Behandling/viderebehandling af patienter på K-OP.
Formål
At medvirke til at gøre operationsforløbet så skånsomt og hensigtsmæssigt for patienten som muligt.
Beskrivelse
Patienter med flere behandlingskrævende lidelser - ex. multitraume patienter, kan være for dårlige til at flytte videre til andre operationsafdelinger, efter endt neurokirurgisk operativ behandling.
I disse tilfælde fortsættes den operative aktivitet på K-OP med de relevante speciallæger som medbringer eget operationsudstyr og operationspersonale.
Der forbliver en neurokirurgisk operationssygeplejerske i afdelingen indtil patienten flyttes videre med henblik på oprydning, rengøring og hjælp i forbindelse med den aktuelle operationsaktivitet.
Såfremt det neurokirurgiske vagthold bliver optaget af en anden aktivitet, må det ¨besøgende¨ læge/sygeplejehold klare sig selv.
Ved tracheostomioperationer, der foretages af øre operationsafdelingens personale, involveres vores personale kun efter specifik aftale med ansvarshavende operationssygeplejerske.
Såfremt operationen strækker sig ind i vagtperioden, bliver vores personale kun i afdelingen, hvis der foreligger en aftale om assistance.
Øre operationsafdelingens personale informeres om oprydning samt bestilling af rengøring inden K-OP´s vagthold går hjem.
Såfremt vagthavende sygeplejerske ringes op med henblik på assistance til tracheostomi i vagten møder hun ind til dette.
Reference
Afdelingssygeplejerske Anette Pedersen