Bevægeindskrænkning i knæled (artrofibrose)

Formål

Formålet er at give en lægefaglig beskrivelse af udredningen, diagnostikken og den artroskopiske behandling af artrofibrose i knæled.

Beskrivelse

Diagnose

Artrofibrose:DM245.

Operationskoder

Brisement forcé af knæled: KNGT19

Artroskopisk adhærenceløsning: KNGH31 

Patientgruppe/patientforløb/anden målgruppe

Patienter med bevægeindskrænkning på grund af artrofibrose. 

Metode

Generelt
Artrofibrose er en sjælden lidelse, defineret som bevægeindskrænkning sekundært til traume eller kirurgi. Ved afsnittet behandles primært alene artrofibrose i knæleddet.

• • Den generiske årsag til artrofibrose er ukendt.

• • Hos patienter med artrofibrose er påvist 10 gange højere antal α-smooth muscle actin end i kontroller.

• • Signifikant højere antal celler og lavere kardensitet end kontroller.

• • Upregulation af myofibroblaster er påvist ved artrofibrose efter ACL-rekonstruktion.

Artrofibrose inddeles i

Primær
Bevægeindskrænkning sekundært til traume eller kirurgi forårsaget af vævsfibrose.

Sekundær
Lokal fibrosearvævsdannelse som nedsætter bevægelse i knæet forårsaget af graftimpingement, cyklops eller lignende.
Følger efter frakturbehandling, for eksempel eksternfiksatorer.

Forundersøgelse
Røntgenoptagelse forfra og i sideplan med henblik på at udelukke frakturer eller følger efter frakturer. Lægen vurderer graden af nedsat bevægelse og vurderer, ud fra en klinisk undersøgelse og grundig anamneseoptagelse, om det kan forventes at dreje sig om primær eller sekundær behandling.

Primær

Ukendt

Sekundær
Timing af elektive operationer, intensiv fysioterapi ved operationer samt eventuel hyperekstensionsskinne.

Behandlingsstrategi
I alle tilfælde orienteres patienten om mulige årsager til bøjemangel og forventninger til, hvad eventuel behandling kan medføre.

Nedsat bøjeevne

• • Let: Manglende bøjeevne med op til 20°. Formentlig opnås aldrig fuld bevægelighed. Optræning hos privatpraktiserende fysioterapeut.

• • Moderat: Manglende bøjeevne: 20-50°.
  Patienten vurderes af en til Idrætsklinikken tilknyttet fysioterapeut. Sammen med denne vurderes behandlingsstrategi.
  Indlægges til bricement forcé med efterfølgende optræning under indlæggelse. Peroperativt lægges smertekatetere (femoralis- og eventuelt ischiaticusblok).
  Det må forventes, at patienten vil være indlagt til intensiv optræning i 1-2 uger postoperativt, oftest anvendes CPM-maskine (Kinetec) og passiv/aktiv bevægetræning ved fysioterapeut fra første postoperative dag.
  Eventuelt kontakt til Smerteteam med henblik på sufficient smertedækning.

• • Svær: Manglende bøjeevne mere end 50°.
  Indlægges til artroskopisk adhærenceløsning. Peroperativt lægges smertekatetere (femoralis- og eventuelt ischiaticusblok).
  Det må forventes, at patienten vil være indlagt til intensiv optræning i 1-2 uger postoperativt, oftest anvendes CPM-maskine, passiv/aktiv bevægtræning ved fysioterapeut fra første postoperative dag.
  Eventuelt kontakt til Smerteteam med henblik på sufficient smertedækning.

Nedsat strækkeevne

• • Let: Manglende strækkeevne med op til 10°.
  Vurderes hos en til Idrætsklinikken tilknyttet fysioterapeut, med hvem strategi planlægges. Årsager til strækkemangel såsom følger efter tidligere operationer, fejlplacerede korsbånd etc. kortlægges. Eventuel MR-skanning for at udelukke Cyklopsdannelse. Behov for træning eller artroskopisk operation vurderes. Ved operation fastsættes og arrangeres omfang af postoperativ træning, som bør iværksættes umiddelbart postoperativt.

• • Svær: Manglende strækkeevne >10°.
  Årsager til strækkemangel såsom følger efter tidligere operationer, fejlplacerede korsbånd etc. kortlægges. Patienten vurderes af en til Idrætsklinikken tilknyttet fysioterapeut. Sammen med denne fastsættes behandlingsstrategi. Oftest behov for artroskopisk adhærenceløsning, artroskopisk vejledt bagre kapsulotomi og eventuel re-operation af tidligere korsbåndsrekonstruktion (oftest to-stadie operation). Peroperativt lægges smertekatetere (femoralis- og eventuel ischiaticusblok).
  Det må forventes, at patienten vil være indlagt til intensiv optræning i 1-2 uger postoperativt. Ofte anvendes ekstensionsbandage (bestilles ved bandagist) suppleret med CPM-maskine, passiv/aktiv bevægetræning ved fysioterapeut fra første postoperative dag.
  Eventuelt kontakt til Smerteteam med henblik på sufficient smertedækning.

Fysioterapi
Intensiv bevægetræning under indlæggelsen både med CPM-maskine (eventuelt ekstensionsbandage) og fysioterapeut. Ved udskrivelsen genoptræningsplan til specialiseret genoptræning.

Ambulante kontroller
To uger efter udskrivelse og herefter med 4–6 ugers mellemrum til tilfredsstillende bevægelighed. Afsluttes 3-6 måneder efter udskrivelse.

Dokumentation

Patientjournalen. 

Ansvar

Speciallæger i Idrætsfagområdet. 

Referencer

Ingen.

- DOM7N4FGY.pdf - DOMCCC934125EA934DDC1257496003E229C.pdf