Ambulant cystoscopi ved sygeplejerske
Beskrivelse
Planlægning
Alle læger i urologisk afdeling kan ordinere kontrolcystoskopi ved sygeplejerske i henhold til følgende kriterier: Kontrol af patienter med blæretumor
Kontrollen foretages af 2 cystoskopi-sygeplejersker. Alternativt 1 cystoskopi-sygeplejerske og 1 assisterende sygeplejerske.
Ansvar
Overlæge Knud Fabrin
Sygeplejersker der har gennemgået ambulatoriets oplæringsprogram
Før cystoskopien
Der tages ladt urin fra hos patienter der kommer til første cystoskopi efter BCG-behandling.
Sygeplejersken spørger ind til evt. cystitsymptomer hos patienten – ved mistanke om cystit, tages U-stix fra. Herefter følges nedenstående.
Ved >+3 leukocytter og negativ nitrit sendes urin til D/R. Der konfereres med læge mhp, om der kan cystoskoperes under antibiotikadække, eller om cystoskopien skal udsættes – og om patienten skal i antibiotikabehandling eller afvente svar på D/R.
Ved positiv nitrit og symptomer sendes urin til D/R, cystoskopi udsættes og der konfereres med læge mhp. antibiotikabehandling.
Når der sendes urin til D/R sendes svaret til ogpavelisten i ambulatoriet. Ved negativ D+R markeres denne som set og patienten kontaktes ikke. Ved positiv D+R sendes svaret videre til læge mhp. opstart af antibiotika.
Evt. urinprøve til egen læge 1 uge efter endt behandling.
Evt. urinprøve til egen læge 1 uge før næste cystoskopi.
Ved let makroskopisk hæmaturi uden ledsagende symptomer kan cystoskopien forsøges gennemført. Ved kraftig makroskopisk hæmaturi konfereres med læge.
Konsultationen
Patienten klargøres af den sygeplejerske, der forestår cystoskopien, iht. proceduren Cystoskopi
Sygeplejersken spørger ind til; hæmaturi/vandladningsgener/cystitsymptomer/smerter
Patientens CPR-nr. kontrolleres
Cystoskopien udføres
Via cystoskop tømmes blæren for urin, og der fyldes saltvand i blæren, indtil blærens slimhinde er glat – eller patienten føler vandladningstrang. Patientens ostier identificeres. Herefter gennemgås blærens slimhinde systematisk: venstre sidevæg, blæretop, højre sidevæg, forvæg, bagvæg samt blærens bund ved looping. Urinrøret efterses i forbindelse med, at cystoskopet trækkes ud af blæren.
Ved tvivlstilfælde eller problemer under cystoskopien tilkaldes ledig, kompetent læge fra ambulatoriet.
Ved recidivfrihed sendes blæreskyllevæske til cytologisk undersøgelse - kun patienter med Ta lavmaligne forandringer i blæren skal ikke have taget cytologi fra rutinemæssigt.
Der udfyldes elektronisk rekvisition til patologerne.
Der gives ny tid til patienten iht. retningslinjer for kontrol af blæretumores.
Hvis patienten afsluttes lægges journalen efterfølgende til speciallæge med henblik på godkendelse.
Hvis der er recidiv foretages journaloptagelse ved læge på dagen hvis muligt, alternativt på subakutlinjen.
Efter cystoskopien
Sygeplejersken laver journalnotat.
Læger i blære-/prostatateam har ansvaret for at cytologisvarene gennemses, at relevante tiltag iværksættes, samt at patienten får brevsvar efter aftale.
Hos patienter der kontrolleres for tidligere uroteltumorer i blæren er der ikke indikation for billeddiagnostisk kontrol af øvre urinveje.
Hos patienter der er nefroureterektomeret for uroteltumor i øvre urinveje er der ikke indikation for rutinemæssig billeddiagnostisk kontrol af kontralaterale øvre urinveje.
Definition af begreber
Cystoskopi: blærekikkertundersøgelse.
CIS: Carcinoma in situ
T-stadie: se Nationale kliniske retningslinjer for behandling af blæretumorer i Danmark, Dansk BlæreCancer Gruppe, DaBlaCa 1/10 2018
Målgruppe – modtagelse
Patienter der går til kontrol-cystoskopi
Formål
At kontrollere patienter med kendte blærepolypper for recidiv
At cystoskopien er struktureret og udføres på et kvalificeret fagligt niveau
At patienter oplever et veltilrettelagt og trygt besøg
Referencer
Nationale kliniske retningslinjer for behandling af blæretumorer i Danmark, Dansk BlæreCancer Gruppe DaBlaCa, 1/10 2018
Laboratorievejledningen Laboratorievejledningen for Region Nordjyllands sygehusvæsen