CPAP- behandling
Formål
At stabilisere respirationen. Flowet i den opvarmede, fugtede luft bestemmer det modtryk, barnet får, og ved at tilsætte ilt til luften kan man efter behov sikre barnet et passende ilttilskud
Definition af begreber
CPAP er en overtryksbehandling, hvor barnet får et overtryk ved inspiration, og ånder ud imod en vandmodstand, for dermed at få en bedre lungefunktion og iltoptagelse. CPAP bruges til de børn, som har behov for respiratorisk støtte, fx ved luftvejssygdomme, til præmature og syge nyfødte. På børn og unge afsnittes bruges Nasal CPAP.
• Compliance: Eftergivelighed
• Apnø: Vejrtrækningsstop
• Bubble CPAP: Continuous Positive Airway Pressure, ligesom CPAP, men hvor The CPAP pressure generator is a simple device that acts to increase the pressure inside the CPAP circuit.CPAP tryk-generatoren er en vandflaske, hvor den ekspiratoriske del af respirationssystemet er nedsænket i vand til en dybde i centimeter, der svarer til det ønskede CPAP tryk. Bubble CPAP may provide what some experts call " high frequency oscillation" effect.
• Optiflow er ilttilførsel af fugtet opvarmet ilt med højt flow. Det er en mellemting mellem ilttilførsel ved lavt flow og CPAP-behandling. Flowet er større, men ikke med det samme modtryk som CPAP Optiflow Junior
Beskrivelse
CPAP er en vedvarende luftvejsbehandling med overtryk. Næsestudsen blæser konstant opvarmet fugtet atmosfærisk luft og evt. tilsat ekstra ilt ned i lungerne. Patienten ånder ud mod en luftmodstand. Det bevirker, at iltoptagelsen øges og udskillelsen af CO2 gennem alveolerne øges. Vejret bliver trukket dybere ned i lungerne, hvilket også er slimløsende og patienten får lettere ved at hoste slim op.
CPAP bruges til de børn, som har behov for respiratorisk støtte fx luftvejssygdomme, til præmature og syge nyfødte. CPAP-behandling etableres oftest til børn, hvor syre-base status er skæv og SAO2 er lav.
CPAP har gennem mange år været den foretrukne første behandling af spædbørn med respirationsproblemer.
Til børn på neonatalafsnittet vælges CPAP til at starte på. Er der behov for at aflaste næsen, kan der skiftes til Bubble CPAP, som har en mere skånsom næse.
CPAP har flere forskellige virkninger
• Det positive tryk modvirker alveolernes tendens til at falde sammen, således at atelektasedannelse forebygges eller ophæves
• Lungekarmodstanden falder, hvorved iltningen bedres
• Det øgede alveoleareal bedrer iltningen til blodet
• Optimal lungevolumen øger compliance og letter ventilationen
• Der sker en lettere mobilisering af sekret i luftvejene
• Respirationen bliver mere stabil og regelmæssig, og apnøtendensen reduceres.
Indikationer for CPAP-behandling
• Neonatale respirationsforstyrrelser
• Aspiration
• Respiratorisk Distress Syndrom (RDS)
• Børn med RS-virus, der har kliniske symptomer så som
• Besværet vejrtrækning samt indtrækninger
• Hoste og sekretproblemer
• Problemer med at opretholde SAT> 90
• Sjældent – Børn med pneumoni
• Børn med store mandler eller blød gane, der kan have søvnapnø
• Øvrige vira
Bivirkninger/ulemper ved CPAP
• Øget sekretdannelse
• Pneumothorax (MEGET sjældent forekommende)
• CO2 ophobning. Paradoksreaktion (meget sjælden)
• Luft i maven
• Næsedeformiteter (sår og ømhed omkring næsebor og slimhinde, forskubbelse af næsens skillevæg, skillevægsnekrose)
• Immobilisering
• Vanskeliggør fysisk kontakt med forældre
• Patienten skal acceptere behandlingen, for at finde sig til ro og dermed opnå optimal virkning.
Udstyr til opsætning af CPAP
• Oxymixer
• Fugter
• Fisher & Paykel-sæt til CPAP
• Sterilt vand
• Benveniste-ventil
• CPAP-næse, vælges til det enkelte barn så størrelsen er rigtig
• CPAP hue, vælges ud fra barnets hovedstørrelse.
• Bændler (hvide snore med velcro)
• Manometer
Opsætning
• Se vejledning i mappe ved CPAP-sættene
• Mixer indstilles på det ordinerede tryk + iltprocent.
• Der er lægen der ordinerer hvilket vandtryk barnets skal ligge i CPAP med.
• Daglig pleje: CPAP-næsen skiftes dagligt, gerne i forbindelse med morgenpuslingen. Noteres på obs-skemaet og i NordEPJ. Næsebor kan smøres med stødpudesalve.
• Rengøring: CPAP system skiftes x 1 ugentligt. Husk at notere, hvilken dag det er startet op.
Pleje af barn i CPAP
• Barnet lejres i side- eller rygleje med let eleveret hovedgærde. De præmature kan også lejres i maveleje, men husk at fortælle forældrene, at det gør vi kun herinde så længe der er overvågning på børnene
• Barnet skal helst have lukket mund, for ikke at miste flow den vej. Brug evt. narresut
• Observer tryk på barnets næse og knæ (knæ hvis barnet ligger på maven.)
• Barnet kan suges med connector efter behov eller evt. med kateter
• De neonatale børn får anlagt sonde og får maden på sonden. Sonden bør stå åben mellem måltiderne, så luften kan komme op fra maven. Sæt evt. en åben sprøjte/skorsten i forlængelse af sonden. Børn der ammes, må gerne amme med CPAP, hvis deres respiration og almen tilstand tillader det
• Ro-Ro-Ro. Daglig skånsom pusling i samarbejde med forældrene
• Reducer altid CPAP tryk før barnet lægges i og tages ud af CPAP. Dette for at mindske barnet ubehag og fornemmelse af ikke at kunne få luft.
• Undgå at tale hen over barnets seng, når det sover.
• Giv barnet mulighed for kropskontakt med forældrene. Så vidt muligt befinder børnene sig hos forældrene og de nyfødte altid HMH.
• Lav evt. en ”rede” til barnet, så det føler faste og trygge rammer.
• Prøv at samle plejeopgaverne og andre aktiviteter på stuen, så der bliver lange hvileperioder.
• Forsøg at undgå unødig berøring af barn, CPAP-sæt og seng, når barnet sover/hviler, for ikke at forstyrre en eventuel dyb søvn.
• Smertedækning: Vær opmærksom op smerter, særlig ved hoste.
• Mobilisering: Så snart barnet har mulighed for det bør mobilisering tænkes ind i behandlingen. Det er forskellige lejringer. Barnet kan komme op og sidde og afledes med legetøj som barnet kan række ud efter og lege med.
Næsepleje
• Alle børn skal have tilset og soigneret næsen minimum x 1 i hver vagt.
• Barnets næse Observeres for symptomer på tryk, herunder rødme, sår og nekrose.
• Der aftørres for fugt omkring næsen og hvis der er sekret, vaskes med vand og tørres efter med tør klud. Huden masseres kort for at stimulere blodforsyningen.
• Hvis der vurderes, at der er risiko for tryk, smøres med stødpudesalve.
Observation af barnet
• Respirationsfrekvens, HA og SAT minimum 1 gang i timen, noteres på obs. Skema. Ved måling med Sentec også pCO2.
• Kulør
• Temperatur
• Tonus
• Knirken
• Indtrækninger
• Apnø
• BT ved behandlingsstart
• Barnets velbefindende
Inhalationer
Ved behov kan der gives inhalationer vha. Aerogen connector til CPAP imens barnet ligger i CPAP.
Har vi ikke aerogen i afdelingen, kan der kun gives inhalationer, mens barnet er i cpap, hvis lægen vurderer at barnet har behov for inhalationen og kan undvære cpap i den tid, hvor inhalationen gives.
Udtrapning af CPAP
Ved udtrapning reduceres først på ilt og dernæst på CPAP tryk.
Når barnet kan klare det, gives der små pauser ude af CPAP. F.eks. ved pusling, amning og ved den daglige skiftning af CPAP-næsen.
Lungefysioterapi.
Fysioterapeuterne kontaktes, når barnet er ved at udtrappe CPAP Mhp. Opstart i lungefys.
Rengøring
• Varmelegeme og ledninger er flergangs. Begge dele sprittes af, må ikke komme i vand.
Resten er engangsmateriale, og skal kasseres efter brug.
• Systemet skal skiftes hver 7. dag.
• Der står et færdigt samlet sæt i medicinrummet.
• Benevenist skal gemmes og rengøres.
