Hæmodialyse – Grundbegreber, egnethed, maskiner
Grundlæggende begreber
Egnethed til hæmodialyse
Dialyseapparaturet
Grundlæggende begreber
Dialyse er diffusion af stoffer over en membran, som adskiller patientens blod og dialysevæske (dialysat). Ved peritonealdialyse bruges patientens egen peritoneum som membran, ved hæmodialyse (HD) bruges en membran af plastic, som vi til daglig kalder et filter.
Pga. væskeophobning mellem behandlingerne skal de fleste patienter have trukket væske under dialyse, typisk 1-3 kg. Vi taler om at ”trække patienten” eller om ultrafiltration. I modsætning til diffusion fjernes større molekyler bedre ved ultrafiltration. Det udnytter vi til nogle af vores patienter, hvor vi ultrafiltrerer ca. 30 liter pr. behandling samtidig med hæmodialyse. Denne behandling kaldes hæmodiafiltration (HDF). Selvfølgelig er det umuligt at trække 30 liter væske ud af en patient uden samtidig tilførsel af intravenøs erstatningsvæske. Ved HDF fremstilles erstatningsvæsken derfor af dialysemaskinen.
På intensiv-afdelingerne behandler vi svær nyresvigt med en variant af HDF. Forskellen består i, at dialysatflow og ultrafiltration er betydeligt mindre end ved HDF. Til gengæld kører behandlingen døgnet rundt. Herved opnås en skånsom behandling. Den korrekte betegnelse for denne type ”dia-lyse” er CVVHDF (kontinuerlig venovenøs hæmodialyse og filtration). Men oftest bruger vi navnet på dialysemaskinen i stedet: ”Aquarius-dialyse” og tidligere ”Prisma-dialyse” (efter den ældre model).
Egnethed til hæmodialyse
Der er efterhånden næsten ingen kontraindikationer mod hæmodialyse. Nogle af de punkter vi tager stilling til omfatter:
• Kan og vil patienten medvirke til hæmodialyse? Patienten skal kunne ligge stille i ca. 4 timer med blodslanger tilkoblet. Svært psykotiske og demente patienter kan måske ikke.
• Opnås en rimelig livskvalitet, eller forlænges patientens lidelse? F.eks. ved terminal cancer kan det være meningsløst at indlede dialyse.
• Kan patienten tåle hæmodialyse? Dette spørgsmål er mest relevant ved svær hjertesygdom, hvor væsketræk ikke kan gennemføres uden blodtryksfald eller angina pectoris. Måske er den mere skånsomme peritonealdialyse et alternativ?
• Peritonealdialyse kan også være den eneste mulighed, når der ikke kan skaffes karadgang til hæmodialyse.
Dialyseapparaturet
Vi anvender maskiner af fabrikatet Fresenius. Mht. apparaturets opbygning og funktion henvises til bogen ”Dialyse”, 2. udg. (FADL’s forlag). Bogen findes i adskillige eksemplarer i afdelingen. Eller endnu bedre: Få en praktisk demonstration i dialyseafdelingen.
Vores maskiner kan styre og overvåge diverse flow, tryk m.m. og udløse alarmer ved fejl. Desuden kan de foretage blodvolumenmonitorering (BVM) og måle recirkulation i karadgang. De kan også variere væsketræk eller natriumkoncentration i dialysat efter såkaldte profiler.
