Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Procedure ved forsendelse af pus og podning

Formål

At man får sendt materiale/prøver på korrekt og forsvarlig måde.

Definition af begreber

Forsendelse: Transport af pus/podning fra udtagningssted til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.

Pus: Inficeret væske.

Prøverør med rødt låg: Sterilt spidsglas til forsendelse af pus til analyse.

ESwab: Podepind + forsendelsesmedium.

Beskrivelse

Hvis det er muligt, udtages pus eller sekret i sprøjte under sterile forhold. Materialet overføres til prøverør. Der sendes så meget som muligt, dog må glasset kun fyldes halvt. Er dette ikke muligt anvendes ESwab.

Der udfyldes rekvisitionsseddel til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Label påsættes sedlen efter sikker identifikation. Glasset mærkes med mærkat fra rekvisitionsseddel. Der udfyldes en seddel pr. prøve.

Tidspunkt for prøvetagning

Så vidt muligt tages prøven før antibiotisk behandling.

Forsendelse

ESwab afleveres på laboratoriet. Prøven anbringes i køleskab, og rekvisitionssedlen lægges i bakke mrk. SENDEPRØVER.

Prøverøret sendes så hurtigt som muligt. Spørg på laboratoriet eller i informationen, hvornår næste transport til Aalborg kører. Hvis forsendelsen ikke kan vente, bestilles en taxa og prøven sendes pakket med køleelementer i grå transportkasse (hentes på hylde udenfor laboratoriet).

Udenfor de normale åbningstider på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (se åbningstider på rekvisitionssedlen i nederste venstre hjørne) ringes der til 97 66 00 00 som kan omstille til vagthavende bioanalytiker.

I vagten anbringes prøver og sedler i det lille køleskab uden for laboratoriet.

Referencer

Laboratorievejledning for Region Nordjyllands Sygehusvæsen.