Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Sygepleje til patienter som får anlagt et permanent blærekateter. Uretralt kateter (UK) eller suprapubisk kateter (SK)

Beskrivelse

At patienten sikres en sufficient blæredrænage

At de hygiejniske retningslinjer følges og overholdes

At patienten føler sig velinformeret og tryg ved drænageformen

 

Planlægning

Patienten forelægges de forskellige muligheder for blæretømning herunder RIK/SIK og transuretralt/suprapubisk blærekateter. Fordele og ulemper skitseres for patienten og dennes pårørende.

Er det konstateret at RIK/ SIK ikke er muligt og patienten ønsker et blærekateter, ordinerer lægen kateteranlæggelsen i journalen. I samarbejde med pt. tages stilling til om det skal være et transuretralt kateter eller suprapubisk kateter og forberedes patienten på kateteranlæggelsen.

 

Vedr. katetertype, kateterstørrelse, ballonindhold, langtidsdrænage og korttidsdrænage, anlæggelse, skift af ventil og pose samt af kateteret se:

Urinvejsdrænage

Fremgangsmåde ved urinvejskateter

 

Forberedelse af patienten

Patienten vejledes om kateteranlæggelsen og baggrunden for denne.

Patienten klargøres efter afdelingens instruks.

Er der tale om et transuretralt kateter er det ofte en sygeplejeopgave at lægge kateteret.

Er der tale om et suprapubisk kateter, assisteres lægen og patienten observeres samt funktionen af kateteret observeres.

 

Udførelse

Der gøres klar til kateteranlæggelse efter instrukserne:

UK

Anlæggelse af uretralkateter, der efterlades som blivende blæredrænage, KAD ellers se Urinvejsdrænage under "Langtids transurethralt blærekateter" v. kateteranlæggelse

SK

Urinvejsdrænage under "Langtids suprapubisk blærekateter" v. kateterankæggelse

Hvis patientes UK skiftes i Urologisk Ambulatorium

Urinvejsdrænage ved "Langtids transurethralt blærekateter" under kateterskift og seponering

 

Skift af SK i Urologisk Ambulatoroium

Skift af suprapubisk ballon kateter anvendt som langtidsdrænage, ellers se Urinvejsdrænage under "Langtids suprapubisk blærekateter" v. kateterskift og seponering

Kateterstørrelse

Så lille CH. som muligt, som samtidig sikrer sufficient drænage.

Hvis der ikke er ordineret andet anbefales CH.14. Kateteranlæggelsen dokumenteres i Clinical Suite under invasive/noninvasive adgange.

 

Ballonindhold

Hvis ikke andet er ordineret anbefales 5 ml, 10% vandopløselig glycerin i ballonen.

 

Drænageform

Det er vigtigt at få ordineret, om der er tale om korttidsdrænage ≤ 7 dage (kan strække sig op til 3 uger) eller, der er tale om langtidsdrænage ≥ 7dage, da drænageformen afhænger af det.

 

Langtidsdrænage

I samråd med læge og patient tages der stilling til, om der skal anvendes pose, kateterventil eller en kombination.

Patienten medgives ventiler og dag/natposer indtil en bevillingsanmodning er sagsbehandlet i kommunen.

Er der tale om en varig løsning udfærdiges der en bevillingsanmodning til kommunen. Se under bevillingsanmodning.

 

Katetrets liggetid

Skiftes første gang efter max 6 uger. Herefter hver 6.-12. uge. Se producentens anvisning i forhold til hvorlænge et kateter kan ligge.

Hvor skal katetret skiftes

Første skift af suprapubisk kateter foretages i urologisk ambulatorium. Der bookes tid i Bookplan på s1. Herefter overgår skift af kateter til egen læge eller hjemmesygeplejerske (både UK og SK).

 

Skift af subrapubisk kateter kan skiftes v. e.l. eller hjemmesygeplejerske, obs. plan for dette.

 

Patientens egenomsorgskapacitet, vejledning og undervisning

Patientens egenomsorgskapacitet vurderes, specielt med henblik på, om vedkommende selv vil kunne klare nedre personlig hygiejne/kateterpleje og evt. forbindskift. Desuden om patienten vil kunne klare pose/prop tømning og evt. pose/ventil skift.

Patienten forevises et kateter og får forklaring på, hvordan det er internt fikseret med ballon. Patienten bør samtidig prøve at åbne og lukke pose/ventil.

Patienten skal informeres om vigtigheden i at undgå knæk, træk og tryk på kateteret. Mænd med UK om muligt skal have den penoscrotale vinkel rettet ud. Her til kan anvendes Fleksitrax.

Patienten vejledes i fiksering af evt. pose under hensyntagen til optimal drænage.

Patienten vejledes i væskeindtag på 1,5-2 liter dagligt og observation af urinproduktion, tilstopning/lækage og udseende.

Ved brug af ventil skal den åbnes og blæren tømmes hver 3-4 time i de vågne timer, og oftere ved trang. Blæren må generelt ikke rumme mere end 4 dl ved tømning (dog 6 dl om morgenen).

Den skriftlige vejledning gennemgås med patienten og medgives.

Det er vigtigt at pt. undervises i observationer og hvilke gener der kan opstå, herunder hvordan patienten i så fald skal reagere.

 

Link til PDF filer med patient information:

Sådan bruger du blærekateter med ventil

Sådan bruger du blærekateter tilsluttet pose

Sådan bruger du suprapubisk kateter eller topkateter med ventil

Sådan bruger du topkateter - subrapubisk kateter med pose

 

Patienten orienteres om, at kateteret skal skiftes hvis:

  • Patienten har symptomer på urinvejsinfektion og samtidig sættes i antibiotisk behandling.

Der tages stilling til katetereskift. Er kateteret nyanlagt/skiftet <7 dage er dette ikke nødvendigt. Kateterskift foretages gerne ved behandlingsopstart eller 1 døgn efter opstart af behandling med antibiotika, eller når det praktisk kan lade sig gøre, dog under selve antibiotik kuren.

 

Hjemmesygeplejen

I samråd med patienten vurderes, hvad hjemmesygeplejen skal bistå med.

Hjemmesygeplejen bør altid adviseres, evt. blot pr. telefon, om at patienten kommer hjem med et nyanlagt kateter.

Det giver patienten en kontaktmulighed til hjemmesygeplejen som tryghed, eller hvis der opstår problemer omkring kateteret.

 

Suprapubisk kateter

Hjemmesygeplejersken skal altid adviseres, da evt. problemer bør tages vare på hurtigst muligt.

Patienten skal informeres om at tage kontakt til hjemmesygeplejersken hvis kateteret pludselig glider ud. Herved kan hjemmesygeplejersken genanlægge det. Alternativt hvis kanalen lukker sig, indføre et unoplastkateter i kanalen, fiksere det til en pose og kontakte Urologisk Dagafsnit mhp. genanlæggelse.

 

Forbinding skal tilses de første dage efter anlæggelse med henblik på sivning eller infektionstegn. Derefter skal forbinding skiftes mindst X 1/uge.

Hvis der ikke er blødning eller sivning og det er et ballonkateter kan forbinding undværes efter 24 time. Ønsker patienten forbinding kan vedkommende om muligt selv skifte den.

 

Bevillingsanmodning

Ved varigt behov, skal der hurtigst muligt laves en bevillingsanmodning på de nødvendige remedier. Ansøgningen sendes til bevillingsmyndigheden i hjemkommunen.

Der medgives remedier (poser,ventiler) til bevillingsanmodningen er færdigbehandlet. Fra kommunen har modtaget bevillingsanmodningen og til denne er færdigbehandlet må der gå op til 8 uger, hvorfor hospitalet skal forsyne patienten med poser og ventiler i denne periode. Efter ca. 14 dage kan remedierne bestilles via církulærekøb/hjemmepatienter. cirkulaerkoeb.centraldepotet@rn.dk

Er der tale om midlertidigt behov skal sygehuset medgive remedier (poser, ventiler) til brug, indtil næste skift.

 

Livskvalitet

Når patienten får et permanent kateter, vil livskvaliteten blive påvirket på forskellig vis. Det er vigtigt, at finde ud af hvilket socialt liv patienten lever, og bidrage med mulige løsningsforslag, således det bliver muligt, at opretholde det ønskede aktivitetsniveau.

Ofte giver et SK flere muligheder for, at leve et aktivt liv end med UK, bl.a. vil det med et SK være muligt at opretholde et aktivt seksualliv.

SK kan være en fordel hos kørestolsbrugere eller hvis patienten cykler meget.

Ved SK undgås de uretrale gener/komplikationer.

Ved SK kan det betyde en del besvær og ubehag for patienten, hvis det glider ud og ikke genanlægges umiddelbart efter.

 

Målgruppe – modtagelse

Patienter, der får anlagt uretralt eller subrapubisk blærekateter

Formål

At patienten sikres en sufficient blæredrænage.

At de hygiejniske retningslinjer følges og overholdes.

At patienten føler sig velinformeret og tryg ved den nye drænageform.

Referencer

Urinvejsdrænage

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer, SSI