Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

HIV. Klinisk vejledning for ernæringsterapi til indlagte og ambulante patienter

 

Indikation / konsekvenser for patienten

Vægttab hos HIV patienter er forudsigende for prognosen, uanset om der er aktiv infektion..

Lavt BMI øger mortalitetsrisiko betydeligt. BMI 16-18,4 øger dødeligheden med 2,2 og BMI <16 med 4,4. Med den mere effektive behandlingsstrategi for HIV, øges samtidig risikoen for cardiovaskulær- og metabolisk sygdom relateret til dyslipedemi. Kompleksiteten af ernæringsvurdering hos patientgruppen er dermed øget, og kræver fokus på kostindtag og kropssammensætning.

 

Årsager til underernæring hos HIV-patienter

Tab af appetit, tidlig mæthedsfølelse, madens smag og lugt, kvalme og opkastning, mavesmerter, andre smerter, obstipation, gener fra mund, svælg og spiserør, sociale og psykiske årsager er grunde som HIV- patienten har til fælles med øvrige patientgrupper, til at indtage utilstrækkeligt energi og protein. Årsagerne kan være blivende eller forbigående.

Svampeinfektioner i mund, svælg og spiserør ses oftere hos HIV-patienten. Svampeinfektionerne gør indtagelse af mad særdeles smertefuld, hvilket nedsætter HIV-patientens kostindtag betydeligt. Desuden har mange HIV-patienter problemer med diarre.

 

Specifikke ernæringsrelaterede problemstillinger hos HIV-patienter.

HIV- patienter har, også uden aktiv infektion, et fortsat vægttab, som følge at et let øget hvilestofskifte og et nedsat energiindtag. Desuden har patienter med aktiv infektion et betydeligt energibehov på grund af den stressmetabole tilstand. Selv om der er dokumentation for egentligt vægttab g lavt BMI som den størst betydende ernæringsmæssige faktor for øget mortalitet i forbindelse med HIV og AIDS, er vægttab eller fravær af vægttab, ikke tilstrækkelig information til vurdering af patientens ernæringstilstand. Lipodystrofi kan give et forkert billede af patienternes ernæringstilstand, hvor øgede fedtdepoter i abdominalområdet ses at påvirke patienternes vægt, mens patienternes fedtfri (muskelvæv) masse er svarende til underernæring.

Lipodystrofi kan udvikles på baggrund af forskellige metaboliske ændringer, som endnu ikke er fuldt klarlagte. Særligt patienter velbehandlet med nukleosidanalogerne stavudine, didanosine og zivudine, får lipodystrofi. Bioimpedansmåling eller DEXA-scanning og antopometriske målinger, kan indgå i vurderingen af patienternes ernæringstilstand og udviklingen af denne.

 

Anbefalinger

Ernæringsvurdering ambulante patienter, forebyggelse

En ernæringsscreening med oplysninger om patientens egen vurdering af hvordan deres kostindtag har været gennem den seneste uge, må supplere vejning ved hvert ambulant besøg. Det anbefales at man tidligt i forløbet informerer patienten om vigtigheden af at undgå vægttab og at holde BMI i normalområdet (BMI 19-25). Har patienten manglende appetit kan kostvejledning med henblik på at patienten indtager en mere energi- og proteinrig kost, og dermed kan nøjes med mindre portioner, gerne flere gange om dagen, forebygge vægttab. Kostvejledningen i ambulatorieregi kan med fordel understøttes af pjecen ”Maden er den bedste medicin”, som kan rekvireres på depotet. Patienterne kan ved hjælp af kommercielle proteindrikke opnå stort energi og proteinindtag. Den grønne ernæringsrecept giver 60% tilskud til sygesikringen for de fleste kommercielle ernæringsprodukter.

 

Ernæringsvurdering ambulante og indlagte patienter, pleje og behandling

Har patienten tabt sig, eller indtaget mindre en ¾ af det vurderede normale kostindtag, bør en undersøgelse af årsager til dette søges og behandles, samtidig med at en løsning findes til hvordan vægttab undgås mens tilgrundliggende årsag behandles. Kostvejledning ved diætist er relevant hvis patienten har specifikke problemstillinger f.eks. gener i mundhulen. Anbefalingerne i ”klinisk retningslinie for ernæringsscreening og ernæringsintervention hos medicinske patienter” er gældende for indlagte patienter.

 

Svampeinfektioner

I perioden hvor svampeinfektionen behandles kan det være nødvendigt at behandle patienten med blød og mild energi- og proteinrig kost (superkost) kost. Sondemad kan være indikeret. Hvis sondens tilstedeværelse virker smertefremkaldende på patienten i behandlingsperioden, kan det være nødvendigt at supplere kosten med parenteral ernæring. Se ”Parenteral ernæring. Klinisk vejledning for sygeplejen”. Ved behandling for svampeinfektion i mund, svælg og spiserør, hus da samtidig behandling af evt. tandprotese, som skal ligge i en opløsning af ¼ Atamon (bestilles i Centralkøkkenet) og ¾ vand, natten over, hver nat i hele behandlingsperioden. Tandprotesen rengøres på almindelig vis før den lægges i opløsningen, og inden den tages i brug om morgenen.

 

Nedsat testosteron

Der er ikke entydig dokumentation for gevinst af behandling eller forebyggelse af reduceret muskelmasse med testosteron

 

Aktivitet / modstandstræning

Der er god dokumentation for at aerobisk modstandstræning mindst 20 minutter 3 gange ugentlig har en positiv effekt på kropssammensætning, hjertets belastning og modvirker depression. Dette anbefales såvel til opbygning af muskelmasse for patienter der er i risiko for underernæring, som til patienter i risiko for metabolisk syndrom.

 

Mål for ernæringsindsatsen, monitorering og opfølgning

Mål for patientens energi- og proteinindtag bør sættes sammen med patienten. Kostregistrering er det bedste mål for vurdering af graden af mål-opnåelse. Kostregistrering kan gøres hjemme for ambulante patienter, som kan få et indtryk af om de f.eks. får tilstrækkelig protein. Hos indlagte patienter gøres kostregistrering hos patienter i ernæringsmæssig risiko jfr. klinisk retningslinie for ernæringsscreening og ernæringsintervention hos medicinske patienter. Lægen bør ved stuegangen hos patienten, involveres i opfølgning på kostregistrering og vurdering af behovet for ændringer. Opfølgning ved og medinddragelse af patienten ved stuegangen virker motiverende på patientens egen indsats i forhold til kostindtaget.

Måling af kropssammensætning ved Bioimpedans eller DEXA-scanning, kan medvirke til en mere nøjagtig vurdering af patientens kropssammensætning og målrettet behandlingsstrategi.

 

Vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Alle patienter i ernæringsmæssig risiko bør tilbydes en daglig vitamin-mineral tablet. A-og D vitamin mangel hos AIDS-patienter er set i flere studier. Bør vurderes hos den enkelte patient.

 

Billede 4

 

 

Fig. 1. Kilde: Botros D, Somarriba G, Neri D, Miller TL. Interventions to Address Chronic Disease and HIV: Strategies to Promote Exercise and Nutrition Among HIV-Infected Individuals. Curr HIV/AIDS Rep. 2012 Aug 30

 

Referencer:

 

Berneis et al. Nutritional supplements combined with dietary counseling diminish whole body protein catabolism in HIV-infected patients. European Journal of Clinical Investigation. Volume 30 Issue 1 Page 87-94, January 2000

 

Casey KM, Malnutrition associated with HIV/AIDS. Part One: Definition and scope, epidemiology, and pathophysiology.
J Assoc Nurses AIDS Care. 1997 May-Jun;8(3):24-32. Review. Erratum in: J Assoc Nurses AIDS Care 1998 Mar-Apr;9(2):86.

 

Casey KM, Malnutrition associated with HIV/AIDS. Part Two: Assessment and interventions.
J Assoc Nurses AIDS Care. 1997 Sep-Oct;8(5):39-48. Review.

 

O`brian K, Nixon S, Tynan A-M, Glazier R. Aerobic exercise interventions for adults with HIV/AIDS. Cochrane Database of Systemic Reviews 2010, Issue 8

 

Lane BJ, Provost-Graig MA. Resting energy expenditure in asymptomatic HIV-infected females. Journal of women`s health and gender-based medicine. 2000 Apr;9(3):321-7.

 

Johns KKJ, Beddall M, Corrin R. Anabolic Steroids for the treatment of weight loss in HIV-infected individuals. Cochrane Database of Systemic Reviews 2010, Issue 4

Botros D, Somarriba G, Neri D, Miller TL. Interventions to Address Chronic Disease and HIV: Strategies to Promote Exercise and Nutrition Among HIV-Infected Individuals. Curr HIV/AIDS Rep. 2012 Aug 30

Kosmiski L.Energy expenditure in HIV infection. Am J Clin Nutr. 2011 Dec;94(6):1677S-1682S. Epub 2011 Nov 16.

 

Mangili A. et al. Nutrition and HIV infection: review of weight loss and wasting in the era of highly active antiretroviral therapy from the nutrition for healthy living cohort. Clinical infectious disease; 2006 Mar 15; 42(6):836-42. Epub 2006 feb 7.

 

Sheeman L, Macallan D. Determinants of Energy Intake and Energy Expenditure in HIV and AIDS. Nutrition 16:101-106, 2000