Dupuytren, præ- og postoperativ sygepleje
Formål
At sikre en ensartet sygepleje og et veltilrettelagt patientforløb til den dagkirurgiske patient.
Definition af begreber
Mobiliseringen: Kombineret opvågnings- og udskrivelsesafsnit.
Skorsten: Stofpose monteret på dropstativ til lejring af arm med albue i 90 grader.
Mitella: Trekantet klæde til at bære armen i, engangs.
Beskrivelse
Ved Dupuytrens kontraktur opstår der gradvist en knudret fortykkelse af huden i håndfladen, oftest ud for ring- og lillefingeren. Det nedsætter bevægeligheden i leddene, og fingerspidserne bliver trukket ned mod håndfladen.
1. Modtagelse ifølge tjekliste. Tjekliste til dagkirurgiske patienter på operationsdagen
Ingen pause med hjertemagnyl.
2. Klargøring til OP ifølge tjekliste. Tjekliste til dagkirurgiske patienter på operationsdagen
3. Modtagelse i mobiliseringen. Tjekliste til dagkirurgiske patienter på operationsdagen
• Forbindingen tilses – evt. omlægning af forbinding skal foregå i samråd med lægen. Almindeligvis skiftes forbindingen hos ergo efter ca. 4 dage.
• Arm/hånd lejres i skorsten 1 time.
• Udlevere pjece fra ergo: ”Genoptræning efter operation af kuskefingre” samt informere pt. i forhold til ødem-profylakse, fingerbevægelighed og elevationsregime.
• Der bestilles tid hos ergo til ca. 4 dage efter OP. Pt. skal første gang møde hos ergo. i Thisted, herefter kan der evt. omvisiteres til eget sygehus.
• Ergo sørger for forbindingsskift og fjernelse af tråde.
• Efter velbefindende skal patienten mobiliseres.
• Informere om infektionstegn og gennemgang af ”Gode råd vedrørende dit sår”. Se bilag 1
• Pt. får en Mitella på inden udskrivelse, som skal bruges det første døgn.
• Der gives ingen ekstra forbindinger med ved udskrivelsen. Ved gennemsivning af forbindingen informeres patienten om at tage kontakt til kirurgisk afsnit i Thisted.
4. Udskrives ifølge tjekliste.
Referencer
Dupuytren’s kontraktur Ortopædkirurgien Region Nordjylland.
Hænder Ergo- og fysioterapi til ambulante patienter som er førstegangsopereret for Dupuytrens kontraktur (kuskefingre) i hånd og/eller fingre, Aalborg Universitetshospital.