Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

 

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse1

1. BAGGRUND FOR UDARBEJDELSE AF ERNÆRINGSSTRATEGIEN5

2. Ernæringsrådet5

3. Medicinske indikationer5

4. Formål med ernæringsstrategien6

5. Mælkepræparater6

5.1 Modermælk6

5.1.1 Råmælk/colostrum6

5.2 Modermælkserstatning. (NAN, Allomin, osv)6

5.3 Hypoallergene præparater. (Althéra, Nutramigen, Pepticate)6

5.4 Grøn recept7

5.5 Donormælk – DoM (Ammemælk eller bankmælk)/Aarhus7

5.6 Proteinanalyse af modermælk8

5.7 FM858

5.8 PreNan Discharge9

5.9 Tilberedning af modermælkserstatning9

5.10 Beregning af døgnmængde.9

6. Amning9

6.1 Fordele ved amning9

6.2 Amningens fysiologi10

6.3 Hjælp barnet til at få fat11

6.4 Hands Off Technique (HOT)12

6.5 Ammestillinger13

6.5.1 Tilbagelænet amning – Laid back eller Biological Nurturing (BN)14

6.6 Trivsel14

6.7 Vægtøgning15

6.8 Trivselstegn15

6.9 Trivselsparametre15

6.9.1 Vægtkurve15

6.9.2 Kranieomfang15

6.9.3 Vægt15

6.9.4. Længde15

6.9.5. Kontrolvejning15

7. Amning og hvad moderen indtager16

7.1 Lægemidler16

7.2 Kost til ammende mødre16

7.3 Rygning16

7.4 Miljøfremmede stoffer17

7.5 Ophør med amning – erkendt ved fødslen17

7.6 Ophør med amning - i barselsperioden17

8. Udmalkning af modermælk18

8.1 Powerpumping:18

8.2 Hyppighed19

8.2.1 Udmalkning og udtrapning deraf + ammeetablering hos præmature19

8.3 Værd at vide for en mor der skal malke21

8.4 Opbevaring af udmalket modermælk21

8.5 Opvarmning af modermælk21

8.6 Optøning af modermælk21

9. Ernæring når barnet skal have tilskud22

9.1 Mad på sutteflaske22

9.2 Sondemad22

Instruks ift. at give mad på hævert:23

Bruger du hævert-metoden:23

Brug af ”skorsten”23

9.3 Udtrapning af sondemad til præmature børn24

9.4 Fiksering af madesonde24

9.4.1 Sonde via næsen, fikseret på kinden25

9.4.2 Sonde i næse, eller mund, fikseret på kinden25

9.4.3 Sonden i munden, fikseret på CPAP næsen26

9.5 Suttebrik26

9.6 Rengøring af suttebrikker27

9.7 Ammesonde27

9.8 Mad med kop28

9.9 Ammesugerør/fingermad28

9.10 Brug af narresut29

9. 11 Rengøring af narresut29

9. 12 Rengøring af sutteflaske29

10 Ernæring af børn med specielle behov30

10.1 Early feeding30

10.2 Børn med allergi30

10.2.1 Præmature børn og allergi31

10.2.2 Lactoseintolerans31

10.2.3 Galactosæmi31

10.3 Præmature, eller syge nyfødte børn31

10.4 Præmaturmad32

10.4.1 Udtrapning af præmaturmad32

10.5 Børn med gulsot32

10.6 Børn med respirationsproblemer32

10.7 Børn født af mødre med diabetes mellitus32

10.8 Børn med abstinenser33

10.9 Tvillinger33

10.10 Amning af trillinger/ firlinger33

10.11 Ammestillinger til tvillinger35

10.12 Hjertebørn35

10.13 Børn med trivselsproblemer36

10.14 Tegn på væskemangel hos en nyfødt37

10.15 Børn med læbeganespalte37

10.16 Cerebralt påvirkede børn38

11 Amning når mor har brystproblemer38

11.1 Brystreduktion38

11.2 Brystforstørrende operation39

11.3 Ømme brystvorter39

11.4 Sår og revner på brystvorterne39

11.5 Mælkeknuder - ikke infektiøs brystbetændelse40

11.6 Infektiøs brystbetændelse (mastitis)41

12 Vitaminer og fosfat41

12.1 Vitamin anbefalinger41

12.2 Jern41

12.3 D-vitamin42

12.4 K-vitamin42

12.5 Fosfat42

12.7 Vitaminer – opbevaring og holdbarhed42

13 Udarbejdelse af ”ernæringsplan” (mælkevejen, EPJ)43

13.1 Ernæringssamtale med forældrene43

13.2 Forældresamarbejde43

14 Litteratur og kildeangivelse44

 

 

1. BAGGRUND FOR UDARBEJDELSE AF ERNÆRINGSSTRATEGIEN

 

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger ud fra, hvad der er bedst for barnet i ernæringsmæssig henseende og vi er forpligtet til, så vidt muligt at følge disse anbefalinger under hensynstagen til, at vi behandler præmature og syge nyfødte børn.

  • • Fuld amning til barnet er omkring 6 måneder idet de fleste børn kan trives på dette

  • • Delvis amning til omkring 12 måneder eller længere. Så længe mor/barn trives med det

Trods en overbevisende dokumentation for værdien af sundhedsstyrelsens anbefalinger er det kun:

  • • 55,9 % af alle danske spædbørn ammes fuldt ud i 4 måneder

  • • 11,2 % ammes fuldt ud i 6 måneder

(tal fra Den Nationale Børnedatabase 2015)

Det er der forskellige grunde til. Enkelte børn kan eller vil ikke amme, begivenheder under fødslen, f. eks kejsersnit kan have betydning, der kan være kulturelle ønsker og behov og endeligt er der tendens til at brug af narresut og sutteflaske kan påvirke både ammeetablering og varighed. Mødre kan også af forskellige årsager ønske IKKE at amme.

 

Om amning lykkes og hvor længe, må bero på et samarbejde imellem involverede institutioner og familien, men fordi vi netop har en stor del af de børn, hvor amning er besværliggjort af specielt medicinske årsager, har vi udarbejdet denne ernæringsstrategi. Vi ønsker, at den vil være med til, at flere børn bliver ammet i længere tid, der hvor det teknisk og medicinsk kan lade sig gøre og ellers, at det enkelte barn får lige den ernæring på lige den måde, det har brug for.

 

2. Ernæringsrådet

 

Ernæringsrådet består for nuværende af Anne Marie Pedersen, Lone Thellefsen, Pernille Sørensen, og Martine van den Hurk, Mette Skjølstrup og Pernille Hurup Knudsen.

 

Funktion:

  • • Ansvarlige for udarbejdelse af ernæringsstrategien

  • • Ansvarlige for opdatering af ernæringsstrategien 1 gang om året

  • • Vejledende i ernæringsspørgsmål

  • • Særligt ansvar for ajourføring af egen viden omkring amning

 

3. Medicinske indikationer

Når et barn indlægges på Neonatalafsnittet vil der ofte være medicinsk indikation for enten ikke at kunne etablere et normalt ammeforløb med det samme, eller at måtte bryde ind i et allerede etableret ammeforløb.

Præmature og syge nyfødte børn har fra fødslen et større energibehov, hvorfor der ofte indledes ernæring i en eller anden form, allerede de første timer efter fødslen.

 

4. Formål med ernæringsstrategien

  • • Vi tilstræber at alle børn der har mulighed for det, udskrives på ren amning.

  • • At det enkelte barn får den ernæring, der passer barn og familie i den aktuelle situation

  • • Vi vil sikre plejepersonalet fælles viden i ernæringsmæssig henseende.

  • • Vi tilstræber fælles holdning.

  • • Vi vil give grundlag for, at vi forholder os individuelt til det enkelte barns ernæringsbehov.

  • • Strategien skal altid være ajourført med nyeste viden indenfor området.

 

5. Mælkepræparater

5.1 Modermælk

Modermælk er den bedste ernæring til nyfødte. Modermælken er en kompleks sammensat væske, hvis sammensætning ændres med barnets alder. Modermælken tilpasser sig således til barnets skiftende behov. Mælkens sammensætning varierer igennem samme brystmåltid, i løbet af døgnet, fra dag til dag og over tid.

Råmælk er gullig og har et højt proteinindhold, som spiller en vigtig rolle for modning og beskyttelse af barnets tarmsystem. Moderen udskiller store mængder immunglobuliner (IgA) i råmælken de første dage. Disse lægger sig på barnets tarmoverflade, som en beskyttende hinde og forhindrer patogene organismer i at sætte sig fast eller passere – er faktisk barnets første vaccination.

Det er påvist at proteinindholdet i modermælk er ekstra højt i de første 14 dage, kaldet ”14 dages mælken”. Den senere mælk har en blålig farve ligesom skummet mælk og har et lavere proteinindhold. I løbet af et måltid stiger fedtindholdet. Den første mælk kaldes formælk, og er den der slukker tørsten. Den sidste mælk kaldes eftermælk, og er den der mætter.

Det er især det infektionsbeskyttende i modermælk, der gør det godt for barnet. De infektionsbeskyttende faktorer afstemmes i mælken 24-48 timer efter de findes i kvindens omgivelser.

 

5.1.1 Råmælk/colostrum

  • • De første 48 timer efter fødslen kan råmælken holde sig 4 timer ved stuetemperatur.

  • • Hvis der er mere mælk end det der skal bruges, da sættes den overskydende mælk på køl.

  • • Efter de 48 timer kan colostrum holde sig i en time ved stuetemperatur.

  • • Brug altid den sidst udmalkede mælk først – gælder både Colostrum og MM.

5.2 Modermælkserstatning. (NAN, Allomin, osv)

Modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer som barnet har behov for, og er med visse vitaminer kompenseret i forhold til modermælkens utilstrækkelige indhold af f.eks. D-vitaminer og jern.

Modermælkserstatning bruges, hvis der ikke er modermælk til barnet. Erstatning har man forsøgt at lave så det ligner modermælk, men der er forskel i protein indhold, indhold af mineraler og visse vitaminer og det indeholder ikke de infektionsbeskyttende faktorer.

 

5.3 Hypoallergene præparater. (Althéra, Nutramigen, Pepticate)

Vi bruger primært Althéra, men der findes andre produkter. Det er modermælkserstatning til børn med risiko for udvikling af allergi (se indikation under allergi). Althéras mælkeproteiner er hydrolyseret (spaltet) til små kæder. At mælkeproteinet er i mindre kæder, skulle hindre at det ”allergiske immunforsvar” bliver aktiveret.

Hypoallergene præparater har pga. de spaltede proteinkæder en anderledes smag og lugt. Nogle steder bruges det at tilsætte sukkervand til præparatet pga. smagen, det har vi valgt ikke at gøre her. Althera, Nutramigen gives i de første 4 mdr. hvorefter barnet kan overgå til alm. modermælkserstatning. Nutramigen har et højere proteinindhold – kan bruges, hvis det er svært at få børnene i trivsel.

 

5.4 Grøn recept

Der ydes kun tilskud til hypoallergene produkter, når der er diagnosticeret mælkeallergi hos barnet.

Forældrene skal altså tage stilling til, om de vil påtage sig sådanne merudgifter. Forældrene kan via kommunen/deres rådgiver søge serviceloven § 41 om dækning af merudgifter.

 

5.5 Donormælk – DoM (Ammemælk eller bankmælk)/Aarhus

Donormælk er:

  • • Udmalket mælk fra mødre der har født for < 8 uger siden.

  • • Mælken er pooled og pasteuriseret ved 62,5 grader i ca. 30 minutter (Holder pasteurisering).

  • • Der er taget bakterieprøver fra al mælk.

  • • Ammerne er testet for HIV og hepatitis.

  • • Ammerne må ikke tage medicin, eller ryge.

  • • Mælken er nedfrosset i første døgn efter udmalkningen.

  • • Donormælk kan holde sig et halvt år i fryseren

 

Donormælk

DoM

Patient kategori

Tid

 

Når der ikke er nok modermælk

Til alle børn med GA < 32 uger uanset vægt

 

 

 

Til alle børn med FV < 1800 gram

Indtil der er MM nok eller indtil barnet er ældre end 32 uger. Da langsom overgang til PreNAN – 2 fl./døgn

 

- Indtil fuld mad er etableret

- Indtil der er MM nok

- Indtil børnene er > 1800 gram, hvis ej nok MM, da langsom overgang til PreNAN med 2 fl./døgn

 

 

 

 

Kriterier for levering og salg af ammemælk kan skaffes på:

Kvindemælkscentralen (KMC) – kontakt mælkekøkkenet

Findes på Skejby Sygehus

Brendstrupgårdvej, 8200 Skejby N

Tlf. 78 45 17 75

 

Donormælkscentral i Aalborg

(Se pjece under bilag)

  • Vi har siden efteråret 2016 haft donormælkscentral i Aalborg

  • Vi modtager primært mælk doneret af mødre indlagt i afd., der bruger afd.s malkemaskiner

  • Mælk fra de første 8 uger efter fødslen

  • Mælken pasteuriseres

  • Mødre udfylder spørgeskema, skriver under, får desuden taget blodprøve

  • De praktiske detaljer aftales med personalet i mælkekøkkenet, tlf. 9766 3454

 

5.6 Proteinanalyse af modermælk

  • • Vi ønsker at undersøge den enkelte mors mælk for at berige mælke optimalt ud fra resultater ~i stedet for blindberige

  • • Analyse af modermælk foregår i mælkekøkkenet og udføres af personale tilknyttet der

  • • Analyse foregår x 1 ugentligt/tirsdage eller onsdage. Den første analyse laves førstkommende tirsdag eller onsdag efter at barnet er på fuld døgnmængde

  • • Resultatet tilgår personalet, så det er tilgængeligt til stuegang torsdag

  • • Resultatet kan ses under pkt. Neo-kost. Ved de mindste børn bruges estimeret værdier, indtil der er lavet en proteinanalyse på den pågældende mors mælk

  • • Der oprettes et problem, der hedder Donormælk/proteinanalyse – og det er svar på Crude protein og True protein, der skrives ind (ligger under neo-kost)

  • • Personalet i mælkekøkkenet tager mælkeprøver fra de enkelte udmalkninger og forestår hele analysearbejdet

  • • Nogle gange kan vi afvente svar på proteinanalyse inden start på FM85

  • • Ofte starter vi børnene op med 1-2 gram FM85 og så afpasses det videre tilskud i forhold til proteinanalyse

 

5.7 FM85

Er et pulver, der tilsættes modermælk (foregår i mælkekøkkenet).

Tilsættes for at berige modermælken med mineraler, vitaminer, proteiner og give et større kalorie- indhold, især i form af fedtstoffer.

Når barnet er på fuld døgnmængde svarende til 180-200 ml/kg/døgn og tåler dette, startes der med tilsætning af FM85.

Dosering: Der startes med 1 gram pr. 100 ml modermælk og såfremt barnet tåler det, øges med 1 gram pr. 100 ml, hver dag, til max 4 gram.

Ved manglende trivsel kan man overveje snarere at øge i FM85 end øge i væskemængden.

Ved god trivsel – individuel aftrapning efter aftale med læge.

Hvis barnet får under halvdelen af DM på sonden, vurderes det om barnet skal stoppe med FM85, eller om det giver god mening at fortsætte (små børn).

5.8 PreNan Discharge

PreNan er modermælkserstatning, specielt til præmature. Det er i forhold til almindelig modermælkserstatning beriget med ekstra mineraler, vitaminer, proteiner og større kalorieindhold, især i form af fedtstoffer. Max dosis 170 ml/kg/døgn:

 

Prenan

Patientkatagori

Tid

Gives, når der ikke er nok modermælk

GA< 35 uger

 

Indtil 3 kg

 

GA < 37 uger og

FV < 2500 gram

Indtil 3 kg

 

 

Når barnet vejer 3kg overgår det til Nan. Ved overgang fra donormælk til Prenan sker dette med 2 måltider/døgn. Ved opstart med PreNan kan børnene få fastere mave, OBS, om der er behov for afføringsmiddel.

Prenan Discharge

Ved overgang fra PreNan til Nan kan dette ske uden gradvis aftrapning. Ved børn med dårlig trivsel, kan PreNan Discharge bruges til 9 måneder.

 

5.9 Tilberedning af modermælkserstatning

Af hygiejnemæssige årsager:

I hjemmet må der kun tilberedes en flaske af gangen umiddelbart inden måltidet. Der bruges udelukkende kogt afkølet vand til tilberedning af mælkeerstatning.

Den afmålte mængde pulver og kogt afkølet vand kommes i den rene sutteflaske og rystes sammen umiddelbart før barnet skal spise. Vand svarende til barnets døgnmængde kan koges og opbevares i køleskab i et døgn (se bilag om flaskeernæring).

 

5.10 Beregning af døgnmængde.

Der regnes altid ud fra fødselsvægten indtil denne overstiges, derefter er det aktuelle vægt.

Når barnet når en vægt på 3500g overgår døgnmængden til 1/6 af vægten.

Se skema for beregning af mængde i bilag om ernæring til nyfødte.

 

6. Amning

6.1 Fordele ved amning

  • • Mælken er let fordøjelig.

  • • Ernæringsmæssigt den ideelle sammensætning til barnet.

  • • Mængden tilpasses barnets behov.

  • • Mælken er lige ved hånden.

  • • Mælken har den rette temperatur.

  • • Amning styrker mor / barn relation.

  • • Det er billigt.

  • • Mælken har infektionsbeskyttende virkning.

  • • Mælken beskytter mod allergi.

 

6.2 Amningens fysiologi

At etablere amning er en sammensat proces, der styres af en lang række faktorer.

Det ideelle forløb forudsætter at mor og barn er sammen, idet det intime mor-barn samspil er meget vigtigt for amningen. Det begynder umiddelbart efter fødslen, hvor barnet lægges til og dier for første gang. Her er barnets reflekser meget kraftige og moderens følsomhed for berøring størst.

Allerede under graviditeten dannes det mælkeproducerende hormon prolaktin, men virkningen af det hæmmes af kønshormonerne (progesteron og østrogen) som dannes i moderkagen.

Når moderkagen er født, falder koncentrationen af progesteron og østrogen, dermed den hæmmende virkning og mælkeproduktionen kan gå i gang.

Når det nyfødte barn for første gang sutter effektivt ved brystet, sker der en kraftig stimulation af kvindens brystvorte. Nerveimpulserne fra brystvorten til hjernen udløser 2 ubetingede reflekser hos hende: mælkeproduktionsrefleksen og nedløbsrefleksen idet hendes hypofyse udskiller mælkehormonerne prolaktin og oxytocin til blodbanen.

Prolaktin virker ved at stimulere mælkekirtelcellerne til at udskille mælk til alveolerne, mens oxytocin får muskelcellerne, der ligger omkring alveolerne til at trække sig sammen så mælken derved skubbes ud i mælkegangene. Herfra kan barnet sutte mælken og samtidig stadig stimulere til yderligere mælkeproduktion.

Mælkeproduktionen er afhængig af at brystvorten stimuleres. Jo mere og hyppigere barnet sutter jo mere hormon udskilles og jo mere mælk produceres og udskilles.

Colostrum, den fede råmælk, findes i brysterne allerede ved fødslen. Den egentlige mælke-produktion kommer som regel først i gang efter 24-72 timer.

Mælkens sammensætning og udløbshastighed ændrer sig i løbet af det enkelte måltid, men også i hele ammeperioden.

I starten af et måltid er mælken tynd og blålig og med den stiller barnet sin tørst. I sidste del af måltidet bliver mælken federe og barnet mættes. Barnet skal altså ”tømme brystet”, for også at få den fede del af mælken med.

Der vil stadig være mælk tilbage i brystet efter et ammemåltid. 1 time efter et måltid vil 40 % mælk være gendannet og efter 2 timer, 75 % mælk.

Ovenstående fortæller om det normale, når man føder et maturt barn til tiden – men dette er jo ikke virkeligheden for de mødre, vi møder på Neonatalafsnittet.

Alle kvinder danner mælk efter fødslen. De første dage er produktionen hormonelt styret, herefter overgår det til autokrin styring – udtømning/stimulation eller udbud/efterspørgsel.

Det er derfor MEGET vigtigt, at vores mødre kommer i gang med udmalkning (hånd/eller maskine) – hurtigst muligt, gerne 1-2 timer p.p.

Mange af vores mødre har haft problematiske fødsler. Kvinder, der har haft langvarige fødsler, fået smertestillende, været stressede, har DM, er overvægtige, har fået sectio mm., har ofte forsinket mælkedannelse pga. lavt prolactinniveau – samtidig er børnene ofte påvirket efter fødslen eller præmature => en nedsat evne til at stimulere brystet. Dette er en ekstra grund til at komme tidligt i gang med udmalkning.

De mødre vi ser, er forståeligt nok trætte efter fødslen, men det er VIGTIGT, at vi deler denne viden med dem, det er mere synd, at de ikke malker ud, end de ikke får sovet en hel nat. Samtidig er det vigtigt, at vi tænker ”hud mod hud” kontakten ind mellem mor/barn – forældre/barn. Det er også med til at fremme den tidligere mælkedannelse (prolactinreceptorer) – og samtidig sker den tidlige bonding mellem forældre/barn.

Prolactin stiger i blodet, når barnet sutter på vorten, og topper 45 min. efter start på amning. Jo mere der ammes, jo højere bliver prolactinniveauet. Mere end 8 amninger/24 timer forebygger fald i prolactinkoncentrationen mellem måltiderne. Derfor er det heller ikke godt, hvis der er lang tid imellem udmalkningerne (max 6 timer).

 

6.3 Hjælp barnet til at få fat

Barnets sutteteknik har både betydning for, hvor meget mælk der dannes og om brystvorterne bliver ømme.

  • • Barnet skal ligge med sin mave og bryst ind mod moderen, sådan at det ikke skal dreje hovedet for at få fat i brystet.

  • • Brystvorten skal sigte mod barnets gane.

  • • Når barnet mærker brystvorten mod læberne, åbner det munden, og når det har munden vidt åben, trækkes barnet tæt ind til moderen, så det får så meget som muligt af det brune område omkring brystvorten ind i munden. Dermed trækkes der så lidt som muligt i brystvorten, når barnet sutter.

  • • Når barnet har godt fat, har det underlæben krænget nedad, og kæbemusklernes bevægelse går helt op til ørerne.

  • • Hvis barnet ikke kan få luft gennem næsen, slipper det brystet. Sørg for at der er passage af luft i hvert fald til ét næsebor, barnet behøver bare en lille sprække.

  • • Næsen kan også komme fri, ved at du trækker barnets numse ind til dig, så barnets vinkel ændres.

  • • Undgå at holde barnets hoved fast ind mod brystet. Oftest vil barnet reagere på dette ved at trække sig tilbage, væk fra brystet.

 

 

Barnet har ikke godt fat:    

Det kan medføre ømme eller revnede brystvorter og at der dannes mindre mælk i brystet.

 

Billede 6

 

Barnet har godt fat:

Billede 14

  

 

For børn, der er adskilt fra deres mor lige efter fødslen, spiller faderen en vigtig rolle for udviklingen af en tidlig sutteadfærd. Faderen opfordres derfor til hud mod hud-kontakt med barnet under eventuel adskillelse af mor og barn (Erlandsson 2007).

 

6.4 Hands Off Technique (HOT)

Hands Off Technique styrker moderens evne til at klare amningen selv.

En kvalitativ undersøgelse (Weimers 2006) viser, at 8 ud af 10 mødre synes, at det er ubehageligt, at personalet tager fat om deres bryst. Desuden viser flere undersøgelser (Fletcher 2000, Ingram 2002), at det øger moderens kompetence og giver færre problemer med amningen efter udskrivelsen, hvis moderen primært vejledes mundtligt (HOT). Samtidig øger den mundtlige vejledning muligheden for forklaringer og begrundelser undervejs, så moderen bliver bedre rustet til selv at klare amningen efterfølgende.

Det er derfor vigtigt, at sundhedspersonalet bruger HOT i ammevejledningen, specielt ved den første, men også ved efterfølgende amninger. Anvendelse af dukker i forbindelse med HOT kan visuelt understøtte den mundtlige vejledning og hermed øge moderens forståelse (Fletcher 2000. Fra bogen: Amning en håndbog for sundhedspersonale, 2008).

 

Når man arbejder efter HOT-principperne kan det være rigtig godt at bruge en dukke eller et hjælpebryst:

Det er visuelt

Det er tredimensionelt

Det bruges i alle kulturer, kræver ikke nødvendigvis at man forstår hinandens sprog

Koster ingenting

Barnet forbliver i mors arme, hvor det bør være

Det giver hjælperen et fysisk redskab at arbejde med

 

6.5 Ammestillinger

 

Tekstboks:

Siddende i en sofa med puder bag ryggen, så ryggen holdes ret

 

 

image011

Siddende på en stol med ret ryg giver brystet en god form

 

image012

 

Liggende med barnet på madrassen

Moderens skulder på madrassen og puden under modrens hoved

 

 

6.5.1 Tilbagelænet amning – Laid back eller Biological Nurturing (BN)

Det er sygeplejerske og jordemoder Suzanne Colson, der har beskrevet BN (det er hendes Ph D opgave – hun kalder det en brobyggerstrategi – fordi det kan bygge bro mellem natur og kultur og mellem fosterstadiet og livet udenfor livmoderen)

Mange af principperne i BN er de samme, som den første tid på fødestuen, hvor barnet selv finder vej til brystet. Dette kan være godt ved det første møde mellem mor og barn, når mor kommer op til os i seng fra fødegang/operationsstuen. Mor og barn kan blive liggende og prøve amning.

Denne lejringsmåde og nærvær mellem mor og barn kan jo også bruges, hvis amningen ikke er lykkedes og man ”starter forfra”.

Mor ligger tilbagelænet i en vinkel mellem 14 og 64 grader => mors krop er som en åben platform til barnet. Sidder man i en stol eller sofa, svarer det til den stilling, man tit indtager, når man skal se en film..

Barnet er godt lejret på mors bryst, tyngdekraften hjælper barnet til at blive på mors bryst. Barnet kan udnytte de neonatale reflekser til at finde bryster. Der skal ikke stables op med puder/dyner for at barnet kan lejres. Neonatale reflekser er dem vi kender fra lægens undersøgelse – men der er mange flere (op mod 50) – det være sig hånd til mund, gabe op, cirkle med arme/ben griberefleks med hænder og fødder m.m.

Disse neonatale reflekser, som kan hjælpe barnet til brystet i BN, er dem vi ser – når barnet kæmper ved brystet hos en mor i siddende position – de samme reflekser kan modvirke at barnet finder brystet.

Det kan lyde indviklet, men det er jo at prøve at udnytte mors naturlige instinkter for at amme – disse instinkter er desværre ofte gemt langt væk i vores tekniske og strukturerede verden.

Man oplever færre tilfælde af forkert sutteteknik, ømme brystvorter m.m.

Godt til alle – men især sectiomødre, mødre med bristninger. Mødrene kan være mere afslappede under amning.

Nedenfor er der et link – hvor man kan se BN praktiseret.

http://biologicalnurturing.com/video/bn3clip.html

 

6.6 Trivsel

Hos det nyfødte barn ses normalt vægttab på op til 10 % i løbet af de første dage. Vægttabet er oftest størst hos det meget for tidligt fødte barn og der går længere tid før det for tidligt fødte barn vender i vægt. Det skyldes en kombination af udskillelse af overskydende kropsvæske, fordampning og utilstrækkelig optagelse af væske og ernæring. Efter det initiale vægttab ses en fase med vægtstabilisering, som siden efter nogle dage efterfølges af en vægtøgning. I denne fase tilstræbes en passende vægtøgning i forhold til GA. Siden ses oftest en ''catch-up'', hvor barnets vægt, længde og hovedomfang øges mere, end svarende til den intrauterine vækst.

Det er vigtigt at følge barnets trivsel (på vægtkurven) – barnet skal følge ”sin egen” kurve. Der skal ikke reduceres i mad, før barnet lægger sig over denne vægtkurve i længere tid.

 

6.7 Vægtøgning

Børn GA < 30: 16-20 gr/kg/dag ~ 11-22 gr/dag

Børn GA 30-34: 10-16 gr/kg/dag ~ 23-31 gr/dag

Børn > GA 34 ~ 25-30 gr/dag

Vigtigt at vi får ført værdierne på vægtkurven og forholder os til børnenes trivsel.

 

6.8 Trivselstegn

  • • At barnet er vågent og opmærksomt og melder sig.

  • • At barnet er glad for og interesseret i at spise. Melder sig og falder til ro efter måltidet.

  • • At barnet er veltilpas det meste af tiden (altså ikke konstant urolig, eller grædende, men heller ikke sløvt).

  • • At barnet har 6-8 vandladninger dagligt (heraf 6 pænt våde bleer).

  • • At barnet tager passende på i forhold til GA.

  • • At barnet følger sin vægtkurve.

6.9 Trivselsparametre

6.9.1 Vægtkurve

Diverse trivselsparametre, påføres barnets vægtkurve i Clinical.

6.9.2 Kranieomfang

Alle børn får målt kranieomfang ved indlæggelse og ved udskrivelse.

Børn <32 uger får målt kranieomfang 1 gang om ugen. (mandage). Vokser med ½-1 cm om ugen.

 

6.9.3 Vægt

Alle børn vejes ved indlæggelse og ved udskrivelse.

Intensive børn vejes dagligt i nattevagten så barnets vægt er klar til stuegang.

Børn, der spiser hver 3. time, eller ad libitum vejes 2 gange om ugen (mandag og torsdag) og ellers efter individuel aftale.

Under ammeetablering/ved udtrapning af sondemad vejes børnene hver anden dag.

 

6.9.4. Længde

Alle børn måles ved indlæggelse og ved udskrivelse. Barnet vokser ca. 1 cm. om ugen - under indlæggelsen.

6.9.5. Kontrolvejning

Barnet kan vejes forud for et ammemåltid og umiddelbart efter måltidet, for at afdække måltidets størrelse.

Vi anbefaler ikke metoden. Den kan dog anvendes som led i udredning når ammebarnet ikke trives, velvidende at metoden kan forstyrre moderens mælkeproduktion, så kontrolværdien ikke er reel.

 

7. Amning og hvad moderen indtager

7.1 Lægemidler

Alle lægemidler udskilles i modermælken, men i forskellige mængder (oftest 0,1 – 2,0 %, sjældent op til 6 %).

Visse lægemidler, der er nødvendig for moderen at indtage mens hun ammer, kræver at barnet observeres nøje, f.eks. i form af blodprøver.

Ved følgende lægemidler fraråder man kvinden at amme: Anabolske steroider, Chloramphenicol, Clomipramin, Cytostatika, Diazepam(de første 4 uger), Ergotamin, Isocarboxazid, 131Jod og andre radioaktive lægemidler og diagnostika, Litium, Metronidazol og Tetracyklin.

Hvis moderen er HIV-positiv fraråder man at hun ammer.

Det må drøftes med lægen i det enkelte tilfælde.

 

7.2 Kost til ammende mødre

Ammende kvinder anbefales at drikke som de føler tørst til. Mørk koncentreret urin og obstipation er første tegn på væskeunderskud.

Ammende kvinder anbefales at spise, som de føler sult til. De bør, som andre, spise varieret og følge de almindelige kostråd.

Overdreven indtagelse af en bestemt fødevare kan dog have en vis indflydelse og give et uroligt barn.

Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide og ammende kvinder at undgå store mængder rovfisk, da de indeholder store mængder kviksølv (dette kan give nerveskade).

Der tilrådes en multivitamintablet med mineraler dagligt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder ikke drikker alkohol/er tilbageholdende med at drikke alkohol, når de ammer. Man kender ikke den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn. Alkohol udskilles i modermælken, og koncentrationen er på samme niveau som i mors blod. Når koncentrationen falder i mors blod, falder koncentrationen også i mælken pga. tilbagediffusion. Man kan ikke ændre eller fremskynde udskillelsen i mælken ved udmalkning.

Alkoholniveauet i blod og modermælk topper ca. ½-1 time efter indtag, og falder derefter (individuelle forskelle). For hver genstand moderen indtager, tager det 2-3 timer for kroppen at eliminere alkohol i moderens blod og mælk (individuelle forskelle).

Alkohol kan både reducere mælkeproduktionen og nedløbsrefleksen. Alkohol giver en øget prolactinudskillelse, når barnet sutter, men alligevel mindre mælk. Det hæmmer oxytocinudskillelsen, jo mere alkoholindtagelse, jo mere hæmning (dosis/respons). Ammede børn indtager i gennemsnit 20% mindre mælk i 3-4 timer efter moderens alkoholindtag.

 

7.3 Rygning

Det anbefales rygende kvinder at stoppe rygning under graviditet og amning. Der er rygestopinstruktører i afdelingen.

Kvinder der ryger, ammer ofte deres børn mindre og i kortere tid. Fedtindholdet i mælk fra mødre, der ryger er lavere end hos kvinder der ikke ryger, og desuden indeholder det nikotin.

Der findes ca. 4000 kemikalier i tobak, og heraf er nikotin det mest undersøgte. Nikotin udskilles i modermælken – koncentrationen er tre gange højere i mælken end i mors blod.

Koncentrationen af nikotin i modermælken er afhængig af, hvor meget mor ryger og hvor lang tid, der er gået siden mor røg sidst. Nikotinmængden er højst i mælken lige efter hun har røget. Hvis kvinden vælger at fortsætte rygning, anbefales det derfor, at hun ryger lige efter amning/udmalkning og så helst ikke ryger igen før efter næste amning/udmalkning. Ved passiv rygning overføres også nikotin til modermælken.

Det anbefales at skifte tøj og vaske hænder efter man har været ude at ryge.

Fordelene ved modermælk overskygger ulemperne ved rygning.

 

7.4 Miljøfremmede stoffer

Med hensyn til miljøfremmede stoffer i modermælken anbefaler Sundhedsstyrelsen (2009) at man som ammende skal være opmærksom på følgende:

  • • spis gerne fisk, men ikke mere end 100 gram pr. uge af store rovfisk (tun, rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, escolar og sandart)

  • • brug så lidt kosmetik og creme som muligt

  • • vælg altid uparfumerede produkter og undgå at bruge parfume

  • • køb miljømærkede produkter

  • • farv ikke hår

  • • undgå produkter på spraydåse

  • • undgå at male

 

7.5 Ophør med amning – erkendt ved fødslen

  • • Psykisk støtte til moderen.

  • • Medicinsk behandling gives inden 24 timer efter fødslen. T. Cabergolin 1 mg, gives som engangsdosis.

  • • Der vil være ordineret Cabergolin af en læge på Fødegangen.

  • • Ved mælkedannelse: der anbefales brug af tætsiddende sports BH og evt. maveleje. Absolut ingen udmalkning.

7.6 Ophør med amning - i barselsperioden

  • • Sikre at det er kvindens reelle ønske og ikke et udslag af træthed, manglende viden eller omgivelsernes pres. Aftaler noteres i EPJ.

  • • I fald beslutningen skyldes manglende viden, orienteres om amningens fordele og ulemper således at beslutningen kan tages på et forsvarligt videns grundlag.

  • • Vi anbefaler IKKE medicinsk behandling.

  • • Et alternativ til medicinsk behandling kunne være at lave en langsom nedtrapning i mælkeproduktionen over dage = malke færre gange- og kortere tid. Denne mælk kan gives til børnene. Det giver børnene en langsom tilvænning fra modermælk til modermælkserstatning.

  • • Støtte kvinden i hendes beslutning.

  • • Brysterne tømmes for mælk ved udmalkning og der anbefales brug af en tætsiddende sports BH.

  • • Ved evt. behov for medicinsk behandling: Tabl. Cabergolin gives 0,25 mg x 2, dgl. i 2 døgn. Kan gentages ved fortsat mælkedannelse. Efter at mor har taget Cabergolinen, må børnene IKKE få mælken. Der er en lang halveringstid – (65 timer), plus der er mange bivirkninger: hypotension, hovedpine, mavesmerter, kvalme, opkastninger, obstipation og træthed.

Er der en normal mælkeproduktion, malkes ud før opstart med Cabergolin. Der malkes x 3-4 i første døgn.

Langsom nedtrapning, ved faldende mælkeproduktion øges timeantal gradvist til der kun malkes 1 gang i døgnet. Er produktionen på 20-30 ml, da håndudmalkning i badet. Jo større mælkeproduktion, jo flere dage tager det at få mælkeproduktionen reduceret.

  • • Mor henvises til egen læge eller vagtlæge. Vi kan ikke bruge B11. De kender ikke mødrene, har ingen papirer/oplysninger på disse kvinder.

 

8. Udmalkning af modermælk

Hvis mor og barn er adskilt efter fødslen, eller hvis barnet er for svagt til at sutte, skal moderen have mulighed for at udmalke mælk til barnet, hvis hun ønsker det.

Det er vigtigt at begynde udmalkningen så hurtigt som muligt efter fødslen, helst indenfor de første 6 timer.

Det kan ofte være en fordel at starte med håndudmalkning de første 1-2 døgn. Håndudmalkning er en blidere måde at malke på. Der arbejdes med kompressioner af brystvævet, hvilket medfører en aktivering af colostrum. Skal mødre malke i længere tid, er det ofte tidsbesparende at skifte til malkemaskine, men nogle kvinder foretrækker håndudmalkning (se bilag).

Alle kvinder vil få mælk, uanset om de ammer/malker ud eller ej. Selv hvis graviditeten afsluttes efter 16 uger, så kommer der mælk, MEN, det er vigtigt for mælkeproduktionen på lang sigt, at mødrene kommer i gang med tidlig amning/tidlig stimulation/udmalkning.

Den tidlige stimulering hjælper til at der bliver dannet mange prolactinreceptorer. Det er antallet af disse receptorer snarere end prolactinniveauet i blodet, der er styrende for mælkemængden.

Hyppig amning/udmalkning i den tidlige mælkedannelse stimulerer til hurtigere øgning i mælkemængden.

Råmælken fra de første dage er meget vigtig for barnet (infektions- og allergibeskyttelse), det er barnets første vaccination. Colostrum coater tarmen og beskytter derved mod indtrængen af patogene tarmbakterier og allergener.

Plejepersonalet på Neonatalafsnittet aftaler med mor, hvornår hun skal opstarte udmalkning, og hvor det foregår bedst for hende. Det kan være befordrende for mælkeproduktionen, at sidde ved/med barnet, hvorfor mange ønsker dette. Andre foretrækker roen på Barselsgangen.

Aftaler noteres i EPJ og formidles til barselgangen, så moderen kan støttes fra begge afdelingers side.

8.1 Powerpumping:

  • • Kan anvendes for at øge mælkemængden og spare tid

  • • Kan gøres 1-2 gange dagligt

  • • En omgang power pumping kan erstatte to udmalkninger (den efterflg. udmalkning springes over)

  • • Mønsteret i power pimping efterligner et meget aktivt barns hyppige og lange dieperioder, når det vil øge døgnmængden => flere hormoner udløses, bedre tømning og sender signal til kroppen om, at der skal dannes mere mælk

Fremgangsmåde:

    • • Håndudmalkning i 2 min.

    • • 20 min. udmalkning

    • • 10 min. pause

    • • 10 min. udmalkning

    • • 10 min. pause

    • • 10 min. udmalkning

    • • 2 min. håndudmalkning

  • • Vi har endnu ikke så stor erfaring med metoden

  • • Prøv jer frem, og beskriv hvad der virker for den enkelte mor

  • • Prøv at start med 1-2/dag

  • • En mor har haft en god effekt af x 4/dag

  • • Igen som alt omkring amning – der er ikke en standardløsning

  • • Brug udmalkningsdagbog

8.2 Hyppighed

  • • Der anbefales udmalkning i 10 – 20 min. (massage + 5-10 minutters udmalkning – og derefter gentager processen) op til 8 gange dagligt, indtil mælken er løbet til og da vil mængden af mælk være afgørende for, hvor hyppigt udmalkningen bør foregå. Ved for lidt mælk svarende til barnets behov, malkes hyppigere og ved for meget, malkes færre gange.

  • • Det anbefales, at mødre til ikke-ammende præmature, får opbygget en rigelig mælkeproduktion i den tidlige mælkedannelse (750-1000 ml/dag). Man ved, at mødre der er afhængig af at bruge malkemaskine, ofte oplever et fald i mælkemængden over tid, derfor er det godt at have en rigelig produktion. Ofte er det godt at tænke på, at have den mælkemængde der er barnets behov omkring udskrivelsestidspunktet.

  • • Det er en fordel at malke ud fra begge bryster samtidig – det sparer tid og øger produktionen (se ammepjecen). Særligt de første 2 uger p.p. er en meget følsom periode mht. at få opbygget en tilstrækkelig mælkemængde. Manglende effektiv stimulation i denne periode kan gøre, at disse mødre aldrig opnår at kunne dække barnets døgnbehov.

  • • Mælkemængden/mængden af colostrum i det første døgn er 37 ml (7-123 ml) – 7-14 ml/måltid. 5. dag er der ca. 500 ml/døgn. Efter 6 mdr. har man ca. 800 ml/døgn (550-1150 ml).

  • • Den mælkeproduktion, der er på dag 6 – er signifikant forbundet med mælkemængden i 6. uge!!

  • • Der er en høj prolactinproduktion om natten, hvorfor mor, så vidt hun er i stand til det, tilrådes udmalkning om natten.

  • • Udmalkning foregår naturligt umiddelbart efter amning, men hvis mor har meget mælk og barnet er meget præmaturt, kan det være nødvendigt, at mor malker lidt, inden barnet lægges til.

  • • I starten, hvor barnet lægges til, men næsten ingen mælk får, malkes ud svarende til et helt måltid.

  • • Ingen amning – begge bryster udmalkes helst samtidig.

  • • Når barnet er godt i gang med amning, skal mor stoppe med dobbelt udmalkning. Dobbelt udmalkning er for at stimulere til en stor mælkeproduktion. Nu, hvor barnet er godt i gang med at die, risikerer kvinden at få en ekstra stor mælkeproduktion, så det langt overskrider barnets behov. Barnet når måske aldrig ind til den fede mælk. I stedet for dobbelt udmalkning, kan kvinden malke færdig på det bryst, hvor barnet har diet = at det andet bryst er klar til amning. Dette kan være en fordel, når barnet er gået på mere fri amning, da man jo aldrig ved, hvornår barnet spiser igen. På denne måde begynder det at ligne amning, hvor man ofte vil bruge et bryst/måltid.

  • • OBS: efterhånden som barnet tager mere, kan udmalkningen nedtrappes til færre gange og kortere tid pr. gang, så produktionen efterhånden tilpasses barnets behov. Det anbefales dog fortsat at malke 2 x/døgn, indtil barnet har nået terminstidspunktet.

 

8.2.1 Udmalkning og udtrapning deraf + ammeetablering hos præmature

  • • De præmature skal lægges til brystet, så snart deres tilstand tillader det

  • • Vigtigt at barnet ligger hud mod hud så tidligt som muligt, og så meget som muligt, jf. mælkevejen

  • • Barnet vil slikke, sutte, tage enkelt sug – og ellers stille og roligt øve sig og blive dygtigere og dygtigere

  • • Man kan ikke forvente at et præmaturt barn kan ernære sig selv før omkring uge 38 (der vil altid være nogle undtagelser der bekræfter reglen)

  • • Når barnet kan sutte og synke – og suge med god kraft over længere tid, kan man begynde at reducere lidt i mængden til det enkelte måltid

  • • En gang i mellem har barnet måske været ekstra ”dygtig” og får et rent ammemåltid – MEN det er ikke = at man går direkte på ren amning

  • • Præmature børn kan have brug for et ”sikkerhedsnet” = tilskud af sondemad. Det kan være meget forskellige behov, her er det vigtigt at følge:

      • • die-intensiteten/SUGESTYRKEN

      • • tiden barnet magter at die

      • • bleerne/vandladningerne

      • • barnets aktivitetsniveau

      • • barnets TRIVSEL = vægtkurven

  • • Dette skulle gerne udmunde i en individuel ernærings-/ammeplan, der revideres ifm. vejning. Ofte kan samme plan bruges igen, men det er vigtigt, at vi forholder os til ernæringen.

  • • Mor malker ud som hun plejer, både for at holde mælken ved lige og for at have mælk til sondemad. Desuden holdes mælken let flydende til det suttesvage barn

  • • Når barnet viser sikre trivselstegn (på amning og reduceret sondemad) kan udtrapning af udmalkning startes:

      • • hvis mor plejer at dobbeltudmalke, begynder hun at enkeltudmalke og evt. tage en udmalkning væk. Herefter kan der tages en udmalkning væk hver anden dag, men husk at holde øje med mælkeproduktionen – vi skal sikre os, at der er til sondetilskuddet + ca. 200 ml.

  • • Det er svært at sige noget helt firkantet og bestemt om udtrapning af udmalkning – det er vigtigt at lave en individuel løsning. Overveje barnets aktivitet og ageren ved brystet (se ovenfor) + mors fornemmelser i brystet, mht. sugeintensitet, brystspænding m.m.

  • • Efter amning – evt. kun udmalke ved det bryst, der lige er spist ved + evt. toppen af det andet bryst. OBS!! efterhånden som barnet tager mere, kan udmalkningen udtrappes til færre gange og over kortere tid pr. gang, så produktionen efterhånden tilpasses barnets behov.

  • • Det anbefales, at mødre til præmature børn malker ud et par gange i døgnet, til børnene er omkring de 40 uger (svarende til ca. 200 ml).

  • • Når børnene er mature og kan klare at die min. 6-8 gange i døgnet, kan udmalkning ophøre.

 

Mature børn/udmalkning:

  • • Ved de mature børn vi ser her i afd. (pga. f.eks. resp. besvær, infektioner m.m) vil der ofte også være brug for udmalkning til at hjælpe mælkeproduktionen i gang.

  • • Barnet vil have brug for sondemad.

  • • Det kan være fint, at mor dobbeltudmalker i starten, for at kick-starte produktionen.

  • • Når barnet dier, vil mor hurtigt kunne trappe ud af udmalkningen.

  • • En idé kunne være, at malke ”færdig” på det bryst, hvor barnet lige har diet. Så er der også et bryst klar til næste amning.

  • • Dier barnet på begge bryster, burde mor blive stimuleret godt nok til at udmalkningen kan udelades.

  • • HUSK! Altid udmalkning, hvis der er behov for supplement – så er der jo et underskud ift. produktionen.

 

8.3 Værd at vide for en mor der skal malke

  • • At hun vasker hænder inden udmalkning.

  • • At det er vigtigt hun sidder godt og med drikkevarer inden for rækkevidde.

  • • At hun malker den første mælk ud med hånden, inden malketragten sættes på.

  • • Stimulere brystet med hånden = sætter nedløbsrefleksen i gang.

  • • At der kommer få, men for barnet, meget vigtige dråber mælk, de første gange hun malker.

  • • At hun skal lufttørre brystet efter udmalkning.

  • • At der skal label, flaskenummer og tidspunkt for udmalkningen på flasken med mælk, inden plejepersonalet sætter den på køl.

  • • Senest udmalkede mælk sættes yderst.

  • • At hun skal skille malkesættet ad og skylle det i koldt vand, inden hun lægger det på rullevogn på gangen.

  • • At hun skal vaske og spritte malkemaskinen af inden hun sætter den på plads.

 

8.4 Opbevaring af udmalket modermælk

  • • Nymalket modermælk kan opbevares 72 timer i køleskab.

  • • Hvis mælken skal fryses, skal det være inden for 24 timer.

  • • For nedfrosset modermælk er holdbarheden 6 måneder.

  • • Når mælken tages ud af fryser skal den anvendes inden for 24 timer, husk klokkeslæt for optøning. Skal være helt optøet før brug.

  • • Du skal spritte hænder efter at have håndteret flasker med modermælk.

  • • Der findes pjece om udmalkning til udlevering til forældrene.

 

8.5 Opvarmning af modermælk

  • • Inden du varmer modermælk skal du tjekke CPR nr., navn og flaskenr. Er forældrene tilstede skal du krydstjekke CPR nr., navn og flaskenr. med forældrene.

  • • Når mælken skal bruges, skal den opvarmes til spisetemperatur (34-37◦). Der er nu et infrarødt termometer ved alle mikroovne, så temperaturen kan tjekkes.

  • • Hvis mælken kommer over 60◦ ødelægges immun globulinerne.

  • • Mælken varmes i engangs-/flergangs flasker, medicinbæger.

  • • Al modermælken opvarmes i flaskevarmerne. Derfor skal sutteflasken eller beholderen, mælken er i, altid rystes og mælkens temperatur tjekkes ved et dryp på den tynde hud på indersiden af armen, inden den gives til barnet. Hvis modermælken bliver for varm ødelægges vitaminerne og alle de gode næringsstoffer. Desuden kan den første colostrum nærmest koagulere.

  • • MME kan evt. opvarmes i mikroovn, især de store portioner.

  • • Du skal spritte hænderne efter at have håndteret flasker med modermælk.

 

8.6 Optøning af modermælk

 

Frossen mælk kan tøs langsomt eller hurtigt op.

 

Langsom optøning:

 

  1. 1. Mælken optøs i koldt vand og al mælken skal optøs. Må ikke bruges før alt er tøet op!

Holdbarhed: 1 døgn i køleskab

Hurtig optøning:

 

  1. 1. Mælken optøs i varmt vand,

Holdbarhed: Skal bruges med det samme.

 

 

 

 

 

9. Ernæring når barnet skal have tilskud

9.1 Mad på sutteflaske

Målgruppe:

  • • Når mor ikke ønsker at amme.

  • • Børn > 34 uger.

  • • Når amning er veletableret og/eller mor er indforstået med det.

 

Det er vigtigt at aftale med forældrene hvordan de ønsker deres barn skal mades når bryst ikke er tilstrækkeligt. Der bruges en anderledes sutteteknik, når barnet sutter på flaske, og flaskesutten giver en kraftigere suttestimulation som barnet kan vænne sig til. Man ved, at det kan påvirke såvel ammeetablering og ammelængde. Derfor er det godt at vente med at give flaske, indtil barnet har en god sutteteknik på brystet og tager den største del af sin mængde derfra.

Når vi alligevel nogle gange tilråder et barn sutteflaske inden amning er etableret er det fordi barnet er sygt, og ofte for træt til at die og har brug for tilstrækkelig mad - her tænkes primært på asfyktiske børn. Det kan også være når mor ikke har mulighed for at være hos barnet til alle måltider. Det kan være, at barnet trænger til den suttestimulation, som flasken giver, for at komme i gang med at sutte sin mad og endeligt kan det virke naturstridigt at sondemade et stort sutteivrigt barn.

9.2 Sondemad

Ventrikelsonde kan anvendes som ernæringsmetode når amning ikke kan lade sig gøre.

Målgruppe:

  • • Sondemad indtil ernæringsform er afklaret.

  • • Præmature < 34 uger.

  • • Større børn der har behov for supplement og som ikke formår at sutte sig i trivsel.

  • • Børn der skal have megen ro (f. eks. børn med abstinenser, asfyksi).

 

Uanset hvor lille, eller sygt barnet er, skal vi tilstræbe at måltidet foregår så naturligt som muligt. Det betyder noget for barn såvel som forældre:

  • • At barnet smager mælk når det sondemades. Fordøjelsen starter i munden.

  • • At barnet får lov at sutte mens det sondemades. Det stimulerer fordøjelsen og giver barnet suttetræning.

  • • At madningen foregår i samme hastighed som hvis barnet selv skulle spise det.

  • • At madning gøres af en forældre så snart det er muligt. Forældrene kan sondemade, når de er oplærte.

  • • Kropskontakt under måltidet.

  • • Ligge ved brystet imens

  • • Sidde med - hud mod hud

  • • Sidde ved - røre ved

  • • 

Oplæring til forældre, der skal give sondemad:

  • • Personalet SKAL ALTID tjekke sonden inden der må gives mad. Forældrene kan oplæres i dette.

  • • Vi skal sikre os at forældrene har lyst til at give sondemad, det må ikke være et pres for dem. Det skal være en rar situation for alle parter

  • • I team 3 og 4 og inden THO oplæres forældrene i at checke sonde

  • • Måltidslængde på ca. ½ time – obs. om der er specielle/individuelle behov. De første sprøjter (1-2 stk.), kan gives lidt hurtigere, når barnet er sulten. Dernæst gives maden i et mere roligt tempo

  • • Kigge meget på barnets signaler, om det er ved at være mæt: bliver barnet uroligt, grimasserer det, virker det forkvalmet etc.

  • • Barnet kan selvfølgelig ligge ved brystet, mens sondemaden gives ellers brug sutten og giv lidt mælk i munden

  • • Alle måltider bør afsluttes med en bøvsepause

  • • Obs. far eller personale kan med fordel hjælpe med at give det sidste sondemad, mens mor malker ud

 

Instruks ift. at give mad på hævert:
  • • At give mad på hævert kan være en metode at give barnet mad på

  • • Vi bruger ”spisesedlen” og observerer barnets signaler og prøver at finde den bedst egnede måde at give barnet mad på

  • • Som ved alt andet er det VIGTIGT at vi tænker individuelt

  • • Beskrive/begrunde ernæringsmåden

Bruger du hævert-metoden:
  • • Skal du være ved siden af barnet/observere barnet under måltidet

  • • Være meget opmærksom på indløbshastigheden og justere højden på sprøjten derefter. Obs. at hele måltidet har været en passende varighed

  • • Nogle gange kan det være svært at få maden til at løbe. Du kan bruge stempel for at få sat maden i gang. Ligeledes kan indløbet stoppe, hvis barnet har ligget og presset og der er kommet luft i sonden – brug stempel igen

  • • Brug max. en 20 ml sprøjte

  • • Vi kan ikke sige, at hævert er bedre end at give på sprøjte med stempel. Det er en smagssag/vane/tradition

  • • Ved at give på sprøjte med stempel, kan man bedre fornemme, hvad barnet kan rumme, om det sidste mad evt. ikke skal gives.

Brug af ”skorsten”

INDIKATION: Børn der ligger med sonde, der har meget luft i maven/svært ved at bøvse.

METODE: man lader sonden stå åben, skiller sprøjten ad og lader cylinderen sidde på sonden – mellem måltiderne. Sonden med cylinderen kan med fordel være hængt op, da der ofte er lidt tilbageløb. HUSK at kigge til de børn der ligger med åbentstående sonde, for at give mad, der er skubbet op i cylinderen.

 

9.3 Udtrapning af sondemad til præmature børn

Umiddelbart kan vi ikke putte børn i et skema og vi skal se på individuelle præstationer/behov, men vi er ét stort personale og har meget forskellig erfaring ift. amning. Dette medfører, at familierne oplever at få en meget forskellig ammevejledning.

Nogle gange går vi også lidt for drastisk til værks og trapper for hurtigt ud af sondemaden => vægttab hos børnene/utrygge mødre og desværre ofte ammeophør eller nedsat mælkeproduktion og derved behov for flaske og MME.

  • • Det vil være en barriere for amning/ammeetablering, hvis personalet giver modsatrettet vejledning

  • • Hvis man sætter barnet ned i mad bør det være når man kan forvente, at barnet kommer på fuld amning i løbet af en uge

  • • For ikke at kompromittere barnets vækst, børn barnet inden det reduceres i mad have lavet catch-up til sin egen vægtkurve, eller have en vækstkurve der går i den rigtige retning (se skema med vækstkrav i forhold til GA). Vi skal desuden sikre os, at mor har mælk

  • • Det er ikke hensigtsmæssigt at sætte barnet på fast mad hver 4. time, da det ikke passer sammen med det præmature barns behov for hyppige måltider. MM er let fordøjeligt, og raske børn der udelukkende ammes, spiser x 8-12/døgn

Når barnet melder sig og dier effektivt. Der er tydelige synkelyde. Der er meget frisk mælk at aspirere

Trin 1: efter hver amning gives ¾ mængde på sonden

Trin 2: efter hver amning gives ½ mængde på sonden

Trin 3: efter amning gives 1/3 mængde på sonden

Trin 4: efter amning gives ¼ mængde på sonden

Trin 5: efter amning gives 10 ml

Herefter fri amning.

  • • Barnet vejes hver 2. dag

  • • Barnet skal være i trivsel dvs. > 25-30 gram/døgn før næste trin

  • • Hvis barnet tager 15-25 gram på/dag bliver man på samme trin

  • • Hvis barnet har vægtøgning < 15 gram/døgn, går man et trin tilbage

  • • 10 ml sondemad på sluttrin kan synes som ingenting, men for mange af vores præmature er 80 ml/døgn næsten 1½-2 måltider i tilskud

  • • Tænke på, ikke altid at seponere FM85 og få videre på TRIN samtidig

  • • Nogle gange forblive på samme TRIN, hvis FM85 sep. ~ det svarer til ”et trin”

Vi skal selvfølgelig som nævnt øverst også tænke individuelt. Der er børn, der er dygtigere eller børn der kører træt. Det beskriver vi i EPJ og begrunder de specifikke tiltag, vi sætter i værk. Måske skal der bare suppleres med fuld mængde til et enkelt måltid eller reduceres med lidt ekstra til et enkelt måltid i stedet for at rykke et helt trin op eller ned. Denne plan er generel, der vil være børn, der kræver småjusteringer af madmængden.

Som udgangspunkt rykker børnene kun et trin op eller ned på vejedagene – at de går 2 dage mellem at man rykker et trin.

Er der tvivl om børnenes mad, kan det diskuteres på ammestuegang, eller drøft dine overvejelser med en kollega.

 

9.4 Fiksering af madesonde

Der er mange måder at fiksere sonden på. Den måde der vælges må afpasses efter det barn som skal ernæres og om det er et enkelt måltid, eller flere, der skal gives.

 

9.4.1 Sonde via næsen, fikseret på kinden

Duoderm sættes på kinden, så tæt ved næsen som muligt, gerne helt op til næseboret.

Sonden fikseres med Mefix på duodermpladen eller 2 x Duoderm.

 

36E11201

 

Anvendelse:

Til de børn der får hyppige sondemåltider.

Fordele:

Det er svært for barnet at seponere sonden og huden bliver ikke strippet, da duoderm pladen beskytter huden.

Særlige observationer:

Ved de ekstremt præmature kan duodermpladen klæbe sig kraftigt fast i huden, hvorfor det kan være nødvendigt at skifte den jævnligt (cirka hver 3.dag)

 

9.4.2 Sonde i næse, eller mund, fikseret på kinden

Sonde via næsen, eller munden, på kinden fikseret med Mepitac plaster. Fikseres så tæt ved næse/

mundvige som muligt.

 

7ECDE6DD

 

Anvendelse:

Når barnet skal have et enkelt måltid og sonden skal seponeres umiddelbart efter.

 

Fordele:

Sonden kan let seponeres og plasteret stripper ikke barnets hud.

 

Særlige observationer:

Barnet skal observeres tæt, idet plasteret ikke sidder sikkert.

 

9.4.3 Sonden i munden, fikseret på CPAP næsen

Sonden via munden, fikseret på CPAP næsen med

micropore plaster.

 

245EA4B7

 

Anvendelse:

Når der gives hyppige sondemåltider.

 

Fordele:

Sonden ligger fast og er svær for barnet at seponere. Huden skånes for plaster.

 

Særlige observationer:

Sikre at sonden ikke er fikseret for stramt, idet sonden så laver tryk på overlæben.

Sikre at CPAP næsen ikke sidder løst, idet den så kan flyttes og hive sonde med.

 

9.5 Suttebrik

  • • Se klinisk retningslinje ~ for brugen af suttebrik

  • • Som udgangspunkt skal vi bruge så få suttebrikker som muligt (13). Undersøgelse har vist at amning ophører tidligere, når der bruges suttebrik

  • • Vi skal have prøvet at afhjælpe ammeproblemerne hele vejen rundt, inden vi tager en suttebrik i brug.

  • • Vi skal have tålmodighed og ikke presse barnet. Overvej om barnet overhovedet er klar til at sutte inden du introducerer suttebrikken.

  • • Når og hvis vi bruger suttebrik ~beskrives ammeproblemer, og begrundelse for brugen af suttebrik. Behovet vurderes løbende og begrundes i EPJ.

En suttebrik er et hjælpemiddel der kan bruges hvis barnet har problemer med at få fat i brystvorten når det lægges til brystet. Suttebrikken er normalt et midlertidigt hjælpemiddel, så vær opmærksom på, at barnet træner i at sutte uden suttebrik. Vær opmærksom på, at suttebrikker findes i 4 størrelser i afsnittet, så der vælges en som passer til mors bryst og barnets mund. En for lille brik kan medføre dårlig tømning pga. afklemning af brystvorten. (Der er evidens for positiv effekt af brug af suttebrik til præmature børn, idet den hjælper til at forøge vakuummet hos det suttesvage barn (Litt. liste 7+8 – det er en meget lille undersøgelse).

 

  • • Ved indadvendte eller flade brystvorter.

  • • Ved misforhold mund / brystvorte.

  • • Ved meget spændte bryster.

  • • Ved brystvorter med revner eller sår.

  • • Hvis barnet har problemer med at fastholde brystvorten i munden.

  • • Hvis barnet ikke kan svøbe ordentligt omkring brystvorten f. eks. tungesutter.

  • • Hvis mor har meget ubehag ved den nære kontakt med barnet.

 

Måder at komme af med suttebrikken

  • • I starten af måltidet - forsøge at lægge barnet til brystet uden suttebrik,

  • • Midt i måltidet - forsøge at lægge barnet til brystet uden suttebrik.

  • • Støtte og opmuntre mor.

  • • Praktisk hjælp til at lægge barnet til uden suttebrik.

  • • Brug af ”snydemælk” på brystvorten – evt. brug af ammesonde.

 

9.6 Rengøring af suttebrikker

SUTTEBRIKKEN ER FLERGANGS og skal rengøres efter brug. Mor får udleveret 2 suttebrikker/barn, som hun selv rengør efter brug. Mulighed derfor i forældrekøkkenet på 13. etage

  • • Suttebrikken skal rengøres efter brug

  • • Skylles godt under rindende vand

  • • Vaskes med sæbe/sulfo

  • • Skylles godt

  • • Suttebrikken kommes i en bøtte fra den hvide kurv. Suttebrikken/sutten overhældes med kogende vand og står i 5 min.

  • • De rene suttebrikker opbevares i en beholder med låg

  • • Bøtten rengøres med opvaskemiddel, vand og børste og lægges tilbage i den hvide kurv

 

9.7 Ammesonde

Den mest optimale ernæringsform for børnene er at spise ved mors bryst, men da der indimellem er brug for early feeding og / eller mere mælk end barnet kan få ved brystet, kan ammesonde være et supplement til amning og et alternativ til sutteflaske.

Det kræver at barnet kan danne vakuum og sutte ved mors bryst.

 

Målgruppe

  • • Præmature børn, der er nået ammeetableringsfasen

  • • Dysmature børn

  • • Børn der er small for date

  • • Børn der er heavy for date

  • • Generelt early feeding børn

  • • Andre syge børn

  • • Frustrerede / urolige børn

  • • Træt mor / syg mor

  • • Brystopereret mor

 

Der bruges ”den gamle model” ventrikelsonde tilkoblet en sprøjte (10 – 20 ml) med opvarmet mælk. Sonden lægges enten:

  • • I mundvigen på barnet, eller så sondespidsen ligger ved brystvorten. Den fikseres med siliconeplaster.

  • • Den kan lægges imellem suttebrik og barnets tunge, evt. fikseret, men ikke under suttebrikken.

Når sonden er placeret, og barnet sutter, trykker man lidt på stemplet eller giver mælken på hævert.

Hvis barnet sutter rigtig godt, kan det selv suge mælken ud af sprøjten, det er vigtigt, at barnet danner vakuum, ellers løber mælken ud af den anden mundvig.

Moderen opfordres til at stimulere med malkemaskine, så barnet kan få modermælk i sonden.

Fordele ved ammesonde:

  • • Barnet stimulerer mælkeproduktionen samtidig med, at det får den mælk, det har brug for.

  • • Barnet oplever, at det er ved brystet, det får mad.

  • • Moderen oplever, at barnet spiser sig mæt hos hende.

  • • Man undgår at give barnet sutteflaske.

  • • Tidsbesparende – tilskud gives under amning.

 

9.8 Mad med kop

At give mad med bæger eller kop bruges udelukkende som supplement til amning. Ikke som hele måltider gennem flere døgn.

Fordele ved bæger/kop:

  • • Barnet bliver ikke sutteforvirret.

  • • Barnet oplever smagen af mælk.

  • • Moderen kan selv give barnet ekstra mad

Ulemper ved bæger/kop:

  • • Barnet får ikke sit suttebehov dækket.

  • • Barnet vænner sig til at mælken kommer løbende, så det kan blive sværere at etablere amning.

  • • Det kan være vanskeligt at vurdere hvor meget mælk barnet får pga. spild.

 

9.9 Ammesugerør/fingermad

Hos de børn der dier godt, men hvor mælken ikke er løbet til og hvor der er brug for tilskud, kan dette gives på ammesugerør eller evt. som fingermad.

Ammesugerør:

Når barnet dier godt, lægges en sonde ind i mundvigen. Den anden ende af sonden lægges ned i en sutteflaske/medicinbæger med mælk – og barnet kan nu suge mælketilskuddet op via sugerør.

Fingermad:

Kan bruges som et alternativ til kopmadning/ekstra mælk givet på sprøjte. Barnet sutter på forældres finger, en sonde sættes fast på denne finger og den anden ende af sonden lægges ned i flaske/medicinbæger med mælk, og barnet kan nu suge mælken op gennem sugerøret.

9.10 Brug af narresut

Sundhedsstyrelsen fraråder brugen af narresut til raske børn indtil amning er etableret fordi det opleves, at sutten bruges til at trøste/holde det hen, hvor det i stedet burde lægges til brystet.

Når et barn sutter på narresutten bruger det en anderledes sutteteknik end når det dier. Det kan bevirke at barnet bliver sutteforvirret og etablering af amning og ammevarighed kan påvirkes.

Der findes belæg for, at det er godt for det præmature barn at sutte på narresut, mens det sondemades. Det stimulerer fordøjelsen og trivslen og det bringer trøst og balance (Litt. liste 9).

At sutte på mors bryst har første prioritet, men når dette ikke er muligt, kan narresut være en erstatning, gerne kombineret med lidt mælk i barnets mund.

Mors bryst er også det sted, hvor barnet ud over at få stillet sin sult, finder trøst og ro, så når mor ikke kan have barnet hos sig hele tiden, kan det være nødvendigt at trøste med narresutten.

Undlad at bruge narresutten i den mere aktive ammeetableringsfase. Evt. brug af narresut må ikke hindre/udskyde at barnet kommer til brystet (”du skal først spise om ½-1 time”)

9. 11 Rengøring af narresut

Det påhviler forældrene selv at rengøre barnets narresut 1 gang dagligt. Kan gøres i forældrekøkkenet på 13. etage.

  • • Narresutter rengøres 1 gang i døgnet

  • • Sutten vaskes med sæbe/sulfo for at få mælkerester af. Derefter skylles sutten under den kolde vandhane.

  • • Kom sutten i en af bøtterne fra den hvide kurv. Hæld kogende vand over sutten og lad stå i 5 min.

  • • Den rene sut opbevares i en beholder med låg.

  • • Bøtten rengøres med opvaskemiddel, vand og børste og lægges tilbage i den hvide kurv.

9. 12 Rengøring af sutteflaske

Skal rengøres efter brug.

  • • Skylles godt under rindende vand

  • • Skal vaskes i sæbevand med flaskerenser

  • • Skylles godt

  • • Sutteflaske kommes i en bøtte fra den hvide kurv. Dæk sutteflasken med vand. Lad låget til bøtten ligge løst på

  • • Vandet bringes i kog med tydelig bobledannelse (brug evt. kogende vand fra kogekanden). Den efterflg. kogetid i mikroovnen er 5 minutter

  • • Der bruges grydelapper, når bøtten tages ud af mikroovnen

  • • De rengjorte flasker/tilbehør tages op med en engangspincet. Pincetten skiftes x 1 i døgnet. Pincetten er patientbundet

  • • Rene flasker/dele til sutteflaske opbevares tildækket

  • • Bøtten rengøres med opvaskemiddel, vand og børste og lægges tilbage i den hvide kurv

  • • Hvis du har sutteflasker til et helt døgn, kan vi tilbyde at vaske dem i mælkekøkkenet en gang i døgnet

10 Ernæring af børn med specielle behov

10.1 Early feeding

Formål: at forebygge hypoglykæmi hos nyfødte børn (se instruks/relation i PRI ”hypoglykæmi neonatorum”.

Tekstboks: Symptomer på lavt blodsukker:
• Sitren, irritabilitet, kramper
• Sløvt/slapt barn
• Bleghed eller blåfarvning af huden (cyanose)
• Langsom hjerterytme(brady-cardi)
• Episoder med vejrtrækningsstop(apnøe) 
      eller hurtig vejrtrækning (tachypnø)

 

Risikobørn:

Præmature børn under uge 36.

Dysmature børn.

Børn der er asfyktiske og/eller stressede efter fødsel.

Børn af mødre med diabetes mellitus og gestationel diabetes.

Børn med lav temperatur.

Børn med infektion.

Børn med respiratorisk distress.

Børn med svær hæmolyse.

 

Første måltid gives hurtigst muligt, gerne indenfor 1. levetime. (evt. givet på fødegang)

Madmængde beregnes udfra gældende retningslinier (se væskeberegning).

Early feeding gives altid på sonde. Barnet kan dog stadig lægges til brystet.

Blodsukkeret skal måles rutinemæssigt 1. 2. 4. 6. 12. og 24. timer efter fødslen.

 

  • • 1. 2. 4. timers blodsukker uafhængig af måltider.

  • • 6. 12. 24. timers tages inden måltid.

  • • 24. timers blodsukker er ikke rutinemæssigt kun ved:

  • • Børn af mødre med diabetes mellitus og gestationel diabetes.

  • • Børn, der har haft asfyksi med apgar under 6/5 min og eller navlesnors pH under 7.00

 

Der anlægges intravenøst drop ved blodsukker under 1.7 mmol/l og der gives i.v. glukose efter lægens ordination (se relation hypoglykæmi neonatorum).

 

10.2 Børn med allergi

  • • Børn, der er arveligt disponeret for allergi, har en øget risiko for at udvikle allergisk sygdom og kan derfor risikere at udvikle komælksallergi, hvis de får modermælkserstatning (ca. 2 % af en fødselsårgang udvikler komælksallergi).

  • • Arveligt disponerede børn er enten dobbelt / eller enkeltdisponeret.

  • • Dobbeltdisposition: det er børn, hvor begge forældre eller 1 forældre samt 1 søskende har eller har haft flerårig lægediagnostiseret, behandlingskrævende allergisk sygdom. (dog – ikke nødvendigvis helårs – allergisk sygdom som astma, conjunctivitis, rhinitis og excem). Det gælder kun den IgE medierede, ikke kontaktallergi.

  • • Enkelt disposition: det er børn, hvor en forældre eller en søskende har / har haft flerårig svær lægediagnostiseret, behandlingskrævende allergisk sygdom og daglig må indtage medicin. Ved enkeltdisposition kan sygehistorien suppleres med undersøgelse af navlesnors IgE. En værdi > 0,3 kU/1 øger sandsynligheden for betydelig allergi.

  • • Sådanne risikobørn må ikke få almindelig modermælkserstatning de første 4 måneder, idet ganske få dråber er nok til at sensibilisere barnet overfor komælksprotein. Udvikling af allergi hos børnene kan i nogen grad forebygges ved, at de udelukkende ammes de første 4- 6 måneder. Herefter ernæring som andre spædbørn.

  • • Hos børn med høj risiko for udvikling af allergi, kan man nedsætte, men ikke fjerne udvikling af fødevareallergi, specielt komælksallergi og børneeksem i de første 5 – 7 leveår, hvis børnene ernæres udelukkende med modermælk indtil 4 måneders alderen.

  • • Ammende kvinder behøver sædvanligvis ikke holde diæt for barnets skyld. Dog kan moderen forsøgsvis undgå mælkeprodukter i sin kost, hvis det ammede barn får symptomer på komælksallergi. Nogle kvinder føler det hjælper.

  • • Hvis amningen ikke kan gennemføres, tilrådes højt hydrolyseret modermælkserstatning, der er et hypoallergent produkt (Althera) i de første 4 levemåneder. Der er ikke dokumentation for, at det ene præparat skulle have bedre forebyggende effekt end det andet.

10.2.1 Præmature børn og allergi

Læs venligst ovenstående tekst mhp. allergi.

Hos det præmature barn vægtes præmaturiteten og det præmature barns trivsel over allergien, og disse børn tilbydes mad som alle andre præmature børn. Hvis børnene har GA > 32+1 og FV > 900 gram, kan de starte med Althéra. Enkelte børn trives ikke på Altherá, så kan Nutramigen prøves, da der er et højere proteinindhold.

 

10.2.2 Lactoseintolerans

Lactoseintolerans er ekstremt sjældent og ses stort set ikke hos nyfødte børn (kun i Finland). Det er Lactasemangel = at personen ikke kan fordøje/nedbryde mælkesukkeret lactose. Det udvikles i 2-3 års alderen. Disse børn skal have Nutramigen/eller Alfamino.

 

10.2.3 Galactosæmi

Galactosæmi er også sjældent. Det er en genetisk metabolisk lidelse, hvor personen mangler det enzym, der nedbryder galactosen. Har man mistanke om denne lidelse, skal børnene have Alfamino eller Nutramigen.

10.3 Præmature, eller syge nyfødte børn

Der udarbejdes ernæringsplan sammen med mor og evt. far.

Meget syge og præmature sondemades udelukkende den første tid men uanset hvor lille og sygt barnet er, tilstræbes at måltidet foregår så ”normalt” som muligt.

 

  • • At barnet smager mælk når det mades.

  • • At det får lov at sutte når det sondemades.

  • • At madningen foregår i måltidstempo.

  • • At madning gøres af en forældre så snart det er muligt.

  • • Kropskontakt med en forældre under måltidet.

  • • Ligge ved brystet imens.

  • • Sidde hud-mod-hud.

  • • Sidde ved – røre ved.

 

10.4 Præmaturmad

Børn født < 32 ~ starter vi gerne op på mad x 12. Derefter sker en evt. udtrapning til mad x 10 og videre til mad x 8. Maden kan gives på hævert, manuelt eller på injectomat.

Prøv at begrunde den metode, der er bedst for barnet. Vi har mange måder at kunne ernære barnet på ~og det er ikke nødvendigvis ens til alle måltider. Delagtiggøre forældrene i at disse metoder kan variere.

Vi henviser til ”Spisesedlen” ~ at vi observerer og vurderer barnet ift. parathed til at die/sutte, hvordan barnet klarer måltidet m.m.

 

10.4.1 Udtrapning af præmaturmad

Når barnet er 32 uger trappes måltidslængde ned til 1 ½ time.

Når barnet er 33 uger trappes måltidslængde ned til 1 time.

Når barnet er 34 uger kan det overgå til at måltiderne/sondemaden gives manuelt.


10.5 Børn med gulsot

Raske mature børn der ”kun” har gulsot: Kan udelukkende ammes, hvis mor har tilstrækkelig mælk.

Alle andre børn = børn < her er det en lægelig vurdering mhp. behov for ekstra væske.

Hvis barnet er sløvt kan tilskuddet gives på ernæringssonde efter amning.

Det er vigtigt at observere urin og afføring med henblik på om barnet får sufficient væsketilskud.

Max 4 timer mellem måltiderne, oftest hver 3 time.

 

10.6 Børn med respirationsproblemer

Tag altid udgangspunkt i det enkelte barns behov og formåen.

Det respiratorisk anstrengte barn forbruger ekstra energi, til det øgede respirationsarbejde hvorfor der etableres early feeding.

P.g.a det øgede respirationsarbejde kan det være for anstrengende også at skulle sutte maden, hvorfor det kan være nødvendigt at sondemade barnet.

Barnet kan ammes med CPAP i næsen, men ved tegn på anstrengelse (tackypnoe, indtrækninger, cyanose, motorisk uro, eller anden besvær skal barnet tages fra og sondemades.

 

10.7 Børn født af mødre med diabetes mellitus

(se hypoglycaemia ).

 

10.8 Børn med abstinenser

  • • Barnet kan være forkvalmet eller overdrevet sulten (udtalt søge- sutterefleks uafhængig af sidste måltid) pga. abstinenser.

  • • Sondemadning, hvis forkvalmet, uanset GA.

  • • ”Overholde” døgnration (barnet siger ikke selv fra).

  • • Minimere stimuli ved spisning (dæmpet belysning, dæmpet lyd, skærmning, måske undgå øjenkontakt, undgå at tale til barnet).

  • • Svøbning for at barnet kan berolige sig selv.

  • • Barnet skal måske vendes væk fra ens favn.

  • • Ved amning bruges nogle af ovenstående råd.

  • • Medinddrage forældrene + forklare hensigten.

  • • Ved flaskegivning brug gerne lille hul i sutten, hvis barnet sutter kraftigt.

  • • Så længe barnet er i Morfin-behandling kan det være en god idé at give dette ca. 15 min. før måltidet.

  • • FV oftest omkring 2500g.

  • • Barnet kan være længe om at komme i trivsel pga. abstinenser.

 

10.9 Tvillinger

De fleste mødre til tvillinger, synes i starten, at det er helt uoverskueligt at skulle lægge 2 børn til på samme tid.

Derfor kan det være godt, at mor ”øver” sig med at amme et barn ad gangen. Når begge børn er ”stabile suttere”, da overgå til stereoamning. I starten kræver dette hjælp fra personale med hensyn til at få børnene lagt til og finde en god ammestilling. Her kan det være godt at få faderen på banen, så familien bliver selvhjulpen.

 

  • • Nogle kvinder foretrækker at forsætte med at amme et barn ad gangen (selvom det kan betyde amning af børn hele dagen).

  • • Andre foretrækker at stereoamme.

  • • Man kan også amme børnene lige efter hinanden (det kan være godt i øvesituationen, for at komme til at amme børnene flest mulig gange i løbet af et døgn). Et godt alternativ er dog, at kun 1 barn ammes / måltid og det andet barn får sondemad/ flaske.

  • • Nogle mødre vil indrette sig efter børnenes rytme og kombinere dobbelt / enkeltamning. Det er vigtigt at finde ud af, hvad den enkelte mor synes, der fungerer for familien.

  • • Børnene kan have hver ”deres bryst”.

  • • De kan bytte plads til hvert måltid.

  • • Mange tvillingemødre føder præmaturt, hvor der vil være brug for stimulation med malkemaskine. Det kan være godt at dobbelt udmalke, da samtidig stimulation af brysterne øger sandsynligheden for rigelig mælkeproduktion.

  • • Hvis den ene tvilling er mindre, syg eller ”svagere” end den anden → kan det være godt med stereo amning. Den ”svage” tvilling kan få hjælp af ”den raske” tvilling til at sætte nedløbsrefleksen i gang.

 

10.10 Amning af trillinger/ firlinger

Kan lade sig gøre, endda med kun et bryst. – MEN det forudsætter meget praktisk hjælp i hjemmet.

  • • Se under amning af tvillinger

  • • Tag hensyn til børnenes alder og andre plejebehov.

  • • Oftest vil det kunne lade sig gøre ved at stereoamme 2 børn og give flaske til 1 – 2 børn, og så bytter børnene plads til det følgende måltid

 

10.11 Ammestillinger til tvillinger

Ammestillinger til tvillinger:

 

image015

image016

Tvillingerne ligger halvvejs hen over hinanden

Tvillingerne ligger med kroppene ind under mors arme

image017

Tvillingerne ligger i en kombination af de første stillinger

 

10.12 Hjertebørn

Det er meget forskelligt, hvor påvirket hjertebarnet er af sin sygdom, spændende fra ingen væsentlige symptomer til behov for medicin og kirurgi.

Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barn (familie) og få lagt en individuel ernæringsplan.

 

  • • Nogle symptomer som kan tyde på stor belastning er: tachypnoe, cyanose, uro, nedsat appetit, svedtendens, kvalme og opkastninger.

  • • Ofte er det bedst med små hyppige måltider, da hjertebørn ikke har kraften til at sutte længe og heller ikke kan rumme store portioner (en fyldt mave presser på hjerte og lunger).

  • • Hjertebørn er ofte urolige og sutter ukoncentreret. Dette bevirker at barnet ikke sutter længe nok til at få den fede mælk og brystet ikke stimuleres tilstrækkeligt.

  • • Det er vigtigt, at mor får stimuleret med malkemaskine efter amning, for at opretholde mælkeproduktionen.

  • • Hvis barnet ikke trives og mor har meget mælk, kan det være en ide at dele udmalkningen, således at den tynde mælk fryses ned og barnet får den fede eftermælk.

  • • Det kan være svært, at få hjertebørn i trivsel, men det er vigtigt, ikke at ”overfodre” dem/presse dem unødvendigt i spisesituationen. Det må aftales med lægen, hvad der er acceptabel døgnmængde og trivsel for det enkelte barn.

  • • Ofte er det nødvendigt at supplere med sondemad.

  • • Mælken kan også i nogle tilfælde beriges med ekstra kalorier. Trivsel vurderes, og tilskud ordineres i tæt samarbejde med læge.

  • • Det er vigtigt at moderen/forældrene opnår godt kendskab til deres barns hjertesygdom, mhp. at undgå/håndtere frygt for overbelastning af barnet. Dette vil skabe mulighed for at moderen kan slappe af i ammesituationen og hindre blokering af nedløbsrefleksen.

  • • Det er vigtigt, at mor oplyses om, at manglende trivsel ikke skyldes for lidt energi i modermælken, men barnets hjertesygdom.

 

10.13 Børn med trivselsproblemer

 

  • • Tag dig god tid til modtagelsessamtalen; Spørg ind til fødsel + de dage / uger, der er gået siden fødslen → få optaget en god anamnese og dan dig et overblik over, hvordan familien har det.

  • • Familien bliver som regel indlagt fra hjemmet (vi får familierne indlagt her i afsnittet indtil børnene er 4 uger gamle) og enkelt gange kommer de fra Barselsgangen/Patienthotellet.

  • • Skab ro og tryghed omkring familien.

  • • Der er mange overvejelser at gøre i forbindelse med mistrivsel:

        • • Hvordan er vægten i forhold til fødselsvægt og gestationsalder?

        • • Hvorfor trives barnet ikke? Er der ammeproblemer, eller har det andre årsager?

        • • Hvordan har familien det? Er der bekymringer?

        • • Hvordan / hvornår begyndte problemerne?

        • • Hvordan er barnets spiseproblemer – hvor ofte og hvor længe spiser det? – virker det mæt eller udmattet?

        • • Ønsker mor at amme? Eller føler hun bare, at det er noget hun skal gøre!

        • • Hvordan bør barnets ernæring foregå, for at hele familien trives?

  • • Amning er det bedste for barnet, men ikke for enhver pris

  • • Tænk på, at barnet også tanker psykisk næring ved brystet ~ hvis mor er bange / bekymret / ked af det → ”mætter” denne psykiske næring ikke særlig godt!

  • • Tag vare på disse mødre ”med fløjlshandsker” – de har ringe selvtillid. Mange mødre føler ikke, at de slår til i moderrollen når de ikke kan give barnet mad nok.

  • • Forældrene har måske fået at vide, at der ikke er næring nok i mælken. Der er næring nok, tilpasset det enkelte barn, i modermælk.

  • • Hvis mor ønsker at amme

  • • Da skal der måske ”startes forfra” (se nedenfor)

  • • Hjælpe til god sutteteknik?

  • • Er der for lidt mælk:

        • • Læg barnet til hyppigt

        • • Giv barnet ekstra mad på sonde / evt. på ammesonde, hvis barnet dier godt /har godt fat ved brystet

        • • Stimuler ekstra med malkemaskine

        • • Sørg for hvile til mor; ekstra væske; servicer mor / aflast hende ved f. eks at passe barnet, finde malkemaskine etc.

        • • Evt. tilråde mor at sove / sove hjemme en nat eller to

At starte forfra

Hvis amningen ikke er kommet til at fungere, kan man lade mor og barn starte forfra – svarende til at de løber samme proces igennem, som lige efter fødslen (hvor barnet ligger på mors mave og selv finder vej til brystet). Forældrene informeres om formålet og det praktiske omkring det at starte forfra. Sikre sig, at de har lyst til at prøve.

Hjælpe mor tilrette i sengen.

Mor og barn lægges hud mod hud.

Barnet skal have tid og ro til at finde brystet.

Lade familien være alene, mens vi er i nærheden, for at kunne yde praktisk bistand.

 

10.14 Tegn på væskemangel hos en nyfødt

  • • ↓ aff. hyppighed

  • • Sparsom urin evt. med urater

  • • Vægttab

  • • Evt. indsunken fontanelle; tørre slimhinder, tør hud

  • • Barnet kan være uroligt / skrigende eller det kan være meget rolig / sovende (for nøjsom)

 

10.15 Børn med læbeganespalte

Barnet må gerne lægges til, men med ganespalte kan der normalt ikke dannes tilstrækkeligt undertryk.

  • • Nogle børn kan nøjes med vores almindelige flaskesutter, hvor der kan gives et tryk på den bløde plastflaske i takt med at barnet sutter. Vores flaskesutter er 1. valg.

  • • For optimal ernæring, må der findes den type sut som passer barnet

  • • Ballonsutter og store Nuksutter, samt flergangsflasker, findes i afsnittet på 12. etage, i skabet med malkesæt.

 

 

image018

image019

Nuksut

Ballonsut

 

 

 

  • • OBS! prøv først med ballonsutten da Nuk-sutten virker voldsom og de fleste kan bruge ballonsutten.

  • • Et måltid skal ikke tage mere end ½ - ¾ time

Alle børn med læbeganespalte skal konsultere læbeganekonsulenten i Region Nordjylland. Det skal ske lige efter fødslen.

Læbeganespaltekonsulent Lisbeth Lundsted Poulsen

290607

lisbpoul@rm.dk

 

10.16 Cerebralt påvirkede børn

  • • Børnene vil ofte være grædende og urolige. De kan som regel ikke lide at blive rørt ved, kan være afværgende ved pusling og anden form for kontakt.

  • • Forklar forældrene ovenstående.

  • • Bedst at sidde stille med barnet ved brystet, mens det får sondemad. Der kan evt. sutte stimuleres med finger eller narresut under måltidet. Tag hele tiden udgangspunkt i hvad barnet magter ved brystet.

  • • Lav evt. program for mundstimulation, ergoterapeuter kan kontaktes til opgaven.

 

11 Amning når mor har brystproblemer

11.1 Brystreduktion

  • • Vigtigt at optage en god ammeanamnese – gerne allerede i graviditeten

  • • Få klarlagt kvindens / forældrenes forventninger til amning

  • • Få kendskab til operationsteknik – om brystvorten har været taget helt af

  • • Kvinder, der har fået opereret brysterne mindre, kan godt komme til at amme, hvis nerverne til brystvorten og mælkegangene er bevaret intakte

  • • Såfremt brystvorten er blevet flyttet, er det mindre sandsynligt, at amning vil kunne gennemføres

  • • Det bør dog altid komme an på en prøve

  • • Skabe gode rammer for ammeetablering (Se AMMEPJECEN)

  • • Ekstra omsorg for kvinden / forældrene – støtte og opmuntring

  • • Generel ammevejledning

  • • Lægge barnet til hyppigt

  • • Observere sutteteknik – ammestilling

  • • Brystet observeres for, om der er passage for mælk. Hvis der kan klemmes lidt råmælk ud / frem – skulle det være OK at stimulere med malkemaskine. Ved manglende passage må der ikke malkes ud, da det giver øget risiko for abscesdannelse

  • • Forsøgsvis prøve at sætte nedløbsrefleksen i gang med Syntocinon næsespray (syntetisk Oxytocin) evt. flere gange pr. amning. Dette kan skaffes via barselgang, for de kvinder, der stadig er indlagte, og via egen læge for de kvinder, der er udskrevet

Evt. give tilskud via flaske eller ammesonde

 

11.2 Brystforstørrende operation

  • • Vigtigt at optage en god ammeanamnese – gerne allerede i graviditeten

  • • Få kendskab til operationsteknik

  • • Få klarlagt kvindens / forældrenes forventning til amning

  • • Kvinder, der har fået indlagt implantater, kan ofte komme til at amme, da nerver og mælkegange sjældent er påvirket

  • • Ekstra støtte og vejledning i forbindelse med ammeetablering

  • • Kvinden, skal måske amme hyppigere – da implantaterne optager plads i brystet, og der derved kan være mindre mælk i alveolerne

  • • Siliconeimplantater er ikke farlige for barnet

 

11.3 Ømme brystvorter

  • • Kvinden kan få ømme brystvorter i forbindelse med, at brystet skal vænne sig til amning og brystvævet strækkes ud

  • • Mange kvinder oplever smerte / ømhed i brystvorten i de første minutter, umiddelbart efter at barnet er lagt til

  • • Det gør ondt lige, når barnet tager fat – det kan skyldes det kraftige sug, som især ivrige babyer udøver. Så snart nedløbsrefleksen virker og mælken løber til, bliver suget mindre og smerten aftager

  • • Denne ømhed giver ikke sår og revner

  • • Ømhed kan også komme som følge af forkert sutteteknik

  • • Der kan også komme små blærer på brystet, som får tynd skorpe på – som ikke er egentlige sår. Det er normalt og forsvinder i løbet af et par uger. Ikke smøre med cremer, det medfører at skorperne løsner sig for hurtigt, og derved giver adgang for bakterier. Vi har kun Pantotenol. Nogle kvinder kan have god gavn af Lanolincreme, Lanosinoh (noget de selv skaffer)

  • • Lufttørring kan være godt

  • • Vedvarende stikken og prikken / smerter i brystvorten kan være svamp – OBS!

  • • Tilbagelænet amning aflaster ømme brystvorter – der kommer ikke det samme ”træk” i brystvævet.

 

11.4 Sår og revner på brystvorterne

  • • Hvis barnet ikke er lagt rigtigt til, kan dette medføre sår og revner på brystvorten. Barnet stimulerer ikke brystet optimalt

  • • At mælken ikke løber rigtigt til

  • • At barnet vedvarende sutter kraftigt

  • • Prøv at ændre ammestilling

  • • At barnet får bedre fat og brystvorten belastes mindre. (Så meget af det brune område i munden som muligt – og ingen unødig træk i vorten)

  • • Pas på brystvorten, når barnet tages fra (En finger i mundvigen, så vacuum ophæves)

  • • Giv brystet masser af luft, specielt efter amning – så brystet er tørt inden der tages BH / bluse på igen

  • • Det er vigtigt fortsat at amme – evt. aflaste brystet med en suttebrik

  • • Løsningen er ikke at amme mindre – da konsekvensen kan være at brystet bliver mere spændt og sværere at få fat på, og barnet bliver mere sulten og sutter kraftigere når det får fat. Brystet bliver også stimuleret mindre = nedsat mælkeproduktion

  • • Tømmes mælken ikke ud af brystet i takt med at det dannes, stiger trykket i alveolerne og mælken kan trænge ud i brystvævet

  • • Evt. ammepause – og malke ud i stedet. Evt. malke ud med suttebrik på

  • • Skift ammeindlæg hyppigt. Hvis der bruges ammeindlæg, da gerne uldindlæg, så huden kan ånde - brystet holdes varmt, selv om det er vådt

  • • Det kan lindre med knust is på brystvorten, lige inden barnet lægges til

  • • Der er ikke påvist nogen effekt af diverse cremer, men ved ønske om brug af salve, har vi pantothenolsalve

  • • Forbindingen Biatain kan være rigtig god ved revnede brystvorter

Tekstboks: Brystbetændelse er ikke synonymt med ”brystinfektion”
Brystbetændelse kan være forårsaget af en bakteriel infektion, men det er sjældent.
Derfor er rutinemæssig antibiotisk behandling ikke nødvendig.

 

 

 

11.5 Mælkeknuder - ikke infektiøs brystbetændelse

  • • Dette kan være generaliseret som ved brystspænding eller lokaliseret som følge af en eller anden form for obstruktion: en tilstoppet mælkegang; traume af brystet; en stram BH eller forkert ammeteknik.

  • • Ikke-infektiøs brystbetændelse udvikler sig hurtigt over ganske kort tid. Det vil vise sig med influenzalignende symptomer: feber, ømhed i kroppen og påvirket almentilstand.

  • • Brystet bliver meget ømt, ofte mest i det område, hvor der er mælkeknuder; men det kan være, at hele brystet er ømt. Mælkeknuderne føles som et knudret, hårdt, ømt område.

  • • Hvis denne tilstand ikke behandles, vil trykket i alveolerne kunne klemme mælken ud i det omgivende væv - inflammation (ikke infektiøs).

  • • Huden over mælkeknuden kan være rød; men hele brystet kan også være rødt, spændt og varmt.

Det vigtigste er at få skaffet afløb fra det tilstoppede område:

  • • Sørg for at få ammet så meget som muligt – også ved det ømme bryst

  • • Brug forskellige ammestillinger (tvillingestilling kan med fordel bruges) → det hjælper til at alle områder i brystet tømmes

  • • Det kan hjælpe, at massere på det ømme område hen / ned mod brystvorten, samtidig med at barnet sutter

  • • Undgå stramme BH´er og stramt tøj

  • • Kvinden skal holde sig selv og brysterne varme

  • • Tilråd evt. varmt bad

  • • Varmepude/varmeomslag inden amning/udmalkning

Vær meget obs. på barnets sutteteknik – at det har så meget af det brune område i munden som muligt

 

  • • Ammende kvinder bør gøre det til en vane, at føle efter ømme eller knudrede områder i brystet efter hvert ammemåltid og behandle sådanne med det samme; dvs. malke ud med hånden (nogen gange er det lettere under en varm bruser) eller vha. malkemaskine

  • • OPHØR MED AMNING ER DIREKTE KONTRAINDICERET, da det vil øge risikoen for abscesdannelse

 

11.6 Infektiøs brystbetændelse (mastitis)

  • • Brystinfektion kan opstå overfladisk på huden i forbindelse med sår og revner eller i kirtel- / eller bindevævet i dybden af brystet. Med mindre denne behandles, kan der komme abscesdannelse

  • • Bakteriel infektion forudsætter, at mikroorganismer trænger gennem hudens beskyttende barriere og derefter formerer sig trods kroppens immunforsvar

  • • Det er derfor vigtigt at holde huden hel- / ubeskadiget

  • • God almen sundhedstilstand

  • • Tilstrækkelige jerndepoter (har betydning for antistofdannelsen)

  • • God ernæring

  • • Undgå rygning (det påvirker måske immunforsvaret negativt)

  • • God ammeteknik for at undgå at brystet / vorten beskadiges

  • • Hvis først huden er beskadiget med sår eller revner, så undgå den type ammeindlæg, der holder brystet vådt, da det vil fremme bakterie formeringen

  • • Gerne Biatain, da det holder området tørt, men ”fugtigt” nok til at der ikke danner skorper

  • • Ubehandlet ikke infektiøs brystbetændelse kan udvikle sig til infektiøs brystbetændelse / mastitis

  • • Brug de behandlingsmetoder, der er nævnt under ikke infektiøs brystbetændelse – og se an 6 – 8 timer, samtidig med at kvinden følges tæt

  • • Hvis tilstanden ikke bedres – da starte bredspektret antibiotikabehandling

  • • Hvis kvinden ikke kan følges tæt og støttes, er der indikation for profylaktisk antibiotikabehandling med det samme

  • • Amningen skal fortsætte uden begrænsninger

  • • Evt. mulighed for differentialdiagnose (da det tager lang tid at dyrke på en mælkeprøve): kan stilles ved mikroskopi med tælling af leukocytter og bakterier i en prøve brystmælk.

 

12 Vitaminer og fosfat

Sundhedsstyrelsen anbefaler at nyfødte børn får:

  • • K-vitamin som i.m. injektion ved fødslen.

  • • Tilskud af D-vitamin.

  • • Tilskud af Jern.

Vitaminerne gives på teske, når barnet ikke sondemades.

 

12.1 Vitamin anbefalinger

Følger sundhedsstyrelsens anbefalinger, (se relation).

 

12.2 Jern

Se relationen for vitaminer.

Jerndepotet opbygges sidst i graviditeten, derfor er barnets jerndepot afhængig af dets gestationsalder. De præmature har behov for jerntilskud fra 4-ugers alderen. De fødes med små depoter og har et stort behov, fordi de vokser hurtigt. Jernindholdet i modermælk er lavt, til gengæld er jernabsorptionen op til 70 % (absorptionen fra modermælkserstatning er ca. 10 %). Jerns vigtigste betydning er binding af ilt til hæmoglobin og at forebygge anæmi.

 

12.3 D-vitamin

Indholdet af D-vitamin i modermælk er lavt og sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud indtil 2 år.

D-vitamins vigtigste effekt er at øge Calcium og fosfor absorptionen fra tarmen og hæmme disses udskillelse i nyrerne. Vitaminet er nødvendigt for normal knogledannelse og vækst.

D-vitamin mangel giver rachitis med knogledeformiteter og hæmmet længdevækst.

 

12.4 K-vitamin

K-vitamin fremmer blodets koagulation. Det indgår i proteinstofskiftet og dermed i opbygningen af koagulationsfaktorerne.

Voksne behøver ikke K-vitamin fra kosten, da der dannes tilstrækkeligt i tarmfloraen. Nyfødtes tarmbakterier er ikke i stand til at producere den tilstrækkelige mængde. Mangelsymptomer er længerevarende blødning. Gives som injektion lige efter fødslen.

 

12.5 Fosfat

Mineralindholdet i modermælk er relativt lavt, hvilket er en fordel for spædbørn, idet nyrernes koncentreringsevne først udvikles gradvist i løbet af de første levemåneder.

Calcium- og fosfatindholdet i modermælken er derfor også lavt, men nøje afpasset hinanden, således at absorptionen af calcium og fosfat er optimalt.

Nye undersøgelser har vist, at ekstra tilføjelse af calcium- og fosfat ikke bedrer knoglemineraliseringen, eller væksten hos det præmature barn når det ernæres med præmatur modermælk. Der er stadig delte meninger om resultatet af denne undersøgelse, hvorfor der gives fosfattilskud ½ ml x 2 indtil 3 kg. (af mixtur Fosfat 0,32 mmol/ml). (Se relation). Skal medgives familierne ved udskrivelsen.

 

12.7 Vitaminer – opbevaring og holdbarhed

Formål:

At børn som er indlagt på Neonatalafsnittet får de anbefalede vitamintilskud og at vitaminerne opbevares korrekt.

Sygeplejehandling:

  • • Når vitaminerne modtages fra apoteket stilles de i medicinrummet.

  • • Ved anbrud af vitaminer, sættes mærkat med dato for anbrud på flaskerne, og flaskerne opbevares nu i køleskabet på vagtstuerne.

  • • D-vitamin skal opbevares ved stuetemperatur efter anbrud. Holdbarhed 3 mdr. efter anbrud.

  • • Glycifer opbevares i køleskab. Holdbarhed til den udløbsdato, som apoteket har skrevet på flasken.

  • • På grund af infektionsrisiko, er det sygeplejepersonalet der administrerer vitaminerne. Dvs. vitaminerne trækkes op i sprøjte eller doseres i medicinbæger, som udleveres til forældrene.

  • • På barnets observationsskema dokumenteres indgift af vitaminer af sygeplejersken

 

13 Udarbejdelse af ”ernæringsplan” (mælkevejen, EPJ)

13.1 Ernæringssamtale med forældrene

Planlægges inden for de første døgn af barnets indlæggelse

  • • Vi skal afdække familiens ønsker / forventninger ~ optage ammeanamnese.

  • • Tidligere erfaringer mht. amning - ammeerfaringer i familien / bryst-operationer.

  • • Allergi.

  • • Kulturmæssig baggrund. Er der noget vi skal tage højde for i forbindelse med barnets ernæring.

  • • Udlevere ammepjecen: gennemgå hovedpunkterne:

        • • Tale om at vi løbende vender tilbage til de forskellige emner

        • • fortælle om mælkevejen → findes som bilag / indstik

        • • opfordre forældrene til at læse pjecen

        • • opfordre forældrene til at stille spørgsmål

 

  • • Vi skal løbende have disse samtaler – hver mandag og torsdag, eller på de individuelle vejedage.

  • • Mange gange skal vi følge den samme plan.

  • • Hvis forældre har lyst og overskud kan de lære at give sondemad → dermed selv være meget aktive i forhold til barnets ernæring.

  • • Vi giver aldrig flaske, uden at have talt med forældrene først.

  • • Ellers lægges nye planer i forhold til den aktuelle vægt og barnets evner / formåen. Nu bruger vi udtrapningsplanen, dog med de individuelle hensyn der er nødvendige.

Når vi lægger planen/laver aftalen, så er det ikke noget fastlåst. Det er hele tiden vigtigt, at forholde sig til barnets aktuelle formåen.

Spiser barnet bedre = mindre sondemad eller er barnet træt/og der er kun sparsomt våde bleer = at barnet har brug for ekstra tilskud på sonden.

Vedrørende nye planer:

  • • Tænke på det individuelle – både i forhold til barn / familien.

  • • Er du i tvivl før eller efter samtalen: Tal med dine kollegaer.

  • • Tænk meget over hvor / hvor langt du mener barnet er, hvilke planer der er relevante nu.

  • • Skrive tydeligt og klart i EPJ- journalen.

  • • Respekter dine kollegaers planer.

  • • Hvis du er uenig, diskuteres dette til rapport / gruppekonference – eller på skrift i EPJ i stedet for hos forældrene.

  • • Afvigelser fra planerne skal begrundes.

 

13.2 Forældresamarbejde

  • • ”Alt” kunne synes nemmere, hvis der var en standard for ernæring til spædbørn. Et skema / en formel: slå op i den, og så er alle problemer løst, men sådan er virkeligheden ikke. Spædbørn/præmature kan ikke puttes ind i et skema. De er lige så forskellige som vi er.

  • • Vi må hele tiden udbygge vores viden om ernæring og om præmature / syge nyfødtes behov, udvikling m.m. → at vi via vores større viden hele tiden kan se / finde flere nuancer → og dermed tilrettelægge ernæringsstrategien så individuel som mulig

  • • TAG ALTID UDGANGSPUNKT I FORÆLDRENES ØNSKER. Mundtlig information og vejledning bør være individuel, fordi hver barn/mor og far er forskellige.

  • • Informationen må være ensrettet/ og gerne følge en plejeplan / så mor ikke får mange forskellige råd om samme problem i løbet af kort tid

  • • Vi skal være lydhøre for forældrenes ønsker / og opfattelser – lytte til hvad deres mål er ift. amning

  • • Saglige informationer skal gives i forhold til den viden forældrene har

  • • TÆNK PÅ BARNETS TILSTAND / MODENHED – hvad kan barnet / hvad magter det

  • • BRUG observationsskemaerne omhyggeligt

  • • I stedet for at beskrive antal ml i EPJ, så skriv om, hvordan barnet har det med at få mad.

 

        • • Melder det sig? Hvad sker der når barnet spiser?

        • • Virker det sulten?

        • • Suttelysten?

        • • Falder det til ro, når det får mad?

        • • Får det f.eks. mavekneb / bliver uroligt pga. maden?

        • • Sutter barnet på narresut?

 

  • • Alt dette kan være med til at give en mere nuanceret vurdering af barnet, sammen med observationsskemaerne. Hvor der står: antal måltider, måltidernes størrelse, gylp / opkastning, urin / afføring

  • • Vigtigt at skrive planen tydeligt ned

  • • At kollegaer er loyale overfor planen, eller fagligt begrunder ændringer

  • • At uenighed i planen diskuteres i rapportsituationen / eller på skrift i EPJ. ALDRIG hos forældrene

  • • Prøve planen af nogle dage for at kunne vurdere om det er OK. Ikke ændre den flere gange i døgnet med mindre barnets tilstand selvfølgelig kræver det

  • • Hvis mor STOPPER amning / udmalkning, skrives det tydeligt i EPJ, så hun ikke skal have spørgsmålet gentagne gange

 

 

 

 

 

 

 

14 Litteratur og kildeangivelse

 

1. Riordan, Jan; Wambach, Karen

”Breastfeeding and Human Lactation”

5. udgave 2015

2. Wilson-Clay and Hoover

”The breasfeeding Atlas”

Lact News Press, 2008

 

3. Colson, Suzsanne

“An introduction to Biological Nurturing”

Hale Publishing 2010

4. Haugen, Anette

”Amning av tvillinger”

Tvillingeforældreforeningen

Norge 2001

 

5. Nilsson Ingrid; Nielsen, Marianne Busck-Rasmussen

”Amning en håndbog for sundhedspersonale”

Sundhedsstyrelsen 2018

 

6. Hæggkvist, Anna-Pia

En vejleder for helsepersonale

Projekt Mor-barn venligt initiativ i Norge

Oslo 1998

 

7. Jerris, Tine Vinter

”Kort og godt om amning”

Komiteen for Sundhedsoplysning

 

8. Nielsson, Ingrid; Jerris Tine Vinter

“Tidsskrift for jordemødre”, 5/2001

9. Pedersen, Jens K.

“Amning af for tidligt fødte børn – nogle eksempler og nyere medicinske aspekter”

Månedsskrift for praktisk lægegerning

Februar 1987

 

10. Clum, D; Primono, J

“Use of a silicone nipple shield with premature infants”

J. Hum Lact dec. 1996 12 (4): 287-90

11. Meier, PP m.fl.

“Nipple Shields for preterm infants: effect on milk transfer and duration of breastfeeding”

J. Hum Lat. 2000 may, 16 (2): 106-14, quiz 129-31

 

12. Præmatur + sut

Pinelli, J; Sunington, A; Ciliska, D

“Nonnutrive sucking in high-risk infants: benign interventions or legitimate therapy?”

J. Obstet. Gynecol Neonatea Nurs. 2002 sep.-okt. 31 (5): 582-91 (Rewien)

 

 

13. Klinisk retningslinje for brug af suttebrikker: Etablering af amning

 

14. Klinisk retningslinje for ammeetablering:

kompetencecenterforamning.dk quickguide

kompetencecenterforamning.dk etablering af amning efter fødsel

 

15. Fælles ammepolitik på Aalborg sygehus: pri.rn.dk

 

16. Fælles ammepolitik for region Midt og Nord: Ammepolitik region Midt Nord

 

Noter og undervisningsmateriale fra forberedelseskurser til IBCLC eksamen

Videncenter for amning af børn med specielle behov

http://www.ammekomiteen.dk/

http://www.sst.dk/

www.sundkom.dk

Andre Neonatalafdelinger, Barselsgang B11, egne materialer (instrukser, videos, erfaringer)

Amme og ernæringspolitik, Klinik Kvinde-Barn og Urinvejskirurgi