Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

KRAM-screening og intervention (voksne)

 

Problemstilling

Overvægt/fedme, rygning, storforbrug af alkohol samt fysisk inaktivitet er associeret med livsstilssygdomme, øget morbiditet og mortalitet. En systematisk screening vil styrke forebyggelsesindsatsen gennem tidlig opsporing og registrering af patientens risikofaktorer.

 

Dette skal støtte det sundhedsfaglige personale i vurderingen af, hvem der har behov for en motiverende og forebyggende samtale på hospitalet og tydeliggøre hvilke patienter, der har behov for en forbyggende indsats i almen praksis eller kommune, som opfølgning på udskrivelsen fra hospitalet.

 

Fokus i denne retningslinje er KRAM:

  • • Kost (underernæring og overvægt)

  • • Rygning

  • • Alkohol og stoffer

  • • Motion (fysisk inaktivitet).

 

Der er evidens for, at:

  • • god ernæring,

  • • ingen rygning,

  • • fysisk aktivitet og

  • • intet skadeligt forbrug af alkohol og stoffer

 

forebygger fysiske, psykiske og sociale problemer samt kroniske lidelser.

 

Det er veldokumenteret, at der er effekt af livsstilsændringer hos patienter med kroniske sygdomme (hjerte-kar-, lunge- og diabeteslidelser) samt hos patienter, der skal opereres [1-17].

 

 

Målgruppe

Hovedregel:

  • • Patienter, der møder til forundersøgelse før indlæggelse eller dagkirurgi, screenes ved første ambulante besøg.

  • • Patienter i pakkeforløb screenes ved første kontakt i stamafdelingen.

  • • Akutte patienter screenes i stamafdelingen.

  • • Patienter i palliativ behandling screenes ikke.

 

Ambulante patienter:

  • • Ved ambulante forløb, når hospitalsafdelingen er tovholder for patientbehandlingen. Dvs. KRAM-screening omfatter ikke patienter der ikke forventes efterfulgt af operation eller behandling på hospitalet.

 

Undtagelser:

  • • Der kan henvises til tidligere screeningsresultat ved patientkontakt i ny afdeling, når status er uændret.

  • • KRAM-screening kan fravælges ud fra en faglig vurdering og uden en række konkrete eksempler skrives ind i retningslinjen. Fravalg af KRAM-screeningen skal således dokumenteres i Clinical Suite. Vejledning, til hvordan KRAM screening fravælges, og hvordan det dokumenteres, at der henvises til tidligere screening i Clinical Suite, kan ses i bilaget ”Vejledning i hvordan man registrerer at der ikke er noget nyt at tilføje siden sidste KRAM-screening”.

 

 

Definition af begreber

Sundhedsmæssig risikovurdering:

Der sker en vurdering ud fra faktorerne KRAM:

  • • Kost (underernæring og overvægt)

  • • Rygning

  • • Storforbrug af Alkohol

  • • Stofmisbrug

  • • Motion (fysisk inaktivitet).

 

Kost: BMI under 20,5 og BMI over 25 samt ernæringstruede. Se endvidere standard 2.14.1 omkring ernæringsscreening, plan og opfølgning.

 

Rygning: Rygning og passiv rygning.

 

Alkohol: Indtagelse over lavrisiko-grænsen på 14 genstande pr. uge for mænd og 7 genstande pr. uge for kvinder ELLER over højrisiko-grænsen på 21 genstande pr. uge for mænd og 14 genstande pr. uge for kvinder. Mere end 5 genstande på én gang. Gravide frarådes indtagelse af alkohol.

 

Stoffer: Brug af illegale stoffer (hash, kokain, heroin, amfetamin, ecstasy mv.) [10]

 

Motion: Mindre end 30 minutter fysisk aktivitet dagligt med moderat til høj intensitet samt 20 minutter 2 gange ugentligt med høj intensitet for voksne.

Mindre end 60 minutter fysisk aktivitet med moderat til høj intensitet dagligt for børn [12].

 

For at sikre kvalificerede forebyggelsestilbud til patienterne er der behov for en systematisk identifikation af den enkelte patients risikofaktorer ved kontakt i hospitalet.

 

Forebyggelsesaktiviteter har til formål at hindre eller hæmme risikoadfærd og sygdom og kan i forhold til hospitalsindsatsen opdeles i nedenstående niveauer:

 

Sekundær forebyggelse: Formålet med forebyggelsesindsatsen er at opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt.

 

Tertiær forebyggelse: Formålet med forebyggelsesindsatsen er at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande.

 

 

Forebyggelsessamtalen:

Forebyggelsessamtalen handler om at identificere risikofaktorer samt at foretage en holdningspåvirkning og støtte til en livsstilsændring. Samtale med en ambivalent patient kan omfatte elementer fra ”Den motiverende samtale”[18].

 

Samtalen kan indeholde:

  • • Hjælp til overvejelser om fordele og ulemper ved livsstilsvaner og livsstilsændringer (kost, rygning, alkohol, stoffer og motion),

  • • Muligheder for støtte, inspiration og vejledning i og udenfor hospitalet samt

  • • Sundhedsfaglig information om livsstilens betydning for behandling, sygdom og heldbred.

 

 

Formål

  • • At patienter i somatisk behandling får en systematisk sundhedsmæssig risikovurdering (KRAM-screening) med henblik på at begrænse og/eller forebygge komplikationer i forbindelse med hospitalsbehandling samt udvikling af livsstilssygdomme (sekundær og tertiær forebyggelse)

 

  • • At identifikation af én eller flere risikofaktorer følges op med forebyggelsessamtale og tilbud eller information om forebyggelsesintervention

 

  • • At patienten informeres om hvor ændring af livsstilsfaktorer vil gøre en forskel i forhold til resultatet i patientforløbet

 

  • • Sikre at øvrige patienter med forebyggelsesbehov rådgives og vejledes om forebyggelsesmuligheder

 

  • • At identificerede sundhedsmæssige risici og intervention dokumenteres i Clinical Suite.

 

  • • At forebyggelsesbehov dokumenteres i epikrisen

 

 

Metode

Screening (trin 1) og uddybende screening og intervention (trin 2)

 

Indlagte:

Trin 1: Ved screening tages der afsæt i spørgsmålene i KRAM-screening i Clinical Suite.

 

KRAM-screeningen påbegyndes ved patientens første kontakt i sygdomsforløbet eller så tidligt i forløbet som muligt. Som en del af krav til udarbejdelse af behandlingsplan skal screeningen for de sundhedsmæssige risici for indlagte patienter udføres indenfor 24 timer. Er det ikke muligt at screene patienten jf. disse krav, dokumenteres dette inkl. vurdering af, hvornår screeningen kan udføres i feltet: ”Bemærkning”.

 

Screeningen gentages én gang om året.

 

Trin 2: Hvis patienten har en eller flere risikofaktorer, gennemføres en uddybende screening og patienten tilbydes information om, hvordan den aktuelle livsstil kan påvirke sygdommen. Denne information kan tilbydes i sammenhæng med afholdelse af en forebyggelsessamtale med henblik på, om der skal iværksættes støtte til, at patienten fremadrettet deltager i relevante forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter internt og/eller hos egen læge/kommune.

 

Særligt i forhold til patienter med identificerede ernæringsrisiko i trin 1, er der krav om, at patienterne jf. trin 2, skal have ordineret en kostform, hvilket forudsætter udarbejdelse af en ernæringsplan.

 

Ernæringsscreening skal gentages min. hver uge.

 

Ambulante:

Trin 1: KRAM-screeningen påbegyndes ved 1. besøg. Er det ikke muligt at screene patienten her, dokumenteres dette sammen med en vurdering af, hvornår screeningen kan gennemføres.

 

Trin 2: Hvis patienten har en eller flere risikofaktorer skal patienterne tilbydes information i relation til identificeret sundhedsmæssig risiko. Denne information kan tilbydes skriftligt/mundtligt og evt. i sammenhæng med afholdelse af en forebyggelsessamtale med henblik på afklaring af patientens behov for videre intervention hos egen læge/kommune med henblik på hjælp til livsstilsændringer.

 

 

Beskrivelse

Ansvar:

Den journalskrivende læge er ansvarlig for, at KRAM-screening bliver gennemført og dokumenteret. Opgaven kan uddelegeres til andet sundhedsfagligt personale (læge, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent). Information, rådgivning, herunder forebyggelsessamtalen, gennemføres af sundhedsfagligt personale evt. i samarbejde med Sund Infos forebyggelsesambulatorium.

 

Dokumentation af screening og risikofaktorer:

KRAM-screeningen dokumenteres i Clinical Suite, hvor felter for de enkelt KRAM-emner udfyldes ved afkrydsning. Findes sundhedsmæssig risiko, dokumenteres det, om patienten ønsker forebyggelsessamtale. ”Bemærkning” kan udfyldes med oplysninger om aftaler/planer for patienten, som også skrives i feltet ”Supplerende oplysninger til egen læge”. Hvis patienten ikke har formået/ønsket, at deltage i udarbejdelse af screening og/eller interventioner, dokumenteres dette.

 

KRAM-screeningen skal kun gentages én gang årligt, og der kan henvises til tidligere screeningsresultat ved patientkontakt i ny afdeling, når status er uændret.

 

Når der er identificeret sundhedsmæssige risikofaktorer, afholdes en forebyggelsessamtale med patienten, som også dokumenteres. Det angives, hvilken opfølgning og interventionstilbud der planlægges iværksat i henholdsvis kommunalt eller hospitals regi. Endelig skal det dokumenteres, hvilket skriftligt informationsmateriale patienten har fået udleveret.

 

Når der identificeres sundhedsmæssige risikofaktorer, skal det noteres, at der er videregivet information om plan og opfølgning for forebyggelse og sundhedsfremme til almen praksis og kommuner jfr. standard 2.17.2-3.

 

 

Henvisning til forebyggelse og opfølgende informationer

Forebyggelsesambulatoriet på Aalborg Universitetshospital:

Hvis patienten skal have en forebyggelsessamtale eller -intervention i Forebyggelsesambulatoriet, Sund Info, skal der sendes en intern henvisning indeholdende oplysninger om:

  • • Henvisningsårsag

  • • Plan for hospitalsbehandling f.eks. operation.

  • • Patientens telefonnummer

  • • Højde og vægt ved henvisning til vægttabsforløb

  • • Forbrug af tobak og antal pakkeår ved henvisning til rygestop

  • • Øvrige relevante oplysninger bedes oplyst

 

Sund Infos lokationsnummer er: 8001-7990-alb Forebyggelses AMB.

 

Kommunalt tilbud:

Patienter der skal modtage forebyggelse i kommunen kan henvises elektronisk via sygehushenvisningen, vejledning kan findes i PRI i dokumentet "Send sygehushenvisning via Refhost (Henvisningshotellet)".

Alternativt kan patienten medgives flyeren fra sundhed.dk eller de kontaktoplysninger, som findes under sundhedstilbud på hjemmesiden www.sundhed.dk, hvorefter patienten selv kan kontakte hjemkommunen, hvis patienter ønsker dette.

 

Besked til almen praksis gives gennem epikrisen.

 

 

Oversigt over retningslinjer og information relateret til KRAM-screening og intervention

Rygevaner- og ophør: Retningslinje for intervention ved rygning

 

Livsstil, forbrug og afhængigheder: Retningslinje for intervention ved overforbrug af alkohol og stofmisbrug

 

Motion: Retningslinje for fysisk aktivitet til patienter, der er identificeret i risikogruppe på grund af manglende fysisk aktivitet ud fra KRAM-screening

 

 

Hjælpematerialer

 

Sundhedsstyrelsen har udviklet en række materialer for at inspirere og understøtte det arbejde med forebyggelse, der sker på hospitalerne, herunder guide til samtale om KRAM-faktorerne. Link til materialerne findes her.

 

 

Referencer

  1. 1. Regionernes forebyggelsesopgaver – en vejledning til Sundhedslovens § 119 stk. 3. København 2009

  2. 2. www.retsinfo.dk. Sundhedsloven. Lov nr. 546 af 24. juni 2005 kapitel 5 § 16, stk 4, 2005. Søgning udført maj 2010.

  3. 3. Træden, UI, Zwisler ADO, Møller L, Tønnesen H. Forebyggelse på danske sygehuse – en kortlægning. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark og Klinisk enhed for sygdomsforebyggelse. København 2001.

  4. 4. Rigotti NA, Munafo MR, Stead LF. Interventions for smoking cessation in hospitalised patients. Cochrane Database Syst Rev 2007, Issue 3. Art.No.: CD001837. DOI: 10.1002/14651858. CD001837.pub2.

  5. 5. Pedersen BK, Saltin B. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse, 2003.

  6. 6. Ash S, Reeves M, Bauer J et al. A randomised control trial comparing lifestyle groups, individual counselling and written information in the management of weight and health outcomes over 12 months. Int J Obes (Lond) 2006; 30:1557-64.

  7. 7. Grundy SM, Balady GJ, Criqui MH et al. Primary prevention of coronary heart disease: guidance from Framingham: a statement for healthcare professionals from the AHA Task Force on Risk Reduction. Circulation 1998; 97:1876-1887.

  8. 8. Knowler WC, Barrett-Connor E, Fowler SE et al. Reduction in the incidence of type 2 diabetes with lifestyle intervention or metformin. N Engl J Med 2002; 346:393-403.

  9. 9. Juel K, Sørensen J. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, København 2006: p. 85-104.

  10. 10. Rindum H. Rusmidlernes biologi – om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen 1999

  11. 11. Brun JM, Richelsen B. Måling af legemsmasseindekset og talje- og hofteomkreds hos voksne, Ugeskr Læger 2009;171(43):3071-2

  12. 12. Pedersen, BK, Saltin B. Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. København 2003

  13. 13. Alkohol, rygning og postoperative komplikationer. Sundhedsstyrelsen 2012

  14. 14. Terminologi, Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen 2003: http://www.sundhedsstyrelsen.dk/publ/PUBL2005/CFF/TERMPJECE/TERMPJECE3JUN05.PDF

  15. 15. Sundhedsstyrelsen. Inddragelse af fysisk inaktivitet og uhensigtsmæssig kost, samt rygning og alkohol, som risikofaktorer i patientregistreringen, Procesrapport for Sundhedsstyrelsens projekt PRIK. København 2009

  16. 16. Sundhedsstyrelsen. Evaluering af pilotprojekt – vedrørende systematisk forebyggelse til patienter. Center for kvalitetsudvikling. Region Midtjylland. December 2010. (ikke publiceret materiale).

  17. 17. Søndergaard, L., Nielsen BM. Intern evaluering af systematisk forebyggelse til patienter. Aalborg Sygehus og Psykiatrien Nordjylland. December 2010. (ikke publiceret materiale)

  18. 18. Miller RM; Rollnick S. Motivations samtalen. København 2004