KAD, Suprapubisk kateter, SIK Aalborg UH
Begrebsafklaring
Kateter á demeure (KAD) er et kateter, som efterlades i urinblæren mhp. at drænere urinen.
KAD kan dække både over et transuretralt blærekateter og et suprapubisk kateter (SPK).
Steril Intermitterende Kateterisation forkortes SIK. Steril Intermitterende kateterisation anvendes hos patienten, som har behov for mekanisk tømning af urinblæren, og skal altid overvejes frem for anlæggelse af KAD.
For yderligere definitioner se Urinvejsdrænage 5.5
Inkrustationer er kendetegnet ved kalkaflejringer, som ved berøring kan føles som grus. Inkrustationer kan bevirke tilstoppet kateter, samt lædere uretralslimhinden ved seponering og forårsage bakteriæmi.
Beskrivelse
Denne instruks beskriver retningslinjer og overvejelser, som det sundhedsfaglige personale bør gøre sig, når det vurderes, at patienten har brug for et kateter som en midlertidig eller permanent løsning for at sikre sufficient urinvejsdrænage.
Planlægning
Patienten forelægges de forskellige muligheder for blæretømning herunder SIK og transuretralt/suprapubisk blærekateter. Fordele og ulemper skitseres for patienten og evt. dennes pårørende.
SIK er et bedre alternativ til KAD, hvis det kan praktiseres. SIK giver færre uretrale- og blæregener, samt nedsætter infektionsrisikoen. Vurderingen foretages om muligt sammen med patienten.
Hvis patienten tømmes vha. SIK er det vigtigt, at et hydrofilcoatet kateter kun ligger i blæren/urethra svarende til den tid det tager at tømme blæren. Et hydrofilcoatet kateter har en overflade som bevirker, at kateteret suger fugten i uretra til sig. Når kateteret så skal seponeres vil det have suget sig fast i uretralslimhinden, hvilket bevirker små mikrolæsioner, som kan give blødning, svie, ubehag og eventuelle arvævsdannelser til følge.
Korttidsbehandling med blærekateter kan være indiceret hos akutte patienter, per- og postoperativt, ved urinretention, bevidsthedssvækkelse, massiv hæmaturi med besværet vandladning og timediuresemåling. Som hovedregel er der ikke medicinsk indikation for kateteranlæggelse blot på baggrund af blot en større mængde residualurin. Se eventuelt Urinretention.
Er det konstateret, at SIK ikke er muligt, og patienten ønsker et blærekateter, ordinerer lægen kateteranlæggelsen og en seponeringstidspunkt i journalen. I samarbejde med patienten tages stilling til, om det skal være et transuretralt kateter eller et suprapubisk kateter, og patienten forberedes på kateteranlæggelsen.
Film om kateterspidser og spidser
Se denne film og få forklaring på Forskellige katetertyper og spidser
SIK af mænd
- Længden af mandens urethra er ca. 20 cm, så det meste af kateteret skal op i urethra.
- Den penoscrotale vinkel skal rettes ud, det er vigtigt at der trækkes i penis og ikke forhuden.
- Urinrørsåbningen kan åbnes ved at klemme på glans.
- Der kan mærkes modstand ved den eksterne sphinkter, som ved den vågne patient kan fornemmes som vandladningstrang. Er denne svær at passere, kan det være en fordel at lade kateteret ”stå på sphinkteren” et øjeblik, hvorefter kateteret som regel glider let igennem. Det er også en mulighed, at øge det intraabdominale tryk ved at lade patienten eks. hoste eller forsøge at starte en vandladning. Lykkes det ikke ved ovennævnte manøvrer at få kateteret igennem, kan dette trækkes lidt tilbage og den penoscrotale vinkel forsøges rettet yderligere ud. Det vil sige at der trækkes op i penis i ca. 90⁰ vinkel, når patienten ligger i rygleje.
- Når eksterne sphinkter er passeret kan der ligeledes mærkes modstand på prostata niveau.
- Når kateteret har passeret prostata, kan der hos enkelte mærkes modstand inden kateteret kommer helt op i blæren, dette kan være forårsaget af en ”stejl bagkant”.
Forberedelse af patienten
Patienten vejledes om kateteranlæggelsen og baggrunden for denne.
Patienten klargøres efter instruks Urinvejsdrænage 5.5.
Er der tale om et transuretralt kateter er det ofte en sygeplejeopgave at lægge kateteret.
Er der tale om et suprapubisk kateter anlægges dette af lægen, og sygeplejersken støtter patienten igennem proceduren, observerer patienten for smerter og sikrer funktionen af kateteret efterfølgende.
Udførelse
Uretralt blærekateter
Se Urinvejsdrænage 5.5 under "Langtids transurethralt blærekateter" ved kateteranlæggelse.
Suprapubisk kateter
Patienten henvises til Urologisk Afdeling mhp. planlægning/vurdering af behov for suprapubisk kateter. Et suprapubisk kateter kan anlægges i Urologisk Ambulatorium, hvis patienten kan rumme omkring 2-3 dl. i blæren. Alternativt anlægges det ultralydsvejledt via Radiologisk afdeling.
For anlæggelse se Urinvejsdrænage 5.5 under "Langtids suprapubisk blærekateter" ved kateteranlæggelse.
Ved skift af uretralt blærekateter
Se Urinvejsdrænage 5.5 ved "Langtids transurethralt blærekateter" under kateterskift og seponering.
Ved skift af suprapubisk kateter
Se Skift af suprapubisk ballon kateter anvendt som langtidsdrænage, ellers se Urinvejsdrænage under "Langtids suprapubisk blærekateter" under kateterskift og seponering.
Kateterstørrelse og dokumentation
Der vælges et kateter af så lille ch. som muligt, som samtidig sikrer sufficient drænage.
Hvis der ikke er ordineret andet, anbefales silikonekateter ch. 12-16.
Kateteranlæggelsen dokumenteres i EPJ under Dokumentation/invasive/noninvasive adgange, KAD eller suprapubisk. Hvis det drejer sig om SIK dokumenteres i aktiviteten 'Urin, kateter (Væskeskema)'. Heri kan der noteres 'Tømt, antal ml' samt vinges af i 'Engangskaterisation af blæren'. På den måde bliver data også overført til væskeskema, hvis dette anvendes.
Der er opsat mulighed for at vælge typen 'Suprapubisk kateter' i Adgangemodulet.
Under indlæggelsen vurderes det dagligt om der fortsat er indikation for den ordinerede urinvejsdrængage. Katetret skal seponeres, så snart indikationen for katetret ikke længere er til stede. Hvis patienten udskrives eller hjemsendes efter ambulant konsultation, skal der foreligge plan for pleje, hygiejne og observationer af ex glans, forhuden og lejring af kateter. Ligeledes skal der foreligge et seponeringstidspunkt af kateteret (se afsnittet ”Vejledning i håndtering og fiksering af kateteret”). Den afdeling, hvorpå patienten har fået anlagt kateteret, er ansvarlig for at patienten har poser mm. indtil patienten modtages til udredning i Urologisk afdeling.
Indikationen og senere seponering for urinvejsdrænage dokumenteres i EPJ under invasive/noninvasive adgange. Her noteres endvidere forventet seponeringstidspunkt (i kommentarfeltet), størrelse og spids (nelaton eller tiemann) på katetret samt mængden af 10% glycerin i ballonen.
Ballonindhold
Som udgangspunkt anbefales 5 ml 10% glycerinopløsning i ballonen. Det noteres under Dokumentation/invasive og noninvasive adgang, hvad og hvor mange ml 10% glycerin eller saltvand, der kommes i ballonen. Hvis der udelukkende fyldes saltvand i ballonen og patienten udskrives med et kateter, skal hjemmesygeplejersken efterfylde ballonen hver 14 dag. Fyldes der derimod glycerinopløsning i ballonen skal ballonen ikke efterfyldes.
Drænageform
Det er vigtigt at få ordineret, om der er tale om korttidsdrænage ≤ 7 dage (kan strække sig op til 3 uger) eller om der er tale om langtidsdrænage ≥ 7dage, da valget af steril eller usteril urinpose afhænger af dette. I samråd med læge og patient tages der stilling til om der skal anvendes pose, kateterventil eller en kombination. Se Urinvejsdrænage 5.5.
Patienten medgives ventiler og dag-/natposer indtil en bevillingsanmodning er sagsbehandlet i kommunen. Er der tale om en varig løsning udfærdiges der en bevillingsanmodning til kommunen. Se under Korrespondance, Hjælpemidler og bevillingsanmodning.
Katetrets liggetid
Kateteret skiftes første gang efter 6-8 uger, da kateterspids og ballon observeres for belægninger i form af inkrustationer, da hyppigheden af fremtidige kateterskift hver 6.-12. uge afhænger af dette. Se producentens anvisning i forhold til hvor længe et kateter kan ligge.
Hvor skal katetret skiftes
Transuretralt blærekateter skiftes ved praktiserende læge eller hjemmesygeplejerske. Hos de patienter, hvor kateterskiftet er kompliceret, foretages skiftet i Urologisk Afdeling.
Første skift af suprapubisk kateter foretages i Urologisk Ambulatorium. Herefter overgår skift af kateter til egen læge eller hjemmesygeplejerske.
Patientens egenomsorgskapacitet, vejledning og undervisning
Patientens egenomsorgskapacitet vurderes, specielt med henblik på om vedkommende selv vil kunne klare nedre personlig hygiejne/kateterpleje og evt. forbindingsskift. Desuden om patienten vil kunne klare pose-/ventiltømning og evt. pose-/ventilskift.
Patientens livskvalitet vil være påvirket på forskelligt vis, og det er vigtigt at bidrage med løsningsforslag således patienten, så vidt det er muligt, kan opretholde det ønskede aktivitetsniveau.
Vejledning i håndtering og fiksering af kateteret
Patienten forevises et kateter og får forklaring på, hvordan det er internt fikseret med ballon. Patienten bør samtidig prøve at åbne og lukke pose/ventil.
Patienten skal informeres om vigtigheden i at undgå knæk, træk og tryk på kateteret. Mænd med transuretralt blærekateter skal have den penoscrotale vinkel rettet ud, hvortil der kan anvendes evt. FlexiTrak. Nedenfor ses en sådan fiksering med tilsluttet pose, og dernæst et billede med kateterfiksering med tilsluttet ventil.
Hos kvinder fikseres det transuretrale blærekateter på låret/lysken, som vist nedenfor.
Fiksering af suorapubisk kateter med tilsluttet pose og ventil hos både kvinde og mand udføres som vist neden for:
Patienten vejledes i fiksering af evt. pose under hensyntagen til optimal drænage.
Patienten vejledes i væskeindtag på 1,5-2 liter dagligt og observation af urinproduktion, tilstopning/lækage og udseende. Koncentreret urin betyder formentlig et for lille indtag af væske og patienten skal derfor opfordres til øget væskeindtag. Er der blodig urin efter et kateterskift skal væskeindtaget øges i forhold til det vanlige.
Ved brug af ventil skal den åbnes og blæren tømmes hver 3.-4. time i de vågne timer og oftere ved trang. Blæren må generelt ikke rumme mere end ca. 4 dl. ved tømning (dog 6 dl. om morgenen).
Den skriftlige vejledning gennemgås med patienten og medgives.
Det er vigtigt, at patienten undervises i observationer, og hvilke gener der kan opstå, herunder hvordan patienten i så fald skal reagere.
Forhuden trækkes frem over glas penis.
Urinvejsinfektion og antibiotika
Når patienten har et blærekateter, har denne pr. definition bakteriuri efter 1-3 uger. Dette er uden betydning, når dette ikke giver patienten symptomer.
MEN hvis patienten har symptomer på urinvejsinfektion og samtidig sættes i antibiotisk behandling, da skal kateteret skiftes. Er kateteret nyanlagt/skiftet <7 dage er dette ikke nødvendigt. Kateterskift foretages gerne ved behandlingsopstart eller 1 døgn efter opstart af behandling med antibiotika - eller når det praktisk kan lade sig gøre, dog under selve antibiotikakuren.
Hvornår åbentstående kateter
Det anbefales at have åbentstående kateter til poser i følgende situationer:
Fordele ved suprapubisk kateter
Ofte giver et SPK flere muligheder for at leve et aktivt liv end med et transuretralt blærekateter. Med et SPK vil det være muligt at opretholde et aktivt seksualliv. SPK kan være en fordel hos kørestolsbrugere, demente eller hvis patienten cykler meget. Ved SPK undgås de uretrale gener/komplikationer.
Patientinformaton
På PDF-centret kan relevante patientinformationer fremsøges under følgende titler:
Hjemmesygeplejen
I samråd med patienten vurderes, hvad hjemmesygeplejen skal bistå med.
Hjemmesygeplejen skal altid adviseres om at patienten kommer hjem med et nyanlagt kateter.
Det giver patienten en kontaktmulighed til hjemmesygeplejen som tryghed, eller hvis der opstår problemer omkring kateteret.
Under Kommunikation i EPJ findes fortrykte breve, som skal tilrettes den enkelte patient. Unødig tekst slettes/tilrettes. For frase til korrespondance til hjemmesygeplejen se bilag.
Suprapubisk kateter
Hjemmesygeplejersken skal altid adviseres, da evt. problemer bør tages vare på hurtigst muligt. For frase til korrespondance til hjemmesygeplejen vedrørende patient med suprapubisk kateter se bilag.
Patienten skal informeres om at tage kontakt til hjemmesygeplejersken, hvis kateteret pludselig glider ud. Herved kan hjemmesygeplejersken genanlægge det. Alternativt hvis kanalen inden lukker sig, indføres et ikke-hydrofil coatet kateter/unoplastkateter i kanalen. Dette fikseres til en pose og der tages kontakt til nærmeste urologiske dag-/sengeafsnit mhp. genanlæggelse.
Forbinding skal tilses de første dage efter anlæggelse med henblik på sivning eller infektionstegn. Derefter skal forbinding skiftes 1-2 gange ugentligt.
Hvis der ikke er blødning eller sivning og det er et ballonkateter kan forbinding undværes efter 24 timer. Ønsker patienten forbinding kan vedkommende om muligt selv skifte den.
Bevillingsanmodning
Ved permanent behov, skal der hurtigst muligt laves en bevillingsanmodning på de nødvendige remedier. Ansøgningen sendes til bevillingsmyndigheden i hjemkommunen via kommunens ”sikker mail”.
Der medgives remedier (poser, ventiler, fiksering) til bevillingsanmodningen er færdigbehandlet. Fra kommunen har modtaget bevillingsanmodningen og til denne er færdigbehandlet må der gå op til 8 uger, hvorfor hospitalet skal forsyne patienten med poser og ventiler i denne periode. Cirka 14 dage efter kateteret er blevet anlagt kan remedier såsom poser og ventiler bestilles via cirkulærekøb/hjemmepatienter cirkulaerkoeb.centraldepotet@rn.dk
Er der tale om midlertidigt behov skal sygehuset medgive remedier (poser, ventiler, fiksering) til brug indtil næste skift.
For eksempel på bevillingsanmodning på en patient der er færdigudredt og færdigbehandlet se bilag.
Tilstopningstendens af kateter
Hvis patienten har massive problemer med at kateteret stopper, og hvis skylning med natriumklorid ikke kan afhjælpe problematikken, kontaktes Urologisk Ambulatorium for råd og vejledning med diverse skyllevæsker i form af Uro-Tainer og Polyhexanid, se desuden Behandling af urinblære med Uro-Tainer®.
Såfremt hospitalsafdelingen ordinerer skyl på kateteret med natriumklorid i en afgrænset periode, da skal hjemmesygeplejersken medbringe remedier og natriumklorid fra kommunens sygeplejedepot.
Målgruppe – modtagelse
Sundhedsfagligt personale der er i kontakt med patienter, der har behov for blæretømning enten vha. SIK, transuretralt eller subrapubisk blærekateter.
Formål
At patienten sikres en sufficient blæredrænage.
At patienten føler sig velinformeret og tryg ved den nye drænageform.
At de hygiejniske retningslinjer følges og overholdes.
Referencer
Urinvejsdrænage
Fremgangsmåde ved urinvejskateter
Nationale infektionshygiejniske retningslinjer, SSI
