Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Betjeningsvejledning til Mobiletterne

MOBILETTE:

Husk at visitere henvisningen til HUDE og start henvisningen inden du går fra afdelingen.

 

Opstart: Drej nøglen mod venstre til vandret + lidt mere til du kan høre hardwaren starte, før da nøglen tilbage til vandret.
Tænd softwaren på knappen til venstre for USB-stik.

Vent til display er klar.

 

Finde patient: Tryk på knappen ”Patient” (øverste venstre hjørne). Sikrer dig at der står ON-line nederst i skærm billedet og at net-stikket er sat i.
Kontroller at navnet på patienten står på patientlisten. Tryk nu på ”ON-line” knappen og tryk på OK x 2 indtil der kommer til at stå OFF-line. Nu kan du tage net stikket ud.

Gå i ”Patient” igen og marker den pågældende patient og tryk på OK.

Apparatet er nu klar til eksponering.

 

Vælge eksponering: Du vælger din eksponering ud fra listen, der er inddelt i kategorier fx traume, thorax, abd. intensiv og pæd. thorax. Herunder vælger du den rigtige eksponering.

 

Ændring af kV og mAs: tryk på ”Change” i hø side af skærmen, her kan du ændre på kV og mAs værdier, HUSK at trykke OK når du har ændret dem. Efter at have taget billedet går værdierne automatisk tilbage til det oprindelige.

 

Eksponering: du kan eksponere på 2 måder. Du kan benytte knappen som vi kender fra andre apparater, eller du kan eksponere med fjernbetjeningen.
Ved brug af fjernbetjening skal du trykke knappen ned 1 gang og slippe igen med det samme, hurtigt herefter trykker du igen for at eksponere (kan godt kræve lidt øvelse).

Når billedet er taget kan du rotere det, ændre på blænden, ændre på kontrast/lys og skrive på billedet. Når billedet er som du vil have det trykker du på OK. Tryk på OK igen ved næste skærm billede, herefter kommer du tilbage til start skærmen hvor du kan fortsætte med at tage billeder.

 

Markering af billeder: HUSK altid at bruge egen HØ/VE markering, da de markeringer der er i apparatet er meget små og nærmest usynlige på billederne.

Det er kun nødvendigt at skrive Intensiv på billederne, da der automatisk står dato og klokkeslæt oppe i ve. hjørne.

 

Afvisning af billeder: Du kan afvise billederne på 2 måder.

 

1)

”Retake”: du afviser billedet og det forsvinder helt ud af systemet. Her kan du kun komme tilbage og tage nyt billede med samme parametre.

2)

”Reject”: du afviser billedet, men det lagres i hukommelsen så længe patientdata er på systemet. Du kan senere gå ind og fortryde at du har rejectet billedet og sende det til PACS.

 

Afslutning af undersøgelse: Når du er tilbage ved opstartsskærmen er der en knap i nederste hø. hjørne der hedder ”End Study”, denne trykker du på. Nu kommer der ”ERR” i øverste hø hjørne, da den ikke kan sende til PACS.
Sæt net-stikket i og tryk på ”ERR”. Her kommer en platform, hvor du trykker på ”Retry”. Så sender den billederne til PACS.

 

Nedlukning: Der skal lukkes ned efter hver gang, da systemet ikke har godt af at stå tændt når det ikke bliver brugt.
Tryk på ”System” i ve. side, vælg ”Shutdown after transf.”. Drej nøglen tilbage til lodret og systemet lukker automatisk ned når billederne er sendt til PACS.

 

Ved tilfælde af Error: hvis der bliver overeksponeret eller der af andre årsager kommer til at stå ERR i det nederste panel så tryk på ”A/D” 2 gange, så skulle den gerne nulstille sig.