktivitetsformåen, så patienten kan udføre meningsfulde daglige aktiviteter med størst mulig selvstændighed.

Ergoterapeutens rolle i forhold til patienter med diagnosen RA er at øge patientens mulighed for at klare dagligdagsaktiviteter ved hjælp af ændrede arbejdsvaner eller bevægemønstre, brug af ledaflastningsprincipper, brug af hjælpemidler samt ændringer i patientens nærmiljø f.eks. patientens hjem eller arbejdsplads (10).

Ergoterapeuten vælger denne intervention, hvis hverken den generhvervende eller den genopbyggende intervention forventes eller har vist sig at resultere i forbedret aktivitetsudførsel. Interventionen foregår ved, at ergoterapeuten sammen med patienten planlægger og gennemfører aktiviteter med fokus på at kompensere for patientens nedsatte aktivitetsformåen.

Hjælpemidler

Relateret til patientens nedsatte aktivitetsformåen vurderer ergoterapeuten kontinuerligt behovet for hjælpemidler og udvælger, tilpasser og afprøver disse med fokus på hensigtsmæssig anvendelse.

Relevante hjælpemidler er oftest badebænk, småhjælpemidler til måltidet eller tilberedning af dette samt til personlig pleje, bad samt af- og påklædning.

Der kan også være tale om kropsbårne hjælpemidler som håndleds- og/eller fingerskinner (se afsnit 3.5.2.4)

Hvis patienten på grund af varigt nedsat funktionsevne, har brug for permanente hjælpemidler til brug i hjemmet eller på jobbet eller har behov for boligændringer, kontaktes patientens hjemkommune herom, jævnfør ”Lov om social service” § 112 og § 116 (12), eller ”Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats” § 100 (12).

Redskaber

Relateret til patientens nedsatte aktivitetsformåen kan ergoterapeuten vælge at tilpasse og afprøve alternative redskaber som eksempelvis at anvende plastazote til at fortykke greb på eksempelvis make-up børster, skruetrækkere eller grydeskeer

Kompenserende strategier

De kompenserende strategier retter sig mod at kompensere for nedsatte motoriske og procesmæssige færdigheder.

Kompenserende strategier ift. nedsatte motoriske og procesmæssige færdigheder kan være:

• • Ændring af de fysiske og sociale omgivelser ved at der tages kontakt til patientens hjemkommune med henblik på boligændringer eller ved at ændre opgavens sværhedsgrad, så patienten vejledes i eksempelvis at ændre tingenes placering i køkkenskabene eller at anvende gryderne med to håndtag til at holde omkring frem for kasserollen med ét

• • Undervisning i en forenklet måde at udføre en given aktivitet på eksempelvis ved at anvende køkkenmaskiner til røre- og snitte opgaver i køkkenet eller ved at ændre hændernes placering på redskaberne, så patienten undgår en smertefuld vinkel på håndleddet

• • Brug af hjælpemidler som for eksempel vinklede knive, fortykket bestik, lågåbner eller silikoneunderlag under skålene.

Patienten kan instrueres i ledaflastning, hvor formålet er at lære patienten strategier, som retter sig mod at bevare eller forbedre ønsket funktionsevne og aktivitetsformåen via tilpasning af arbejdsteknikker, opmærksomhed på hensigtsmæssig brug af leddene, håndøvelser (se afsnit 3.5.2.5) samt brug af skinner og hjælpemidler med det mål at mindske træthed, forbedre muskelstyrke samt ledbevægelighed og mindske smerter (10).

Ergoterapeuten vejleder patienten i energibesparende teknikker og principper for hensigtsmæssig brug af leddene, samt vejleder i brug af aflastende og kompenserende hjælpemidler i forbindelse med dagligdagsaktiviteter. Ergoterapeuten lægger vægt på at patienten afprøver teknikkerne i forbindelse med aktivitet og afprøver alternative måder at udføre aktiviteterne på, med det formål at aktiviteten kan udføres med mindst mulig anstrengelse og mindst mulig provokation af smerter (10). Afprøvning af teknikkerne kan blandt andet foretages i forbindelse med at tilberede et let måltid eller skifte sengetøj.

Der er stærk evidens for at instruktion i ledaflastning forbedrer funktionsevnen, mindsker smerter og øger patientens self-efficacy (2,13) (Level 1).

Der er få studier, som undersøger effekten af ADL-træning og brug af hjælpemidler i forhold til RA, men ifølge en retrospektiv spørgeundersøgelse er der en vis evidens for, at ændrede arbejdsvaner eller bevægemønstre og brug af hjælpemidler samt ændringer i nærmiljøet reducerer selvrapporterede vanskeligheder i forhold til ADL (10) (Level 3).

ADL-træningen bygger på empirisk viden samt konsensus blandt erfarne ergoterapeuter indenfor det reumatologiske speciale om, at indsatsen reducerer vanskeligheder og smerter i forbindelse med udførelsen af dagligdagsaktiviteter (Level 5).

Kropsbårne hjælpemidler

Håndledsskinner

Formål med brug af håndledsskinner er at aflaste, smertelindre og stabilisere håndleddet ved aktiviteter som belaster håndleddet (14). Håndledsskinner betegnes derfor som funktionsskinner.

Patienten afprøver håndledsskinnerne i forbindelse med aktivitet, og ergoterapeuten instruerer i korrekt brug af skinnerne. Skinnerne tilpasses ved behov.

Ergoterapeuten udlåner håndledsskinner fra Aalborg Universitets Hospital, i de tilfælde, hvor skinnerne ses som en del af behandlingen, jævnfør ”Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehuset” (15).

Ergoterapeuten ansøger patientens hjemkommune om håndledsskinnerne i de situationer, hvor skinnerne betragtes som et hjælpemiddel, jævnfør ”Lov om social service” § 112 (11).

Der er en vis evidens for, at håndledsskinner reducerer smerter, både umiddelbart efter ibrugtagning og efter patienter har brugt dem i en periode. Ligeledes er der en vis evidens for, at grebsstyrken øges umiddelbart efter ibrugtagning. Imidlertid er der også studier, der peger på, at brug af skinner kan påvirke fingerfærdigheden negativt (13,14) (Level 1). Det er derfor vigtigt med en grundig afprøvning af skinnerne, før de udleveres til patienten.

Fingerskinner

Formålet med brug af fingerskinner er at forebygge yderligere fejlstilling samt øge stabilitet i fingre. Der er mangelfuld forskning indenfor området, men ifølge to mindre studier, ses en tendens til, at brug af fingerskinner, enten specialfremstillede eller præfabrikerede, kan forbedre fingerstabilitet og mindske fejlstilling i fingrenes yderled hos voksne med svanehalsdeformitet på grund af RA.

Evidensstyrken er svag, idet evidensen bygger på et enkelt RCT med få deltagere samt et follow up-studie (16,17) (Level 3).

3.4.2.4 Funktionstræning

Formål med håndøvelser er at bevare smidighed og forebygge fejlstillinger, samt opnå/vedligeholde styrke og ledbevægelighed i hænderne, så patienten kan bevare eller forbedre muligheden for at klare dagligdagsaktiviteter (18).

Ergoterapeuten laver et individuelt tilpasset øvelsesprogram og instruerer patienten i dette med henblik på, at patienten selvstændigt kan lave øvelserne hjemme. Øvelsesprogrammet består af øvelser til træning af ledbevægelighed og/eller styrke af muskler i hænder og fingre.

En randomiseret kontrolleret undersøgelse viser stærk evidens for at et skræddersyet øvelsesprogram til træning af bevægelighed og styrke i hænder, hos patienter i medicinsk behandling med sygdomsmodificerende lægemidler, blandt andet øger håndfunktionen, og ADL færdigheder (19) (Level 1). Da studiet yderligere på baggrund af en sundhedsøkonomisk vurdering anser instruktion i håndøvelsesprogram som værende omkostningssvagt, anbefales det som et supplement til den medicinske behandling (19).

Andre videnskabelige undersøgelser om brug af håndøvelser til behandling af patienter med RA, viser en vis evidens for at udførelse af et håndøvelsesprogram med modstand, kombineret med ledbevægelighedsøvelser, på længere sigt giver øget styrke (20). Evidensstyrken ved disse undersøgelser er svag, idet evidensen bygger på et enkelt RCT og en ukontrolleret undersøgelse (Level 2-3). Litteraturen beskriver det som vigtigt, at der ved instruktion i et øvelsesprogram tages hensyn til patientens gigtaktivitet og eventuelle fejlstillinger (20).

Paraffinhandsker

Som opvarmning inden håndøvelserne benyttes oftest paraffinhandsker. Erfaringsmæssigt opnås der ved ca. 10-15 minutters behandling med paraffinhandsker en midlertidig smertelindring samt en øget smidighed i hænderne, hvorved effekten af de efterfølgende håndøvelser forbedres (18).

Dette bygger på empirisk viden og konsensus blandt erfarne ergoterapeuter indenfor det reumatologiske speciale (Level 5).

3.5 Relevant tværfagligt samarbejde

Ergoterapeuten samarbejder ved behov med sygeplejersker, socialrådgiver og læger tilknyttet Reumatologisk Ambulatorium.

3.6 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Ved behov tager ergoterapeuten i samarbejde med patienten og lægen stilling til eventuel udarbejdelse af genoptræningsplan med henblik på almen genoptræning.

Visitator, kommunal terapeut eller jobkonsulent kontaktes vedrørende ansøgning om hjælpemidler,

boligændringer eller arbejdsindretning.

4. Referencer

1. 1. Brandt Å, Peoples H, Pedersen U, Al. E. BASISBOG I ERGOTERAPI. 4. udgave. cph.: Munksgaard Danmark; 2019. 576 p.

2. 2. Malcus-Johnson P, Carlqvist C, Sturesson AL, Eberhardt K. Occupational therapy during the first 10 years of rheumatoid arthritis. Scand J Occup Ther. 2005;12(3).

3. 3. Ekelman BA, Hooker L, Davis A, Klan J, Newburn D, Detwiler K, et al. Occupational therapy interventions for adults with rheumatoid arthritis: An appraisal of the evidence. Vol. 28, Occupational Therapy in Health Care. 2014.

4. 4. Siegel P, Tencza M, Apodaca B, Poole JL. Effectiveness of occupational therapy interventions for adults with rheumatoid arthritis: A systematic review. Vol. 71, American Journal of Occupational Therapy. 2017.

5. 5. Fisher A, Marterella A. Powerful practice – A model for Authentic Occupational Therapy. Center for Innovative OT Solutions. 2019.

6. 6. Townsend E, Polatajko H. Menneskelig aktivitet II : en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. 1. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2008. 533 p.

7. 7. Törnquist K, Sonn U. ADL-Taxonomin® – en bedömning av aktivitetsförmåga. 4.0. Sveriges Arbetsterapeuter´s forlag; 2017. 68 p.

8. 8. Fisher A. OTIPM – En model for planlægning og implementering af top-til-bund, klientcentreret og aktivitetsbaseret interventioner. 1st ed, 3. Wæhrens E, editor. København: Munksgaard Danmark; 2018. 224 p.

9. 9. Fisher A. Assessment of Motor and Process Skills, Volume 1. : Developm. Three Star Press inc.; 2012.

10. 10. Vliet Vlieland TPM, Pattison D. Non-drug therapies in early rheumatoid arthritis. Best Pract Res Clin Rheumatol. 2009 Feb;23(1):103–16.

11. 11. Børne- og Socialministeriet. Bekendtgørelse af lov om social service [Internet]. 2018. p. 72. Available from: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1114

12. 12. Beskæftigelsesministeriet. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats [Internet]. 2016. p. 35. Available from: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/977

13. 13. Steultjens EMJ, Dekker J, Bouter LM, van Schaardenburg D, van Kuyk M-AH, van den Ende CHM. Occupational therapy for rheumatoid arthritis: a systematic review. Arthritis Rheum. 2002 Dec;47(6):672–85.

14. 14. Hammond A. Rehabilitation in rheumatoid arthritis: a critical review. Musculoskeletal Care. 2004;2(3):135–51.

15. 15. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet [Internet]. 2013. p. 4 Availble from: Available from: file:///C:/Users/u61c/Downloads/C20130907909.pdf

16. 16. Knipping A. A study comparing use and effects of custom-made versus prefabricated splints for swan neck deformity in patients with rheumatoid arthritis. Hand Ther. 2000;5(4):101–7.

17. 17. Zijlstra TR, Heijnsdijk-Rouwenhorst L, Rasker JJ. Silver ring splints improve dexterity in patients with rheumatoid arthritis. Arthritis Care Res. 2004;51(6).

18. 18. Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk teknologivurdering. Leddegigt : medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling [Internet]. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. 2002. Available from: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2003/Publ2003/SST_leddeg_AS5,-d-,pdf.ashx

19. 19. Lamb SE, Williamson EM, Heine PJ, Adams J, Dosanjh S, Dritsaki M, et al. Exercises to improve function of the rheumatoid hand (SARAH): a randomised controlled trial. Lancet (London, England). 2015 Jan;385(9966):421–9.

20. 20. Wessel J. The effectiveness of hand exercises for persons with rheumatoid arthritis: a systematic review. J hand Ther Off J Am Soc Hand Ther. 2004;17(2):174–80.