Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ammeinstruks for Regionshospital Nordjylland

 

Beskrivelse

 

Indholdsfortegnelse

 

Sundhedsfagligt personale er i stand til at omsætte sygehusets ammeinstruks i praksis

Tværfaglig ajourføring

Kommende forældre får viden om, hvad der skal til for, at amningen lykkes

Mødre har mulighed for at begynde amningen, når mor og barn er klar til det

Mødre og fædre bliver vejledt i:

Mælkens sammensætning

Ammestillinger

Sutteteknik

Ammehjælp under normale forhold

Ammeproblemer

Udmalkning

Amning og overvægt

Brystkirurgi

Kejsersnit

Ernæring til spædbørn som er præmature, dysmature eller i lysbehandling:

Ernæring af raske fuldbårne børn, hvis mødre er i medicinsk behandling.

Ernæring af det sent præmature barn indlagt på afsnit 105

Modermælkserstatning

Mødre har mulighed for at være sammen med deres børn 24 timer i døgnet

Samsovning

Mødre bliver støttet i at amme, så ofte og så længe barnet har behov for det

Børn, som bliver ammet, får først tilbudt narresut og sutteflaske, når amningen er etableret

Faders/partners og netværkets betydning for amningen

Mødre informeres om forskellige muligheder for støtte, når de kommer hjem fra sygehuset

 

Sygehuset har en ammeinstruks, som er i overens-stemmelse med den nyeste viden

 

Regionshospital Nordjylland har en fælles skriftlig ammeinstruks, hvis formål er at sikre, at alle familier får den støtte og information, de har brug for, uanset om kvinden ammer eller ej. Kvinder, der ønsker at amme, informeres og støttes, så barnet ammes (ernæres med modermælk) uden nogen form for tilskud, indtil barnet er omkring 6 måneder.

 

Ammeinstruksen bygger på Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. spædbarnets ernæring, og dækker bl.a. WHO´s kodeks om markedsføring af modermælkserstatning.

Der udpeges en barseljordemoder/barselsygeplejerske fra afsnit 105 og én fra Svangre-/Barselsambulatoriet, som sammen er ansvarlig for evaluering og revidering mindst én gang om året i forbindelse med den interne registrering, så nyeste dokumenterede viden om amning er indeholdt.

 

Ammeinstruksen er gældende for alt sundhedsfagligt personale i afsnit 105, GOO, Fødegangen, Børneafdelingen, Intensiv og Anæstesien i Hjørring.

Plejepersonale, læger og jordemødre, som har kontakt med gravide, fødende samt nyfødte og deres familier, kan referere til den.

 

Ammeinstruksen udformes, så andre afsnit i Hjørring, som af og til kan komme i kontakt med familier med spædbørn, kan anvende den i deres information og pleje.

 

Ammeinformation foreligger i afsnittene som læsevenlig information, der er forståelig og anvendelig for gravide og familier med nyfødte (patientinformationer).

 

Ammeinstruksen kan læses i www.pri.rn.dk

 

De relevante afsnitledere i Klinik Kvinde-Barn ved Sygehus Vendsyssel har ansvar for at ammeinstruksen implementeres.

 

 

Sundhedsfagligt personale er i stand til at omsætte sygehusets ammeinstruks i praksis

Personale i afsnit 105 og i FØ har modtaget - eller modtager i løbet af den første måned efter ansættelsen – teoretisk og min. 5 timers klinisk undervisning i amning, samt samtale mhp. bearbejdning af egne ammeerfaringer såvel personlige og faglige samt positive og negative.

Undervisningen tilrettelægges ud fra ”Introduktion til nyansatte”.

Alle nyansatte, som ikke kender til sundhedsplejen, Børneafdelingen, Barselgangen (105) eller Fødegangen (FØ) får mulighed for at få en dag i det manglende område

 

Nyansatte på 105 og i FØ introduceres og oplæres i ammevejledning og anvendelsen af ammeinstruksen incl. brugen af fælles ammejournal v. barselssygeplejerske/

barseljordemoder.

Nyansatte på GOO introduceres og oplæres i de første fem tiltag i ammeinstruksen (til og med emnet ”Ammehjælp under normale forhold”) af FØ’s barseljordemoder.

 

Alle andre ansatte på Sygehus Vendsyssel, som kan få kontakt til ammende kvinder, orienteres om ammeinstruksens eksistens og opfordres til at læse den og anvende den.

 

Personalet på 105 kender og undervises i ammeinstruksen og efterlever den.

Personalet er både fagligt og teoretisk fortrolige med bogen ”Amning – en håndbog for sundhedspersonale” og pjecen ”Kort og godt om amning”.

Personalet er ansvarlige for, at evt. problemstillinger straks tages op og diskuteres i afsnittet.

I afsnit 105 kan dette videreføres ved den daglige gruppekonference, samt ved planlagte månedlige gruppemøder med undervisning i amning via cases.

Ammeinstruksen og aktuelle indsatsområder ved amning er et fast punkt til alle personalemøder i afsnit 105.

 

Sygeplejestuderende i afsnit 105 modtager 1½ times undervisning af barselsygeplejersken.

GOO har et ugentligt fællesmøde (tirs. kl 8 - 9) hvor amning diskuteres efter behov.

Jordemødrene har kvartalsmøder, hvor amning er et fast punkt på dagsordnen.

 

Jordemoderstuderende på afsnit 105, FØ og GOO modtager undervisning af FØ’s barseljordemoder.

 

Chefjordemoder og afsnitsledende sygeplejerske på 105 har ansvar for tilrettelæggelse og afvikling af undervisning i aktuelle indsatsområder.

 

Den forløbsansvarlige viceklinikchef ved Klinik Kvinde-Barn har ansvaret for at udbrede kendskabet ammeinstruksen til de øvrige klinikker på Sygehus Vendsyssel.

 

Tværfaglig ajourføring

 

Den tværfaglige gruppe bestående af plejepersonale på 105, barseljordemoder/barselsygeplejerskerne, jordemødre, sundhedsplejersker samt personale på Neonatalafsnittet i Børneafdelingen mødes 2 gange årligt i maj og november, for at drøfte

 

  • • udvalgte problemstillinger fra hverdagen

  • • ajourføring af teoretisk viden til alt personale

  • • kliniske iagttagelser

  • • bemærkninger til selvevalueringen

 

Den forløbsansvarlige viceklinikchef ved Klinik Kvinde-Barn er ansvarlig for afvikling af møderne.

 

Samarbejdet med praktiserende læger og sundhedsplejersker i området prioriteres højt.

 

Praktiserende læger præsenteres for ammeinstruksen og opdateres vedr. ny ammeviden via praksiskonsulenten og hjemmesiden. Alle praktiserende læger / lægehuse opfordres til at konferere med afsnit 105, Ammeambulatoriet, Sundhedsplejen eller Neonatalafsnittet i Børneafdelingen ved problemer om amning.

 

Sundhedsplejerskerne i området deltager også i planlagte, tværfaglige temadage om amning. De opfordres tillige til at konferere med relevante afsnit i deres hverdag.

Nyansatte sundhedsplejersker tilbydes studiedag i Jordemodercentret, FØ, afsnit 105 og Neonatalafsnittet i Børneafdelingen.

 

 

Kommende forældre får viden om, hvad der skal til for, at amningen lykkes

 

Alle kommende forældre tilbydes ammeforberedelse med udgangspunkt i pjecen ”Kort og godt om amning”.

 

Forældrevejledninger på en række andre sprog kan downloades via The UNICEF UK Baby Friendly Initiative under fanearket ”Resources” ”Resources in other languages”. Eller der kan søges via ”translate” hjemmesidens søgefelt.

 

Denne ammeforberedelse skal bl.a. omfatte betydningen af udelukkende at amme/ernære sit barn med modermælk i de første 6 måneder og i øvrigt betydningen af et langt ammeforløb. De gravide familier skal kende fordelene ved at amme og vide, hvad der skal til for at det lykkes. Allerede fra tidligt i graviditeten støttes familien i troen på, at det vil lykkes at amme.

 

Ammeforberedelsen begynder i jordemoderkonsultationen i uge 13, hvor den gravide introduceres til pjecen ”Kort og godt om amning”, som de kommende forældre opfordres til at læse og medbringe ved konsultationen i uge 29.

 

Ved konsultationen i uge 29 skal jordemoderen sikre, at kvinden har fået grundlæggende viden om amning. Emner som har særlig relevans for den enkelte kvindes kommende ammeforløb videregives til relevante fagpersoner.

 

Jordemoderen sikrer sig dette ud fra ”Forløbsplan for Jordemoderkonsultationer”.

 

Alle kommende 1. gangs forældre tilbydes ”Forældreforberedelse for førstegangsfødende, med fokus på amning og det nyfødte barn” hvor indholdet er amningens fordele, ulemper, myter mm ved en barseljordemoder.

Øvrige gravide med tidligere problemer med amningen får tilbudt en ammesamtale hos barselsjordemoderen.

 

Chefjordemoderen ved Klinik Kvinde-Barn, Sygehus Vendsyssel har det overordnede ansvar for forberedelsen af den gravide til amning.

 

 

Mødre har mulighed for at begynde amningen, når mor og barn er klar til det

 

Forældrene er allerede i graviditeten orienteret om betydningen af den første mor-barn kontakt, og om vigtigheden af ro i de første timer.

 

Det værdsættes at en god ammestart har stor betydning for det fortsatte ammeforløb både på kort og langt sigt. Positive oplevelser ved første amning giver barnet en god erfaring ved brystet og giver kvinden selvtillid og tiltro til at amningen vil lykkes.

 

Kvinden undgår under fødslen i videst muligt omfang smertestillende behandling, som kan påvirke amningens start. Hvis moderen har fået smertestillende medicin eller hvis barnet er suget, skal jordemoderen være opmærksom på, at mor og barn skal have mere tid til den første kontakt.

 

Det er vigtigt, at barnet ligger uforstyrret hos moderen hud mod hud, indtil det er klar til at tage brystet. Vejning, måling og undersøgelse af barnet venter så vidt muligt til barnet har suttet på brystet første gang - og altid minimum en time.

 

Læger, som er tilknyttet Fødegangen skal være opmærksomme på, at medicinsk smertelindring til moderen, sugning af barnet eller adskillelse af mor og barn, kan have en negativ indvirkning på ammestarten.

Hvis moderen ikke har mulighed for at have hud mod hud kontakt, opfordres faderen til midlertidigt at tilbyde barnet denne kontakt, indtil moderen er klar til at amme.

Barnet lægges - efter aftale med forældrene - til brystet, også selv om moderen fortsat er påvirket efter en evt. bedøvelse.

 

Forældrene anbefales at vente med besøg, til de er kommet på barselgangen, afsnit 105.

 

Personalet sikrer sig, at forældrene kender til barnets små signaler om, at det er klar til at amme for første gang. Forældrene opfordres til at kontakte personalet på Fødegangen eller 105 når tiden er inde, så personalet kan se, støtte og vejlede.

 

Mødre og fædre bliver vejledt i:

  • • hvordan barnet lægges til brystet og

  • • hvordan mælkeproduktionen kan opretholdes, hvis mor og barn skulle blive midlertidigt adskilt.

 

Parret vejledes i at finde gode ammestillinger for mor og barn - efter ”Hands Off” princippet.

 

Parret vejledes i at være opmærksomme på, at barnet sutter rigtigt på brystet for at undgå ømme brystvorter/fissurer og for at stimulere produktionen.

Parret vejledes således, at de får forståelse for, hvorledes mælken produceres og er sammensat, og hvordan mælkeproduktionen kan opretholdes, hvis mor og barn bliver adskilt.

 

Som personale er det altid en god idé ved behov at lade mor og barn ”starte forfra”, ved at lægge barnet, med eller uden ble, hud mod hud og give dem fred og ro, til at barnet kan finde brystet i eget tempo.

 

Mælkens sammensætning

 

Råmælk

Allerede under graviditeten dannes der råmælk (colostrum) i brystet. Denne er altså

til stede lige fra fødslen.

Råmælk er oftest cremeagtig og gul. Den er specielt egnet til at sætte barnets fordøjelsesproces i gang, og råmælken indeholder mange antistoffer. Råmælken er enestående og opfylder den nyfødtes behov fuldstændigt, forudsat at barnet har ubegrænset adgang til brystet,

 

Den egentlige mælk

Løber til 2-6 dage efter fødslen

Er blålig skummetmælkslignende, bliver mere gullig i løbet af måltidet,

Modermælk er forskellig i sammensætning og passer i modsætning til modermælkserstatning til barnets individuelle behov. I løbet af et ammemåltid stiger mælkens fedt- (og dermed kalorie-) indhold.

 

Selve brystmåltidet

I starten sutter barnet ivrigt og får den første læskende og ikke så mættende mælk (Formælk).

Dernæst kommer den federe og mere mættende mælk (Eftermælk), barnet sutter koncentreret.

Når barnet giver slip på brystet, kan det være for at bøvse. Hvis barnet gør tegn til gerne at ville sutte mere, fortsættes måltidet ved samme bryst, indtil barnet afviser.

Herefter tilbydes barnet det andet bryst. Når barnet er mæt og tilfreds, giver det slip på brystet eller falder i søvn.

Nogle gange vil barnet nøjes med det ene bryst.

Barnet får ofte et ”yndlingsbryst”, men vær opmærksom på, at barnet ved næste måltid lægges til ved det bryst, hvor det suttede mindst.

 

Mælkeproduktion

Afhænger af et samspil mellem to hormoner prolaktin og oxytocin, som begge dannes i hypofysen. Prolaktin stimulerer mælkedannelsen, mens oxytocin stimulerer tømning af mælkekirtlerne (nedløbsrefleks). Oxytocin stimulerer endvidere kontraktion af uterus (efterveer). Udskillelse af oxytocin kan hæmmes midlertidigt, bl.a. hvis moderen er anspændt.

Stimulation af mælkeproduktionen via amning eller udmalkning om natten er mere effektivt mht. øgning af mælkeproduktionen end stimulation resten af døgnet.

 

Brystet er aldrig tomt

Brystet indeholder fortsat mælk efter et endt brystmåltid, da det ikke er fysiologisk muligt at ”tømme” et bryst, ligesom mælk ikke pludseligt kan ”forsvinde”.

En time efter et brystmåltid er der således gendannet ca. 40% mælk og efter 2 timer ca. 75%.

 

Ammestillinger

 

Tilbagelænet amning/”Laid Back”

 

Ammeinstruksen tager udgangspunkti Biological Nurturing, hvor amning anskues i en biologisk kontekst frem for i en overvejende indlært og kulturelt betinget kontekst.

Den altafgørende betragtning og tilgang til amning er, at evnerne til at amme og die ligger i instinkterne.

Fagpersoners rolle ved biological nurturing er at understøtte mors evne til at se, føle og reagere på barnets dietegn, samt være opmærksom på at ”svækkede” ”forsinkede” instinkter kan skyldes faktorer i forbindelse med fødsel og den første amning.

Oxytocinfrigivelse og dermed nedløbsrefleksen fremmes af tryghed, Hud mod hud, tålmodighed samt ro.

En kompliceret fødsel øger risikoen for en kompliceret amning. En mor som har barnet hos sig, reagerer hurtigere på barnets dietegn. Et barn i vugge, protesterer eller lukker ned og sover længe; dietegn kan meget let overses.

 

Liggende ammestilling

Moderen ligger på siden med hovedet støttet af puder. Det er godt med en pude i ryggen

og én mellem knæene. Nederste arm kan være bøjet og ligge parallelt med ansigtet.

Barnet ligger ved siden af moderen med front mod hende. Dynen lægges rundt om dem begge. Hvis moderen gerne vil amme ved begge bryster, mens hun ligger på samme side, lægges barnet evt. på en hovedpude, så det kan nå det ”øverste” bryst først – hovedpuden kan så fjernes, når barnet skal amme ved det ”nederste” bryst.

 

Siddende ammestillinger

Den klassiske stilling er, hvor barnet hviler i moderens arme og har mave og front vendt ind mod hendes bryst. I denne stilling har barnet ikke mulighed for øjenkontakt, hvis det ligger godt og sutter effektivt.

Barnet kan også lægges hen over moderens mave med hovedet hvilende på hendes underarm eller barnet kan ligge med krop og ben bagud under moderens arm, hvor barnets hoved støttes af moderens hånd.

 

Tvillingestilling

Siddende ammestilling, hvor begge børn lægges med krop og ben bagud under moderens arm, mens barnets hoved støttes af moderens hånd.

 

Sutteteknik

figyr 4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. A.  Barnet er parat til at tage brystet

  2. B.  Barnets tunge og gane. Barnet skal ligge, så brystvorten sigter mod ganen og ikke

mod tungen

 

God sutteteknik

6

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. A. Barnet er parat til at tage brystet med munden på vid gab

  2. B. Barnet har fået godt fat. Underlæben er krænget ud og ligger et godt stykke inde på brystet. Undertiden kan tungen ses i mundvigen

Rigtigt 5b

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Barnet har fat langt inde på brystet, tungen svøber om vorten og mælken malkes ud

 

Dårlig sutteteknik

 

 

 

 

figur 5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Barnet svøber ikke brystet, men har kun fat i selve brystvorten. Underlæben er ikke krænget udad.

 

Forkert 5a

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Barnet har kun fat på selve brystvorten, tungen er tilbage i munden og mælken suges ud.

 

Ammehjælp under normale forhold

 

Grundlæggende områder, der skal være i orden:

  • • Forældrene skal have en grundlæggende viden om amning (”Kort og godt om amning” (2)

  • • Ro hos moderen og barnet

  • • Ro hos dig selv og tillid til at det vil lykkes

  • • Ro på stuen – evt. enerum

  • • God ammestilling, enten siddende eller liggende, alt afhængig af situationen. Brug evt. hovedpude, fodskammel mm

 

Teknik:

Giv støtte ved mundtligt at vejlede moderen om at lægge barnet til. Lad mor og barn lære hinanden at kende, og få moderen til at tro på, at hun er den bedste. Hvis det ikke lykkes, må moder og barn starte forfra, ved at lade barnet ligge nøgent hud mod hud hos moderen (ble på) og give det tid til at finde brystet og påbegynde amningen.

 

Hvis du fysisk skal hjælpe, så lad barnets hoved hvile i moderens arm og styr barnet mod brystet ved at støtte moderens arm.

 

Husk:

  • • At give god ammehjælp er ikke noget man ”bare” gør – det skal læres

  • • Vær også opmærksom på dine egne arbejdsstillinger, når du hjælper

  • • 

 

Ammeproblemer

 

Manglende suttelyst

Barnet kan være forkvalmet eller ikke have særlig meget lyst til at sutte i de første et – to levedøgn. Barnet har kun behov for at få små mængder væske i de første levedøgn og holder under normale omstændigheder blodsukkeret oppe ved hjælp af sit medbragte glykogendepot.

 

Det kan anbefales:

  • • At lade barnet ligge hud mod hud ved moderens bryst (med ble på)

  • • At vække barnet evt. ved bleskift eller lignende

  • • At lokke barnet til at sutte på brystet ved hjælp af modermælk/råmælk

 

Barnet skriger ved brystet:
  • • Kan skyldes en forsinket nedløbsrefleks pga anspændthed hos moderen. Forsøg at få moderen til at falde til ro, hjælp hende med at finde en god ammestilling. Hjælp moderen med selv at trøste barnet. Lok barnet i gang med håndudmalkede dråber modermælk.

  • • Kan skyldes, at barnet ikke får luft under amningen. Giv hjælp til god sutteteknik eller gode ammestillinger

  • • Kan skyldes fysiske gener f.eks. hovedpine efter Cup-anlæggelse, smerter efter træk i skuldrene mm.

 

Ømme brystvorter

Ømme brystvorter kan opstå, når brystet skal vænne sig til amningen. En del kvinder oplever ømhed eller smerter i brystvorten i de første minutter umiddelbart efter at barnet er lagt til, selvom barnet har godt fat. Så snart nedløbsrefleksen virker og mælken løber, aftager smerten.

Hvis barnet ikke har godt fat, vil amningen vedblive at være smertefuld.

 

Forebyggelse af sår og revner:
  • • God sutteteknik og gode ammestillinger

  • • Brug aldrig sæbe på brystet

  • • Lad brysterne lufttørre og hold dem tørre

  • • Smør evt. brystvorten med 1-2 dråber modermælk og lad dem lufttørre

  • • Træk aldrig brystvorten ud af barnets mund. Stik en finger i barnets mundvig, så barnet slipper skånsomt

  • • Der findes enkelte produkter til afhjælpning af ømme brystvorter. Vær opmærksom på, om præparatet er godkendt.

 

Amning ved sår og revner:
  • • Det kan være en god idé at lade mor og barn starte forfra med hud mod hud kontakt, for at kunne opnå god sutteteknik.

  • • Det er vigtigt at sikre rigtig sutteteknik.

  • • Smertelindring kan opnås med en isterning kortvarigt på brystvorten (1 – 2 minutter) umiddelbart inden amning.

  • • Malke ud (ved hjælp af håndudmalkning) og give med en kop.

  • • Suttebrik kan evt. forsøges, indtil brystvorten igen er helet.

 

Fysiologisk brystspænding

Opstår som regel 2-4 døgn efter fødslen inden mælken falder til og flg. symptomer kan ses:

  • • Hævelse af brysterne

  • • Ømhed

  • • Evt. let rødme og varme af brystet

 

Dette kan bevirke, at barnet har svært ved at få fat om brystvorten og at moderens nedløbsrefleks kan være hæmmet.

 

Generne ved den fysiologiske brystspænding kan lindres ved:

  • • Lad barnet sutte så meget som muligt

  • • Let håndudmalkning inden barnet lægges til

  • • Støtte af brysterne (net- BH)

  • • Varmepakning, varmt bad af brysterne samt let massage inden amningen

  • • Evt. smertestillende (Paracetamol)

  • • Evt. venepumpeøvelser af skuldrene

 

Mælkebrystspænding

Opstår efter mælken er faldet til og barnet evt. udsætter eller springer et måltid over. Denne brystspænding afhjælpes ved håndudmalkning

 

Indadvendte brystvorter

 

De fleste kvinder med flade eller indadvendte brystvorter vil kunne amme vellykket uden indblanding. Brystvorten betyder mindre end elasticiteten af det omgivende væv, da det er

det, som afgør barnets mulighed for at få fat på brystet. Mor og barn har oftest brug for mere tid hud mod hud, for at få påbegyndt amningen.

Som hjælp kan brystvorten nulres frem med fingrene. Evt. kan let håndudmalkning også trække brystvorten frem. I svære tilfælde kan en malkemaskine forsøges.

Som sidste løsning kan forsøges med en suttebrik, med information om de ulemper den har og information om hurtigst muligt at stoppe brugen af den igen.

 

Årsag til brug af suttebrik dokumenteres.

 

Udmalkning

 

Hvornår startes udmalkning

Brystet skal stimuleres inden 6 timer efter fødslen, for at opnå optimal mælkeproduktion. Baggrunden herfor er, at antallet af prolaktinreceptorer i brystet stiger den første tid afhængig af stimulationen af brystet, og forbliver konstant herefter. Mælkeproduktionen afhænger af antallet af prolaktinreceptorer.

Stimulation kan både være at barnet sutter ved mor, eller at moderen blot berører brystet, malker ud med hånden eller evt. ved brug af malkemaskine.

 

Mødre med særlige behov for at malke ud:

  • • Hvis barnet ikke kan sutte (præmatur/ barnet er sygt).

  • • Hvis mor og barn er adskilt.

  • • Hvis barnet ikke sutter nok.

  • • Ved brug af suttebrik. Studier har vist, at suttebrikker nedsætter mælkeoverførelsen. Man bør derfor opfordre mødre, der anvender suttebrik til at malke i bund 1 – 2 gange i døgnet for at modvirke fald i mælkeproduktionen (8).

  • • Hvis brystet er for spændt.

  • • Ved indadvendte brystvorter.

 

OBS: Hvis vi har mødre der er brystopererede eller har fået lavet en piercing, skal vi være meget forsigtige med at bruge malkemaskine, da mælkegangene kan være lukkede. Se senere afsnit om brystkirurgi.

 

Stimulering til at få mælken til at løbe

 

  • • Masser brystet blidt i små cirkelbevægelser udefra og ind mod brystvorten (A).

  • • Stryg hen over brystet med flad hånd mod brystvorten (B)

t12a

t12b

t12b

 

 

 

 

t12b

  • • Læn dig frem og udnyt tyngdekraften (C).

t12c

 

 

 

 

 

 

 

 

  • • Prøv også at nulre brystvorterne mellem tommel- og pegefinger.

  • • Tag evt. et varmt bad eller gør noget andet, der er rart.

  • • Slap af og husk at trække vejret.

 

At malke med hånden
  • • Vask en kop, skål eller anden beholder, hvis mælken skal bruges.

  • • Find et varmt rum uden træk – og sørg for at have drikkevarer indenfor rækkevidde.

  • • Få mælken til at løbe.

  • • Støt eventuelt brystet nedefra ved at anbringe en hånd fladt mod brystkassen, så brystet hviler i hakket mellem pege- og tommelfinger. Eller lad brystet hvile på din håndflade.

  • • Anbring den anden hånds tommelfinger over brystvorten i kanten af det brune område og de to næste fingre under - og lad de to sidste fingre stritte (A).

  • •  Pres forsigtigt hele hånden ind i brystet mod brystkassen (B).

T11bT11a

  • • 

  • • 

  • • 

  • • 

  • • Klem fingrene sammen om mælkekamrene. Klem og slip ... klem og slip ... klem og ... (C).


T11c

  • • Prøv evt. at efterligne barnets sutterytme.

  • • Flyt hånden rundt, så alle mælkekamre tømmes. Brug evt. den anden hånd for at nå hele vejen rundt.

  • • Skift bryst, når mælken holder op med at løbe.

 

Vær tålmodig. Måske lykkes det ikke i starten. Men det hjælper ikke at hive og slide i brystet. Snarere tværtimod.

Det anbefales at stimulere indtil der begynder at komme mælk, ca. 8 gange i døgnet med 10-15 min ved hver side (skiftevis á 5 min) og at der maksimalt går 6 timer mellem udmalkningerne om natten

Når mælkeproduktionen er i gang kan man stimulere indtil der ikke kommer mere mælk, eller indtil man har fået det barnet skal bruge.

 

At malke med malkemaskine
  • • Udmalkningstragten sættes på brystet. Maskinen tændes på lavest mulige sugestyrke. Hvis mælken har svært ved at løbe kan man skrue op i sugestyrke, men det må ikke gøre ondt.

  • • Lavest mulige vakuum til at mælken løber er den mest optimale måde at tømme brystet på.

  • • Hvis brystet vænnes til stort vakuum, har mælken sværere ved at løbe ved lavere vakuum.

  • • Suttesvage børn frembringer kun lille vakuum.

  • • Så vidt muligt dobbeltsidig udmalkning, da mælkemængden dermed øges. Tidsbesparende.

  • • Efter udmalkning lufttørres brystet.

 

Udmalkning - hvor ofte?
  • • Indtil mælken er løbet til, er det mest optimalt, at man malker ud hver 3. time.

  • • Det er ok at der én gang i døgnet går op til 6 timer mellem udmalkningerne

  • • Ved de første udmalkninger anbefales udmalkning i ca. 5 min.

  • • Når brystet har vænnet sig til malkemaskinen, udmalkes i 10- 20 min ialt, eller så længe mælken løber af sig selv.

  • • Når mælken er løbet til efter 2-6 dage, skal kvinden malke så meget ud, som barnet skal have at spise, indtil barnet selv kan tage hele sin madmængde ved brystet.

 

Ved for meget mælk

 

Er der behov for nedregulering af mælkeproduktionen, så den passer til barnets behov, kan det gøres på flere måder eller som en kombination af flere metoder.

  • • Man kan øge intervallet mellem udmalkningerne. Moderen må acceptere en vis brystspænding. Hun skal være opmærksom på, at brysterne ikke bliver smertefuldt spændte, da dette kan medføre mælkeknuder og brystbetændelse.

  • • En anden metode er at undlade at "tømme" brysterne under udmalkning. Dette kan gøres ved at reducere udmalkningstiden med få minutter.

  • • 

At opbevare og opvarme udmalket modermælk

Frisk, udmalket modermælk i en ren beholder kan opbevares:

  • • 3 døgn i køleskab ved max 5 grader.

  • • 6 måneder i fryser ved -18 grader. Mælken skal nedfryses inden for det første døgn, efter det er malket ud.

Mælken hældes i en engangsflaske med barnets label, dato og klokkeslæt påsat (der må gerne hældes flere små portioner mælk i samme flaske inden for ét døgn)

Den nyeste mælk placeres bagest i køleskabet.

Udmalket modermælk kan opvarmes i varmt vand eller mikrobølgeovn. Mælken skal ikke være mere end 36-37 grader og må ikke komme over 60 grader. Opvarmet mælk kan ikke gemmes.

Frossen mælk kan tøs op i

  • • køleskab

  • • stuetemperatur

  • • varmt vand

  • • mikrobølgeovn

Optøet mælk, som ikke har været opvarmet, kan holde sig i køleskab i 1 døgn. Mælken må ikke fryses igen.

 

Amning og overvægt

 

Overvægtige mødre kan få problemer med forsinket laktogenese og har derfor brug for særlig hjælp til at få etableret en vellykket amning.

 

Hos overvægtige mødre er prolaktinniveauet lavere end hos normalvægtige, hvilket medfører forsinket laktogenese.

Desuden har store brysters indhold af fedtvæv den konsekvens, at der ses abnorm udvikling af alveolerne og forgreninger af mælkegangene. Faktorer der kræver hyppig stimulation under den tidlige mælkedannelse for at sikre et langt og godt ammeforløb.

 

Hvad kan vi gøre:

 

  • • Informere i graviditeten.

  • • Tale åbent om problemet.

  • • Tidlig hud til hud kontakt.

  • • Være opmærksom på at barnet begynder at sutte hurtigt.

  • • Stimulere med malkemaskine.

  • • Være opmærksom på ammestillinger.

  • • Være opmærksom på evt. blufærdighed.

 

Brystkirurgi

 

I dette afsnit beskrives forskellige former for brystkirurgi samt kirurgiens betydning for ammeforløb. Hensigten er at understøtte, at amningen etableres i størst mulig omfang.

 

Kvinder der har fået foretaget brystoperation, kan have gavn af at drøfte deres forventninger til amning allerede i graviditeten (F.eks tilbydes en ammesamtale i Svangre-/barselsambulatoriet). Ønsker kvinden at amme har sundhedspersonalets støtte og opmuntring afgørende betydning.

 

Brystreduktion

 

Mulighed for at amme efter en brystreducerende operation afhænger af, hvor velbevaret mælkegange, nerveforsyninger og blodtilførsel er – og hvor meget kirtelvæv der er fjernet.

 

Operationsmetoden har stor betydning for dette. Hyppigst anvendes transpositionsteknikken, hvor brystvorte og areola forbliver vedhæftet på en stilk af brystvæv. Stilkens tykkelse har betydning for, hvordan det siden hen går amningen, jo tykkere jo bedre. I enkelte tilfælde adskilles brystvorten og areola fra brystkirtelvævet og syes på igen, efter at brystvævet er reduceret. Denne operationsteknik har en betydeligt dårligere prognose og benyttes kun, hvis det ikke er muligt at anvende transposition.

 

Der er en usikkerhed omkring målingen af ammefrekvenser efter brystreduktion. Flere undersøgelser viser, at ca. 60 % af de kvinder, hvor transpositionsteknikken er anvendt, ammer fuldt ud efter 2 uger, men at frekvensen falder hurtigt herefter. Over 90 % oplever at have problemer i løbet af de første 10 dage, og flere brystreducerede har problemer med for lidt mælk i forhold til ikke-brystreducerede.

 

Vær opmærksom på at flere undersøgelser påpeger, at kvinder der har fået foretaget brystreduktion, ofte samtidig er overvægtige – og overvægt er også en risikofaktor for tidligt ammeophør.

 

Der er imidlertid ingen tvivl om, at en beskadigelse af nervebanerne kan have betydning, både for prolaktinniveauet og dermed mælkeproduktionen – og for oxytocinniveauet, hvilket går ud over nedløbsrefleksen. Problemer med nedløbsrefleksen kan afhjælpes med syntocinonspray. Mælkeproduktionen er derfor det primære problem i forbindelse med reduktion af brystet, og det er derfor vigtigt at være meget opmærksom på barnets trivsel. Mælkeproduktionen kan stimuleres forsigtigt med el-malkemaskine. Der er ikke større risiko for udvikling af abcesdannelse hos brystreducerede kvinder. Hvis barnet ikke kommer i trivsel, tilbydes modermælkserstatning.

 

Beskadigelse af mælkegangene betyder, at mælken ikke kan komme ud. Det ser imidlertid ud til, at der sker en vis rekanalisering af mælkegangene. Det kan være en del af forklaringen på at amningen ofte bedres for hver efterfølgende fødsel.

 

Brystimplantation

 

Kvinder der har fået foretaget en brystimplantation, har øget risiko for problemer med amningen.

 

Man ser at flere kvinder med brystimplantater må supplere amningen med modermælkserstatning.

 

Operationssnittet lægges typisk rundt om areola (peri-areolært), under brystet eller i armhulen. Mest hyppigt er under brystet. Implantatet kan placeres enten over eller under brystmusklen, mest almindeligt under muskulaturen.

Snittets placering har stor betydning for amningen. De peri-areolære snit er hyppigt forbundet med nedsat mælkeproduktion, idet risikoen for at lædere nervetråde og mælkegange er betydeligt større her. Hvis presset mod alveolerne i længere tid er øget, kan det forårsage atrofi af cellevæggen i alveolerne og dermed mindske mælkeproduktion.

Det er derfor vigtigt at være ekstra opmærksom på barnets trivsel i hele ammeperioden og specielt under etableringen.

 

Endelig kan implantatet bevirke, at lagerkapaciteten mindskes, hvilket betyder, at kvinden må amme hyppigere for at få en tilstrækkelig mælkeproduktion. Implantater som er placeret over brystmusklen nedsætter lagerkapaciteten mere end implantater, der ligger under.

 

Brystkræft

 

Kvinder, der har haft brystkræft, har ofte problemer med mælkeproduktionen.

 

25 % af alle kvinder, som får diagnosticeret brystkræft, er stadig i den fertile alder. Brystkræft kan også opstå under graviditeten og i ammeperioden.

 

I ammeperioden kan det være vanskeligt at diagnosticere brystkræft, da mælken gør det svært at vurdere radiografiske billeder. Tilstoppede mælkegange og rødme, som ikke forsvinder ved almindelig tiltag samt gentagen brystbetændelse skal undersøges nærmere. En ammende mor, som har fået stillet diagnosen brystkræft, skal behandles. Kemo går over i modermælken og kan derfor være skadeligt for barnet og anbefalingerne bør derfor være at amningen stoppes. Det er en myte at partikler, som kan forårsage kræft, overføres til barnet via modermælk.

 

Kvinder, der tidligere har været behandlet for en brystkræft, kan amme. Der er ikke dokumentation for, at amning kan forsage tilbagefald. Tværtimod kan amningen øge sandsynligheden for, at kvinden overlever i længere tid. Der er ingen problemer i at amme fra kun ét bryst.

 

I lighed med kvinder, der har fået foretaget en brystreducerende operation, kan kvinder som er blevet opereret for brystkræft, få problemer med mælkeproduktionen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på barnets trivsel i ammeperioden.

 

Forebyggelse af for lidt mælk i relation til brystkirurgi

 

Inden fødslen:

 

Præterm håndudmalkning kan ikke fremkalde præmature veer, men forsigtighed anbefales dog ved patienter med truende for tidlig fødsel eller anamnese herfor.

 

Fordele:

 

Opsamlet kolostrum kan blive brugt som supplement til barnet efter fødslen, som derved stabiliserer barnets blodsukker, øger kolostrumflow og fremskynder at mælken løber til (laktogenese 2). Imødekommer mange mødres behov for selv at forberede amningen. Gør moderen mere parat og øger fortrolighed til at amme.

 

Maksimer mælkeproduktionen ved:

 

  1. 1. Begynd håndudmalkning i 34 graviditetsuge, dagligt, eksempelvis efter, et varmt brusebad:

 

  • • Brystet skal være varmt og rent.

  • • Hånden ren

  • • Mor skal være afslappet.

  • • Mælken malkes ud i ren beholder beregnet til fødevarer.

  • • Kan opsamle mælk for 48 timer, beholderen skal være i køleskab imellem udmalkningerne.

  • • Fryses herefter ned så det kan komme barnet til gode efterfølgende.

 

  1. 2. Stop med at presse mælk ud hvis der kommer ubehag/kramper eller kontraktioner.

 

Efter fødslen:

 

Fordele:

 

Jo mere mælk der udtømmes fra brystet i de første 2-3 uger efter fødslen (det er i de første 2-3 uger at receptorerne bliver dannet), jo flere prolaktinreceptorer bliver der dannet, hvilket har betydning for mælkekapaciteten.

 

  1. 3. Læg barnet til hyppigt. Mindst 8 gange i døgnet, meget gerne mere også i de første døgn.

  2. 4. Hud mod hud er vigtig. Det sovende barn kan ofte med held lægges til brystet hvorefter det vil sutte.

  3. 5. For at optimere mælkemængden kan man supplere amningerne med håndudmalkning, Håndudmalkning er den mest effektive udmalkningsmetode de første 48 timer post partum.

  4. 6. Ønsker man efter de 48 timer at optimere mælkemængden yderligere kan man supplere amningen med hyppige udmalkninger. Et godt råd kunne være at stille malkemaskinen et centralt sted i hjemmet, sådan at hver gang man passerer maskinen så udmalker man i 5-10 minutter. Dog ikke oftere end 45 minutter imellem hver udmalkning. Mælken kan stå på bordet i 4-6 timer og mor kan bruge samme beholder. Skal derefter i køleskab eller fryser. Malkemaskinen skal ligeledes rengøres hver 4-6 time.

  5. 7. Narresut kan give problemer med mælkeproduktionen, hvis den bliver brugt, så barnet ikke bliver tilbudt brystet tilstrækkeligt ofte. Derfor vil det ikke være hensigtsmæssigt at give barnet sut de første 2-3 uger eller til at mælkeproduktionen er rigelig.

 

Kejsersnit

 

Der er ingen forskel på amningens etablering og hvor længe moren ammer efter et kejsersnit set i forhold til en almen fødsel. Det er vigtigt, at barnet hurtigt får mulighed for at ligge hud mod hud hos moren. Moren skal tilbydes mere hjælp.

 

Nyfødte får udelukkende deres mors mælk, medmindre der er medicinsk indikation for andet

 

Raske fuldbårne børn har ikke behov for andet end modermælk. Heller ikke når det er varmt eller ved ammeproblemer. Ammeproblemerne søges løst ved hjælp, støtte og vejledning. Tilskud med baggrund i ammeproblemer kan øge risikoen for:

 

  • • at barnet mættes og sutter mindre, hvilket medfører nedsat produktion af modermælk.

 

Forældrene informeres om tegn på, at barnet trives på modermælken:

 

  • • barnets afføring ændres fra mekonium til en gul og grynet afføring i løbet af de første 72 – 96 timer

  • • barnet har 6 – 8 våde bleer dagligt, hvoraf mindst én skal være gennemblødt/meget tung (gælder når amningen er etableret (1-2 døgn) og hvis barnet udelukkende ammes, dvs. ingen tilskud)

  • • barnet har bleg og lugtfri urin

  • • barnet har normal hudfarve, ikke grå og bleg (let gulsot er normalt og kræver ingen behandling)

  • • barnet er vågent og opmærksom

  • • barnet er glad for og interesseret i at die

  • • barnet er veltilpas det meste af tiden (dvs ikke konstant urolig og grædende) men uden at være sløv.

 

Barnets vægtøgning er meget individuel. Det må ikke tabe over 10 % af fødslesvægten inden for de første 4-5 levedøgn.

 

Højst 20 % af børnene får andet end moderens mælk, uden ordination.

 

Ernæring til spædbørn som er præmature, dysmature eller i lysbehandling:

 

Ammeinstruksen anvendes også i forhold til disse børn.

Ved indlæggelse på pædiatrisk afdeling erstatter pædiatrisk afdelings ammevejledning ammeinstruksen.

 

Hvis disse børn ikke dier sufficient ved brystet, i forhold til deres behov, gives tilskud efter skema (Early Feeding) ud fra en lægelig klinisk vurdering af barnets tilstand.

Det tilstræbes, at barnet ammes først, hvorefter der gives udmalket modermælk og såfremt der er behov derfor, gives til sidst modermælkserstatning.

Hvis barnet kan sutte på brystet, får barnet udmalket modermælk eller tilskud på en sonde, placeret med udløb ved brystvorten (Lact-aid-systemet) mens barnet sutter på brystet. Børn som ikke ernæres ved Lact-aid-systemet får tilskuddet på kop eller med sprøjte.

Hvis barnet ikke tager bryst, kop eller sprøjte, anvendes en ventrikelsonde.

 

Ernæring af raske fuldbårne børn, hvis mødre er i medicinsk behandling.

 

Al medicin går over i modermælken; men det er sjældent nødvendigt at stoppe amningen. Medicinsk behandling af ammende kvinder varetages altid af en læge.

 

Børn af mødre, der behandles med medicinske præparater, som er kontraindiceret ved amning, tilbydes tilskud efter behov. Evt. kontraindikation drøftes med og besluttes af læge.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi www.irf.dk giver disse anbefalinger i forb. med lægemiddelbehandling af ammende kvinder.

 

  • • Anvend lokal applikation eller inhalationsmedicin frem for peroral medicin.

  • • Vælg præparater, der passerer over i modermælken i mindst mulig mængde.

  • • Ordiner korttidsvirkende medicin.

  • • Tag medicinen lige efter amning for at få lavest mulig koncentration i mælken på ammetidspunktet

  • • Indtag retard-præparater lige før barnets længste soveperiode

  • • Observer barnet for bivirkninger (fx irritabilitet, sløvhed og nedsat sutteevne). Ved mistanke om påvirkning af barnet måles dets serumkoncentration, hvis det er muligt.

 

Ernæring af det sent præmature barn indlagt på afsnit 105

 

Definition

Børn født mellem uge 34 + 0 og 36 + 6 benævnes som ”sent præmature børn”.

 

Typiske kendetegn

Kendetegnene optræder med forskellig styrke og intensitet.

  • • Neurologisk umodenhed der har indflydelse på barnets søvnmønster. Barnet kan hurtigt gå fra at være i høj vågen tilstand til dyb søvn. Har færre vågne perioder i døgnet end mature børn.

  • • Lav fødselsvægt

  • • Højere metabolisering og en mindre energi reserve end mature børn.

  • • Umoden temperaturregulering.

  • • Svagere muskeltonus og ukoordinerede mundbevægelser.

  • • Sutter svagere og mindre effektivt.

  • • Barnet har vanskeligt ved at tage tilstrækkelig mælk ved brystet.

  • • Barnet stimulerer ikke tilstrækkeligt i den første kritiske periode for mælkedannelsen.

 

Risici ved det sent præmature barn

Har højere risiko for hypotermi, hypoglycæmi, icterus, dehydrering, langsom vægtstigning, trivselsproblemer, genindlæggelser og mislykket amning.

 

Strategier til at understøtte amning

På afsnit 105 bør man have øget opmærksomhed på det sent præmature barn, der må betragtes som et barn med særlige behov.

  • • Informer forældrene om, hvilke særlige forhold, der gør sig gældende når barnet er født sent præmaturt.

  • • Barnet bør ligge hud mod hud mest muligt.

  • • Undgå at barnet bruger unødig energi på at opretholde homeostasen.

  • • Vær opmærksom på, at barnet får den mad det har brug for.

  • • Hjælp moderen til at få en tilstrækkelig mælkeproduktion (risiko for forsinket lactogenese er større ved sent præmature børn).

  • • Støt moderen i en gradvis overgang til fuld amning, hvis det er det hun ønsker.

 

For at optimere det sent præmature barns amning må hvert enkelt barn vurderes individuelt mht evner og behov. Hud-mod-hud kontakt, varme, længere sove-/hvileperioder mellem amninger og nedsat stimuli er vigtig for barnets mulighed for at sutte godt, når det er vågnet. Anvend en god ammestilling, så barnet har godt fat og ikke skal bruge kræfter på at holde brystet i munden.

Det er vigtigt at mælke produktionen etableres og opretholdes. Hjælp moderen med at opstarte stimulering med brystpumpe så hurtigt som muligt og senest 6 timer efter fødslen. Herefter ca. hver 3. time/eller efter hver amning. Inden barnet lægges til brystet kan mor med fordel stimulere nedløbsrefleksen, så brystet er blødt og mælken løber, når barnet lægges til.

Barnet eftermades med modermælk eller erstatning ved brug af lact-aid, kop, fingerfeeding eller sonde – metoder, der ikke udtrætter barnet. Hvis barnet ikke er i stand til at sutte sufficient ved brystet og må eftermades, bør ventrikelsonde overvejes for at undgå at barnet udtrættes. Dette indebærer, at barnet overflyttes til Neonatalafsnittet. Her fortsættes arbejdet med ammeetablering ud fra Neonatalafsnittets ammeinstruks.

Man kan overveje at anvende suttebrik ved det sent præmature barn, da barnet kan have svært ved at svøbe optimalt og fastholde vacuum. Når der anvendes suttebrik bør der udmalkes 4 – 6 gange i døgnet indtil barnet er i trivsel.

Barnet kan nøgenvejes; men tidligst på 3. døgn. Når mors mælk er løbet til kan det overvejes at kontrolvejes x flere for at vurdere barnets fortsatte behov for tilskud.

Forældre til sent præmature børn har i høj grad brug for individualiseret vejledning som ofte børn gentages, da disse forældre er i en stresset situation og derfor kan have svært ved at omsætte den givne information.

Ved udskrivelse har forældre brug for skriftlig vejledning. 105 udarbejder materialet.

Inden familien udskrives skal det sikres, at sundhedsplejersken kontaktes mhp tidligt besøg.

Der kan være behov for telefonisk opfølgning og/eller tilbud om vægtkontrol på barselsgangen indtil sundhedsplejersken kan komme på besøg hos familien.

Det er især vigtigt med opfølgning hos det sent præmature barn, da disse børn i den første tid kan ære forsinkede i deres udvikling – det kunne eksempelvis være: kortvarig øjenkontakt, smiler senere end mature børn. Forsinkelsen indhentes i løbet af få uger.

 

Modermælkserstatning

 

Personalet orienteres om det danske WHO kodex for markedsføring af modermælkserstatning, som er tryk i " Vellykket Amning”.

 

I Klinik Kvinde-Barn forefindes der ikke plakater eller anden reklame vedrørende modermælkserstatninger, flasker, flaskesutter, narresutter, suttebrikker eller andre hjælpemidler – herunder heller ikke bladet ”Vores Børn”.

Sutteflasker og modermælkserstatninger er ikke åbenlyst tilgængeligt.

I Klinik Kvinde-Barn tilrettelægges ikke undervisning, der opmuntrer til brug af modermælkserstatning.

Afdelingen modtager ikke gratis eller lavpris modermælkserstatning, eller andre produkter fra producenter af modermælkserstatning.

 

Mødre har mulighed for at være sammen med deres børn 24 timer i døgnet

 

For at kunne amme efter behov, bør forældrene have barnet hos sig 24 timer i døgnet, og lære barnets signaler at kende.

Det må dog tilføjes, at hvis barnet af den ene eller anden grund må overflyttes til Neonatalafsnittet, er det ikke altid muligt, at mor og barn kan være sammen 24 timer i døgnet. Det kan enten skyldes pladsmangel i neonatalafsnittet eller mors tilstand. Neonatalafsnittet vil dog altid tilstræbe at give mor mulighed for at være så meget som muligt hos sit barn.

 

Mødrene opmuntres til at være sammen med deres barn 24 timer i døgnet. Fædrene opfordres til at være sammen med mor og barn, i videst mulig omfang. De tilbydes medindlæggelse i barselsopholdet på 105.

Ved at tage udgangspunkt i lige netop den enkelte families situation, betyder det i praksis, at vi primært tager os af moderen, så hun selv yder omsorg for barnet ved bl.a.

 

  • • at hjælpe mor og barn med at finde sig til rette, så de kan sove sammen, især hvis moderen er træt og/eller barnet er uroligt

  • • at moderen spiser, bader m.v., når det er mest hensigtsmæssigt for dem

  • • at forældrene altid har mulighed for at bede om hjælp

  • • at vi medvirker til at besøgstiderne på 105 overholdes (kl. 15 – 16 og 19 – 20)

  • • at ikke medindlagte fædre har mulighed for at være sammen med mor og det nyfødte barn hele dagen indtil kl. 21.00. Dog undtaget på stuerne i tidsrummet 12 – 14, hvor der er hviletid.

Enhver form for adskillelse uden medicinsk indikation, dokumenteres med begrundelse for adskillelsen.

 

Samsovning

 

Antallet af tilfælde af vuggedød i DK er siden 1991 faldet fra ca. 120 årligt til 4 – 13 årligt.

For yderligere at minimere risikoen for vuggedød, er der i 2011 kommet nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, specifikt med opstramning af anbefalingerne for samsovning. Anbefalingerne er udgivet i 2 pjecer – én til sundhedspersonale og én til forældre. Nu beskrives, at det sikreste sted for barnet at sove er i egen seng i samme rum som forældrene.

 

Hvis man vælger at lade barnet sove i samme seng som forældrene, da er anbefalingerne, at barnet skal sove under egen dyne, sikres mod at trille ud, der skal være god plads (sengen skal være min 140 cm bred) og madrassen skal være fast og tætliggende.

Forældrene skal under indlæggelsen på sygehuset vejledes i anbefalingerne og pjecen udleveres.

 

Mødre bliver støttet i at amme, så ofte og så længe barnet har behov for det

 

Mødrene opfordres til at give barnet ubegrænset adgang til brystet både dag og nat.

Personalet vil være forældrene behjælpelig med at lære barnet at kende og forstå barnets signaler.

Forældrene vejledes i, hvorledes mælkeproduktionen bedst muligt stimuleres ved:

 

Barnet ammes efter behov

Spædbarnet skal ammes efter behov

Da ethvert barn har skiftende og forskellige behov, må man ikke påføre det regler for, hvordan spisemønstret "bør" være.

 

Regulering af mælkeproduktionen

Mælkeproduktionen reguleres af mekanismen om udbud og efterspørgsel. Barnets sult afgør, hvor meget mælk det efterspørger, og jo mere mælk der afsættes, des mere vil der dannes.

Der dannes mest mælk under og lige efter hver amning, specielt ved natamning, pga. øget frigørelse af prolaktin,

Undgå så vidt muligt at udmalke, mælkemængden vil efterhånden selv tilpasse sig barnets behov.

 

Børn, som bliver ammet, får først tilbudt narresut og sutteflaske, når amningen er etableret

 

Personalet i afsnit105 og i Fødegangen udleverer ikke narresutter eller sutteflasker med mindre moderen ikke ønsker at amme eller på grund af medicinsk indikation.

 

På neonatalafsnittet kan der efter aftale med forældrene tilbydes narresut.

 

Forældrene opmuntres til at vente med at tilbyde barnet narresut/sutteflaske, indtil de er sikre på at amningen fungerer, dvs. til moderen føler sig tryg ved amningen og til barnet er god til at sutte på brystet, og mælkeproduktionen er rigelig.

 

Forældrene bliver informeret om narresut/sutteflaskens indvirkning på amningen og opfordres til at bruge en kop eller ske frem for en sutteflaske.

 

Ved brug af narresut eller sutteflaske dokumenteres dette med begrundelse for brugen af disse.

 

Faders/partners og netværkets betydning for amningen

 

Faderens/partnerens betydning

Faderens holdning har indvirkning både på valget af ernæring til spædbarnet og på etablering og varigheden af amningen.

 

Faderen/ partneren skal inddrages aktivt både under graviditeten og efter fødslen, når amning drøftes samt ved vejledning af moderen.

Faderen/ partneren skal have konkrete forslag til, hvordan han støtter moderen bedst, når hun ammer.

Faderen/ partneren skal have mulighed for at deltage både i konsultationer og i fødsels og – familieforberedelse.

Samtaler, informationer og materialer skal så vidt muligt henvende sig til begge forældre, og faderens/ partnerens rolle kan drøftes i det omfang, parret ønsker

 

Forældrene skal informeres om

  • • At amning ikke forhindrer far/partner i at have kontakt med barnet, lære det at kende og skabe tilknytning.

  • • Far/partner er ligeså god som moderen til at give varme, tryghed og kærlighed.

  • • Hvis mor og barn må adskilles efter fødslen – pga komplikationer hos mor – har det betydning for barnets udvikling af tidlig sutteadfærd, at barnet kan ligge hud til hud hos far.

  • • Skal barnet overflyttes fra fødestuen til neonatalafsnittet inden mor er klar til at komme med, er det ønskeligt så vidt det er muligt, at barnet overføres liggende hud til hud hos far.

  • • Fædre/partnere har mulighed for at være medindlagt på barselsgangen, hvor der kan købes måltider til faderen/partneren til en favorabel pris.

 

Netværkets betydning

Familien eller andet socialt netværk spiller en afgørende rolle for amningens forløb.

Sundhedspersonalet medvirker til at spædbarnsfamilien får viden om, hvordan de kan gøre brug af deres netværk.

Det kan være svært for forældrene sortere i de gode, velmenende råd, her især omkring mængden eller kvaliteten af modermælken.Opstår der tvivl hos forældrene om dette, kan det være afgørende for ammelængden.

Forældrene gøres opmærksom på diverse sociale mediers indflydelse på såvel en støttende effekt men også med muligheden for forvirring og ophobning af gode råd, som det kan være vanskeligt at sortere i.

Mødre informeres om forskellige muligheder for støtte, når de kommer hjem fra sygehuset

 

Ved udskrivelsessamtalen i afsnit 105 bliver forældrene/mødrene bekendte med diverse kontakt- muligheder ved behov for støtte til amningen, som er:

 

  • • Sundhedsplejersken,

  • • Ammerådgivere fra ”Forældre og Fødsel”

  • • Jordemødrene på Fødegangen

  • • Afsnit105

 

Det er aftalt, at familien kan kontakte 105/Jordemødrene frem til 1. besøg af Sundhedsplejen, som finder sted senest én uge efter udskrivelsen.

 

Sygehus Vendsyssel har et formaliseret samarbejde med sundhedsplejerskerne i området, og de deltager løbende i evalueringsprocessen, hvor de har mulighed for at give en tilbagemelding på Sygehus Vendsyssels arbejde med amning

 

Definition af begreber

-

Formål

Sundhedsfagligt personale, som er i kontakt med nyfødte og deres forældre, uddannes og oplæres fyldestgørende, så de er i stand til at udføre og informere, mhp at:

 

  • • forældrene klædes på til at kunne træffe et valg. Dvs. forældrene får den viden, som skal til, for at mælkeproduktionen følger barnets behov og for at forældrene ved, hvad de skal stille op ved evt. opståede problemer

  • • 

  • • forældrene får den støtte og information, de har brug for både før, under og efter fødslen. Omsorgen skal tage udgangspunkt i den enkelte families aktuelle situation – og samtidigt være i overensstemmelse med den nyeste dokumenterede viden.

  • • 

  • • kvinden får mulighed for at amme, så længe familien trives med det. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det spæde barn udelukkende får sin mors mælk de første 6 måneder

  • • 

  • • antallet af kvinder som ammer barnet fuldt efter fire måneder øges

  • • 

  • • der sker en udvikling af kvaliteten i omsorgen. Målet er, at ingen holder op med at amme, fordi de får forkert eller mangelfuld vejledning – og at ingen ammer, fordi de føler sig presset

 

 

Referencer

Sundhedsstyrelsen, 2013, 3. udgave, 1. oplag. ”Amning – en håndbog for Sundhedspersonale”.

Sundhedsstyrelsen, 2011, 1. udgave, 1. oplag. ”Forebyg vuggedød – undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved”. Til sundhedspersonale.

Sundhedsstyrelsen, 2011, 1. udgave, 1. oplag. ”Forebyg vuggedød – undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved”. Til forældre. (kan downloades på flere sprog fra www.sundhedsstyrelsen.dk Sundheds & behandling Graviditet og spædbørn Spædbørn Vuggedød)

Sundhedsstyrelsen, 2013: ”Anbefalinger for svangreomsorgen”, 2013. komite

Komiteen for sundhedsoplysning, 2013, 11. udgave, 2. oplag. ”Kort og godt om amning”.

Moore ER et al 2006: Prenatal and Postpartum Focus Groups With Primiparas: Breastfeeding Attitudes, Support, Barriers, Self-efficacy, and Intention. Journal of Pediatric Health Care. 2006 jan; 20(1): 35 – 46

Wolfberg AJ et al(2004): Dads and breastfeeding advocates: Results from a randomized controlled trial of an educational intervention. American Journal of Obstetrics and Gynecology.Sep; 191(3): 708 – 12

Madsen SA et al 1999: Fædre og fødsler. Frydenlund

Riordan J (2005): Breastfeeding and human lactation.

Kilde: Videnscenter for amning af børn med specielle behov, Rigshospitalet.