Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Istandgørelse ved dødsfald

Formål

Plejepersonalet sættes i stand til at håndtere formaliteter ved dødsfald, istandgørelse af afdøde, samt tage vare på de pårørende.

Definitioner

Ligblanket: Orange blanket som anvendes af sundhedsvæsen-, Falck-, og brandvæsen i forbindelse med dødsfald, og som hæftes ved afdøde.

Dødsattest: Siden 2007 har det været obligatorisk for læger at indberette dødsattester elektronisk. Den elektroniske indberetning kan foregå vi Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI).

Ansvar

Den afsnitsledende sygeplejerske er ansvarlig for, at proceduren følges og vedligeholdes.

Fremgangsmåde

Når vagthavende læge har konstateret, at døden er indtrådt, kan plejepersonalet påbegynde istandgørelsen af den døde.

Læge eller sygeplejerske orienterer hurtigst muligt de pårørende.

På hylde over gruppe 1’s computer findes brevordner med de papirer, der skal bruges:

    • • 1 ligblanket

    • • Pjecen: ”Til pårørende ved dødsfald” (klik på teksten eller find også pjecen under eksterne links til højre i billedet)

Resten af personalet orienteres om dødsfaldet for at forebygge unødvendig støj og manglende hensyntagen til de pårørende. Det giver samtidig personalet mulighed for at modtage evt. nye pårørende i afsnittet.

Skilt sættes på døren til sengestuen med ”ADGANG FORBUDT” og ”HENVENDELSE PÅ KONTORET”.

Vær opmærksom på:

  • • Omsorg for pårørende.

  • • Behov for tid hos afdøde.

  • • Behov for lommetørklæder, salmebøger, stole, drikkevarer etc.

 

Ved istandgørelse skal der altid være 2 personer tilstede.

Det afklares, om evt. pårørende ønsker at være med ved istandgørelsen af afdøde, samt om der er specielle ønsker.

På et rullebord samles alt, hvad der skal med ind på stuen.

 

Der skal bruges:

  • • Rent tøj til den døde (medmindre der er ønsker om, at eget tøj skal bruges).

  • • Rent sengelinned og håndklæde.

  • • Engangsble (mellemstor).

  • • Hagebøjle.

  • • Gazetamponer til øjnene.

  • • Engangsforklæde.

  • • Handsker.

  • • Saks.

  • • Snavsetøjspose og affaldsspand/pose.

  • • Diverse dræn og katetre fjernes.

  • • Den afdøde vaskes efter behov, barberes, friseres.

  • • Evt. tandprotese sættes i munden.

  • • Den afdøde iføres rent tøj. Hvis det er en patientskjorte, kan den trækkes på modsat, så ryggen vender frem og den kan derfor let tages af igen.

  • • Sengelinned skiftes efter behov.

  • • En flad pude eller pølle lægges under hovedet.

  • • Et lagen lægges over hele den afdøde, dynen lægges på. Når pårørende skal se den afdøde, foldes lagenet ned på brystet.

  • • Hvis øjne og mund ikke er lukket, kan der bruges gazetamponer og hagebøjle.

Ligblanket med stor label udfyldes af lægen og sættes på højre storetå. En ekstra stor label til portøren hæftes ved ligblanketten.

Sørg for:

  • • Oprydning på sengestuen.

  • • Udluftning.

  • • Evt. sengebord med spisestykke som dug med blomster og lys.

Den afdøde bliver i afsnittet et par timer, hvis der kommer pårørende. Herefter kaldes portøren til at køre den afdøde til 6-timers stuen.

Hvis pårørende senere ønsker at se afdøde, kontaktes den vagthavende portør, der forestår fremvisningen efter nærmere aftale.

Referencer

Ingen.