Undersøgelse af nyfødte
Jordemoderen undersøger barnet efter fødslen. Resultatet anføres på børnejournalen. Der gøres fuld objektiv undersøgelse undtagen stetoscopia cordis et stetoscopia pulmonis.
Ved patologisk fund tilkaldes fødegangsvagt. Det afgøres, om der skal være pædiatrisk tilsyn.
Lægeundersøgelse af nyfødte gøres ikke rutinemæssigt. Kun på indikation.
Indikation for lægeundersøgelse af nyfødte
Som hovedregel undersøges nyfødte børn af læge, hvis observation og/eller behandling af barnet er årsag til indlæggelse på barselsafsnit 111.
Det kan være:
| Præmature børn, dvs. født før uge 37 + 0. |
| Dysmature børn. |
| SGA-børn. |
| Børn, hvor mødrene i graviditeten har fået medicin, som kan påvirke barnet,
fx
Antidepressiva
Antiepileptica
Antipsykotiske midler. |
| Børn født af mødre med aktuel eller tidligere thyreotoksikose med TRAB-antistoffer over 5 IU/liter. |
| Børn født af mødre med diætbehandlet type 2 diabetes. Børn født af mødre i insulinbehandling undersøges på Pædiatrisk Afdeling under indlæggelse på afsnit 112 eller 113. |
| 2 kar i navlesnor. |
Undersøgelsestidspunkt
Ikke akutte undersøgelser gøres i dagtid, når barnet er 1 eller 2 døgn gammelt.
Risiko for infektion hos barn
Vandafgang over 18 timer og/eller temperaturforhøjelse hos moderen under fødslen og/eller GBS hos mor:
| Der tages CRP, se instruks Temperaturforhøjelse i fødslen. |
| Der tælles respirationsfrekvens hos barnet 2 gange i første levedøgn. Herudover observeres barnet som alle andre børn. |
| Der er ikke rutinemæssig indikation for lægeundersøgelse. |
Objektiv undersøgelse af nyfødte
Følgende undersøgelser indgår:
Barnets almentilstand, hudfarve og udseende vurderes.
Tonus vurderes.
Suturer og fontaneller.
Øjne: | Set? Klare medier? |
Mund: | Læbe-gane-spalte.
Isoleret ganespalte: Der undersøges med lommelygte og spatel. Der palperes. |
St.p. | |
St.c. | |
Abdomen: | Leverforstørrelse?
Miltforstørrelse?
Hernier? |
Genitalia externa. | |
Analatresi: | Inspektion. Findes anus og analmuskel? Hvis der også er observeret mekoniumafgang, gøres ikke yderligere.
I tilfælde af behov for sondering på Fødegangen, bruges børnetermometer. |
Hofteluksation | Se bilag. |
Foddeformiteter | |
Columna | |
Morbus cordis
1. | Der gøres hjertestetoskopi og respiration og hudfarve observeres. |
2. | Ikke symptomgivende hjerte-kar-sygdomme er vanskelige at diagnosticere i første leveuge ved almindelig objektiv undersøgelse alene. |
3. | Takypnø = påskyndet respiration = respirationsfrekvens over 60/minut.
Kan være eneste symptom. Oftest ikke indtrækninger, da lungerne har normal compliance. Respirationen virker ubesværet, men er hurtig.
Skal afstedkomme nærmere undersøgelse ved Pædiatrisk Afdeling. |
4. | Specielt for coarctatio aortae og aortastenose:
Barnets kredsløb vil være afhængigt af åbenstående ductus arteriosus. Børn med disse misdannelser isoleret kan være symptomfri umiddelbart efter fødslen, men kan udvikle cirkulatorisk kollaps, når ductus lukker. Sker oftest inden for 1. leveuge. |
Ved mistanke om morbus cordis da tilsyn ved Pædiatrisk Afdeling.
Hofteluksation
Hyppigheden af hofteluksation og hoftedysplasi er 3-5:1000 nyfødte. Hyppigere hos piger end hos drenge.
Børn med øget risiko for hofteluksation og hoftedysplasi:
Børn født i underkroppræsentation, familiær disposition og børn med medfødte ekstremitetsdeformiteter.
Ved undersøgelsen skal barnet være roligt og placeret i rygleje på en hård flade.
Symptomer:
1. | Asymmetri:
Se på glutealfolden og på knæhaser. |
2. | Diskrepans i benlængde. |
3. | Indskrænket bevægelse specielt abduktion. |
4. | Ortolani:
Ortolanis tegn er kun positivt, hvis hoften spontant ligger ude af led og ved undersøgelsen bringes på plads i acetabulum. Med barnet i rygleje flekteres hoften 90o og adduceres 10o.
Med 2.-4. finger placeret over trochanter og med tomlen medialt på låret abduceres hoften evt. med et let tryk opad på trochanter. Mærkes herved et "klunk" (en smuttende fornemmelse), hvor en lukseret hofte reponeres, er Ortolanis tegn positivt. Der er ikke tale om et hørbart klik. |
5. | Undersøgelse for Barlows tegn:
Barlows tegn er positivt, hvis hoften spontant er på plads, men kan sublukseres eller helt lukseres.
Manøvrens udgangspunkt er det samme som ved undersøgelse for Ortolanis tegn. Med flekterede og adducerede hofter udøves et tryk bagud i femurs længderetning. Herefter abduceres hofterne langsomt. Er en hofte lukserbar, mærkes en smuttende fornemmelse, når den kommer på plads igen. |
6. | Undersøgelse for Galeazzis tegn:
Barnet undersøges i rygleje og med 90o flekterede hofter. Hvis en hofte er lukseret, hvor caput femoris altid står kranielt/posteriort for acetabulum, vil knæhøjden være lavere på den afficerede side og låret synes kortere.
Galeazzis tegn er positivt ved enkeltsidig, ikke reponerbar hofteluksation. |
Alle nyfødte undersøges for medfødt hofteluksation. Jordemoder undersøger barnet efter fødslen. Ved mistænkt eller påvist løshed ses barnet af læge på Obstetrisk Afdeling senest, når barnet er 1 eller 2 døgn gammelt.
Klinisk tegn på medfødt hofteluksation:
Ved påvist eller mistænkt løshed af hoften/hofterne henvises barnet af læge på Obstetrisk Afdeling til Ortopædkirurgisk Afdeling med henblik på ultralydsscanning, klinisk undersøgelse og evt. behandling. Der sendes henvisning til Ortopædkirurgisk Afdeling, som selv ordinerer ultralydsscanning og evt. andre undersøgelser.
Barnet ses i løbet af 5-7 dage.
Screening for medfødt hofteluksation:
Følgende nyfødte henvises til screening på Ortopædkirurgisk Afdeling for medfødt hofteluksation (ultralydsscanning, klinisk kontrol):
1. | Børn født efter at have ligget i underkropspræsentation efter uge 37 + 0 dage. Gælder også fostre, der er vendt fra underkropspræsentation til hovedstilling. |
2. | Hofteluksation i familien. Lige linje, det vil sige søskende til den nyfødte, søskende til den nyfødtes forældre, forældre, bedsteforældre. |
3. | Børn med foddeformiteter (klumpfod, hælfod). Disse børn henvises i forvejen til Ortopædkirurgisk afdeling, som selv henviser børnene til screening for medfødt hofteluksation. |
Barnet ses i løbet af 3-4 uger.
Foddeformiteter
1. | Klumpfod (Talipes equino varus). Der er spidsfodsstilling og indaddrejning af hælen (varus). |
2. | Hælfod (Talipes calcaneo-valgus). Foden ligger dorsalt flekteret, så fodryggen ligger i kontakt med underbenets forside, og hælen står i valgus.
Ved hælfod kan foden ikke plantarflekteres. |
Foden skal hos nyfødte kunne dorsalt- og plantarflekteres 40˚ fra retvinklet stilling.
Ved foddeformiteter henvises til Ortopædkirurgisk Afdeling. Ortopædkirurgisk Afdeling screener for medfødt hofteluksation.
Læbe-gane-spalte
Der henvises til specialsundhedsplejerske.
Anmeldes til Taleinstituttet.
Pædiatrisk tilsyn
| Pædiatrisk tilsyn skal rekvireres af vores afdeling. |
| Er der rejst mistanke om misdannelser eller sygdom hos barnet i graviditeten, skal barnet ses af pædiater inden udskrivning, fx
Hydronefrose
Polyhydramnion (AFI >20) |
Vurdering af barnets trivsel og sundhed
Barnets trivsel og vækst vurderes både på barselafdelingen og senere i hjemmet.
Der kan ikke fastsættes præcise standardværdier for hverken vægtøgning, afføringshyppighed og udseende eller barnets trivsel.
Vægt
Nyfødte taber i vægt i første leveuge. Vægttabet når oftest maksimum i 4. levedøgn. Det normale vægttab er fysiologisk og skyldes væsentligst tab af væske. Barnet har de første 24 timer høje koncentrationer af antidiuretisk hormon, hvilket nedsætter urinproduktionen.
Vægttab hos normale nyfødte er 5 %, uanset om de ammes eller ernæres på modermælkserstatning.
Er vægttabet over 5 %, må barnet vurderes. Det må sikres, at ammeteknikken er i orden, at der er brystspænding og nogen mælkeproduktion. Der lægges plan med henblik på tiltag (hyppigere amning og med henblik på vejning) Frembyder barnet ikke andre symptomer, vurderes barnet af plejepersonalet.
Er vægttabet over 10 %, skal barnet tilses af læge. Der skal være pædiatrisk tilsyn.
Der vil være indikation for hyppigere amning og tilskud af modermælkserstatning.
Afføringens udseende kan give fingerpeg om, barnet får mad nok. Se senere.
Afføring
1. | a | Mekoniumafgang hos nyfødte er i reglen tegn på, at der er passage gennem mave-tarm-kanalen. Tidspunkt noteres. |
| b | Har der ikke været mekoniumafgang efter 2 døgn, undersøges for analatresi ved inspektion og sondering med børnetermometer eller sonde.
Barnet tilses af pædiater. |
| c | Hvor længe det varer før afføringen skifter fra mekonium til gul afføring hos det ammede barn, vil afhænge af gestationsalder, mælkemængde og ammehyppighed. |
2. | | Afføringens udseende hos et raskt, fuldbårent barn: |
| | Fødsel – 24 timer: | 1. dag: Mekonium mørkegrøn, tyktflydende |
| | 24 – 48 timer: | 2. dag: Mekonium – skiftende |
| | 48 – 72 timer: | 3. dag: Skiftende gulgrøn. Kan være meget tynd. |
| | 72 – 96 timer: | 4. dag: Gul og grynet. |
Et fuldbårent barn, der stadig har mekonium på 4.-5. dag får sandsynligvis for lidt mælk.
Ammeteknik gennemgås, og der gives fornødent hjælp til amning.
Vandladning
Tidspunkt for 1. vandladning noteres.
Har der ikke været observeret vandladning efter 24 timer, vurderes barnet. Ammeteknik gennemgås. Abdomen palperes. Stor blære?
Har barnet ikke haft vandladning efter ca. 36 timer, tilses barnet af læge.
Hyperbilirubinæmi:
Se særskilt instruks Neonatal hyperbilirubinæmi
Fungerer amningen?
Man kan ved simple tjekspørgsmål sikre sig, at amningen fungerer:
| Kraftige (smertefulde) efterveer de første dage efter fødslen. |
| Smerter i brystvorten, når barnet tager fat, som ophører når barnet har suttet et par minutter (aftager efter 1-2 uger). |
| Mælken drypper fra brysterne ved synet af, lyden eller tanken om barnet. |
| Barnet dier hver 2.-3. time 8-12 gange i døgnet – også om natten. |
| Barnet kommer med tydelige synkelyde efter at have suttet i kortere tid. |
| Varigheden af måltider varierer i løbet af dagen fra korte og effektive til mere langtrukne. |
| 6-8 våde bleer dagligt, hvoraf mindst en skal være gennemblødt/meget tung. (dette tegn er kun anvendeligt, hvis barnet udelukkende ammes, dvs. ingen tilskud). |
Herudover skal barnet se ud til at trives:
|
| Normal hudfarve, ikke grå eller bleg. |
| Vågen og opmærksom. |
| Glad for og interesseret i at die. |
| Normale afføringer for alderen (se ovenfor). |
| Veltilpas det meste af tiden (dvs. ikke konstant urolig eller grædende), men uden at være sløv. |
Fra Sundhedsstyrelsen ”Vellykket amning”
