Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Funktionsbeskrivelse for ansvarlig CT radiograf /sygeplejerske

 

Afdeling:

Billeddiagnostisk afdeling.
 

Stilling:

Ansvarlig CT radiograf/sygeplejerske.
 

Ansættes af:

Afsnitsledelsen.
 

Refererer til:

Afsnitsledelsen.
 

 

Ansvar og kompetence:

Stillingen er omfattet af funktionsbeskrivelsen for basisradiografer/sygeplejersker.

Den ansvarlige radiograf/sygeplejerske forestår i samarbejde med radiologerne implementeringen af nyt CT apparatur i afdelingen. Herunder sikre at apparaturet har korrekt indstillede programmer og billedkvalitet i forhold til afdelingens protokoller og krav.

Den ansvarlige CT radiograf/sygeplejerske er medansvarlig for den daglige drift i CT, og vedkommende er ligeledes ansvarlig for, at de tildelte ressourcer udnyttes optimalt.

Den ansvarlige CT radiograf/sygeplejerske underviser kolleger i CT scanninger.

I samarbejde med radiologerne har den ansvarlige CT radiograf/ sygeplejerske ansvar for at videreudvikle og iværksætte nye undersøgelser, samt at vedligeholde allerede eksisterende CT protokoller.

Den ansvarlige CT radiograf/sygeplejerske skal holde sig orienteret om kurser og videreuddannelse inden for specialet og derigennem løbende efteruddanne sig og holde sig ajour om udviklingen.

 

 

Kvalifikationer:

 

Den ansvarlige CT radiograf/sygeplejerske er uddannet radiograf/ røntgensygeplejerske og har gennemført efteruddannelse i CT scanning.

Den ansvarlige CT radiograf/sygeplejerske har interesse i og evner for formidling.