Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Pleuradræn, observation og pleje – Medicinsk Afdeling, RHN

 

Formål

At sikre kvaliteten af plejen til patienter med pleuradræn.

Definition af begreber

Pleuradræn (Plastikslange, der anvendes til at tømme væske eller luft ud af pleurahulen).
Der anvendes henholdsvis tyndt og tykt dræn afhængig af formålet:

  • • Tyndt dræn/Grisehalekateter: Bliver anlagt ultralydsvejledt i røntgen til drænage af væske/sekret.

  • • Tykt dræn: Bliver anlagt ved pneumothorax af almenkirurgerne på operationsgangen.

Pneumothorax (Luft i pleurahulen):

  • • Spontan pneumothorax: Kan opstå både hos lungeraske personer og hos patienter med underliggende lungesygdom, ofte KOL. Disse behandles i medicinsk regi.

  • • Pneumothorax i forbindelse med anlæggelse af dræn: Der kan ved et uheld ske beskadigelse af lungehinden ved anlæggelse af tyndt dræn, hvorved pneumothorax opstår. Oftest beholder patienten det tynde dræn, hvorpå der sættes en Heimlichs-ventil med opsamlingspose.

  • • Traumatisk pneumothorax: Kan opstå ved uheld eller som komplikation til operation. Disse behandles i kirurgisk regi.

Heimlichs-ventil: Envejsventil, der sikrer, at luft kan komme ud af pleurahulen, men ikke ind.

Trykpneumothorax: Overtryk i pleurahulen. Kræver øjeblikkelig intervention af læge med anlæggelse af tyk venflon midtklavikulært i 2. interkostalrum. Diagnosen stilles klinisk ved lavt blodtryk, hurtig, svag puls og halsvenestase og cyanose.

Thopaz drænboks: Lille kompakt pleuradrænagesystem med indbygget Heimlichs-ventil, der også kan indstilles med sug.

Drænpose: Pose med bundprop, bruges til opsamling af pleuravæske ved tynde dræn.

Drænpose med Heimlichs-ventil: Heimlichs-ventil, der er koblet til pose med bundprop og udluftningsventil, bruges til såvel udluftning fra pleurahulen og opsamling af pleuravæske ved tynde dræn.

Subkutant emfysem: Luftansamling i underhuden, der fremtræder som hævelse og knitrende fornemmelse ved berøring af huden.

”Fedtemad”: Forbinding, der består af 2 store stykker Jelonet (10x20 cm) foldet sammen, så fedtemaden er ca. 5x5 cm.

Beskrivelse

Tyndt dræn

Umiddelbart efter anlæggelse

Hvis røntgenbilledet før drænanlæggelse viste meget pleuravæske, skal man være opmærksom på at holde pauser i udtømningen i starten. Hvis der umiddelbart kommer mere end 1-2 liter pleuravæske i posen, skal drænet lukkes (på trevejshanen) i ½-1 time. Derefter kan der genåbnes. Der holdes pause igen, hvis der hurtigt kommer yderligere 1-2 liter pleuravæske i posen. På denne måde kan man imødegå, at patienten bliver dårlig pga. for hurtig udtømning. Det skyldes, at væsken har fyldt meget i brysthulen, og udtømning skal derfor ske i tempi, så organer og blodkar kan følge tilbage til vanlige placering uden væske.

Observation og pleje hos patienten

  • • Almentilstand

  • • Smerter (ved smerter behandles med Paracetamol, evt. kombineret med morfika, i første omgang Tramadol)

  • • Respiration (saturationsmåling efter behov – mindst x 1 i hver vagt)

  • • Temperatur og puls mindst x 2 dagligt

  • • Subkutant emfysem

  • • Dræn observeres, om det fungerer/kommer væske i posen

  • • Væske/sekret observeres angående mængde og udseende

  • • Posen tømmes, når den er ¾ fuld

  • • Forbinding observeres og skiftes hver 3. dag eller ved fugt

  • • Alle observationer noteres i EPJ.

Fysisk aktivitet i forbindelse med ”daglige aktiviteter” skal fortsættes som vanligt – obs. behov for smertestillende.
 

Prøvetagning – (se bilag)

Undersøgelser af pleuravæske er lægeordinerede, og er oftest:

  • • Dyrkning og Resistensundersøgelse (D+R).
    Prøven (ca. 10 ml) tages umiddelbart efter drænanlæggelsen og sendes til Mikrobiologisk Afdeling i Aalborg.

  • • Cytologisk undersøgelse på PAI (Hjørring).
    Ved ukendt årsag til pleuravæske, skal al pleuravæske sendes dagligt på hverdage til undersøgelse hos Patologerne, indtil diagnose haves. Sendes i eddikedunk eller plastbøtte (med låg). I weekenderne skal væsken opsamles dag for dag i hver sin dunk med angivelse af dato for opsamling.

  • • Undersøgelse for Protein.
    Prøven (ca. 10 ml) sendes i almindeligt urinprøveglas til undersøgelse på laboratoriet i Hjørring.

  • • Undersøgelse for Metabolitter.
    Prøven sendes i specialglas med Heparin (sprøjte til a-gas). Sendes umiddelbart – holdbarhed 30 minutter på isvand.

  • • Undersøgelse for Lactatdehydrogenase (LD).
    0,5 ml. sendes i almindeligt urinprøveglas.

 

Skylning af dræn

De tynde dræn har tendens til at stoppe til, specielt ved empyem, og de skal skylles igennem med 20-50 ml NaCl ca. 3 gange i døgnet – skal lægeordineres. På denne måde bliver kaviteten i lungen også skyllet.

Skylning foregår via trevejshanen, der kan drejes, så der kan lukkes af til hhv. posen og lungen.

 

Seponering af dræn

De tynde dræn fjernes ved mindre end 100 ml væskeproduktion pr. døgn.

Dræn fjernes af sygeplejersken efter lægeordination. Forbindingen fjernes, drænes trækkes ud, og der påsættes steril forbinding/silikoneforbinding med vandtæt overflade.

Indimellem kan det sive (en del) fra drænstedet efter seponeringen, og forbinding skiftes ved behov/gennemsivning. Forbinding kan fjernes efter 1-2 dage.

Posen tømmes i bækkenkoger og kasseres med alm. affald.

 

Tykt dræn

Umiddelbart efter anlæggelse

Når drænet anlægges af kirurgerne på operationsgangen påsættes en Thopaz-drænboks.

 

Observation og pleje hos patienten

  • • Almentilstand

  • • Smerter (ved smerter behandles med Paracetamol, evt. kombineret med morfika, i første omgang Tramadol)

  • • Respiration (saturationsmåling efter behov – mindst x 1 i hver vagt)

  • • Temperatur og puls mindst x 2 dagligt

  • • Subkutant emfysem

  • • Dræn observeres, om det fungerer. Det ses ved, om der er bevægelse i slangen ved vejrtrækning/hoste. På Thopaz-drænboks kan det ses på kurven, om lungen er udfoldet, og om den forbliver udfoldet ved bevægelse/hoste

  • • Væske/sekret observeres angående mængde og udseende

  • • Hvis drænagebeholderen bliver fuld, skal den skiftes under kortvarig afklemning af drænet.
    Ny drænagebeholder og slangesæt findes i skab i drænrummet (stue 14). Det sikres at Thopaz-drænboks fungerer inden fornyet tilkobling til drænet

  • • Forbinding observeres og skiftes hver 3. dag eller ved fugt

  • • Alle observationer noteres i EPJ
     

Fysisk aktivitet i forbindelse med ”daglige aktiviteter” skal fortsættes som vanligt – obs. behov for smertestillende. Thopaz-drænboksen har indbygget batteri med 4-8 timers varighed, så patienten kan gå frit omkring – også med sugeeffekt. Thopaz-drænboksen oplades i dockingstationen, når patienten er på stuen.

 

Prøvetagning

Der tages sjældent prøve fra de tykke dræn, da de er anlagt pga. pneumothorax, men det er muligt at trække prøve ud med sprøjte og kanyle.
Ved prøver til PAI sendes hele boxen + janetsprøjte og ca. 10 cm. sugeslange. Så udtager de selv prøvematerialet.

 

Sug på dræn

Sug kan tilkobles drænboksen fx ved behandlingssvigt efter 48 timer. Skal altid lægeordineres. Thopaz-drænboks kan indstilles til sug uden tilkobling til sugeaggregat. Se vejledning.

 

Brug af Heimlichs ventil

Heimlichs ventil bruges som oftest kun i de tilfælde, hvor patienten skal overflyttes til Thoraxkirurgisk Afdeling i Aalborg, eller hvis patienten udskrives til hjemmet med tykt dræn pga. manglende behandlingsrespons af pneumothorax. Skift fra Thopaz drænboks til Heimlichs ventil skal altid aftales med læge.

I forbindelse med skift afklemmes det tykke dræn kortvarigt med en pean, mens der skiftes om. Herefter tages pean af igen.

 

Seponering af dræn

Når lungen har været udfoldet i 24 timer, og der ikke er luftproduktion i drænet, kan det fjernes. Det kan ses på kurven på Thopaz-drænboksen, men der tages altid nyt røntgen af thorax inden seponering. Drænet må ikke afklemmes forinden pga. risiko for trykpneumothorax.

Drænet fjernes af læge, og sygeplejersken assisterer.

 

Klargøring til seponering af dræn

  • • Sterile handsker til lægen

  • • Sterilt sutursæt

  • • En ”fedtemad”

  • • Blå forbinding (10x10 cm)

  • • Plaster

 

Procedure

  • • Lægen skal have sterile handsker på.

  • • Sutur er oftest en tobaksposesutur. Denne skal strammes til, når drænet seponeres.

  • • Umiddelbart når drænet trækkes ud, lægges ”fedtemad” over drænstedet for at forhindre ny pneumothorax

  • • Ovenpå ”fedtemad” lægges en blå forbinding (10x10 cm), som fastgøres grundigt med plaster.

  • • Drænbeholderen kasseres med alm. affald, hvis der ikke er væske/pus heri - ellers kasseres den i gul affaldspose som klinisk risikoaffald.

  • • Thopaz-drænboks vaskes af med fugtig sæbeklud inden den sprittes af

  • • Portør rekvireres til at bringe Drænbox tilbage til OP.

Der skal tages kontrol-røntgen af thorax efter 4 timer.

Når tykt dræn fjernes, må der ikke bruges PEP-fløjte i 7 dage pga. risiko for fornyet pneumothorax.

Forbinding kan fjernes efter ca. 3 dage.

Sutur kan fjernes hos egen læge efter 7-10 dage.

 

Forholdsregler for patienten med pneumothorax efter seponering af dræn

Patienterne skal informeres om, at de ikke må flyve i 1 uge efter, lungen er udfoldet. Desuden at de ikke må dykke med flasker på grund af risikoen for at udvikle trykpneumothorax.
Begge dele fremgår af informationsark (se bilag).

 

Behov for permanent pleuradræn

Ved udskrivelse af patienter med permanent pleuradræn/PleurX henvises til instruks: PleurX-dræn

 

Referencer

Dansk Lungemedicinsk Selskab – Pneumothorax

Instruks om Spontan Pneumothorax - Klinik Medicin, RHN:

http://pri.rn.dk/pri/SV/MC/Sider/8071bf58-06cc-463c-85a4-2a0e501908f5.aspx?sf=0f1d671e-93f2-436f-bf73-ab219e7899e1

Instruks om Hygiejne ved brug af dræn (5.7), Infektionshygiejnen:

http://pri.rn.dk/pri/infek/Sider/e932b977-3a71-4c86-8b91-9f207d048723.aspx?sf=All

Instruks om anlæggelse af Tykke dræn ved pneumothorax, Kirurgisk Afdeling:

http://pri.rn.dk/pri/SV/KA/Sider/37be3d0d-be83-41bd-b7dc-33f851b64c7d.aspx?sf=0f1d671e-93f2-436f-bf73-ab219e7899e1